Athen

Tilbragte en lille uge i Athen som viste sig at være en overraskende hyggelig by. Jeg havde forventet mig masser af biler og forurening, hvad der selvfølgelig også var. Men der var også så utrolig meget mere. Masser af hyggelige små gader hvor der var meget få og sågar ingen biler (kun fordi der var så smalt at det ikke var muligt).

Vi ankom Athen med fly fra Malta (ville jo have været lidt langt at svømme). Tog et tog indtil centrum, Syntagma square og skiftede til metro som vi tog 4 stop til der vi skulle bo. Boede hos en SUPER sød kvinde ved navn Lydia. Det var hendes datter (på 31 eller noget) som havde haft den lille lejlighed mens hun studerede. Pga finanskrisen havde de valgt at beholde lejligheden og fordi de mente at mange lejere ikke tog ordentlig vare på tingene valgte de i stedet at leje ud gennem airbnb. Det var en lille lejlighed med stue, køkken og soveværelse i et. Men der var en ret stor balkong hvor vi spiste morgenmad hver morgen (nogen vil kalde det ret sen morgen). Lydia havde fået fat i legetøj kun fordi Isbjørk skulle komme (mistænker at der var en som var rimelig klar til børnebørn) det var super sødt. Og der var et stort gulvtæppe som Isbjørk kunne boltre sig på. Hurra! På Malta burede vi hende inde i sengen med dyner rundt som beskyttelse fordi hun ruller så meget rundt. Er ikke noget særligt at ligge på kolde stengulv som de jo primært har i Sydeuropa pga varmen om sommeren.

I løbet af dagen i Athen havde vi stort set meget skønt og varmt vejr (men ikke for varmt). Vi var selvfølgelig oppe at se Akropolis. Det gjorde vi uden barnevogn (havde læst lidt i forvejen og fundet ud af at det var det smarteste) med tøsen i Manducaen. Det fungerede super fint. Der var en del restaurering i gang som ikke ligefrem gjorde det super knipse venligt... Men det skal jo også passes. Ellers var vi på det store fine nye museum som ligger nedenfor Akropolis. Åbnede for 7 år siden tror jeg det var?? Meget imponerende og fint, restauranten der kan de i midlertid have for sig selv. Der var en fantastisk udsigt til Akropolis men efter at have ventet næsten 30 min. På at få lov til at bestille mad var vi dem der var der...

 


 

Men det skal så også siges at det var den eneste negative restaurant oplevelse vi havde i Athen. Ellers fik vi jævnt over SUPER god mad med masser af lækker græsk salat (mums) og fantastisk venlige mennesker overalt hvor vi gik. Isbjørk var nærmest et tilløbsstykke og uanset hvor vi var var der de sødeste mennesker som kom spontant hen og snakkede med hende, prøvede at underholde hende i toget/metroen, der var sågar en ældre mand som gav hende en lille bold da vi var på toget ud til lufthavnen. Han sagde at hun var den smukkeste lille pige han nogensinde havde set mens hans ven sad og spyttede og sagde pjev pjev og lavede korsets tegn for at det onde øje ikke skulle få øje på hende fordi hans ven havde sagt noget rosende. Surreaslistisk og fatastisk. Forstår pludselig godt hvorfor folk med børn tager til Grækenland år efter år. De er helt vilde med børn og SUPER søde. Så hvem ved måske bliver vi nogen af dem på sigt???

 

Ellers så vi selvfølgelig de små fjollede soldater som svinser rundt inde på Syntagma plads (det er altså lidt grineren). Daskede rundt inde i Plaka (super hyggeligt område hvor der er mange steder hvor der er spærret for biler). Var ved et stort madmarked og et loppemarked og havde det egentlig bare super godt. Elskede at bo i den lille lejlighed som lå super centralt. Fik en bager hvor vi købte brød hver morgen, en fancy pants hipster kaffebar hvor vi købte kaffe. Spiste masser af super lækre mumsede appelsiner hver morgen (Isbjørk elskede dem). Tog det rolig hver morgen og nåede det vi nåede. Fik også købt 3 stk. Larmende musikinstrumenter til den lille frøken... Lydia havde en hel del og det var hun bare super glad for. Så da vi så det til salg et sted kunne vi ikke stå for det og har købt en mini maracas, en mand med tamburin dimser på og en lille pige med bjælder. Vi havde aldrig troet at vi skulle blive de forældre men er pt enige om at de lyde ikke er så irriterende, ha, ha, ha....

Prisniveau

Lejlighed 5 nætter 1883 nok

Kaffe på hipster kaffe bar i nabolaget cappuccino fra 1,40

Vand billigt. Fik det gratis på nogle restauranter fra hanen. Men det havde nu en bismag af klor så vi købte også en del i supermarked. Men ikke dyrt det heller

Måltid på den lokale restaurant som lå ved en hyggelig park ca. 30 euro. Da var det græsk salat, masser af kød, tzatziki, en dessert fra huset og vin i karaffel og vand. Ikke så værst

1 kg øko appelsiner 0,79 euro i den lokale super

Øl fra 2,5 (mikroøl var dyre)

Akropolis 12 euro blev forhøjet til 20 mens vi var i Athen

Hit

Grækere som ELSKER børn (i hvert fald Isbjørk)

Maden... mmm...

Appelsiner

Hipster kaffebare

Lydia vores fantastiske airbnb vært

Plaka området i Athen

Shit

Ret meget trafik til tider

Ikke ligefrem tilrettelagt for barnevogn på de fleste fortove

Højstole og skiftemuligheder var der ikke ligefrem mange af.. men tøsen sidder da også fint på sine forældre og en ren mås kan fås med det fine pusleudstyr vi har selv på div. Toiletgulve.. Ikke noget problem

Malta

Ja lidt rejseblog bliver man vel nødt til at skrive selvom man er blevet beriget med 1 stk. Babybarn som nærmest bor ovenpå en. Jeg sal prøve at fatte mig i korthed (det ved vi jo alle sammen godt at jeg IKKE er god til).

