tirsdag den 21. oktober 2008

Coc Phuong, Hanoi og ankomst Lisa

Saa er jeg tilbage i Hanoi paa det fantastiske hotel Democracy Hotel hvor alle er super soede og hjaelpsomme.

I gaar tog Hughie, Claire og jeg og lejede en bil med chauffoer fra tidlig morgen til om eftermiddagen. Eftersom vi var tre var det en lige saa billig maade at komme ud til nationalparken, Coc Phuong som ved sidde bag paa motorcykler (og nok noget mere behageligt.) Tog afsted fra det hjaelpsomme hotelpersonale i Ninh Bihn kl 7 om morgenen sammen med chauffoeren. Tog ca. 1 time ud til nationalparken. Det foerste vi saa her var et abecenter, hvor to tyske biologer for 15 aar siden havde startet et projekt for at faa aber i fangenskab tilbage til naturn. Vi saa ikke meget til de tyske biologer, men vi saa en del aber i nogle ikke saa store bure med betongulve. Saa aerlig talt ikke saa hyggeligt ud men gaar ud fra (haaber) at det er fordi de ikke skal vaere der laenge. Havde en vietnamesisk guide som ikke var specielt interessant eller entutiastisk. Blev et kort besoeg.

Derefter koerte guiden os 20 km laengere ind i parken. Herfra var der en trekking rute paa ca. 8 km. Den gik i en cirkel inde i jungelen og kom forbi et trae som de kaldte "tusind aars traet". Tror i midlertid ikke at det var tusind aar gammelt eftersom det stod i en subtropisk regnskov. Men det var meget hoejt og bredt. Trekken var helt ok og gik i kuperet terreng. Havde i oevrig i mit stille jeg faaet fantaseret jungelen til et bedre sted end jeg pludselig huskede at det var. Hader insekterne. Blev faktisk bidt af en igle. Add... De lever i traerne og falder ned paa en. Har et lille saar paa den ene fod efter dens bid. Ser ikke inficeret ud saa er sikkert uproblematisk. Desuden var der jo de saedvanlige myg. Har hoert at der ikke er malaria foer nede ved Mekong deltaet saa satser staerkt paa at det stemmer eftersom jeg endnu ikke er begyndt med malariamedicin. Skal helt klart proeve at have undersoegt hvor jeg skal tage det. Laegen som skulle hjaelpe os i Oslo var gynaekolog og anede ikke hvad han snakkede om.

Da vi var faerdig med trekking i parken spiste vi i simpel frokost (lunsj) hvorefter vi tog tilbage til Ninh Bihn med bilen. Meget smukt og uturistificeret (ja, jeg ved godt at det er mit eget ord!) omraade vi koerte i. Masser af rismarker, vandboefler og boender med spidse hatte. I tillaeg kalksten som kom op af jorden fra intet. Imponerende, og lige praecis som man forestiller sig Vietnam. Tilbage paa hotellet, havde vi dagen forinden aftalt, at en bil fra bureauet dagen tidligere skulle hente mig. Hughie og Claire skulle samme aften videre med tog til Hue laengere syd. Vi var meget spaendte paa hvorvidt denne bus ville komme eftersom der havde vaeret saa meget forvirring dagen tidligere. Men jeg blev soereme hentet, ikke vaerst. Ellers ville jeg have taget en lokoal bus i stedet og det ville heller ikke have vaeret verdens undergang (men er trods alt et princip at man skal have hvad man betaler for). Turen tilbage til Hanoi gik smertefrit og jeg bookede mig ind paa det tidligere kendte hotel og blev hjertelig modtaget. Samme aften var jeg alene med mig selv (for foerste gang bortset far flyveren fra Hong Kong til Hanoi), var faktisk helt ok. Isaer eftersom jeg paa hotellet i Hanoi havde mulighed for flere forskellige engelske tv kanaler. Virker helt klart som om cencuren er mindre fremherskende her end i Kina.

I dag havde jeg to prioriteter paa listen. 1 at hente Lisa i lufthavnen og 2 at faa aendret min billet som jeg blev tvunget til at koebe i Hong Kong. Fik en af de ansatte paa hotellet til at ringe til Vietnam Airlines. Havde selv fundet adresse og telefonnummer paa nettet men var i tvivl om hvorvidt det var det rigtige kontor. Hun ringede og fik en anden adresse at vide. Var ekstremt hjaelpsom og endte med at koere mig derhen paa sin scooter. Det er daeleme service! Var i oevrig ikke langt vaek saa kunne evt. have gaaet selv. Da jeg kom ind paa kontoret der fik jeg at vide at jeg skulle tage hen til et andet selskab eftersom det var de som havde udstedt billetten. Det var ogsaa helt ok bortset fra at jeg i Hong kong havde faaet besked om det modsatte. Var heldigvis kun 1 km vaek saa gik derhen. I Hong Kong havde jeg faaet at vide at jeg ville kunne faa udbetalt de resterende penge kontant. Fik at vide paa kontoret at det kunne jeg ikke. Jeg er langt fra imponeret over Cathay og Vietnam Airlines efter denne forestilling. Isaer eftersom Lisa i Danmark havde ringet til den vietnamesiske ambassade for at finde ud af om hun var noedt til at have en billet ud af landet. Ambassaden i Vietnam havde sagt at naar man har et visum ved indgangen til landet behoever man ikke det. Lisa havde forklaret min sag og personalet paa ambassaden havde sagt at der var nogen som maatte have misforstaaet noget. Saa tak for den sure mokke i fucking Hong Kong lufthavn. Skod siger jeg bare. Kommer helt klart til at skrive en mail til selskabet for at goere opmaerksom paa denne fejl saa andre rejsende maaske slipper for det samme.

Den soede kvinde fra hotellet var ogsaa flink og fortalte mig hvor jeg kunne finde minibusserne som koerte til lufthavnen (koerte forbi og pegede det ud for mig). Havde i midlertid god tid foer Lisas fly skulle lande og tog derfor til Hanoi Hilton, kaelenavnet for Hoa Lu faengslet i Hanoi. Og ja, det var der Praesidentkandidaten hvis navn man ikke naevner sad indespaerret. Det var interessant at se faengslet men ikke en oplevelse jeg absolut ikke ville have vaeret foruden. God maade at slaa tiden ihjel paa. Kom i oevrig til stedet paa akkurat samme tidspunkt som en stor bus fyldt med amerikanere, ikke heldig beragning!

Hentede Lisa i lufthavnen hvor hun ankom som planlagt. Dejligt at se hende igen. Hun havde meget toej paa og blev halv klam foer vi kom ind til Hanoi. Dette er ikke stedet for cowboy bukser! Der er hoej luftfugtighed her og temperaturene om dagen kan vaere hoeje. Sidder f.eks. pt og skriver blogg og smaasveder stille og roligt eftersom luften staar helt stille hvor jeg sidder. Lisa er gaaet tidlig i seng og vi satser paa at hun har faaet vendt doegnet til i morgen, men nu faar vi at se. Har store planer om at tage ud og se Ho Chi Minh i morgen ellers ser vihvad dagen bringer. Dejligt med selskab.

Ingen kommentarer: