Spa, og adventure tur

I gaar havde vi bestemt os for at det var paa tide at faa noget spa. Det er meget tilgaengeligt her i Chiang Mai og der er mange muligheder og prisklasser. Vi havde set i en helt masse forskellige brochurer og udset os et par stykker som vi ansaa som de mest relevante. Vi bega os derhen og fik bestilt tid til senere paa eftermiddagen. Naeste projekt var at vi ville op paa en orkide' farm. Grunder til dette var at min mor tidligere havde vaeret pa den i Chiang Mai. Den eneste grund til at vi ville derhen var at vi gerne ville koebe nogle meget fine smykker som de laver der. Og aerlig talt der var ikke ret meget andet at se end der hvor man kunne koebe smykkerne. Resten var paa ingen maader noget at skrive hjem om.
Da vi var faerdige paa orkide farmen tog vi videre (vi havde lejet en taxa til formaalet da det er et godt stykke udenfor byen) til Sirikits botaniske have (Sirikit er dronning i Thailand, red). Kongen og dronningen i Thailand er i oevrig rigtig meget super stars her i Thailand. Der er billeder af dem saa at sige overalt. Ved alle offentlige bygninger, paa vejene osv. Ret maerkeligt. Man kan ikke ligefrem forestille sig at det skulle vaere saadan hjemme i Skandinavien! Den botaniske have var en god oplevelse. Som de eneste gik vi rundt (primaert fordi jeg var for naerig til at ville betale for at faa taxaen med ind). Men det var rigtig dejligt og det laa i et meget smukt omraade.

Da vi var faerdige var det tid for spa. Og det var den helt store omgang vi havde bestilt. Vi fik (hold godt fast) herbal steam (indebaerer at man sidder i en sauna lignende sag hvor de har puttet nogle urter i vandet), bodyscrub, bodywrap, aromaolie masaage, ansiktsbehandling i 9 trin, pedicure, manicure, fodmassage og hoved, skulder og nakke massage. Ikke vaerst. Hele herligheden tog 4 timer (og det var ret lang tid, havde naesten tryksaar paa roeven til sidst af at ligge stille saa laenge). Det kostede 400 nok og var helt igennem fantastisk. Anbefales til alle som har mulighed for det. Afsluttede aftenen med at spise paa en fantastisk italiensk restaurant (man har lov til at spise lidt andet end thai engang imellem ogsaa selvom det er fantastisk mad). Det var faktisk lidt morsomt eftersom jeg kunne se at jeg tidligere havde vaeret samme sted sammen med Morten for 4 aar siden.

I dag har vaeret en anderledes actionpraeget dag. Vi har nemlig vaeret paa tur udenfor Chiang Mai. Var sammen med en gruppe hvor vi i alt var 11 mennesker og et stk sindsyg guide (han var serioest maerkelig). Foerste stop paa dagens tur var orkide farm. Ret morsomt og Line og jeg kom faktisk til at koebe lidt mere (som om vi ikke koebte nok i gaar). Derefter gik den vilde tur videre. Koerte i en slags pick up truck som er meget brugt i Thailand. Der er to radder bagved foerehuset hvor man saa sidder. Bilerne har tag men der er aabent bagtil. Det er faktisk et meget godt princip eftersom der er plads til ret mange. Her i Chiang Mai er det naesten kun denslags taxa som man kan faa fat i.

Efter at have koebt os lidt fattige paa orkidefarmen gik turen videre. Foerste aktivitet var elefantridning. Jeg har tidligere redet paa elefant i Thailand saa vidste godt hvad det gik ud paa. Line og jeg fik saa den mindste af alle elefanterne. Tak for det. Saa synes man naesten at det er lidt synd for den. Men den klarede det nu meget godt bortset fra at kurven som var paa dens ryg sad ret saa skaevt. Men det var alt sammen en del af oplevelsen. Saa kan Line i hvert fald sige at hun har gjort det. Vi gik et kort stykke og blev derefter transporteret over en flod i et svaevebane agtigt bur. Det var ret kosmisk og mindede mest af alt om noget man havde set i "fangerne paa fortet". Frokosten blev fortaeret hos nogle lokale og bestod af Pad Thai (Thailand nudler) som var blevet fragtet i bananblade. Ret godt system. Vandrede i ret saa kuperet terraeng i jungel og over floder for til sidst at komme frem til et smukt vandfald. Det var rigtig fint. Efter at have soppet lidt rundt der (det var ret saa koldt) gik turen den samme vej tilbage igennem jungelen.

Naeste stop paa denne eventyrlystne dag var White water rafting. Det var ret saa sjovt. Har gjort det en gang tidligere for en del aar siden. Det var nu ikke saa vildt. Men sikkerheden var i orden med redningsveste og hjelm. Det var ikke saa vildt men meget hyggeligt. Noget af det bedste med hele dagen var at det var i meget smukke omgivelser. Efter at have raftet i en god halv time skulle vi i stedet flyde paa en bambusflaade. Det var ikke specielt ophidsende. Man havde vel forestillet sig at man skulle sidde rimelig toerskoet og se paa vandet som floed forbi, men nae nej. Det var pisse koldt vand og maasen var hele tiden i det. Det var heldigvis en rimelig kort seance. Og hvis nogen nogen sinde igen kommer til at spoerge mig om jeg har lyst til at "bamboo rafte" tror jeg nok at svaret kommer til at blive nej. Saa morsomt var det lige som heller ikke. Men saa kan vi da sige at vi har gjort det. Alt i alt en meget vellykket dag.

Har bestilt tur til nogle omkringliggende landsbyer i morgen hvor vi skal ud at se paa noget "handicraft" fremstilning. Ellers maa vi se hvad vi ellers skal faa tiden til at gaa med. Vi har nemlig bestilt tur videre til Laos i morgen aften. Kommer til at blive en meget lang tur. KOmmer til at tage os over 2 doegn foer vi ankommer Luang Prabang. Tager fra Chiang Mai i morgen aften kl 21 og ankommer Luang Prabang d. 3. december kl 17 (efter planen). Det skal nok blive sjovt. Det meste af vejen skal vi sejle i en baad. Saa hvis I ikke hoerer fra mig saa meget skal I ikke vaere bekymrede.

Chiang Mai, Nord Thailands fantastiske hovedstad

Vi ankom for to dage siden en meget tidlig morgen (kl. 8) efter at have koert i bus siden kl 18.00 dagen foer. Det var en kang og ikke specielt behagelig bustur. Men som vi jyder kan lide det var det billigt. Hvem ved? Naeste ganag bliver det maaske med toget til dobbel pris.

Den foerste dag i Chiang Mai gik vi lidt rundt i byen. SPiste paa et par ret lokale steder. Det er noget som er vildt fedt ved Thailand. Man er ikke bange for at spise maden som man finder paa de smaa lokale steder. Og naar man spiser saadanne steder koster det naesten ingenting. Vi var et sted den anden dag hvor alle retterne (og de var vel at maerke meget velsmagende) kostede 4 nok. What is not to like? Og hvad goer det saa at man sidde paa lidt smaa tacky plastikstole? Line havde i oevrig lidt en oev dag. Hun har vaeret noget forkoelet og air con'en paa bussen gjorde det nok ikke bedre. Saa denne dag brugte hun meget til at resituere. I den forbindelse var vi ogsaa inde paa et apotek. Vi forklarede farmasoeyten hvad problemet var og han hev hurtigt en masse forskellige piller op som han var sikker paa kunne kurere hende. Blandt andet Ciproxin som er et bredspektret antibiotikum. Saadan! Den fik vi i midlertid sagt at vi ikke havde brug for. Men vi fik oplevet paa foerste haand hvor loessluppen man er med at give antibiotika over disken.

Ellers blev dagen brugt til at proeve at danne os et lille overblik over alle de muligheder der er for ture til diverse steder her i Chiang Mai. Der er enormt mange muligheder og enormt mange rejseselskaber. Det er en jungel.
Om aftenen var vi et smut hende i natbazaren. Et marked som Chiang Mai i hoej grad er beroemt for. Det er et marked som har eksisteret i mange aar, tidligere var det et sted hvor der blev handlet med kineserne. I dag er det et turistmarked, men et meget velassorteret turistmarked. Der er mange fine ting at koebe. Men saa langt har vi holdt os ret meget i skindet.

Igaar havde vi en helt igennem fantastisk dag. Line havde (sikkert paa grund af alle de fantastiske mediciner hun fik af farmasoeyten) faaet det meget bedre. Vi skulle paa madlagningskursus, dagen forinden havde jeg proevet at skabe mig et overblik over det overvaeldende udbud af forskellige steder hvor man kunne lave madf. Det virkede paa mig som om at mange af stederne havde meget det samme at byde paa saa valgte til slut en. Det kostede 900 Thb (ca. 180 nok) for en hel dag fra kl 9.30 til 16.00. Vi blev hentet paa vore nye hotel Walai house. Det er et dejligt sted som vi havde faaet anbefalet af min ven fra Kina, Kurt, som for et par uger siden boede en maaned i Chiang Mai hvor han laerte thai massage. Naa, men vi kom hen til skolen hvor vi blev sat sammen med 7 andre mennesker. Efter en kort introduktion til forskellige rissorter i Thailand og en kort presentation af hinanden gik turen til markedet. Denne gang var det lidt utraditionelt i forhold til de andre gange jeg har vaeret paa markedet. Vi fik nemlig hver en kurv med som vi skulle baere. Paa markedet blev vi grundig forklaret hvad de forskellige madvarer var og vi fik mulighed for at stille spoergsmaal. Guiden snakkede fantastisk godt engelsk saa det var virkelig en fornoejelse.

Da vi kom tilbage til skolen skulle vi begynde at lave de foerste retter. Man fik lov at vaelge 6 forskellige ting og ved hver kategori var der 3 valgmuligheder. I gaar lavede jeg: Groen kaary pasta (det var haardt arbejde), en groen karry med ris til, Pad thai (nudler stegt paa thai vis), staerk og sur rejesuppe, foraarsruller og klistret ris med mango. Det var bare helt super. En rigtig god oplevelse. Og det var "hands on" forstaaet paa den maade at man fik lov til at goere alting selv. Desuden fik vi mulighed for at smage paa en del forskellige thai snacks, ja man kan vel naermest sige at hele dagen var noget af et aedegilde. Vi spiste fra vi kom til vi gik. Og vi laerte rigtig meget. Det var en ubetinget succes. Og ja, maaske endnu bedre end madlavningskurset i Kina (som indtil nu har vaeret min deciderede favorit). Det var smadder godt. Og Line lavede hele tiden andre ting end mig saa vi fik mulighed for at smage en helt masse. Fik desuden en lille kogebog, saa der er mulighed for at jeg kommer til at eksperimentere ret meget med det naar jeg kommer hjem (selvom jeg godt nok tror at bogle af ingredienserne bliver svaere at finde selv paa Groenland).

Til de som er interesserede i at se Line og jeg (og mange andre) lave mad kan man om en uge eller to gaa ind paa skolens webside og taste sig ind paa den 28/11 her vil der saa blive vist billeder af os den dag. Adressen er http://www.cookinthai.com/webphoto.php. Anbefales ogsaa varmt til andre som skal til Chiang Mai.

Efter en dejlig dag paa madlavningskursus gik turen videre ud i byen. Vi var ude og se paa en wat (tempel). Her faldt vi over et tilbud om at faa fodmassage eller thai massage for 120 Thb for en time (ca. 24 nok). Det var ikke saa dumt. Gik videre og faldt over en fantastisk lille butik, hvor de solgte en helt masse laekre spa produkter. Og saa til naesten ingen penge (alt er relativt men det var i hvaert fald smadder billigt i forhold til hvad man skal betale hjemme). Koebte os lidt fattige der! Men hold op hvor kommer vi til at blive laekre. Til de som er interesserede hedder den butik Herb Basics og den er virkelig vaerd at reklamere for. Burde naesten tage penge for dagens blog med alle de gratis reklamer.

Afsluttede en helt igennem god dag med at tage i Tesco Lotus (Thailands svar paa Bilka) hvor vi har koebt os endnu mere fattige i snacks. Jeg maa indroemme at jeg udviser barnlig glaede i forhold til andre landes supermarkeder. Jeg synes simpelthen at det er umaadelig interessant at se hvad der er mulighed for at koebe og hvor meget det adskiller sig fra hvad man kan koebe hjemme. Meget maerkeligt, jeg ved det godt. Men saadan er det nu engang. Var ogsaa en tur paa Swensens (verdens bedste isbar) som har latterlig billige priser i Thailand. Tror ikke at jeg kommer til at blive tyndere under mit ophold her! Ikke at jeg heller har behaov for det. Men hvor meget is tror I egentlig er en del af kostcirkelen? Haaber det er meget! Den sidste del af aftenen blev brugt hjemme hvor vi har varmt vand i bruseren (en fantastisk luksus) og kabeltv. Fantastisk.