Vi var i en god uge på Malta. Noget vi synes var meget passende. Vi havde et meget lavt ambitionsniveau (pga. Førnævnte babybarn) og synes at det var passende med tid til at se de ting vi havde lyst til. Vi boede i Birgu også kaldet Vittoriosa. Det ligger lige ved siden af Valetta man skal bare over en lille bugt med en færge. Færgen gik 2 gange i timen og for en hel uge kostede det 10 Euro pr. Voksen. Ærlig talt var det bare en bonus dagligt at få lov til at sejle ind mod Valetta og tilbage mod Birgu så kan absolut anbefale at gøre det hvis man skal til de tragter.

De fleste dage blev brugt til at vade lidt rundt i Birgu og Valetta og spise god mad. Det er nu engang det vi gør bedst. Vi startede dagene sent (er jo beriget med en lille pige som godt kan lide at sove længe så det stordyrker vi mens vi kan og gruer os til den dag hvor hun begynder at stå op før fanden har fået sko på ligesom alle de andre små børn vi kender). De fleste dage gik Isbjørk og jeg hen og handlede det vi havde brug for til morgenmad mens far tog et bad eller noget. Ting tager overraskende lang tid når man har et barn og ikke vil stresse så de fleste dage var vi nok ikke ude af lejligheden før kl. 11.30 eller senere.

Af turistseværdigheder så vi War Museum og et fort, at de skød kanonen af kl. 12 (den dag var vi så nød til at sætte vækkeuret for at nå det I kid you not!) og så havde vi et stk. Meget ambitiøs tur til en lille by som hedder Mdina (tidligere hovedstad på Malta). Tg bussen frem og tilbage og det var en super hyggelig tur. Ellers har vi bare taget det roligt. Gået nogle lange ture. Drukket kaffe og spist dejlig mad.








 

Vi var på Malta i påsken og i Birgu har de store traditioner for netop påskeprosesjoner. Så det fik vi med os både fredag aften (en noget langsommelig affære fordi de hele tiden havde lange stop. Sandsynligvis fordi de store Jesus ting de bar rundt på ikke skulle blive for tunge?) Hele turen rundt tog dem ca. 3 timer. Der var en hel del folk (også mange lokale) på torvet og det var sjovt at se det hele. Søndag morgen var der kæmpe fest på torvet i Birgu. Noget a'la byfest med øl i stride strømme kl. 10 om morgenen. Og det skal så lige nævnes at selv samme nat havde man stillet uret tilbage med 1 time så det var virkelig tidligt at begynde at tylle bajere... Dette var en speciel Birgu specialitet af påskeprosesjonene som gik ud på at der var kun en statue af Jesus og en hel masse unge mænd som skulle bære den. De løb så så hurtigt som de bare kunne i måske 100 m. Hvorefter de igen tog en lang pause. Som fredag aften var der også søndag morgen et band med til festlighedere. Søndag var en dag hvor ALLE de lokale var kommet ud i deres fineste tøj. Man kunne specielt se på alle kvinderne at der virkelig var tænkt over hvilket outfit de skulle have på (og ikke mindst hvor høje sko man kunne finde) og krigsmalingen var på plads. Jeg elsker jo at studere folk til sådanne ting og synes at det var het supert. Igen tog runden nok næsten 3 timer på grund af alle pauserne.

 

Vi boede i en lille lejlighed i den fineste lille gade. Super hyggeligt med snak med naboerne og damerne henne i den lille butik hvor vi hver morgen købte brød og pålæg. Super hyggeligt og fordi det er en tidligere engelsk koloni snakker alle godt engelsk. Lejligheden var noget mørk (lå i stueetage og der var ikke så mange vinduer) men ellers hyggelig og fin. Der var wifi og vaskemaskine (2 kriterier for alle de lejligheder vi skal være i undervejs på turen) og ejeren var super sød og skaffede blandt andet en fin plastikbalje som Isbjørk kunne bade i. Så vi var godt tilfreds. Eneste minus med at bo o Birgu var måske at der ikke var så mange steder at vælge imellem ifht at spise. Så vi endte med at spise på en italiensk osteria hele 4 gange. Men maden var god og personalet hyggeligt. Så det var ikke så værst. I Valetta spiste vi mange forskellige steder og drak også kaffe på en super hyggelig cafe som ligger lige ved det store torv i Valetta. Et sted hvor man virkelig kunne mærke historien i væggene. Så hyggeligt. Vi så ingen supermarkeder mens vi var på Malta (det er godt mulig at der ligger nogen udenfor Valletta) og det ser ud som om de fleste køber ind i små gammeldagse købmandsforretninger. Det er nu meget hyggeligt at stå at pege og fik en daglig sludder for en sladder med damerne hvor vi købte ind. De synes i øvrig at Isbjørk var noget af det sødeste.

Vi kunne virkelig godt lide at være på Malta. Transport systemet var enkelt og billigt. Havde vi ikke haft en lille pige ville vi nok have været lidt mere på farten og prøvet at se lidt mere men kan ikke klage. Malteserne var stort set søde og rare og vi synes at Valetta og Birgu var steder med flotte gamle bygninger, hyggelige gader, god mad og sjæl. Så absolut et sted man kan tage hen på ferie.

