Presentasjon av GAP gruppen

Taenkte at det kunne vaere lidt sjovt for jer derhjemme at vide hvem det er Morten og jeg pt bruger masser af tid med og vil derfor meget kort praesentere GAP gruppen for jer. Vi er ret sammensatte og forskellige.

Clare og Huey (som egentlig hedder Adrian): Irsk ungt par paa 30 og 31, nylig blevet gift. Han arbejder i et vikarbureau og hun arbejder med marketing. De skal flytte til Australien og bo i et par aar men rejser 2 maaneder foer Huey starter dernede. Meget sympatiske og soede og dem vi bruger mest tid sammen med.

Ryan: Canadisk og 34 aar gammel (har komplekser over sin alder), tidligere arbejder med boers/bank med blev fyret for et halvt aars tid siden har rejst af og paa siden og er ved at taenke over hvad han skal naar han kommer hjem. Hyggelig fyr men er ikke saa tosset med kinesisk mad hvilket nogen gange kan vaere et problem. Spiser, naar an er hjemme, paa McDonalds en gang hver dag. Dette er noget hans krop baerer lidt praeg af, han ser faktisk lidt usund ud.

Kurt: Belgier og alderspraesident i klubben med sine 47 aar. Smadder hyggelig fyr som har rejst meget i sit liv. Har taget et aar ud af kalenderen og skal mest rejse alene. Har kaereste hjemme i belgien som passer paa huset og som han siden skal rejse med en maaneds tid. Arbejder i en bank som han har vaeret i i over 22 aar. Usikkert hvad han goer men aabenbart ikke bank ting? Er meget sprogkyndig og snakker flamsk (modersprog), tysk, fransk, italiensk, spansk, engelsk og portugisisk. Har tidligere gaaet paa universitetet i 1 maaned for at laere dansk (fordi det er et eu sprog ikke ret mange mestrer) men gav hurtigt op.

Amanda, Carolyn og Miller: Britiske paa 25, 26 og 26. Amanda arbejdede med marketing men er lige blevet fyret saa er kommet med paa impuls. Carolyn har studeret psykologi og arbejder med folk med afhaengighedsproblematik og Miller arbejder i et rejsebureau. Meget soede folk.

Sylvia, Luis og Ludo: Ingen anelse om hvor gamle de er. Alle er bosat i Chicago men kommer fra Filippinerne. 2 af dem er sygeplejersker paa intensiv afdeling. Den tredje arbejder med regnskab. Alle har boet over 20 aar i USA men ikke alle taler lige godt engelsk.

Rodica: Meget farverig romaensk dame som bor i USA. Hun er ca. 50 og meget speciel. Hendes stemme er som negle paa en tavle og hun snakker hele tiden. Af alle dem der er paa turen er hun den eneste som er ude hver nat og drikker. Er tilsyneladende meget rig og tror at hun ved hjaelp af penge kan faa det meste som hun vil have det. Bruger mange andre firmaer og guides til at supplere denne tur saa det lyder som om det bliver en pebret affaere. Fortaeller gerne laenge og meget om meget personlige ting. Har oftest en broderet blaa/lilla cowboyhat paa (aldrig tidligere set noget lignende).

Kirstie og Russel: Ogsaa fra England paa henholdsvis 23 og 26. Begge bor hjemme hos deres foraeldre. Russel er landmaaler og Kirstie har arbejdet med regnskab. Skal rejse i 3 maaneder men skal tilbringe det sidste af tiden i Australien og New Zealand. Virker meget unge men er rigtig soede. Russel er ikke tosset med kinesisk mad (overhovedet) og Kirstie er vegetar saa de har ofte problemer med maden her. Desuden har de et ret stramt budget og hvis man hele tiden spiser paa vestlige restauranter bliver det ikke lettere.

Sidst men ikke mindst vores smaa sure og meget lidt tilstedevaerende guide, Puma. Det er hans "vestlige" navn. Generelt kan han ikke lide at give os alt for meget information og han bliver naermest lidt smaa sur/ irriteret hvis man spoerger ham om ting. Tit set med det hvide ud af oejnene naar man spoerger ham om noget eller potentielt med en let haanlig latter. Eftersigende har kinesere noget med at det er meget vigtigt ikke at tabe ansigt men i saa fald gaelder det i hvert fald ikke naar man snakker med udenlandske turister. Meget spoejs og har flere gange vist at han ikke har vaeret i stand til at faa os fra A til B og det maa vel i aller hoejeste grad vaere det han modtager sin loen for. Generelt er gruppen ikke ret tilfreds med ham men der har endnu ikke vaeret mytteri. Tiden maa vise hvordan det bliver.

That was that.... Haaber at I nu foeler at I er lidt mere med paa turen