I dag har vi planer om at komme ud at se en orkide' farm hvor mor og far tidligere har vaeret. Det har hidtil vist sig at vaere lidt vanskeligt, eller rettere sagt meget dyrt. men vi satser paa at vi finder en loesning i dag. Tror ogsaa at vi tager paa et spa og bliver forkaelet rigtig meget. Priserne her er meget rimelige i forhold til hjemme. Saa det skal blive godt. Mere om det senere.

Ankomst Bangkok

En hurtig opdatering. I gaar lavede Line og jeg saadan set ikke andet end at se indersiden af diverse busser og minibusser. Det var en meget lang dag som startede med transport kl. 7.30 indtil vi i gaar aftes blev smidt af ved Khao San road (backpacker ghettoen i Bangkok) kl 22.30. Det var en meget lang dag! I nat har vi boet i noget der mest af alt mindede om et faengsel. Men skide vaere med det, der var en seng og det var billigt.

I dag har vi vaeret paa opdagelse i Bangkok. Jeg havde naesten helt glemt hvor vild jeg er med Thailand. Men nu hvor vi er kommet frem glaeder jeg mig bare helt vildt til at rejse her igen (har tidligere rejst rundt i Thailand i en maaned sammen med Morten i 2004, red.) I dag har vi faaet fikset en busbillet som om meget kort tid skal tage os videre til Chiang Mai i det nordlige Thailand. Det er et dejligt sted saa glaeder mig allerede til gensynet. Men turen er lang saa vi faar at se hvordan det kommer til at gaa. Men den gode nyhed er at vejene i Thailand er fantastiske. Desuden er her heller ikke noget skrald som der var meget af i Cambodia.

I dag har vi vaeret henne og set Jim Thompsons house. Det er et fantastisk hus i teak i midten af shoppingmekkaet ved Siam Square. Det er et meget smukt sted med en helt masse fine detaljer og ting som Jim Thompson fandt og havde i sit hus. Ellers har vi bare gaaet rundt og vindueskigget lidt i de kaempe store shopping centre ved Siam. Nu er det naesten tid til bussen.

Vil stoppe nu med en bemaerkning om at vi overhovedet ikke har maerket noget til demonstrationerne som vi har hoert at der skal vaere ved kufthavnen. Der er paa ingen maader borgerkrigsagtig stemning og flere thaier vi har snakket med synes at det er uforstaaeligt at nogen demonstrere. Har faaet at vide at nogen synes at de er dybt fjollede da det er at gaa imod det demokratiske valg. Det bliver spaendende at foelge udviklingen. Vi satser paa at de faar smidt demonstranterne vaek fra lufthavnen foer vi skal ud at flyve:-)

Cambodia hit eller shit

Maaske er det ikke fair overfor Cambodia at jeg umiddelbart inden jeg kom her havde vaeret i Vietnam. Men jeg maa sige at Cambodia ikke paa samme maade som Vietnam var fantastisk. Ikke misforstaa mig. Der er rigtig mange godeting ved Cambodia. Jeg naevner i flaeng

1. Angkor ruinerne, storslaaet. Intet mindre
2. Vandfestivalen i Phnom Pehn, der var virkelig liv i gaden og det var sjovt at se byen paa sit aller mest livlige
3. Silhanoukville, et dejligt sted med fantastiske strande og oede oeer. Sandet og vandet var flot og ikke forurenet.
4. Tuol Sleng og Killing Fields, ikkeligefrem noget man glemmer med det foerste. At blotlaegge en konflikt paa den maade som disse to steder sammen formaar er udover noget jeg tidligere har set. Brutalt og grusomt.
5. Cambodianerne har vaeret et folkeslag som har vaeret ret paagaaende. Men det har ikke vaeret saa let at finde ud af hvad der virkelig roerer sig hos dem. Man har i hoejere grad end i Vietnam foelt at man engang imellem er blevet presset lidt ekstra haardt for kontanter fordi man er farang og hvid. I hoejere grad end i Vietnam synes jeg.
6. Meget billig overnatning. Det er f.... i orden at bruge ca. 4 USD paa et sted at sove

Men hvad var saa shit?

1. At de bruger USD, hvad skal det lige som forestille. Taenk sigf at vaere i et land hvor man ikke faar de lokale penge ud fra en bankautomat. Meget maerkeligt.
2. Skrald. Der er rigtig meget skrald i Cambodia. Folk smider naermest hvad som helst skoedesloest fra sig. det er enstor skam. Ogsaa med tanke paa at der aarligt doer mange tusind mennesker som foelge af daarlig renovation (ifoelge en lokal avis ca. 10.000 aarligt).
3. At alt var meget dyrere end der stod i samtlige guideboeger. Efter hvad vi har faaet fortalt er priserne blevet meget hoejere de sidste par maaneder.

Maden har vaeret god (men ikke helt paa hoejde med Vietnam). Amok og Loc Lak er nu med paa det indre menukort. Alt i alt har jeg vaeret gald for at vaere i Cambodia men maa indroemme at jeg nu ser fremtil at komme til Thailand. Det skal nok blive godt.

Ream nationalpark

I dag har Line og jeg tilbragt dagen i Ream National park. Den er meget kort afstand fra Silhanoukville (ca. 20 km). Maa indroemme at vi ikke var alt for imponeret. Var nok ikke helt detvi havde regnet med. vi var blevet lovet mangrove skov. Og det var der ogsaa, men der var en ret saa bred flod saa det var mest af alt som at sejle paa Mekong bare minus alt det sjove menneskeliv. Sejlede i et par timer hvor der ikke var stort annet at se end traer i vandkanten.

Kom til en strand og fik soppet lidt. Det var en smuk strand med masser af flot "knirkesand" (det tyder paa at det ere meget fint sand). Der var meget oede (bortset fra en anden baad med turister og os). Gik derefter igennem noget junglelignende habitat i enhalv times tid. Fortaerede frokost som bestod af kylling, lidt salat og en baguette. Fint nok. Derefter var det tid til at sejle tilbage. Paa vejen tilbage til skovmesterkontoret (for det var betjentene i skoven som var guider) var vi oppe i et hoejt stillads hvor vi kom op i hoejde med traekronerne. Det var ret sejt! Og helt klart det bedste med turen. Var der i ti minutters tid og saa lidt fugle og en lille slange som kravlede i et trae lige ved siden af. Saa ogsaa et par flotte oerne som cirklede over mangrove skoven. Det var ret saa fantastisk.

I aften skal vi ikke lave stort andet end at Line skal komme til haegterne og faa sovet lidt (hun er ikke helt i topform). Vi skal have provianteret til den lange rejse i morgen. Sige farvel til ANders, STine, Marie og Kasper. Og saa ellers bare tidlig i seng eftersom i morgen ogsaa bliver en tidlig dag. Men mon ikke det gaar alt sammen. Busturen til Bangkok i morgen skal eftersigende tage mellem 10-14 timer. Naar vi kommer til graensen til Thailand bliver der skift fra stor og god bus til minibus. Ikke en favorit men naar der ikke er noget alternativ maa man noejes.

Bamboo Island og Silhanoukville

Hej alle sammen. Line og jeg har de sidste par dage taget et par dages ferie paa vores rejse. i gaar lavede vi mere eller mindre ingenting ud over at vi var paa stranden sammen med Anders og Stine. Det var samme strand som dagen foer og den var aerlig talt ret saa dejlig. Lige tilpas temperatur paa vandet. Ikke for meget sol (lidt overskyet en del af tiden faktisk) men det passer egentlig saadan nogle meget blege blegansigter som Line og jeg meget godt. Line og jeg er i oevrig altid beredt. Vi tager sjaldent nogen steder uden solhat (vi har begge en sammenklapbar en vi koebte i Saigon), vifte, solcreme og paraply. Jo vi er skam et meget yndigt syn!

Men vi ser overalt at Cambodia i brund og grund er et meget fattigt land. Aldrig tidligere har jeg som backpacker vaeret et sted hvor der i den grad er vagter som passer paa en. Det er lidt skraemmende at taenke paa at det boer vaere noedvendigt. Der maa jo ligesom vaere en grund til det. Og naar man sidder i bus koere man forbi mange meget forarmede steder. Et af de vaerste eksempler er faktisk naar man koerer ned til stranden Otres som ligger ca. 7 km fra Silhanoukville. Ca. 500 m foer man kommer til kysten koerer man forbi en helt masse "huse" som paa ingen maader har beskyttelse mod elementerne. der er ikke engang bliktag. I stedet en blaa presenning. det giver ligesom lidt daarlig smag i munden naar man som rig og hvid er paa vej ned til stranden for at fede den. Noget andet slaaende ved Cambodia er skrald. der er praktisk talt skrald overalt. Det er ret forfaerdentlig. Og der er saa at sige ingen skraldespande. nogen gange gaar manrundt med noget man har lyst til at smide vaek i flere halve timerfoer man finder et sted hvor man kan smide det vaek med nogenlunde god samvittighed.

I dag har vi, sammen med Anders ogStine, vaeret ude paa en mindre baadtur til de omkringliggende oeer. Der var mulighed for at snorkle lidt rundt et par gange ved nogle halvdoede koralrev. Ikke saa ophidsende hvis jeg skal vaere helt aerlig. Det bliver definitivt bedre i Thailand. Men vi skulle jo lige ud og proeve. Jeg er desvaerre ikke verdens bedste svoemmer og har meget respekt for koralrev (isaer efter at min morbror for aar tilbage fik en rift fra et koralrev og en efterfoelgende meget slem infektion). Derfor snorklede jeg med redningsvest. det er aerlig talt ogsaa meget mere behageligt. Saa behoever man ikke at arbejde saa meget. he, he...

Men hovedpunktet paa dagens baadtur var nok alligevel Bamboo Island. Det var et sted hvor vi tilbragte nogle timer med at svoemme og fede den paa stranden. Anders og Stines venner Marie og kasper havde tilbragt naten der saa dem hookede vi op med. De havde egentlig planer om 2 naetter der men paa grund af daarlig nattesoevn valgte de at komme tilbage til fastlandet i dag. Det var et meget stille og roligt sted hvor der ikke var stort andet at goere end at slape af og svoemme. Fik en god frokost med Barracuda. Ikke vaerst. I morgen skal Line og jeg til en naerliggende nationalpark hvor der skal vaere maser af mangrove og delfiner. Det bliver spaendende. Planen er saa at vi dagen efter saetter kurs mod Bangkok. derfra satser vi paa at fortsaette ret hurtigt nord paa til Chiang Mai. Men nu maa vi se hvad der sker.

Silhanoukville

Efter en rimelig smertefri bustur fra Siem Reap til Silhanoukville i det sydlige Cambodia kom vi frem i gaar aftes. Paa vej fra Siem Reap havde vi en pause i Phnom Pehn hvor vi pgsaa fik vinket farvel til dejlige Lisa og sendt hende ud til lufthavnen. Har siden faaet sms fra hende og ved at hun er kommet godt hjem. Det var jo skoent. Og ogsaa dejligt for hende at have lidt selskab paa busturen til Phnom Pehn, paa trods af at det kun var begyndelsen paa den lange tur hjem.

Busturen herned startede tidlig torsdag morgen kl 05.45 hvor vi var noedt til at tsaa op fordi der var en teoretisk sandsynlighed for at vi kunne blive hentet saa tidlig som kl 6.30. Og vi var ligesom noedt til at spise morgenmad foerst. Blev hentet ca. kl 7 og blev koert med en lidt skraldet bus ud ti en mindre skraldet bus. Saa var der ca. 6 timer til Phnom Pehn. Pause hvor vi fik frokost og sendt Lisa afsted. Derefter ny bus som skulle koere os til Silhanoukville. Busturen herned tog yderligere 5 timer. Da vi kom frem blev vi moedt af en helt masse mennesker som gerne ville saelge os transport. Anders, Stine, Kasper, Marie, Line og jeg fandt sammen ud af at vi ville bo i naerheden af en strand som hedder Serendipity (tvivler staerkt paa at den hedder det paa cambodiansk men det hedder den i Lonely Planet (som er en guidebog)).

Kom frem til et sted hvor der var ganske mange hoteller men faa ledige vaerelser. Derfor blev det til at Line og jeg i nat sov et sted paa stylter og med myggenet og de andre (som er lidt mere luksusdyr og som nok ogsaa har lidt fere penge pga kortere rejse) boede et sted som kostede en hel del mere. Ulempen ved at bo i straataekt bambushytte er helt klart at der er mange smaa huller i muren og at der derfor er meget stoerre sandsynlighed for at blive bidt af myg.Men heldigvis havde vi fine myggenet og fik ingen myggestk udover de vo har fra foer. Saa det var ikke vaerst. Men i dag har vi alligevel valgt at flytte hen i et andet hostel som er lavet af mursten. Betaler en dollar mere for den luksus.