Prisniveau

Lejlighed: 3175 nok. For 8 overnatninger

En god sandwich; ca. 5 euro

En kop kaffe: fra 1,5 euro

Et brød: knap en euro

Vand: 2 l. 0,5 euro i butik ca. 3 euro på restaurant for 1 liter

En pasta på vores favorit osteria fra 7 euro, hovedret fra 12 euro, et glas vin 3 euro og en dessert for 4 euro.

Spiste en lidt finere middag på et sted som hed Tal Petut hvor alt skal være lokalt og kortrejst der betalte vi 30 euro pr. Person for 4 retters uden drikke.

Uges færgebillet: 10 euro

En busbillet: 1,5 euros

Malta producerer kun ca. 20% af det de selv spiser (man ser det også på landskabet som er ret så goldt) og det virker sandsynligvis også ind på priserne på ting.

Hit

Super hyggelige gader og stræder

Super rent overalt

Hyggelig med ”eksotisk” påske

Old school købmænd meget hyggeligt sådan at komme ned og snakke med damerne hver morgen.. Men var nok blevet træt af det hvis det var det som skulle være mit vareudvalg til daglig

Alle snakker engelsk

Færgen til Valetta, super hyggeligt

Stort set rimelig barnevognsvenlig

Elevatoren fra havnen og op til gågaden... Super smart når man har barnevogn. Tommel op.

Shit

Ikke ligefrem en billig destination

Ikke det mest spændende mad men helt ok

En noget klam (som i fugtig) lejlighed men ellers super fin og hyggelig airbnb vært

Hanoi del 2

Hanoi del 2

Vel tilbage i Hanoi blev vi varmt taget imod på vores super hyggelige hotel:-). Kl. Var blevet sen eftermiddag og efter at have fået tingene ind på værelset og slappet lidt af gik vi på jagt efter noget aftensmad. Vi futtede rundt i det gamle kvarter af byen (super hyggeligt) og fandt til slut et sted om så ud som et gammelt kinesisk handelshus. Her fik vi serveret assorterede forårsruller (som var lidt hit and miss) og Bun Cha en Hanoi specialitet som jeg har skrevet om før:-). Lækkert. Hanoi føltes væsentlig mindre varmt og trykkende end halong (men kan også have haft noget med tidspunktet på dagen at gøre, plus i en by er der stort set noget mere skygge pga husene. Det hjælper også meget at komme ud af den aller mest brændende sol. Efter maden luffede vi mere rindt og endte meget tilfældigt op i den som kærligt bliver omtalt som Bia Hoi Junction (krydset). Bia Hoi har Morten selvfølgelig allerede stiftet bekendtskab med. Det kan løst oversættes til dagens øl og er et fadøl med kort holdbarhed som man kan få til rimelige penge mange steder. Specielt Hanoi er kendt for det. Der var høj stemning og masser af mennesker. Nogle turister men absolut flest unge vietnamesere...

Morten og jeg fik hver vores lille skammep (lavet til børn og dværge ikke store skandinaver med der tilhørende bagdele). Morten skulle selvfølgelig have Bia Hoi, jeg fik en Hanoi sommer specialitet, nemlig isthe med citron. Lækkert og noget jeg havde drukket en del de foregående dage... Øllen er billig 0,4 l ca. For 15000 Dong (22000 Dong er en USD). Og så købte vi en lille ”sesampandekage snack” som skulle dyppes i en meget hot chili sauce. Meget smart for business da man så kommer til at drikke rigtig meget øl:). Det var på en måde en mini Khao San road (de berygtede backpacker gade i Bangkok som vi knuselsker). Men med mange flere lokale. Og en rig mulighed (specielt fordi vi var så heldige at komme til at sidde inderst så man virkelig kunne glo på alt livet i rundkørslen (som var meget, meget lille)). De lokale har ”drikkelege”. Hvor man inden hver slurk af øl avtaler hvor meget af glasset man skal drikke. Ret underholdende...

Det sted vi sad var nok det mest happening i området og de havde tydeligvis taget sig lidt friheder og havde placeret små skamler længere ud i krydset end hvad de egentlig havde lov til. Så da der kom et salatfad fyldt med politi gik der ca. Et nannosekund før halvdelen af gæsterne pludselig stod på gaden i stedet for at sidde på en skammel. Med et samme politiet var væk var skamlerne tilbage.. Mega grineren... Og så var det så her at computeren gik i funk....

Halong Bay

Vi ble hentet på hotellet kl. ca. 8.30 Og så var det ellers afsted mod Halong Bay. Det var en rimelig ok tur i en minibus med aircon (vores nye bedste ven siden der er over 35 grader hver eneste dag og vi skum sveder bare vi tænker på at bevæge os udendørs). Der var et stop på en halv times tid på vejen hvor der var en masse ”værksteder” hvor mange ansatte producerede div. Håndværk bl.a. stenskulpturer, tøj, malerier, broderier, smykker osv. Plus div. Muligheder for at købe snacks på vejen.

Morten og jeg har jo været ude en vinternat før og havde godt fået med os at det eneste som ikke var inkluderet på det cruise vi skulle være med var drikkevarer. Og når der er 38 grader så drikker vi rimelig meget vand. Vi kunne godt regne ud at hvis vi skulle basere os på at købe den ene efter den anden halve liter med vand ville det blive en rimelig kostbar affære. Så selvom vi er blvet flashpackere (backpackere men ed noget mere luksus over det) så er man vel stadig jysk og fra en bondeslægt:-). Så vi havde tasken fyldt med 1 1/2 liters flasker. Tror faktisk at vi havde hele 12 stk med. Lidt pinligt. Men vi regnede efterfølgende ud at det havde sparet os for over 50 USD. Det er jo også en slags penge. Og vand bliver man nødt til at drike meget af når det er så tonser varmt:-).