I dag har vi haft en rigtig dejlig dase dag. Det er nemlig det man i mere eller mindre f\grad kan her. Vi har sammen med Anders og Stine taget en tuk-tuk ned til en strand der hedder Otres. der har vi saa lagt hele dagen. Det var en laekker strand med dejlig bloedt, hvidt sand og skoent saltvand som havde den helt rigtige temperatur. Skoent. Og saa laenge man ligger under en parasol i skyggen er det lige til at holde til selv for Line og mig som ellers ikke er solfantaster. At det har vaeret delvis overskyet det meste af dagen har heller ikke vaeret nogen uleme:-).

Line og jeg skal sammen rejse rundt i den naeste maaneds tid indtil jeg skal moedes med Morten den 19/12. Vi er ved at lave en meget loeselig plan om hvordan vi skal bruge den naeste maaned. Vi skal i hvert fald til Thailand og Laos er ogsaa med i billedet. Men hvordan det helt kommer til at forlaebe er endnu uvist. Men det er ogsaa en del af charmen med at have lang tid sammen. Satser paa at blive her i Silhanoukville i nogle dage sammen med ANders og STine. Maaske tage ud og se noget nationalpark og evt. nogle af de omkringliggende bountyoeer. Og derefter satser vi paa at tage til Thailand. Vi har det dejligt g nyder livet. Her i Silhanoukville kan man faa fantastisk skaldyrsmad. Spiste kaempe rejer i gaar og de smagte mums.

Madlavningskursus og massage

I gaar havde Lisa det ikke saa godt saa i stedet for at tage med paa madlavningskursus fandt hun sig en poel ved et hotel og laa og bagte i skyggen. Line og jeg derimod tog paa madlavningskursus.

Det cambodianske koekken har en hemmelig ingrediens: chicken powder (altsaa bouillon), det kom nemlig i alle retterne som vi lavede. Det fungerede paa en anden maade end de tidligere 2 kurser og jeg vil sige at den i Kina stadig fremstaar som den bedste men denne er en god nr. 2. Vi startede med at skulle vaelge to retter fra restaurantens menukort. Derefter tog vi paa markedet og fik en rundvisning hvor der var mulighed for at stille spoergsmaal til de forskellige ting som var til salg. Akkurat som i Vietnam og kina spiser de en masse ting her som paa ingen maader er tilgaengelig hjemme. Ikke engang i Groenland i Oslo(et sted hvor der er mange frugt og groenssagsforhandlere, red.). Efter en ok ru8ndvisning med et lidt gebrokkent engelsk gik det tilbage til restauranten.

Her var der nu linet mad op paa fade og saa var det ellers bare at snitte efter kvindens anvisninger. Der var en meget smart skraeller sag som vi bagefter gik over og koebte paa markedet. Saa det var ikke vaerst. Maden blev meget god. Eller det vil sige at Lines Amok med rejer og hendes skaldyrssalat var et hit mens mit som var en groen papayasalat og en Tom Yam suppe ikke var helt saa meget hit. Det var lidt for staerkt. Men, men. Det var da i hvert fald en oplevelse.

Resten af dagen gik med at koebe billetter til bussen i dag. Line og jeg skal ud paa en lille 10 timers tur til det sydlige Cambodia til et sted der hedder Silhanouk ville og Lisa tager hjem i dag. Det er selvfoelgelig ret trist at hun saadan tager hjem og hun har det ambivalent med hjemturen. Glaeder sig paa den ene side til at komme hjem til familie og hverdag og paa den anden side ville hun jo ogsaa gerne med til Thailand og Laos. Det er ikke nemt.

Men dagen i dag har ogsaa vaeret i wellnessens"" tegn. Line og jeg har forkaelet os selv med intet mindre end 2 gange massage. Ikke vaerst. Der er nemlig helt enormt mange steder hvor de tilbyder massage i Siem Reap. Og efter at have faaet det tilbudt saa mange gange var vi ogsaa noedt til naesten at afproeve det til slut. Line og jeg havde et stop efter handling til den lange tur sydpaa. Vi valgte et af de lidt mere fancy steder og jeg maatte betale 9 dollars for kropsmassage i nakke, skuldre og ryg. Ikke daarligt. og det var en meget dygtig massoer som brugte en kombination (ud fra min ringe viden om massageteknikker) af thai og shiatsu massage. Det var himmelsk og bestemt alle pengene vaerd. Efter at have nydt et dejligt maaltid mad senere paa afenen med Anders, Stine, Kasper og Marie bestemt Lisa, Line og jeg os for at droppe forbi et billigere massage tilbud paa vejen hjem. og det var aerlig talt latterlig billigt. En hel times massage for kun 4 USD. Det er naesten ingenting! Fik denne gang mest massage paa mine foedder. Og det var heller ikke daarligt.

Ta Keo og Apsaradans

I gaar var dagen hvor vi leiede 3 mere eller mindre fantastiske cykler (mest mindre). Med dem ville vi bese noget af Angkor komplekset. Det var en perfekt dag til at cykle. Det var ikke for varmt og solen bagede ikke ned paa os. Supert. Endnu engang smilede vejrguderne til os. Utrolig heldigt! Vi cyklede rundt paa komplekset og saa Ta Keo (en ganske stor ruin) og et par andre smaa ruiner. Men det var fortrinsvis en hyggelig cykeltur i et dejligt naturlandskab. Man kan nemlig godt blive lidt tempeltraet selvom de alle er meget smukke og unikke.

Det var en dejlig dag i det groenne med masser af smukke traer, lidt velplaceret regn og et par fine templer. Var ogsaa ude for en lille episode med en abe. Havde netop koebt to ananas og en mango til vi tre toeser. Da jeg saa skal gaa over mod cykelen kommer der en stor alfahan af en abe loebende. Dette er den slags aber som jeg har set mange gange tidligere. Senest i Phnom Pehn hvor der boede 5 meget dovne og fede aber paa Wat Phnom. Kender dem ogsaa fra Thailand hvorjeg tidligere har set dem vaere meget fraekke og tage ting ud af haenderne paa folk. Naa, men den kom i hvert fald loebende mod mig, og frugten. Jeg bestemte mig for at det skulle den f..... ikke have og stillede mig i kampposition. Raabte lidt af den, dansede et par trin og viste taender ligesom den gjorde. Og jeg vandt. Meget stolt, de kalder hende Ann Kirstine, abernes dronning! Lisa og Line sagde at de begge var meget imponeret og Lisa sagde at hun bare ville have smidt frugten. Det kan man selvfoelgelig argumentere for ville have vaeret den bedste loesning. Men det er ikke lige altid at hjernen taenker lige saa hurtigt som kroppen. Og jeg taenkte som sagt f.... nej. i oevrig var der et par guides bag mig som var paa vej til undsaetning med et par pinde (det saa jeg ikke men kan godt vaere grunden til at aben til slut saa at den var i undertal).

Paa vej hjem fra Angkor komplekset saa vi lidt af en scene ved "graensestation" hvor man skulle vise sit pas. Der var en kvinde klaedt i en bh (som ikke helt sad som den skulle) og et langt orange klaede. Hun virkede mentalt forstyrret og der var et par vagter som var i gang med at herse rundt med hende. Den ene vagt havde bl.a. en kaep som han brugte til at "smaa slaa" hende med. Det var meget surrealistisk. Men det var tydeligt at hun ikke havde mange skeer i skabet. Da vagterne lod hende gaa gik hun videre midt ude i vejen til stor frustrasjon for billisterne paa vejen. Men det gav et ret skraemmende billede af hvordan man behandler sine sindssyge her i Cambodia.

Efter en fantastisk is paa Svensen (hvor vi er de vildeste stamgaester) var det mere end skoent at aflevere cyklerne. Den ene havde mere ondt i numsen end den anden. Rigtig traesmag! Men vi var enige om at det var det vaerd fordi det havde vaeret saa god en dag. Efter et dejligt bad (vi var meget stoevede og beskidte) tog vi hen til et sted hvor vi tidligere havde set at der var en skoen buffet og Apsara dans. Betalte vaare 12 USD og saa var det ellers bare at gaa i krig med buffeten. Det var rigtig godt. Isaer foraarsrullerne. Og saa havde vi muligheden for at smage paa saadan noget maerkelig gele snask som baade vietnamesere og cambodianere spiser som dessert. Vi har set det hos mange gadehandlere, men det var rart at kunne smage det under lidt mere kontrollerede forhold. det ser nemlig ekstremt dodgy ud. Men det var egentlig mere eller mindre smagsloest. Samgte lidt af gelatine med en svag smag af sukker. Saa det var ikke den store succes.

Moedtes ogsaa med Anders, Stine, Marie og Kasper senere paa aftenen paa nightmarket. I dag skal vi tre toeser paa madlavningskursus. Det bliver spaendende at se hvordan det bliver. I morgen er det tid til at forlade Siem Reap. Lisa skal med flyet i morgen aften og Line og jeg satser paa at tage med Anders og co. ned til Silhankouville. Det skal nok blive godt.

Banteay Srei, Banteay Samre og Bakong.

Igaar fik vi en dejlig morgenmad og sov lige saa laenge som vi havde lyst til. Det bliver i oevrig sjaelden laengere end kl. 8 fordi det er saa varmt. Lejede derefter en tuk-tuk chauffoer til en lang tur. Havde nemlig udset os nogle af tempelkomplekserne som ligger langt vaek.

Tempelet Banteay Srei ligger ca. 40 km fra Siem Reap. Saa det var en ret lang tur. Men en dejlig behagelig maade at faa set noget landskab paa. Det er nemlig saadan er tempelkomplekserne ligger spredt udver et meget stort areal eftersom det er konger som har bygget de paa forskellige tidspunkter. Derfor er det ogsaa saadan at man paa vej ud til templerne koerer igennem flere smaa landsbyer som har templerne som baghave. Det er faktisk meget hyggeligt og ed en tuk-tuk faar man et indblik i hvordan folk egentlig lever. Det var i midlertid ret stoevet i gaar saa da vi kom hjem efter en lang dag var vi meget beskidte.

Banteay Srei tempelet var et lille hyggeligt tempel med en masse smukke udskaeringer. Der var ikke saa mange turister og det var helt klart ogsaa en del af charmen. Fordi vi dagen i forvejen havde haft en guide var vi selv i stand til at se flere ting paa tempelet. Konklutionen maa derfor vaere at guiden var godt brug af penge.

Naeste stop paa ruten var The Cambodian Landmine Museum som laa paa vejen ud til Banteay Srei tempelet. Det var et lille museum som var startet af en mand som i de sidste mange aar har desarmeret landminer. Han er tidlieger soldat baade for roede Khmer, Vietcong og den Cambodianske haer. De siste mange aar har han desarmeret bomber. En meget heldig mand som endnu ikke er kommet til skade efter at have esarmeret over 50.000 bomber (det ar hans eget bud). Der er anslagsvi sstadig mellem 3-6 millioner (ja, du laeste rigtgt) landminer som ligger spredt i Cambodia. Det er stadig et stort problem at boender og boern traeder paa landminer og bliver handikappede af det. Man ser ofte folk med traeben eller uden fingre paa haanden. Men jeg maa sige at vi synes at der var flere handikappede i Vietnam. Der mest paa grund af Agent Orange.

Koerte derefter videre og saa et lille tempel ved navn Banteay Samre. Det var et hyggeligt tempel med loever med stritnumser, fik taget et par gode billeder med selvudloeser der. He, he... Var ogsaa meget fine udskaeringer. Var her en kort tid foer vi koerte videre med tuk-tuken. Har i oevrig faaet kommentarer baade i gaar og i dag ifht at guiden/chauffoeren mener at vi hele tiden skal paa toilet (hvilket vi ogsaa skal) m,en proev at drikke over 6 l. vaeske dagligt og se hvor meget i skal tisse. Ikke smaating! Men alle guiderne tror at det er fordi vi har diare. Der er i oevrig god service med toiletter rundt om ved templerne. Heldigvis.

Sidste tempel var Bakong som er et af de aeldste templer. Der havde man mulighed for at klatre op paa et taarn i midten og vi fik en smmuk solnedgang. Virkelig imponerende. Derefter gik turen hjemover efter en dejlig dag. Vi er ikke saa tempeltraette men tror ogsaa at det skyldes at vi i hoej grad brugte tid paa at blive transporteret og derfor ikke kun gik rundt og svedte i de varme templer. I den forbindelse kan jeg fortaelle at Line og jeg har soludstyret klar. Vi har hver en vifte, en fold-sammen-Margrethe-hat, solcreme an masse, paraply (naar det bliver rigtig varmt og solen tager haardt i og selvfoelgelig en strop til at have over skulderen med 1 1/2 liter vand. Se det kalder man at vaere forberedt.

Vi konsumerede et stk. (naesten i hvet fald) mega stor is paa verdens bedste isbar, Svensens (som desvaerre er amerikansk men det smager saa godt at jeg gaar der alligevel). Den blev kaldt nutty, criuspy earthquake. Og den var knageme god! Men maaske beregnet til 4 eftersom 3 sultne toser som ikke havde faaet aftensmad ikke kunne spise den alene. Saa er den stor skulle jeg hilse og sige! Har igennem hele dagen proevet at faa fat i Anders og Stine uden held. Ved et rent og skaer held og tilfaelde fandt vi dem sammen med Kasper og Marie nede ved pubstreet. Det var meget heldigt! Vores telefoner kan aabenbart ikke samarbejde naar vi begge er i Cambodia. No one knows why.

Vi har taenkt os at leje cykler i dag. Men pt regner det lidt og er lidt koeligt (alt er jo relativt og sidder satdig ei min lille kjole). Saa skal vi cykle ud til tempelkomplekserne og se os lidt om for sidste gang. Har koebt 3-dages pas og det er sidste dag i dag. Har snakket lidt om maaske at tage en ballontur over Angkor. Men kommer qn paa vejret og prisen. Saa vi faar at se. Ellers skal vi i aften til kombineret buffet og danseshow. Det glaeder vi os rigtig meget til. Skal der se den traditionelle cambodianske dans Aspara. Planen er saa at moede med Anders og STine++ der.

Kan I alle sammen have en rigtig dejlig dag. Knus

Angkor Thom, Ta Prohm og Angkor Wat

Stod i dag op i rimelig tid (kl. 7 og det er tidligt skulle jeg hilse at sige). Kl 8 kom vores guide og tuk-tuk chaffoer og hentede os til en dag fyldt med spas. Koerte ud til tempelruinerne som bliver kaldt Angkor med en samlebetegnelse. Vi havde en rigtig dygtig guide ved navn Cho som vidste en masse om baade templerne, Cambodia og stridighederne som Cambodia pt har med Thailand.

Det foerste tempelkompleks vi saa var Angkor Thom. Det er et meget stort sted som er omgivet af en mur. Templerne i ANgkor er bygget af forskellige konger i forskellige tider. Alle er bygget mens Angkor har vaeret hovedstaden i et rige som spredte sig over Cambodia, Laos og dele af Vietnam og Thailand. Hovedstaden blev efterhaanden flyttet paa grund af gentagne angreb fra Thailand og har ligget mange steder foer den kom til at ligge i Phnom Pehn saadan som den goer det i dag.

Men Angkor Thom var et meget imponerende sted som var blevet bygget af en af de foerste konger. der var royale svoemmepools (gammel stil, dvs. store bassinger, den ene forbeholdt kvinder og den anden kongen og hans naermeste mandlinge slaegtninge). vi hoerte at kongen ifoelge sanskrit inskriptioner paa stedet havde kongen 1 dronning, 5 prinsesser og over 200 konkubiner. Alle konkubinerne var udvalgt som vaerende de smukkeste fra de forskellige provinser i Angkor riget. Vi saa flere templer indenfor Angkor Thom. Blandt andet mange meget imponerende med Buddha ansigter som kiggede alle veje. Vi saa ogsaa en del indgraveringer i sten som fortalte om dagligdagslivet i Angkor riget. Meget interessant og for en en rigdom i detaljer. Kan godt afsloere at det maa have taget oget tid at lave alle disse bygninger. Med alle de tegninger i tillaeg til selve bygningsvaerkerne var det hele meget imponerende.

Overraskende nok (eller det ved jeg selvfoelgelig ikke om det er for jer men det var det lidt for mig) er mange af templerne i Angkor af hinduistisk oprindelse. De buddhistiske templer er i faa tal . Dette skyldes at kongerne i gamle dage havde laerere som kom fra Indien og som derfor ogsaa laerte kongerne om deres religion hinduismen. Ifoelge vores guide er Cambodia religon i dag officielt buddhisme men der er mange templer hvor man finder baade buddhistiske og hnduistiske guder. Det er ogsaa meget smart, saa er man helgarderet. Mange af de tidligere hinduistiske templer er ogsaa blevet omgjort til buddhistiske templer.

i Angkor Thom saa vi ikke kongepaladset da det ikke laengere findes. Mange af paladserne som oprindelig har vaeret i omraadet var lavet af trae og har ikke kunne staa imod jungel, vejr og vind. Derfor kan man i dag ikke se nogle spor fra det. Templerne baerer ogsaa praeg af at der i tidernes loeb er blevet fjernet meget fra templerne. Det er baade cambodianerne og udlaendinge som har rippet stedet. I dag er der kun 5 politimaend som hver nat holder oeje med det store tempelkompleks Angkor Thom hvor man stadig tror at der er mange skatte nedgravet. det er ikke ligefrem meget naar man tager omraadets stoerrelse i betragtning. I Angkor Thom saa vi ogsaa elefantterassen som var et maegtig stort stykke mus som havde to primaere formaal (udover at vaere smukt) 1. at vaere skueplads for kongen og hans oeverste maend naar der blev spillet elefantpolo og 2. kongen kunne gaa op paa elefantterassen saa han kunne kom op paa ryggen af hans elefanter. Ikke vaerst!

Naeste stop var Ta Prohm. Det er det sted som er kendt fra Tomb Raider filmen med vores allesammens trutmundede skuespiller Angelina Jolie. Det er det eneste tempel som har faet lov til at blive staaende med maegtige Banyan traer (og deres enorme roedder) som snor sig om store dele af tempelet. Det var meget smukt og gav tempelet noget helt saerlig. En lille tillaegs oplysning til mine venner Amund og Kristin. Manden som var paa fremsiden av LP for noen utgaver tilbake finnes ikke lengre ved Ta prohm. Ifoelge guiden er han enten syk eller doed. Litt uvisst hvilken av de to muligheter det er.

Efter en dejlig frokost med kylling amok i kokosnoed (og der var alt for meget mad) gik turen videre til det mest beroemte af templerne. Angkor Wat. Det er et stort tempelkompleks med de 5 beroemte spir. Tempelet er saa beroemt at det er det der pryder Cambodias flag i midten (dejligt fr os flagspassere som aldrig kan huske landende fra hinanden. Denne er let at huske). Inde i tempelet var der en meget imponerende vaeg hvor der var nedtegner et gammelt hinduistisk sagn om hvordan Rama (en inkarnation af guden Vishnu) fik stjaalet sin kone Sita og hvordan han fik hjaelp af abekongen til at overvinde daemonen som havde bortfoert hende. Det var ekstremt godt lavet. Meget imponerende. Men der var en god del turister i komplekset. det var nok fordi alle guider og guideboeger anbefaler at man skal besoege Angkor Wat sent om eftermiddagen saa man kan se solnedgangen. Men, men. Der skal mere til at slaa os ud af kurs. Tidligere var det i oevrig i orden at klatre op i de beroemte taarn. Det er det ikke laengere efter at en (eller to) koreanske turister doede efter et styrt for et aars tid siden. Regeringen er i midlertid ved at bygge en trappe med gelaender saa det pa sigt skal blive muligt igen. Trappen var allerede bygget og guiden vidste ikke hvornaar regeringen ville aabne den. Men han troede at det ville blive indenfor de naeste par aar (naa okay!)

Vi har haft en meget spaendende dag hvor vi har laert en masse fra guiden. Men det har ogsaa vaeret en lang dag i bagende sol og vi er godt brugte nu! Det bliver ikke noget problem at falde i soevn. Overhovedet. Vi har store planer om at se mere af templerne i morgen. Tror at vi igen skal proeve at leje en tuk-tuk som kan koere os ud til nogle af templerne som ligger laengere vaek. Vi har 3-dages kort til komplekset saa maa vi se hvor meget vi naar og evtl. gider paa de tre dage. At leje en guide til en hel dag kostede os 25 USD plus chauffoeren som kostede 12 USD. Det er ikke galt naar man dividerer prisen med tre. Vi skal ikke have guide de naeste par dage. Satser paa at vi nu har faaet nok viden fra guiden i dag og at vi kan supplere oplysningerne med hvad der staar i guidebvoegerne.

Begyndte lige pludselig at styrte ned. Line og jeg sidder under et halvtag og det larmer [aa en helt vildt hyggelig maade. Det skal i princippet vaere dry season nu. Men det virker som om vejret i Cambodia er meget omskifteligt. Det regner engang imellem men indtil videre har vi vaeret heldige og det har kun regnet i meget korte perioder i loevet af dagen. Line og jeg vurdere ogsaa hvad vi skal goere naar Lisa tager tilbage til Phnom Pehn for at tage flyet hjem til Dk. Vi har tre muligheder 1 se mere af Cambodia 2 tage til Thailand over graenseovergangen ved Poipet. der skal eftersigende ikke vaere bnogle problemer med det (det er ikke der tempelet de skaendes om er) eller 3 tage direkte til Laos via en graenseovergang som der ifoelge ambassaden i Saigon ikke findes laengere og hvor man ifoelge vores guideboeger ikke kan faa et visum. Saa det bliver et svaert valg. Vi maa se hvad det bliver til.

Det var i oevrig meget fascinerende at hoere guiden snakke om kontroverserne med Thailand i dag. Saadan som jeg forstod hans historie har han tidligere vaeret i militaeret og bliver nu tilkaldt til at vaere ved graensen i perioder. Maaske er han en slags hjemmevaern? I hvert fald siger han at Cambodia vil erklaere Thailand krig fordi de ikke bare kan sidde og vente paa at Thailand skal angribe. Han siger at de kommer til at erklaere Thailand krig mellem december og februar. Haabet er saa (ifoelge guiden) at FN skal bryde ind og saette nogle af deres soldater ved graensen saa der ikke bliver noget pis fremover. Det hel loed lidt maerkeligt. Men guiden smilede hele tiden mens han snakkede om det og sagde at Cambodia altid er klar til at slaas for det der er retmaessigt deres. Han mente i oevrig ogsaa at FN tog parti med Thailand. Men man maa bare haabe at det ikke bliver saadan som han har forudsagt. Det ville da vaere trist hvis der paa nyt skulle vaere krig i Cambodia. Landet har ikke vaeret i krig siden 1992, men foer det var der borgerkrig i mange aar og krig med bla.a Japan under 2. verdenskrig.

Ankomst Siem Reap

I dag satte 3 forventningfulde piger sig i en bus fra Phnom Pehn til Siem Reap tidlig om morgenen. Det var med en del blandede foelelser og ekstremt meget proviant. Vi havde nemlig ladet os fortaelle at vejene var forfaerdentlige og at turen let kom til at tage 10 timer i stedet for de 6 som rejsebureauerne lover. Men det skulle vaere loegn. Det tog saa at sige praecis 6 timer og vi var i en vildt god bus hvor vi oven i koebet havde aeren af at se Spiderman 3. Slet ikke vaerst. Men de 6 timer var slet ikke nok til at spise forsyningerne. Men mon ikke vi nok skal faa dem spist i loebet af de naeste par dage?

Efter ankomst til Siem Reap er vi blevet indlogeret paa et hostel hvor de meget gerne (laes irriterende meget) gerne vil saelge os guides osv. Men nej. Vi har i stedet vadet Siem Reap tynd (og det virker som en rigtig hyggelig by) og har booket en professionel guide fra turistkontoret i morgen. Vi glaeder os rigtig meget og har store forventninger til det. Saa i morgen er dagen hvor vi alle tre bliver forvandlet til Lara Croft og skal bese de gamle Angkor ruiner. Hurra!

Royal Palace, National Museum, Anders og Stine

I dag er paa mange maader degawen efter. Dette har vaeret den foerste dag efter waterfestival hvor hele byen har staaet paam hovedet og det er tydligt at byen er faldet noget mere til ro. Men ret fedt at vi har haft mulighed for at se byen naar den er paa sit vildeste. Dette var ogsaa foerste dag hvor museerne holdt aaben. Det har vi selvfoelgelig benyttet os af. det man altid skal have in mente naar man skal besoege museer i Asien 9i hvert fald i Vietnam og Cambodia) er at de har en middagspause paa godt 2,5 timer. Det er lige noget man skal have med i beregningerne.

Kort sagt var Royal Palce et flot sted men maaske ikke helt saa overdaadigt som jeg havde forestillet mig 9man har vel visse forventninger naar man tidligere har set Grand palace i Bangkok). Men der var masser af guld og jadebuddha saa det var helt ok.

Var efter frokostpausen paa nationalmuseet hvor der var en masse flotte gamle og imponerende sten, blandt andet fra Angkor Wat. Det var et lige pracis tilpas (i stoerrelse) museum, og der var en helt fantastisk skoen "gaardhave'jhvor vi sad og noed traerne og den flotte stemning.

Var ogsaa paa Central Market (10 min. i lukketid). Var ikke saa meget spaendende at se der, men det blev da til at toeserne koebte et par toerklaeder 9igen) og jeg koebte nogle fine flettede bambusarmbaand. Sidder og ser pa dem nu og foeler mig meget som en backpacker:-). Men det bedste ved Central Market var at der i naerheden laa en isbutik som hedder "Svensens". Jeg hvinede af lykke da jeg saa den fordi jeg genkendte den fra tidligere besoeg i Thailand. der kan man faa de vildeste isdesserter. Saa det fik vi, ikke mindre end 2 gange i dag. Ups. Men det er jo ikke hver dag man har mulighed for det.