Vel fremme i Halong Bay, køreturen tog ca. 4 timer var der efter lidt ventning ombord stigning på en lille båd som skulle sejle os ud til det større skib vi skulle være på. Vi skulle egentlig have været i et værese med balkong men fik at vide at det ikke var mulig siden de var optaget på denne nye båd vi var blevet opgraderet til. Men skidt pyt. Det var en fin båd med dejlig aircon på værelset:-). Og med et fint dæk øverst hvor der var en fantastisk udsigt udover Halong Bay. For de af jer der ikke ved hvad Halong Bay er: Det er en bugt med masser af flotte kalkstensformationer som ”skyder” op ad vandet på må og få over et rimelig stort område. Der er fantastisk smukt og da man for et års tid siden skulle stemme over hvad som var Verdens 7 nye vidundere var det en af de som vandt. Der er fantastisk smukt. Og der kommer flere og flere turister for hvert år. Jeg var der sidst i 2008 og bare siden den gang er der sket enormt meget. Blandt andet er der nu en jungel (300 and counting) seskaber som tilbyder div. Turer til Halong.

Da vi kom ombord tjekkede vi ind på værelserne og så var der mere eller mindre frokost. Det var en rimelig ekstravagant omgang med 8 retter (tror jeg faktisk at det var). Morten og jeg troede i udgangspunktet at man skulle vælge mellem det som stod på menukortet. Men det viste sig at vi fik det hele... Maden var ok men lidt hit and miss for at sige det sådan. Meget vægt på sømad (meget naturligt når man befinder sig i en båd på vandet). Efter frokost var det op i den lille båd igen (som var hægtet til den store, egentlig meget smart da den var væsentlig mere mobil blandt skærene i bugten) og så afsted. Vi sejlede et kort stykke for at se en af de mange huler som Halong Bay er berømt for. Der var der både stalagmitter og stalagtitter og funky belysning i bedste Asien stil (de er tossede med at fremheve ting med crazy lys). Ude af hulen igen var der mulighed for at gå op på en lille høj for at tage billeder af udsigten (med fotograf Morten var det selvfølgelig et must:-). Og eferfølgende var vi nede og se en smuk lagune. Derefter tilbage til båden. Næste stop kajaktur:-).

Der var 2 muligheder, enten kajak (2 i hver båd) eller ”bambusbåd” hvor der var en lokal mand som roede rundt med en. Men det er jo meget sjovere at gøre det selv:-). Så Morten og jeg op i kajak og så afsted. Det var sen eftermiddag. Ikke så kvalende varmt og helt igennem fantastisk:-). Vi padlede rundt i en times tid og fik virkelig mulighed for at se på det fine Halong Bay fra fiskeperspektiv. Super smukt:-). Fredfyldt og dejligt. Sevfølgelig var der også de andre gæster fra båden. Men der var ikke så mange og det var virkelig en fin oplevelse.

Tilbage på båden var der mulighed for et par timer med mulighed for at drikke en drink på toppen af båden, nyde udsigten fra en solseng (muligt på det tidspunkt fordi solen ikke bagte lige så heftigt længere), tage et bad (nødvendig efter en kajaktur og generelt svedig dag:-)) og så kunne man være med til at lave forårsruller (friske). Jow, jow....

Middagen blev serveret ca. 19.30 og det var igen relativt ekstravagant med mange retter. De havde indrettet det sådan at man sad sammen med den/dem man havde bestilt tur sammen med. Så Morten og jeg sad ved vores eget lille tomandsbord og hyggede os. Spiste blandt andet overraskende lækker blæksprutte (men tentaklerne er stadig lidt for drøj kost for mig må jeg indrømme...). Efter middagen prøvede vi at fange blæksprutte, det gik ikke. Men det var efter en meget simpel model.... Bambusfiskestang med krig og lys i vandet. Prøvede i et kvarters tid... Og snakkede en del med guiden ombord om bla boligpriser i Hanoi. Hyggeligt. Efterfølgende gik vi op på dæk hvor de viste en special episode med top gear på et lille tv, som var lavet i Vietnam. Vi så ikke den første del men gik ud på at de tre mænd skulle komme med motorcykel (rimelig små af slagsen) fra Saigon/Ho Chi Minh City til Halong Bay. Den sidste del af episoden var derfor fra hvor vi var. Det var jo lidt morsomt:-).

Den efterfølgende dag tog de fleste af de andre gæster tilbage til Hanoi og det var kun os og et ungt engelsk par som blev tilbage, oprindelig havde der været måske 10 mennesker mere? Blandt andet et hyggelig midaldrende australsk par og en multi kulti familie med rødder fra Bangladesh nu bosat i henholdsvis LA i USA og Hanoi (men på vej til Seoul gennem FN og miljø- og klimaforskning). Jeg startede dagen med Tai Chi. Som må siges at vær en meget pregis (gravid) venlig ”sport”. Kan godt forstå at det er så populært blandt ældre i Asien. En perfekt måde lige at få varmt leddene op på:-). Og så var det da ok at stå op kl. 6.30 med den spektakulære udsigt og få lidt varme (ha, ha) i kroppen. Morten fulgte med fra sidelinjen.

Morgenmaden var UDEN sammenligning det dårligste vi har ået siden vi starte de med turen. Der har været høj kvalitet på det alle de andre steder vi har været så langt. Men her var der snak om hvidt toastbrød, et par kager, varm UHT behandlet mælk (ydrk), cornflakes og bananer. Det var det. Plus udvandet juice, vand, kaffe og krudtstærk the... Vi blev så også tilbudt æg siden vi skulle udfor en del strabadser de næste timer... Men det er dæleme rimelig elendigt i min bog i Asien hvor de har sådan et lækkert mangfold af lækre frugter og grøntsager...