Vi har ogsaa vaeret i fancy, stort, vestlig supermarked og har koebt forsyninger til vores monster lange bustur i morgen. Vi skal nemlig op til Siem Reap hvor Angkor Wat ligger. ifoelge rejseselskabet som vi har koebt billetten af skal det tage 6 timer, men vi har snakket med andre backpackere som siger at det let tager 9 timer. Vejene skal eftersigende vaere ret daarlige men nu faar vi at se. Har i hvert fald valgt at koere med luksusbussen (til 7 USD) med toilet. Det kan vaere en god ide' med tre toeser som ofte skal paa toilettet med alt det vand vi render rundt og drikker. Men vi er i hvert fald mere end klar med forsyninger.

I aften har vi ogsaa moedt Anders og Stine. Det var super skoent. de er her sammen med et vennepar som hedder Kasper og marie (det havde Anders selvfoelgelig ikke sagt noget om inden), men det var en hyggelig overraskelse. De bor paa det vildeste hotel som en del af en pakke med star tour. man bliver naesten lidt misundelig... Men, men. De kommer efter os op til Siem Reap og saa maa vi se hvad der sker derefter. Anders og Stine havde taget lakrids (som jeg havde oenket mig0 plus en bog med til mig. Blev rigtig glad for det:-). Men selvfoelgelig mest glad for at se dem.

Krydser fingre for at vi overlever busturen i morgen. KNUS

Det russiske marked m.m.

Har i dag vaeret paa det russiske marked som ligger ca. 7 km syd for det sted hvor vi bor i phnom Pehn. Halleluja for tuk-tuk (det er en motorcykel hvorpaa der er bygget en anordning bagpaa saa man kan transportere mange mennesker. Der er to saeder paa vognen som vender mod hinanden og hvis man ser paa cambodianerne er der naesten ingen graenser for hvor mange man kan fylde i saadan en, men i hvide mennesker vil jeg tro at graensen er 5-6). Det russiske marked er et stort indendoersmarked med masser af fedt turistgejl. Der var rigtig meget og vi maa jo ogsaa indroemme at der blev koebt lidt og kigget meget. Blandt andet var der enormt mange toerklaeder, traeudskaeringer og som sagt alt mulig turistgejl. Alle tre toeser forelskede sig i hver sin silketaske som gladeligt blev slaebt med derfra.

Efter en lokal frokost med lao lak og kylling amok (2 meget traditionelle khmer retter som smager rigtig godt) gik det med den naeste tuk-tuk videre til uafhaengighedsmonumentet. Det var nu ikke saadan det helt store, men saa kan vi i hvert fald sige at vi ogsaa har set den. Gik i midlertid i det franske kvarter med brede avenuer og flotte huse. Det var smadder hyggeligt. Og der var en masse huse som osede af fortidens storhedstid (og som nu maaske godt kunne bruge en kaerlig haand).

Egentlig villle vi i dag have set national museet og det kongelige palads. Men begge dele er lukket i forbindelsen med vandfestivalen (det er sidste dag i dag og der er enormt mange folk som gaar rundt i gaderne og har det sjovt). Derfor blev det til at vi i stedet ville se wat 9tempel) Phnom som ligger taet ved floden hvor vandfestivalen foregaar. Paa grund af festivalen var templet i mere eller mindre grad lavet om til gedemarked. Ja, tror faktisk at det er det ord som beskriver det bedst. der var folk overalt og hvorend man gik var der folk som falboed ting og sager. Meget maerkeligt og meget lidt helligt for at sige det saadan. men for et "leben"(som min meget smarte veninde Lisa har laert mig at det nu hedder i Aarhus). Selve tempelet saa vi ikke saa meget paa, men der var rigelg af mennesker at stirre paa. og ogsaa et par tempelaber. Helt magen til de som jeg for nogle aar siden stiftede bekendtskab med i Thailand. De var meget velnaerede og smaa lade, men meget underholdende at se paa. Det maerkelige med at gaa til naesten en hvilken som helst heligdom (uanset religion) i udlandet er at man paa vej til helligdommen bliver konfronteret med diverse mennesker og al deres lidelse. Der er folk som tigger fordi de er blinde, har mistet et ben, er vansirede eller har andre misdannelser. det er enormt barskt og meget uskandinavisk. Paa en maade har man lyst til at give alle penge men paa den anden side ved man ikke hvem man skal give til, hvor meget osv. Bliver som regel til at jeg ikke giver men har det paa den anden side ildt daarligt med det ogsaa eftersom jeg er saa rig ifht de lokale. Da vi tidlig i morges sad i tuk-tuk stoppede vi i et lyskryds hvor nogle fattige boern stod ved bilen og haabede at vi ville give dem nogle penge (de tiggede ikke direkte) den ene unge pige holdt et lille spaedbarn og man kunne tydelig se at barnet ikke havde det godt (vendte naermest det hvide ud af oejnene). Jeg gav ingen penge og har det faktisk lidt daarligt med det. Det syge spaedbarn har ridset sig ind paa hornhinden. Men paa mange maader er elendigheden ikke saa meget til skue her i Cambodia og det virker som om det er et faatal der er meget fattige.

Naeste stop var posthuset som efter det smukke og overdaadige posthus i Saigon ikke rigtig var noget saerligt. Men det er jo ikke saa galt at det ikke er godt for noget for overfor var der et massagested som hed "the seeing hand". det er et massagested hvor man bliver masseret af blinde. Ifoelge asiater skal blinde ha en speciel evne til at massere. Om ikke ane\det er det en god ide' da det goer at de kan klare sig selv i stedet for at tigge. Lisa var meget imponeret over den behandling hun fik mens Line og jeg synes at det var ok men ikke mere end det. Det var en traditionel akupressur massage som man kan faa i det meste af verden 9fik det senest i Kina af den verdens beroemte Dr. Lily Lee).

Derefter gik vi til Le Hotel Royal. vi havde tidligere paa dagen snakket med et par danske midaldrende kvinder som boede paa hotellet og som havde opfordret os til at tage derhen om ikke andet saa bare for at vejre en stemning om drikke en kop the. Saa det bestemte vi os for at goere. det er et historisk sted hvor mange intellektuelle og rige cambodianere i sin tid soegte tilflugt fra Pol Pot og hans kompaner da de trengte ind i byen i 1975. Det var desvaerre ikke til megen nytte men der er definitivt knyttet historie til stedet. Det var et meget fint sted med levende musik (fra tre klassiske musikere) og vi noed vore the i de overdaadige omgivelser. En rigtig god oplevelelse for godt 4 USD. Og saa er det foerste gang jeg har faaet myntethe lavet med frisk mynte siden jeg for (efterhaanden) mange aar siden var i Marokko saa det var slet ikke saa dumt.

For den opmaerksomme titte-lytter skulle Anders og Stine vaere kommet i dag. Men der er skety en mindre misforstaaelse og de kommer i morgen i stedet. Vi tre toeser satser paa at se national museet og det kongelige palads i morgen Det skal nok blive godt. vi har det rigtig godt og trives i hinandens selskab. Stort knus og mange tanker til alle hjemme

Phnom Pehn, Tuol Sleng og Killing fields

Saa er vi ankommet til cambodia for real. Efter en meget velfortjent morgen slummer var det paa tide at komme ud og opleve byen. Vores halvmaerkelige australske ven fra aftenen foer ventede allerede. Heldigvis skulle han hjem samme dag. Efter foerst at have nydt en dejlig morgenmad (i skyggen fordi solen bagede kraftigt naar man stod op saa sent som os). og udsigten over soeen var det tid til at komme ud og se noget af det byen havde at byde paa.

Og hvorfor saa ikke starte med noget af det mest grusomme? For saadan virkelig at komme under huden paa cambodianerne. Tog derfor ind til Tuol Sleng (som er det tidligere Khmer regimes faengsel i midten af Phnom Pehn.) "Faengselet var foer det blev et faengsel en skole. Taenk sig det. Det var kort fortalt et af de mest medrivende og forfaerdentlige museer jeg nogen sinde har vaeret paa. Alt er som det var da det blev efterladt i 1979 da Pol Pot regimet blev vaeltet. Det var saa forfaer dentlig og billedlig beskrevet. Blev i hvert fald meget klogere paa Pol Pot og alle de forfaerdentlige ting han har gjort i Cambodia. Vidste I at befolkningen i Cambodia, under Pol Pot regimet, blev reduceret med mellem 1/4 og 1/3 (der er ingen sikre tal). Der er fundet over 2000 massegrave rundt omkring i Cambodia, i de fleste ligger der mere end 1000 mennesker begravet. Menag er kvinder, boern og aeldre mennesker. Grusomt. Og landminer som ikke er detoneret er stadig et stort problem i cambodia, noget af en arv de har sig. For at goere ondt vaerre er der stadig ikke faeldt dom over de fleste af de der var med til at lave gru fulde handlinger mod de cambodianske folk under Pol pot. Pol Pot selv (eller bror nr. 1 som han kaldte sig selv) doede selv i 1998 (som mange af jer sikkert husker). Paa dette tidspunkt var han stadig i gang med vaebnet revolution og det var ikke balndt sjaeldenhederne at landsbyer stadig blev udslettet (det skal det vidst vaere slut paa nu). Men mange af hans kompaner levede behagelige liv inbdtil sidste aar, 2007 . Det er helt sindsygt. Her snakker vi om serioese massemordere som enten var blevet i Camboda eller som havde bosat sig i Thailand. En anden ting som det er vaerd at naevne er at der stadig er mange paaroerende som aldrig har fundet ud af hvad der er sket med ders familie og venner. Det siger sig selv at naar 1/4 til 1/3 af landets befolkning doer er hele landet beroert. Jeg taenker ogsaa at mange maa have det forfaerdentlig med ting de har gjort under Pol Pot og at deres paaroerende maaske ogsaa lider under dette. Der skal vaere meget post traumatisk stress i lanmdet og fra hvad jeg tidligere har laest er der ekstremt faa psykologer og psykiatere i landet.

Blandt cambodianerne er der et stort behov for at proeve at afslutte dette forfaerdentlige kapittel i landets historie og der er et stort oenske om at disse folk skal straffes. Saa langt er ingen blevet straffet (udover Pol Pot som aldrig blev taget til fange og som doede inden han kunne faa sin straf). Mange af disse tidligere Pol pot folk er ved at vaere gamle og folk er fortvivlede over (meget forstaaeligt) at der stadig ikke er sket noget. Paa museet var der blandt andet et billede af en munk (den hoejest rangerende i Cambodia) han var tidligere en hoejt ansat embedsmand under pol Pot og har eftersigende mange mord paa samvittigheden. han har endnu ikke faaet nogen straf. Det er saa vildt. Museet var meget roerende. Men naar ting er saa voldsomme foeles det lidt som om kroppen (i et forsoeg paa at forsvare sig selv gaar jeg ud fra) ikke rigtig kan tage det hele ind over sig. Det bliver naesten lidt uvirkeligt. Men det var grusomt.

Efter endt museumsbesoeg koerte tuk-tuk manden os til "killing fields"som var et omraade so m ligger ca. 8 km uden for byen. Dette var et sted hvor blandt andet mange af fangerne fra Tuol Sleng blev koert ud for at blive draebt. Der var rejst et kaempe stort monument med en masse kranier til udstilling 9meget morbid og meget staerkt). Ellers kunne man gaa rundt i naturomraadet (der var ingenting i naerheden) med massegrave overalt. Det var totalt surrealistisk. Og det vaerste var naesten at vi flere gange, paa stien vi gik paa, saa knogler som stak op fra jorden. der er stadig mange knogler som der ikke er gravet op. Det er eftersigende et diskutionsemne blandt cambodianerne hvad man skal goere med knoglerne. De fleste i Cambodia er buddhister og mange mener at man boer kremere knoglerne for at give sjaelende fred. Andre mener at det er vigtigt at bevare som et bevis paa fortiden. Dette specielt med hensyn til at der stadig ikke er sket nogle kendelser ifht de folk som har begaaet folkemord.

Tuol Sleng og Killing fields sammen gjorde at man sad tilbage med en rimelig stor knude i maven og halv kvalm. Det var en meget laererig og forfaerdentlig lektie.

Derefter tog vi ned til floden for at se paa vandfestival (det er i 3 dage) . Vi kom inden kl 17 og fik set hvad det er det egentig gaar ud paa. Det er kaproning i store baade med 25-30 mennesker i hver baad (det var lidt svaert at se praecis hvor mange der var). Det var ikke ligefrem noget jeg kunne bruge lang tid at se paa. Men hold op hvor var der stemning (ikke saa meget paa grund af sejladsen som de faerreste egentlig saa paa). Men som i gaar aftes var der masser af mennesker og ganbg i gaden. Spiste et par kogte majs (mums, ser ud som om man kan faa det mange steder her).

Generelt er vi enige om at menneskerne her ser meget anderledes ud end i Vietnam (som jeg har beskrevet i tidligere indlaeg er de moerkere og har mindre asiatiske traek. Desuden er der mange fyre med smarte frisurer, faktisk flere end i Vietnam og det forundrer os meget. Vio troede at det var Vietnam som var fremme i skoene. Maendende her er ogsaa lidt mere maend at se paa (selvfoelgelig ikke som de skandinaviske men alligevel). Der er ogsaa en del af kvinderne som ikke er lige saa nipsede som de i Vietnam, ofte foelte man at deres taljer var paa stoerrelse med ens laar. Fedt.

Prisniveauet her er ogsaa dyrere end vi havde forventet. Alt er skrevet i USD (i hvert fald her i backpacker ghettoen hvor vi bor). Hoteller er billigt men maden er ca. samme pris, eller lidt dyrere, end i Vietnam. det var ikke hvad vi forventede ifht hvad guideboeger fortalte os. Det er lidt traels. HADER naar et land kun bruger USD. Men her er det lidt som paa Cuba med de to systemer. Dvs at hvis man betaler med USD faar man tilbage i USD paanaer det som er under 1 USD, det faar man tilbage i Riel. Meget maerkeligt. Og meget fordyrende. Naar man gaar til en ATM kan man kun faa USD. Er det ikke fucked up? Men, men. Ellers virker det som et dejligt land som jeg glaeder mig til at laere bedre at kende. I morgen skal Anders og STine eftersigende komme til Cambodia. Anders havde lovet at sende en mail med detaljer. Dette har han, overraskende nok, ikke faaet gjort. Saa vi faar at se. Knus til alle hjemme og nu vil jeg hjem til toeserne som gik for laenge siden fordi jeg havde saa meget at skrive paa bloggen. Pyha. Er helt klart bedst at opdatere jaevnligt. Ellers bliver det monster uoverskueligt.

Vietnam hit eller shit

En lille opdatering om landet som hedder Vietnam. Kort fortalt. Helt klart hit! Efter at have vaeret i Kina var det en lettelse at komme til soede, smilende og hjaelpsomme (og ofte engelsktalende mennesker). Fantastisk. Ville ikke anbefale at tage den anden vej.

Hit
1. Hanoi. Super hyggelig by med masser at se og goere. Rigtig hyggeligt turistkvarter.
2. Halong Bay, smukt! Intet mindre. Fantastisk natur.
3. Maden. Mmmm. Ikke noget problem at spise sig igennem Vietnam. Foraarsrullerne var (naesten) altid et hit.
4. Hoi An. Masser af smaa gader og ikke mindst skraeddere klar til at lave de smukkeste kjoler for det samme som man ville have betalt i H og M, need I say more?
5. SaPa med alle de smukke rismarker og de fantastiske minoriteter.
6. Mekong deltaet. Stor oplevelse med homestay og masser af liv paa floden. faar et helt andet indblik naar man saadan sejler derudaf.
7. Vietnameserne, se over.

Shit
1. Madlavningskursus i Hoi An, skuffende efter den super gode oplevelse i Yangshou.
2. Regn, vi var meget heldige med vejret, men vi snakkede med mange turister som mere eller mindre druknede paa mindst et tidspunkt under deres ophold.

Vietnam anbefales, mere er der ikke at sige om det. Det er et super fedt sted med maser at ting at se og opleve. Proev det, proev det...

Mekong deltatet

Pyha der er sket meget i det sidste. Naesten saa man bliver lidt svedt bare af at taenke paa det. Men skal i det efterfoelgende proeve at lave en opsummering.

Stod soendag op foer fanden fik sko paa for at komme ud og spise morgenmad foer bussen gik kl 7. Blev derefter af taxa koert ned til havnen hvorfra skibet skulle sejle os til Vihn Long i Mekong deltaet. Vi blev sat om bord i en speed baads lignende sag. Og saa gik det ellers rimelig tjept gennem Mekong deltaet fra Ho Chi Minh til Vinhn Long i de naeste 4,5 timer. Der var masser at se paa. Folk transporterer alt paa floden og det er enormt fascinerende at se ind paa vandbredden og se hvad folk laver. Og vi saa mange broer som var under bygning. Egentlig ret fascinerende at det overhovedet kan lade sig goere over saa store straekninger.

Da vi kom frem til Vinh Long begyndte det at regne rimelig meget. Okay, rigtig meget. Og vi blev moedt af en lille vietnamesisk dame som kun kunne sige en ting paa engeslk, nemlig homestay. Hun viste os derefter kortet paa det bureau som vi havde booket igennem. Vi blev til noedt til at soege ly fordi det regnede saa kraftigt og sad ellers de naeste 15-20 min sammen med den soede homestay dame i en smykkeforretning hvor ejerne heller ikke snakkede et kvaek engelsk. Proevede saa at finde ud af hvorfor guiden ikke var paa plads (som aftalt) men der var ingen som snakkede engelsk saa det blev vi ikke meget klogere af. Da regnen saa stoppede blev vi og al vores bagage behaendigt sat over i et stk. motoriseret kano agtigt skib. Saa gik turen eller til Tra On lige udenfor Vinhn Long hvor homestayet var. Damen var rigtig soed og venlig og vi blev paent gelejdet ned til hendes hun som laa sammen med en andre slat huse langs en lille sideflod til Mekongflodene. Det var et rigtig hyggelig lille hus med en terrasse med haengekoejer (succes!), inde i huset var der to rom, en stue og et soverom. I et lille hus taet paa var der toiletter og i et andet var der koekken. Familien bestod af 5 mennesker inkl. svigersoen.

Vi blev moedt af en guide som forklarede at den guide som skulle have vores gruppe var forsinket men at hun ville ankomme snart. Fint nok. Saa blev vi ellers opmuntret til at komme ind i koekkenet og hjaelpe med at lave foraarsruller. Og det ville vi selvfoelgelig meget gerne hjaelpe med. Det var med en slags speciel rispapir som naermest lukkede sig selv. SMadder smart og skal helt klart se om jeg kan faa fat i det hjemme. Saa slipper man for at det loeber ud i enderne, smart naar man ikke fra barnsben er vant til at rulle foraarsruller. Rigtig hyggeligt og en herlig gaestfri familie. Efter kort tid kom guiden og efter at de tidligere turister var spist af var det vores tur. Vi fik de foraarsruller som vi selv havde lavet sammen med salat, mynteblade og fiskesauce (som dyppelse). De smaa foraarsruller som v i havde rullet blev rullet sammen med salaten, mynten og agurk i rispapir som derefter blev dyppet i fiskesaucen. Det smagte himmelsk, en af de bedste maaltider jeg har haft i Vietnam og vi aad. Meget. Maaske lidt for meget. Mens vi spiste begyndte det at regne maks igen saa guiden sagde at vi maatte vente til det blev bedre vejr. Men hvad er egentlig bedre end et slag kort mens det staar ned i staenger? Smadder hyggeligt. Dette blev efterfulgt af en morfar ( et hvil) i haengekoejerne.

Da regnen stoppede efter et par timer var det tid for lidt sightseeing. Foerste stop var en murstensfabrik. Dette var overraskende interessant. Vi saa de ovne som de byggede og hoerte at det tog 5 uger i ovnen foer murstenene var faerdige og laerte at der var forskel paa hvor i ovnen de stod og hvilket brugsomraade de ville vaere egnede for bagefter. Meget spaendende. Derefter var der besoeg i det lokale tempel. I tempelet boede der mange boern hvis foraeldre ikke selv har haft raad til at opfostre dem. Tempelet var fyldt af venlige nonner og boern med sjove frisurer (de havde en lang tot til pandehaar men var ellers kronragede). Og lige en tillaegsinfo til de som ikke har vaeret meget i Asien. Nonnerne her er kronragede og gaar oftest i meget mindre farvestraalende toej end munkene. Oftest er de i hvid, brun eller sort. Sidste stop paa touren var det lokale "landmarked"(dvs ikke paa vandet). Her fik vi handlet lidt smaating, spist noget frugt og drukket sukkerroerjuice. Hyggeligt. Til de af jer som ikke har set hvordan man laver sukkerroersjuice foregaar det ved hjaelp af et stk. knuser (ser naermest ud som en rullemaskine som man i gamle dage brugte til at rulle toej) alt efter hvor fancy et sted det er er den saa henholdsvis mekanisk eller manuel. Sukkerroerne er fra foer skaaret i mindre stykker og de bliver derefter puttet gennem maskinen et par gange til al saften er kommet ud. SMart. Men en meget soed drik (sjovt nok) og det er grunden at til at den naestenm altid bliver serveret med noget andet, gerne citrusfrugt eller passionsfrugt for at give den et lille kick.

Derefter var det tilbage til farmen. det var i midlertid ikke lige saa enkelt paa vej tilbage fordi der nu var lavvande. Men madmor kom troligt og hentede os og havde medbragt flere lommelygter. Smadder smart. Med det samme vi kom hjem var det med at faa mest mulig toej paa for at undgaa at blive spist af myggene. Aftensmaden bestod af hotpot (suppe) .

Derefter var det tid til aarhundredes fest. ALlerede mens vi spiste var de lokale ved at komme i kampstemning. Nu var det nemlig tid for sanglege. Dette var noget de gjorde hver aften der var turister i huset. Og guiden (som var super soed og informativ) var helt fremme i skoene. Og der var det hele... Baade el -guitar, daarlige hoejtalere, mikrofon, risvin, stemning, folk og peanuts. Der var med andre ord ingen smalle steder. Og det blev noget af en fest. Ikke mindst (imod min hensigt) paa grund af mig. Det var nemlig saadan at mens jeg lavede et eller andet satte Line og Lisa sig hen til festen. Da jeg kom tilbage blev jeg serveret risvin. Jeg er ikke ligefrem tosset med alkohol men jeg lavede en lynhurtig vurdering og mente at det ville vaere uhoefligt ikke at drikke det og bundede derfor shot glasset med risvin. Dette til stor fornoejelse og for bavselse af de lokale. Jeg var lige gaaet glip af at det kun var noget man skulle nippe af. Men det er klart at det blev der lidt sport i. De lokale maend i Vietnam er aerlig talt meget lidt maend. De har feminine traek, ingen haar nogen steder og generelt smaa og pindede. Men saa er det man skal se dem drikke risvin. Der er nok mere testosteron som flyder i aarene paa Lisa, Line og jeg tilsammen end samtlige maend i Mekong deltaet (okay det var sat lidt paa spidsen). Men den skandinaviske drikkekultur (for better or worse) ggar i hver tfald ikke ud paa at gran voksne maend bider smaa shotsglas med risvin over og derefter ser ud som om de har spist en citron og ikke hurtigt nok kan faa fat i noget til at tage den grimme smag. Hmmmm, en ordentlig flok toeser. Da jeg senere shottede risvin nr. 5 (?) var det sammen med en cigaret (til anledningen, ryger ellers sjaeldent) og en af de aeldre damer blev helt vild i varmen og kaldte mig "number one". Saadan. Det er ikke altid saa meget der skal til. Man har vel drukket nogle tequilaer i sin ungdom og har klaret at holde poker fjaes. Og jubelen ville ingen ende have da Lisa (som den verdensborger hun nu engang er) viste sin opmuntring efter en saerdeles god sang med en ordentlig omgang piftning. Meget imponerede blev de, saa vi blev nok noedt til at dele pladsen som number one (eftersom jeg ikke kan pifte). Det var en voldsom sjov og god aften til trods for til tider raedederlig lokal musikudfoerelse.

Til seng fik vi et bord (det lignende det) med en bambusmaatte og et taeppe ovenpaa. Fik ogsaa en smuk lyseroed pude med kaniner og guleroedder paa (smukt) og prikken over iét et lyseroedt myggenet over hele herligheden. Men vi blev i hvert fald ikke stukket af myg.

Naeste morgen var vi igen oppe foer fanden fik sko paa (men vi var de sidste paa gaarden som stod op og de foerste som gik i seng saa respekt til de som boede der). Efter en hjertelig afsked var det tid til flydende vandmarkeder. Den foerste var i V inh Long lige ved hvor vi boede og den var meget autentisk. Flydende markeder er kort fortalt baade hvorfra der salges ting. Det er fortrinsvis de lokale boender som tager ind til "byen"og saelger deres frugter og groensager. det var rigtig hyggelig at se. Maaden hvorpaa man (ofte) kan se hvad der er paa en baad er ved at se paa en stang hvor de har haengt de frugter og groensager som de tilbyder op i. Oftest saelger de kun en slags. det var rigtig hyggeligt. Derefter gik det videre med guide og baad frem til Cha Tho hvor der ogsaa er et (turistificeret) floating market. Turen derhen var idyllisk selvom man efter et par timer fik noget traesmag i roeven paa de smaa baenke som var i baaden. Men jeg synes virkelig at der var masser at se og opleve paa vejen med de lokale og alt hvad de goer i og paa floden. Ingen tvivl om at det er en livsstil. Da vi kom til markedet i Chau Tho var der en del turistbaade men ogsaa en masse baade som faldboed deres varer og en masse lokale som handlede. Vi fik smovset en masse skoen frugt som vi koebte paa baadene. Mmmmm, fantastisk ananas. Derefter gik turen ind til byen hvor vi bestilte frokost og derefter gik paa opdagelse paa byens markeder sammen med guiden. Fra vi kom til homestayet havde det vaeret en privat tour og det maa siges at vaere luksus. Saa har man virkelig mulighed for at spoerge guiden ind til ting. Smadder godt. Jeg blev blandt andet noget klogere paa bryllups skikke. Interessant.