Vi og det engelske par kom over på en båd som var mellemstørrelse ifht den båd vi havde været på for at tage os til den store båd og den store båd. Så der var vi så os 4 plus en guide og et mandskab bestående af 4. Det må man nok sige... først sejlede vi i ca. 1,5 time igennem også Lang Ha bay som er en del af bugten hvor der eftersigende skal være mindre turister end i selve Halong. Endestation Cat Ba Island på sydsiden. Undervejs var vi gennem noget åbent hav hvor der var rimelig hæftge bølger men det var tilbagelagt på en 20 min. Tid. Guiden sagde at det havde været meget værre dagen før. Han var i øvrig grænsende til sygelig optaget af at jeg var gravid (han havde fået besked om det fra hovedkvarteret, sandsynligvis var det den søde receptionist på hotellet som havde nævnt det? Jeg havde i hvert fald ikke sagt noget selv). Vi kom frem til Cat Ba ca. kl. 11.00. Et rimelig dårlig tidspunkt ifht sol og varme. Men, men... Det var der ikke så meget at gøre noget ved... Vi fik hver vores fine cykel (den var noget for lav til Morten men passede perfekt til mig), og så cyklede vi ellers derudad i varmen. Tror der var 38 grader eller noget. Lidt bakket men ikke så slemt. Meget lidt trafik og en vej der ikke var noget særlig. Men smukke landskaber til alle sider.

Kom til slutt til en lille landsby med ca. 200 mennesker. Meget imponerende havde de deres eget lille ”sygehus/sygestue” med en læge og 2 sygeplejersker. Det må da siges at være rimelig godt til en så lille befolkning.... Her så vi også et såkaldt ”ancient house” fra 60'erne. Det er jo svært for os europæer med en så klang historie at se at det skal være historisk... Men det har måske noget at gøre med at de fleste huse i Vietnam fik seriøse slag under ”Amerika krigen” eller at de fleste simpelthen har opraderet siden den gang. Men det var uanset en mulighed for et pust i bakken og lidt kold drikke. Morten og jeg var enige om at de 2 unge mennesker fra england drak alt for lidt og at pigen så ud til at klare strabadserne væsentlig dårligere end mig... Efter lidt mere cykling kom vi til en sti hvor vi skulle gå et lille stykke i jungelen (guide påstod at han havde set en kobra dagen før sammen med de andre turister han havde haft med, men jeg ved ikke om det bare var en røverhistorie). Det var en fin tur i jungelen (og det fine med jungler er jo at der er høje trær= skygge:-)), som endte med en tur ind i en grotte/hule hvor der var en del flagermus. Hyggeligt. For flagermus kan vi jo godt lide, de spiser insekter (samme med gekkoer):-).

Så var det ellers op på jernhesten igen og tilbage til båden. Tror at vi cyklede ca. 6 km. Hver vej og gik måske 2 km. Ikke det vilde. Men i varmen kunne man nu godt mærke det alligevel:-). Vel tilbage på båden fik vi serveret lækker frokost... Masser af sømad (igen) og lækre grønsager. Faktisk synes jeg maden ombord på denne båd var bedre end det vi fik på den store båd:-). Mens vi spiste frokost sejlede vi tilbage mod Halong Bay og det passede ca. Med at da vi var færdige med frokosten og havde sat os op på dæk kom vi til det stykke hvor der var åben sø... Med tilhørende rimelig vilde bølger. Men kun for en stakket stund så ikke noget problem.

Vi sejlede et godt stykke og kom til en smuk del af Halong Bay hvor der ikke var andre end os hvor vi igen fik mulighed for at ”kajakke” og svømme fra en af de små strande. Super hyggeligt! Meget smukt! Og fik også set noget af bagsiden af medaljen. Den lille strand Morten og jeg valgte at vi ville bade ved havde nemlig en anden side... Hvor man så alt skraldet som også er blevet en del af Halong Bay desværre. Myndighederne har i midlertid fundet en flot kommunistisk løsning på skraldeproblemet i Halong Bay. Nemlig at tvangsflytte alle de som bor i de flydende landsbyer i Halong Bay. De er åbenbart af den opfattelse at alt skraldet som bliver dumpet i fjorden er ”landsbybeboernes”. Ret vildt! Så i bedste kommunist stil (kan vi genkende lidt fra Kina og alle de millioner af mennsker de tvangsflytter når det passer dem, ikke mindst ifht den store dæmning de byggede) har de bestemt at alle som bor i de flydende landsbyer skal flyttes inden udgangen af i år. Og det er jo så folk som har levet på denne måde i hvem ved hvor mange generationer? Man skulle synes at man først kunne prøve at give lidt oplæring i skraldesortering eller f.eks. Lave et system hvor myndighederne kom for at hende befolkningens skrald. Men det ville mæske være lidt for progressiv tænkning? Det er nu kun de som arbejder for myndighederne med div. Konserveringsprojekter i bugten som får lov til at blive... Vildt nok.

Tilbage på den store båd efter idyllen på vår egen Robinson Crusoe strand gik det tilbage mod den lille ”dagsturbåd”. Vi kom i bord på den og så nu ”den nye” gruppe” som var kommet om bord på skibet... Der var væsentlig flere mennesker og de aller fleste var asiatiske.. Der var blandt andet en indisk familie som på allerede dette tidspunkt viste at de var utilfredse med det meste med cruiset.. De lagde en dæmper på stemningen ikke mindst for de andre som allerede havde brugt mere tid sammen med dem... Men for os og det engelske par var det tilbage til båden... Velfortjent brusebad og de næste par eftermiddagstimer oppe på dæk for at nyde den smukke udsigt (den store båd lå for anker og ventede på at den lille båd skulle komme tilbage). Morten mente også at siden det nu var et døgn siden han havde haft madforgiftning kunne han godt så småt begynde at drikke øl igen... Og jeg er lige ved at tro at hende den fede også fik en velfortjent morfar (lur):-).