Da frokosten var fortaeret sagde vi farvel til vores soede guide, Hoa, og koerte med minibus videre mod Chau Doc. Det er en graenseby til Cambodia. Turen derop tog et par timer og var med en til tider noget vild chauffoer . Men vi kom heldigvis frem i et stykke. Da vi kom til hotelle t i Chau Doc var der et par startsproblemer ifht hvad vi havde betalt for men det hele loeste sig til slut. Vi blev efter en kort pause med besoeg paa det lokale marked taget med ud til et bjerg hvorpaa der var et tempel. Herfra havde man udsigt over til Cambodia. Turen derud gik med moto (motorcykel taxa) og guiden fortalte om traditioner i Vietnam ved spoergsmaal. Efter aftensmad og et bad var det paa hoevedet i seng efter en lang og spaendende dag.

Endnu en dag hvor vi skulle op foer fanden havde faaet sko paa. Blev sammen med alle de andre turister paa hotellet spist af med en halv tam morgenmad og blev derefter inddelt i grupper ifht hvad vi skulle lave samme dag. Som de overpriviligerede chicks vi var havde vi egen guide til det foerste sightseeing (og det havde vi f... ogsaa betalt i dyre domme for saa det skulle bare mangle). Men der var ikke saa meget vits i det eftersom vi blev trukket alle de samme steder som de andre turister. Men vi havde i hvert fald vores egen guide og baad. Vi saa dambrug under husene paa nogle af de flydende huse. Ret saa smart maa man sige. Har tidligere laest om det, men sjovt at se det i virkeligheden. Det gaar kort fartalt ud paa at de har en lem i gulvet og en masse fisk under huset. Fiskene bliver holdt paa plads ved hjelp af et net. det er saa fiskene som folkene lever af. Derefter var vi henne i en landsby med Cham minoritet (muslimsk mindretal i Vietnam og Cambodia). De skulle eftersigende selv vaeve toerklaeder, men ret mistaenkelig at alle de ting de solgte havde man set igennem hele Kina og Vietnam. Hmmm... Hvad tror de selv? De boede paa styltehuse og vi fik en omvisning til den lokale moske. Guiden var i oevrig meget farvet af fordome i hendes praesentation, det var noget af en oplevelse i sig selv.

Derefter var det over i baaden sammen med de oevrige turister og derefter gik det i behageligt (laes langsomt) tempo mod Phnom Pehn. Vi sad vel en 3-4 timer paa den foerste baad (uden toilet, tak for den) foer vi kom til graensen. Her havde vi et stop med mulighed for at spise og gaa paa toilet (tak skaber). Imens var guiden inde og sweettalke med graensemyndighederne. Vi kom over i en anden baad (med toilet) men med daarligere stole. Kom over til de Cambodianske myndigheder og fik ordnet det praktiske med stempler osv. Tilbage i baaden og fremad gik det i de naeste mange timer. Igen i behageligt tempo. Men det gode er at der naesten altid er noget at se paa ud af vinduet. Vi saa baade folk som vasked toej, sig selv, koeer, opvask og hvad som helst.

Var i oevrig med det samme en forskel at se efter at vi kom til cambodia (det skulle man ellers ikke have troet). For det foerste var det slut med de hyggelige hatte, vandboeflerne blev i stedet til koeer, menneskene fik helt anderledes traek og noget moerkere hudfarve, og landskabet var faktisk ogsaa anderledes. Vildt nok. Endelig kom vi frem til destinationen for at blive laesset ind i en bus som skulle koere os det sidste stykke ind til Phnom Pehn. vi fik at vide at det skulle tage 1 1/2 time men det tog 2 1/2. Skod! Det var nu ikke chauffoeerens skyld men vi blev hele tiden holdt ind til siden af politifolk. Men vi naaede da frem til sidst. Hurra! Og nu kan man snakke om at have traesmag i roeven efter en hel dag hvor man ikke har lavet andet end at blive transporteret. Fandt efter lidt frem og tilbage et hotel. Meget kan man sige om det. Men det er billigt. Kun 6 USD per nat for tre mennesker. Saa lugter det maaske lidt funky og der er ikke varmt vand. Men hvad fanden. Det er der og der er en fantastisk udsigt udover floden.

Stoedte paa en australier som viste os derned og som blev haengende sammen med os (han virkede lidt ensom). En meget hyggelig fyr som blev mere og mere spoejs jo mere man snakkede med ham. Men pyt. Sammen med ham tog vi en tuk-tuk ned til floden hvor der var vand festival (forklarede hvorfor der var saa mange politifolk overalt). Der var der daeleme gang i den! Masser af mennesker som var nede og se paa leben. Var lidt som at vaere til et voldsomt stort festival/marked agtigt arrangement. Endte med at vi endte paa et disko lignende sted og fik en drink og saa paa folk. Smadder hyggeligt! Og her koster en drink ca. 4 USD (og det var et meget fancy og dyrt sted) saa det kan man jo naesten ikke klage over. Godt brugte efter en meget lang dag tog vi hjem ved 2-tiden.

So long Saigon

Bliver en lidt kort indlaeg i dag eftersom vi har en meget tidlig morgen foran os i morgen.

I dag har vi sovet laenge, faaet syet tre nederdele til Line (som fandt ud af at dem hun havde med hjemmefra ikke lige var sagen fordi der ikke var plads til pengebaelte og fordi de var lidt for trange og korte), og vi har vaeret i Dem Sam Park. Det er en forlystelsespark som ligger ca. 10 km i bus fra hvor vi bor. Det var naermest en slags vietnamesisk Djurs Sommerland. Der var lidt for alle. Vi var blandt andet inde i en fryser hvor de havde en masse isskulpturer. Det var ret sjovt og maerkeligt, ikke mindst fordi vi hver blev udstyret med en termojakke i moderigtige farver (Lisa var brand fraek i signal orange). Isstedet blev faktisk anbefalet af en svensk vietnameser som var i Vietnam for at besoege sine slaegtninge. Ret sjovt eftersom han bare lignende en i maengden men som alligevel viste sig at snakke svensk. Pudsigt, men er der ikke noget med at man ikke skal doemme en bog paa indbindingen?

Den storste grund til at vi var der var i midlertid vandlandet. Det var nemlig meget varmt i dag. Men vi var ikke rigtig et hit. For det foerste havde vi bikinier paa (det havde vietnameserne ikke for at sige det saadan) og desuden begyndte det at vaelte ned med regn meget kort tid efter at vi var kommet i poelen. Det gav sig selvfoelgelig efter en halv times tid, men det var ikke saa fedt da det var paa sit vaerste. Men vi fik da koert i et par vandrutsjebaner og jeg er blevet den stolte indehaver af et stk. meget stor bule efter den ene rutsjebane (og den er oem, men det giver sig vel efter kort tid).

I morgen sker der i midlertid store ting og sager. Vi skal ned i Mekong deltaet. Har i dag bestilt en privat tur kun for os tre og vi skal se store dele af Mekongdeltaet, isaer en god del steder hvor der eftersigende ikke skal vaere alt for mange andre turister. Det var lidt pebret, 80 USD per mand. Men vi haaber og tror at det er det vaerd. Vi slipper i hvert fald for at sidde i convoj sammen med de andre turister paa vej gennem deltaet. Det er sa meningen at vi om 3 dage skal ende i Phnom Pehn som er hovedstaden i Cambodia. Det skal nok blive spaendende. Satser paa at jeg ikke har net de naeste par dage men det er ikke noget at blive bekymret over. Haaber og tror at min kaere kaereste fikser de sidste par detaljer ifht jul i Thailand i weekenden saa jeg derefter kan slippe for at bruge mere tid og energi paa det.

Naeste gang skal jeg foprtaelle om hvor fantastisk Mekong deltaet er. Glaeder mig allerede. SKal nu op at pakke taske eftersm vi skal op kl lort i morgen. Ciao (som de siger i Vietnam).

War remnant museum og waterpuppet show

Pyha, vi har haft en lang dag i dag. Er lidt flad i fusserne nu hvor klokken naermer sig midnat (og alt efter loven skal lukke, saa det bliver et kort indlaeg). Startede dagen med at tage hen til den cambodianske ambassade for at soege om visum. Det gik i og for sig ogsaa ganske smertefrit, bortset fra at vi ikke havde nogle pasbilleder. Personalet paa ambassaden sagde i midlertid at vi bare skulle gaa lige ud i 10 min. og finde et marked hvor der skulle vaere en bod. Efter meget frem og tilbage og spoerge om vej (og meget mere end 10 min) fandt vi endelig stedet, fik leveret det paa ambassaden og var senere samme eftermiddag stolte ejere af visum til Cambodia, og saa for kun 160 nok. Ikke vaerst. Og for at det ikke er loegn fik vi 3 maaneders ophold (men kun med en indgang).

Ellers har vi vaeret henne og se War remnants museum. Det var en meget staerk oplevelse og halvdelen af tiden havde man helt klart ikke lyat til at se paa alle de skraekkelige billeder som de havde haengt op fra Vietnam krigen. Pyha... Der var baade senskader fra de kemikalske stoffer amerikanerne brugte og det hele. Meget levende og staerkt fortalt. SOm Lisa sagde burde alle amerikanere slaebes gennem det museum for at faa en opvaekker.

Var derefter henne paa et palads som i 1975 blev stormet af de nordvietnamesiske styrker og som mere eller mindre har staaet uroert siden. det var ret interessant. Moedte der en ret stor dansk gruppe (af medicinere) som var paa den helt store tur i 17 dage. Med fuldt program dag ud og dag ind. Ikke specielt misundelig.

Var ogsaa ude og proeve at se paa noget som hedder Cho Lon som oversaettes til stort marked. Der var godt nok ogsaa mange skrammel butikker som solgte diverse unyttige ting. Men det var ikke ligefrem den China Town som vi havde forestillet os. For eksempel var der ingenting som var skrevet paa kinesisk. Men, men. Var ogsaa henne paa et stort overdaekket marked. Ret overvaeldende udvalg, men ogsaa meget som man havde set foer. Vi toeser kom vidst ti at koebe lidt. Men det er vel heller ikke saa maerkelig (jeg mener vi har jo plads nu hvor vi har faaet sendt de 9 kg hjem). Baade Line og jeg koebte spisepinde. De kan vaere rare at have saa amn slipper for at bruge de genbrugs nogen som man bliver tilbudt paa restauranterne. Jeg har haft et andet par, men de doede lidt. Derfor denne nyanskaffelse.

Ellers har vi set byens store posthus (som er en turistattraktion i sig selv) den holder nemlig til i en gammel kolonibygning og der var sandelig stli paa drengen ogsaa da vi kom indenfor. Virkelig flot! Umiddelbart overfor ligger der en domkirke (den foerste vi har set i Vietnam). I sig selv ikke noget super saerligt, men det gjorde alligevel at man fik en helt anden stemning. Det er utroligt hvad en enkelt bygning kan goere.

Sidst men ikke mindst var vi paa water puppet theatre. Lisa og jeg har tidligere vaeret i Hanoi. Men det var saa stor en succes oplevelse at vi synes at Line ogsaa skulle have glaede af det. Scenen i Saigon var vaesentlig mindre end i Hanoi og vi fik meget bedre pladser, saa det var rigtig godt. Der var meget som gik igen fra hanoi. Men det er utrolig fascinerende og vi kan ikke finde ud af hvordan de goer det med alle dukkerne uden at der gaar skudder mudder i pindende. Kunne vaere interessant at se en forestilling bag taeppet en gang. Men det maa blive en anden gang.

Har ogsaa brugt store dele af dagen bag paa diverse motorcykler. Det er nemlig maaden at komme frem paa i Saigon eftersom afstandende kan vaere ret saa afskraekkende for et par foedder. Nogle koerer rigtig godt. Andre mindre godt. Havde i dag fornoejelsen af at sidde bag paa en gammel mand som for laengst burde have mistet koerekortet. Havde hjertet oppe i halsen flere gange i loebet af turen. Men det gik trods alt. Men lidt for mange naerdoedsoplevelser til min smag.