Aftensmaden var ikke lige så god som dagen før. Men vi (os og det engelske par) fik en anden menu end de andre. Så vi slap for at spise det samme to dage i træk... Men maden var absolut bedre dagen før end denne desværre.... Og ellers bar måltidet i høj grad præg af at den indiske stor familie var utilfredse med sådan ca. ALT. Og det var ikke ligefrem noget de snakkede diskret om med hinanden. De gav meget højlydt udtryk for det sådan at det prægede hele middagen for samtlige gæster... Efter aftensmaden gik vi mere eller mindre i seng efter en begivenhedsfuld og dejlig dag... Elsker aircon:-). Min tidligere svorne fjende... Men hvordan skal man ellers klare 38 grader som måske går ned til nogen og 30 i løbet af natten?

Næste morgen var der igen Tai Chi (som jeg stod over). Morten var tidlig oppe for at prøve at få nogle billeder at solopgangen men det var ikke så let ifht hvor båden lå og de kalkformationer som var mellem ham og solopgangen... Så det var desværre lidt forgæves... Morgenmaden var lige så crap som dagen før... Men denne gang fik vi ikke æg... Så egentlig endnu værre... Efter morgenmad var det ud på den lille by for at besøge en fiskerfamilie og deres flydende hus. Inderne var igen MEGET utifredse. De var blevet forespejlet en hel landsby og nogen som lavede perler... at der ikke var så mange landsbyer tilbage i Halong (på grund af tvangsflytningen som jeg tidligere skrev om) var ikke deres problem...

Familien boede i en rimelig enkel hytte og havde mange små ”bur/net” udenfor deres hun hvor de fangede fisk og fodrede dem op for at kunne sælge dem senere... Grunden til at de avde fået lov til at blive boende var fordi de havde fået et job af myndighederne. Familien havde små børn (en af dem måske 1 år gammelt) og Morten og jeg var rimelig enige om at det måtte være noget stressende at skulle holde øje med sådan nogle unger hele tiden eftersom der var mulighed for at drukne.. Overalt egentlig.. Pyha... Godt at det var en stor familie så de kunne få lidt hjælå til det... Det var også helt utrolig varmt denne dagen (efterfølgende fik vi at vide at det vidst nok var rekord i de sidste 20 år uden at vi helt fandt ud af hvor varmt det egentlig var). Det resulterede i at selvom Morten kun stod stille, tog billeder og var 95% af tiden i skjorten så havde han inden kl. 9.00 om morgenen allerede gennemsvedt sin første skjorte. Imponerende.... Det siger jo lidt... Det er altså ikke noget han har for vane så tidlig om morgenen...

Tilbage på den store båd skulle man tjekke ud af kahytterne (de skulle gøre klar til det næste læs med turister). Denne gang var der ingen af de andre som skulle blive ombord. Morten og jeg var meget enige om at hvis vi kun havde haft en nat ombord ville det være blevet for lidt. Det er klart at det kostede væsentlig mere. Men med tanke på hvor meget transport som var kriteriet for overhovedet at komme til Halong plus at man på denne sidste dagen egentlig ikke rigtig lavede en skid... så ville det have været noget mangelfuldt... For efter at have tjekket ud af kahytten (tog lige et bad til) var der mere eller mindre ”død tid” hvor man ventede på frokosten som skulle serveres kl. 11.00 (meget tidligt). Vi snakkede med nogle af de andre par. Et nyt par fra England og et par fra Singapore/Australien. Hyggeligt. De bitchende indere fik også fikset det sådan at de fik deres egen lille charterbåd hvorfra de kunne komme ud og se en perlefarm. Men jeg tvivler på at det gjorde dem lykkelige. Det tror jeg desværre ikke at der kunne lade sig gøre... Staikkels mennesker, det må være en forfærdentlig indstilling at tage på ferie med. Og det var helt tydeligt at det med at ”save face” som de er meget optaget af i Asien ikke var en del af ders vokabular eller bekymringer.

Efter en lækker buffet frokost med masser af vandmelon (hurra!) var det tid at vente en god times tid (først sad vi på dækket skyggen men det blev så varmt at vi var nødt til at kapitulere og sætte os ned i restauranten hvor der var lidt mere AC i stedet) før vi skulle i den lille båd og tilbage på land. Det virkede ikke super godt planlagt da vi allerede på nuværende tidspunkt havde været ankret op et godt stykke tid og egentlig bare ventede på at komme i land, hvor de skulle have et nyt læs turister med sig... Vel inde i land fik vi taget tilstrøkkelig med penge ud til at betale for cruiset. Efter lidt ventetid var det ind i minibus med retning Hanoi:-). Det var egentlig meget rart at komme afsted når manvi praksis havde ventet på det et godt stykke tid.

Igen ikke en specielt begivenhedsrig tur tilbage til Hanoi... Men man kan se at vietnameserne bor i fine hus. Vi så ikke tilsvarende rønner som i væsentlig fattigere Cambodia. Og masser af struttene rismarker og vandbøfler. På nyt et stop på vejen på et lignende sted med masser af krims krams til salg. Men her var der noget sjovere da der var masser af asiatiske turister at glo på mens vi drak en kop vietnamesisk iskaffe (total afhængighedskabende. Består af kold kaffe, kondenseret mælk (som er meget sødt), masser af isterninger og en ske og et sugerør. Vi drikker også mange af dem i Oslo hver sommer:-). Selvom vi ikke kunne finde noget som helst i den butik som vi havde lyst til at købe så vi at de fleste af asiaterne virkelig købte igennem... Masser af tørret frugt i kasser men gerne 10 kasse af gangen... Det har jeg set flere gange tidligere. Tror helt klart at der er vilde traditioner for at give det til familiemedelemmer osv. Når de kommer hjem? Eller også er det bare status at kunne byde på når man får gæster hjemme? A'la: ” vi skal da lige have lidt af det her fancy frugt som jeg købte da jeg var i Vietnam?” God only knows...

Hanoi del 1

Hanoi del 1, better late than never... Blev aldrg publiceret i 2015 fordi computeren gik i funk.....

Ankommer Hanoi lufthavn efter easy peasy kort flyvetur fra Hue lufthavn. Jeg må indrømme at jeg ikke er ked af at vi ombestemte os og tog et fly i stedet for et nattog. Specielt fordi prisforskellen var så lille. I lufthavnen blev vi afhentet af hotellet, noget der var aftalt i forvejen. Det er dæleme nemt. Som jeg sagde til Morten er det vigtigt at vi ikke bliver alt for vant til det. Det er nok lidt farligt:-). Men grunden til at vi blev hentet i Hanoi var at hotellet havde et tilbud som havde en gratis afhentning. Plus guru guidebogen forteller gang på gang at det er MEGET nemt at blive snydt så vandet driver af taxaerne i Hanoi lufthavn. At vi så havde fået at vide af hotellet at chaufføren skulle kunne en kode, som han ikke kunne, sandsynligvis fordi han ike snakkede engelsk er en anden side af sagen:-). Men vi tænkte at helt galt kan det nok ikke gå når han står der med et skilt med mit navn på i lufthavnen....

At komme fra lufthavnen til Hanoi er meget nemt. De har sågar fået banket en ny bro op som gør det endnu nemmere. Plus en ny international terminal i lufthavnen. Begge dele åbnede i januar i år (det var Morten der tjekkede så vigtig var det lige som ikke for mig:-)). Vel ankommet til Hanoi og det hotel jeg havde fundet. ANBEFALES. Hedder Serene Hotel og ligger perfekt i en lille gade i den gamle del af byen ikke ret langt fra Hoan Kiem lake, som er midtpunktet i turisternes Hanoi. Og de ansatte var så søde at man næsten fik ondt i tænderne. Fik smidt stængerne op i sengen for en stakket stund og så afsted:-). Pri 1 frokost. Som blev fundet umiddelbart udenfor hvor vi boede. Det var Bun Cha (grillet svinekød både af fars og hele grillede stykker i en suppe med nudler osv) plus forårsruller med krabbekød. Smagte dejligt og var et meget enkelt sted. Derfefter var det videre til div. Rejsebureauer for at finde ud af hvordan vi skulle organisere vores Halong Bay tur. Det er helt klart blevet lidt af en jungel siden jeg var der sidst i 2008. Der er så SINDSYGT mange selskaber at vælge mellem. Over 300 har vi hørt rygter om. Det gør det mildest talt vanskelig at navigere i... Snakkede med 3-4 forskellige bureauer uden at vi egentlig synes at vi blev klogere.

Satte os på en lille cafe ting (med verdens laveste stole selvfølgelig) og surfede rundt på net med samme formål. Efter meget frem og tilbage endte vi til slut med et selskab som hed Scorpion og var rimelig overbeviste om at det var den vi skulle satse på. Den kunne man selv bestille på net på booking.com og hotels.com men problemet var at der ikke stod noget info om afhentning i Hanoi (rimelig essentielt eftersom Halong Bay er ca. 4 timer fra Hanoi). Da vi kom tilbage til hotellet (dagen efter egentlig) satte vi en af de ansatte på sagen. Hun ringede til selskabet og sørgede for at vi fik den samme pris som på net men nu med transport til Halong Bay og info om at det var med fuldpension (altså mad 3 gange om dagen, noget der er smart når man skal være ombord på en båd!) Resten af dagen blev brugt på en runde rundt om Hoan Kiem lake, var henne i en fed kaffebutik hvor vi også købte lidt kaffe at tage med hjem og spiste aftensmad i nærheden af St. Joseph katedralen i Hanoi. Den er lavet som en kopi af Notre Dame i Paris men er betragtelig mindre. Super hyggelig område rundt kirken. Aftensmaden var ikke noget særlig. Nudler x 2. Og måske en potensiel syndebuk?

Morgenen efter vågnede Morten nemlig med madforgiftning... Mega træls! Vi prøvede at bevæge os ud ved 12-tiden men var nødt til at vende rimelig hurtig da Morten for første gang i de år jeg har kendt ham blev nødt til at kapitulere og ca. 100 m. Fra hotellet (mens jeg var ved at købe noget vand) blev nødt til at kaste op på vejen. Så var vejen tilbage til hotellet så heldigvis rimelig kort... Så denne dag var ikke så produktiv fr at sige det sådan. Men meget afslappende for min del:-). Det eneste jeg lavede var at nusse Mortens hår og putte en kold klud på hans pande:-). Ved 17-tiden (og en høvledes masse timer søvn i mellem) mente Morten at han var klar til at prøve på nyt. Og det gik faktisk godt. Han fik købt et mindekort før Halong Bay (noget som i løbet af dagen havde været noget uvist da man ikke vidste hvor syg han egentelig var) og vi spiste en super safe (håber man i hvert fald) aftensmad i form af Bahn Mi (Vietnamesiske baguetter) på et sted som prøvede at være vestlig smart lige ved siden af domkirken. Og så var det ellers hjem til hotellet hvor den søde ansatte havde fået besked om at det cruise vi havde booket var blevet kanselleret fordi vi var de eneste passagerer (og vi havde meldt os på samme morgen, man skulle jo tro at de allerede vidste noget da, men nej)og at vi i stedet blev tilbudt en gratis up grade til noget som hed grayline (en af de ting som vi også tidligere havde set på, men vi havde jo set på så mange at de på en måde bare var blevet en stor pærevælling) så vi sagde at det var fint.

Der er helt klart nogen fordele ved at rejse når det er lavsæsong. Vi har fået hotellerne meget billigt i Vietnam og nu en gratis upgrade i Halong Bay. Ikke dårlig. Det skal så lige siges at der også er en GOD grund til at mange andre turister holder sig væk. Det er fandme varmt i Vietnam. Dte var det også i cambodia, men det re ikke blevet bedre. Det skulle eftersigende være koldere i Hanoi end i Hue men da vi landede Hanoi fik vi at vide at der var 37 grader. Ok, det er måske en grad mindre end i Hue men man kan ikke rigtig mærke forskellen for at være helt ærlig...

Vietnam er ellers et land som bevæger sig med 100 km/t der ud ad. Der er kommet mange flere biler end hvad jeg husker i 2012 (men der var det tet så det er måske ikke repræsentativt?) for ikke at snakke om i 2008. Trafikken skal efter sigende være en af de værste der er pga alle scooterne. Men det har vi egentlig lidt problemer med at se??? Er det vikrelig værre end Ho Chi Minh? Bangkok? Delhi eller Cairo? Det har jeg svært ved at se... Man skal bare se sig for og go with the flow. Altid prøve at få kontakt med scooterne så prøver de stort set at lade være med at køre en over. Men den dag alle vietnamesere skal have en bil i stedet for en scooter kommer de til at få MEGA problem

Hue, meget er sket i Kejserbyen siden 2008 og det er ikke blevet ringere:-)

Så var turen kommet til Hue. Vi stod op tidlig. Fik morgenmad kl 6.00 (en time før man egentlig kunne men alligevel var alt personalet på plads. Imponerende). Chaufføren kom som bestilt og vi satte kurs mod Da Nang. Kørte fra Hoi an kl. 6.30 og det er tydeligt at også I Vietnam er de aller fleste stået op på det tidspunkt. Igen sandsynligvis pga varmen?

Kom til Da Nang togstation. Var I god tid. Drak en iskaffe lige ved siden af på verends mindste plastikstol:-). Toget var en god ½ time forsinket. Men togturen fra Da Nang til Hue var super flot med udsigt udover havet og dramatisk kyst det første lange stykke af vejen. Efterhånden mere Vietnam som vi kender det. Grønt, frodigt og med masser af rismarker og vandbøfler. Smukt. Vel fremme I Hue var kl. Godt 12. Fik en taxa til hotellet. Kostede 40000 Dong som er knap 2 USD. Så det må siges at være rimeligt:-)

Fik tjekket ind. Smurt solkrem på og så afsted. Frokost (mmm) og næste stop kejserbyen I Hue. Som er meget berømt og på UNESCOs verdensarvsliste. Der traskede vi rundt I en del timer. Der er sket rigtig meget siden jeg var der sidst. De er kommet meget længere med restaureringen (den fik meget hårde slag I div. Krige) og det bærer ikke længere præg af bare at være “mursten”. Så det var virkelig positivt. Og så var det lidt mindre varmt (indbilder jeg mig) end I Hoi An:-). Skønt! Havde en dejlig eftermiddag der.

Blev tilbudt rickshaw og motorcykel sådan ca. 10000 gange. Men det er lavsæsong så man forstår jo godt at de også gerne vil tjene nogle penge.... Udenfor kejserbyen er der en stor plads nedenfor et meget vildt flag. Der var det sent på eftermiddagen blevet et sted hvor mange chillede, lejede ruleskærter (Morten ville også men de havde ikke hans str, mærkelig nok). Super hyggelig:-). k

Morten fik bestilt en DMZ (demilitarisedzone, grænsen fra da Vietnam var delt I 2 og var I krig) tur til I morgen. En gruppe tur som bliver solgt virkelig dårlig med en “dårlig guide” osv. Det er tydelg at de hellere vil at turister skal betale for en egen bil med chauffør og egen guide. Men det bliver unægtelig også meget dyrere...

Jeg valgte ikke at tage med da jeg har set det før og det er en hel dag fra 7-18 med RIGTIG mange timer I bus. I stedet har jeg fået vasket tøj (dvs. Leveret det til en smuk gammel dame som ser ud som en rosin og som ikke snakker et skvæt engelsk). Har været på et meget lidt turisted marked og vadet rundt. Sjovt at se alt der er til salg og alle de sjove mennesker. Har købt et stk. Vietnam trekant hat som er meget mere behagelig at have på I varmen end den jeg har med hjemmefra. Så den bliver det de næste mange dage... Der er udluftning så det ikke bliver så helvedes varmt og klamt I toppen. Taget en runde om kejserbyen langs voldgraven og spist frokost. Og været tilbage på hotellet kl 12.30 hvor jeg har tilbragt store dele af eftermiddagen I airconens lyksaligheder og læst bog og skrevet blog. Nogen gange er det en god ide at stå tidlig op:-). Så kan man nå noget inden man smelter helt;-). 

Om aftenen var vi på DMZ bar som er rimelig legendarisk i Hue. Morten havde haft en god og begivenhedsrig dag men selvfølgelig med rigtig mange timer tilbragt i et stk. minibus sammen med 8 andre turister og en helt ok lokal guide (men som ikke var veteran fra krigen). Vi drak en enkelt øl og mærkede på den gode stemning og hørte på god musik. Morten drak også, kanskje litt politisk ukorrekt, en shot kaldet B52 på DMZ bar...