Vi snakker om maaske at tage ned i Mekong deltaet i morgen men det er mulig at det foerst bliver dagen efter. det er i hvert fald vigtigt at stakkels Line (maaske med jetlag) faar mulighet til at sove ud. Det kunne hun nemlig ikke i dag da det var vigtigt at vi kom tidligt ud paa ambassaden for at soege om visum. Saa det maa blive i morgen. FOr oevrig helt utrolig dejligt at se hende igen. Ikke mindst fordi hun havde lakrids og deodorant med antiperspirant (uden whitening eller blackening med, som ellers er det gaengse her i Asien). Nej, spoeg til side. Super godt at se hende og hun tager det hele i stiv arm selv om hun aldrig tidligere har vaeret udenfor Europas graenser (der er haab Anette).

Historiemuseum og ankomst af kusine Line

I dag har Lisa og jeg vaeret ude og hente kusinen i lufthavnen. Det var faktisk meget morsomt eftersom vi aftenen forinden havde fundet de beroemte Vietnam hatte (de der runde nogle som ender i en spids i midten) og havde koebt 3 stk. En til os hver. I tillaeg fik Lisa den geniale ide' at vi skulle have et skilt med hvor der stod Lines navn. Eller det vil sige at vi selvfoelgelig gjorde det totalt professionelt og skrev "miss serritslev Joergensen" paa et hvidt stykke papir ligesom alle de andre som ogsaa skulle hente nogen. Det var faktisk meget morsomt, ikke mindst fordi mange af turisterne som kom ud fra lufthavnen kiggede granskende paa vores skilt.

Line er kommet frem i god behold omend lidt smadret efter en lang og ensom flytur. Det er lidt haardt at skulle skifte fly 2 gange naar man aldrig tidligere har vaeret udenfor Europa. Men hun klarede det (selvfoelgelig) super fint.

Lisa og jeg var tidligere i botanisk have/zoologisk have hvor der desvaerre ikke var ret meget andet at se end dyr der ikke havde det alt for godt. Der var ikke noget frisk vand og det sa aerlig talt kummerligt ud. Lige praecis som jeg havde frygtet. Men det egentlig heller ikke meningen at vi ville i zoologisk have (har tidligere vaeret det i Thailand og havde det efterfoelgende saa daarligt med at jeg havde stoettet folk som saa tydeligt var ligeglad med dyrevelfaerd). Men paa vores kort saa det ud som om botanisk have og zoologisk have var adskilt. det var de ikke i virkeligheden. Oev boev. Men saa har vi (endnu engang) laert at man ikke skal tage ud og se paa dyr i Asien. Det er simpelthen frygteligt.

Efter at have indtaget en bedre frokost paa et halv fancy sted overfor botanisk have (fordi alle museer har 2,5 timers siesta midt paa dagen) var det tid til at komme ind paa hostorie museet. Havde ikke super hoeje forventninger, men knak sammen af latter da det foerste vi saa da vi kom ind var en "forhistorisk" skaal som der var gaaet i stykker og som de efterfoelgende havde fikset med gennemsigtig tape. Det var bare lidt for morsomt. Ellers var det de saedvanlige gamle sten (som skal vaere oekser eller what ever) og en mumie fra 1869. Ikke lige saa imponerende som gravballemanden men dette er vel heller ikke det rette klima til at "konservere" mumier? Kan forestille mig at de forgaar hurtigt. Lisa var lidt skuffet fordi hun havde haabet at laere noget om de koloniseringer som har vaeret i Vietnam. Der blev hun snydt. Det nyeste de havde var nok saadan ca. 1869. Saa hvis I nogensinde kommer til Saigon kan I godt skippe historie museet uden at det goer noget.

I morgen satser vi paa at tage til den cambodianske ambassade hvor vi skal have soegt om visum til naar vi skal derover. Skal nu gaa op til de andre toeser saa vi kan faa en god lang nattesoevn. P.s. Saigon er byen som aldrig sover, i hvert fald hoerer vi tydelig gadelarm hele natten selvom vi bor i 6. etage (og vi har opgraderet helt vildt og har balkon).

Saigon

Igaar forlod Lisa og jeg Hoi An efter nogle dejlige dage (omend lidt dyre naar man tager i betragtning hvor meget vi koebte). Vi fik sendt en papkasse fyldt med ting til Danmark. Der var 9 kg og vi betalte kun 160 dkk for at faa sendt det til Danmark. Saa var det selvfoelgelig ogsaa med "seamail", men vi satser da paa at det kommer frem til slut. Fandt i oevrig ud af at vi delte vaerelse med en lille mus som havde gemt sig paa en hylde sammen med et taeppe. Hyggeligt. Et par aftener foer fandt jeg en kakerlak (ved ikke lige hvordan man staver til det) paa min toilettaske, saa jeg er nu begyndt at ryste den foer jeg roerer ved den. Minder mig om noget jeg har glemt at skrive fra for laenge siden. Da vi var i Sa Pa havde vi taenkt os at koebe noget broed foer vi skulle ud paa en tur. Da vi saa stod ved bagerdisken, hvor der ikke var ekspedient, saa vi en lille mus i slaraffenland. Den sad lige saa stille og gnaskede af alle broedende. Det var lige som om at det saa ikke fristede med broed derfra alligevel. Masser af ting at tage fat i her for foedevaremyndighederne det er helt sikkert. Ikke mindst fordi ekstremt mange mennesker i Vietnam har voldsom kloe i naeseregionen (ja, de kloer naermest hjernen ud i et forsoeg paa at faa bussemaendene ud) og man ser aldrig/sjaeldent nogen vaske haender. ADDDDD....

I gaar tog vi flyet fra Da Nang til Ho Chi Minh City (alle de lokale kalder det stadig Saigon, saa det goer jeg ogsaa fremover). Vi kom ud i lufthavnen i meget god tid. Og det var ikke ligefrem en stor lufthavn hvor der var meget at lave, men vi fik tiden til at gaa blandt andet med at spise nuddelsuppe.

Vi ankom Saigon i gaar eftermiddag. Og her er der gang i den. Meget mere end i Hanoi. Og definitivt meget mere end smaa soevninge lille Hoi An hvor vi netop har vaeret. I Hoi An maa der ikke koere biler i den gamle bydel (men der er nogle scootere), saa det er et meget fredeligt sted. Knap saa fredelig i Saigon. Tror aldrig at jeg har set saa mange scootere foer. Verden kommer til at faa et stort problem den dag hvor alle i Kina og Vietnam bestemmer sig for at de skal have bil, det er i hver fald helt sikkert. Da vi ankom med taxa fra lufthavnen i gaar blev vi sat af paa et sted hvor vores guidebog havde sagt at der skulle vaere mange budget hoteller. Og det var der sandelig ogsaa. Vi blev naermest overfaldet da vi kom ud af taxaen. Bestemte os for et sted da de havde en del computere og vaerelset saa ok ud. Men da vi saa skulle gaa fik vi ikke lov til at tage vaerelsesnoeglen med os (noget der ikke har vaeret et problem andre steder). Vi spurgte ejeren hvorfor, hvortil han bare svarede at det var fordi han sagde det. Fedt! Derfor bestemte vi os for at vi ikke skulle bo der alligevel. Bor nu paa et hostel hvor personalet er meget flinkere. Der er en hyggelig ung mand som svarer paa spoergsmaal om det meste. Saa det var et godt bytte.

Ellers er det i dag mors foedselsdag (hurra, hurra....) og Line S J (min kusine) ankommer Saigon senere i efermiddag. Det bliver rigtig godt og vi skal selvfoelgelig ud at hente hende. Det glaeder jeg mig rigtig meget til. Saa bliver det naesten 2 uger hvor vi er tre toeser. Men maaske kommer Lisa til at tage i forvejen til Cambodia. Vi maa se hvordan det gaar. Og i Cambodia kommer Anders og Stine ogsaa paa et tidspunkt. Det er helt vildt! Haaber alle har det godt hjemme. Taenker paa jer. Stort knus

Madlavningskursus og skraeddersyet toej i Hoi An

Pyha. Der er godt nok et raaddent internet paa det her hotel. Har proevet at skrive de sidste par aftener uden held. Vi har haft et par meget hektiske og shop o holic agtige dage de sidste par dage. Det har vaeret haardt med alle de "fittings" vi har vaeret til. Vi er aerlig talt gaaet ret meget amok (hvis vi selv skal sige det). Fordi det har simpelthen vaeret for billigt her til at vi kunne afslaa muligheden til at faa noget laekkert toej syet. Vi har benyttet flere forskellige skraeddere til forskelligt formaal. Og der er blevet gode resultater over hele linjen. Jeg har faaet kopieret en nederdel som jeg er meget glad for. I tillaeg har jeg faaet syet 2 laekre (og halvdyre) kjoler hos et super professionelt sted. Maatte betale henholdsvis 55 og 75 USD for de to kjoler. Men de er meget fint lavet og den ene er mere eller mindre efter mit hoved. Ret sejt. Var et meget professionlt sted og var til 8-10 fittings med den ene kjole for at det kunne blive bedst mulig. Det er meget, men det er paa den anden side ogsaa vigtigt at det er ordentligt. Det var i oevrig en meget stor virksomhed med 400 skraeddere og 200 salgsassistenter (som havde forskellig farvede dragter fra dag til dag). Super godt. Til de af jer som er interesserede hed stedet Yaly. Og hvis der er nogle som skal til Hoi An som gerne vil have et par raad eller to om skraeddere er det bare at tage kontakt. Lisa og jeg kender et par gode steder:-).

Har ogsaa koebt nogle laekre silketoppe og en silkekjole. Med andre ord er de naeste mange bryllupper i boks ifht kjoler saa er det bare at krydse fingre for at man bliver inviteret til et bryllup:-). Det har vaeret smadder sjovt og en oplevelse for livet. Kan anbefales til hvem som helst som er i Vietnam. Virkelig en god oplevelse. Og som jeg husker det er det noget billigere at faa syet ting her end hvad det var i Thailand. Men det skal saa siges at de heller ikke har den samme kvalitet paa thai silken som de havde i Thailand. Lisa er ogsaa gaaet lidt shop amok og kommer hjem med ret mange kjoler. Hun kommer til at vaere mere end klar til et hvilket som helst bryllup ogsaa. Hun havde paa forhaand ingen forventninger om at hun skulle have syet noget naar hun var i Hoi An. Men jeg skal love for at hun ombestemte sig da hun kom herhen. Hun ser stang laekker ud i alle hendes nye outfits. Saa Aarhus pas paa. Stang laekker Lisa is coming your direction.

Var i gaar ogsaa paa et madlavnings kursus. Jeg havde taarnhoeje forventninger efter kurset i Yangshou i Kina, men det indfriede desvaerre ikke helt. Var foerst paa et marked, hvor vi ligesom i Kina, blev gelejdet rundt for at se hvad der er tilgaengeligt. Det er meget laererigt eftersom man kan stille spoergsmaal til hvad de forskellige ting er. Derefter sejlede vi ombord i en baad hen til det sted hvor kurset skulle vaere. Ca. 25 min. vaek med baad. Dette kursus var mere et demonstartionsbaseret kursus end det i Kina. Det eneste vi selv fik lov til at lave var nogle aubergine som vi kogte med noget tomatsauce (og som vi ikke selv senere spiste). Desuden fik vi lov til at lave rispapir (lidt underholdende men ikke ligefrem noget man kommer til at goere efter man kommer hjem da det aerlig talt er for meget arbejde ifht at koebe dem hos den lokale groensagshandler). Med rispapiret skulle vi saa rulle vores egne friske foraarsrulle. Det var ogsaa ok, og meget nemt, eftersom alle ingredienserne som man skulle have i var fintskaaret og klar til brug.

Alt vi skulle var serveret og opskaaret saa man fik det ikke rigtig ind i haenderne. Det var lidt traels. Lisa var heller ikke super imponeret, det var nok ogsaa delvis min skyld eftersom jeg havde reklameret saa meget. Kokken var en meget toervittig fyr som tydeligvis havde indstuderet en vits eller to til at bruge undervejs i kurset. Det var mere eller mindre vellykket og det gjorde det ikke bedre at han forsogte at efterligne en tyk amerikansk accent. Efter at kokken havde demonstreret yderligere et par retter fik vi lov til at proeve med dekorations faerdigheder ifht groensager. Endnu en ret saa unyttig egenskab eftersom jeg ALDRIG kommer til at ville lave en vifte af en gulerod. Desuden var vi ekstremt elendige, men vi tror ogsaa at det var paa grund af de halvdaarlige boerneknive som vi fik til disposition. Det kan da ikke have vaeret noget med vores evner i hvert fald. Derefter blev der serveret frokost (ingenting af det vi selv havde lavet). Saa alt i alt er det ikke noget jeg ville anbefale.

Hoi An er i oevrig en rigtig hyggelig lille by. Og vi er efterhaanden ved at have stamsteder vi gaar hen. Det er fordelen ved at vaere et sted i mere end to dage eftersom man finder ud af hvor de gode ting er. Vi har bland andet haft glaeden af at finde et suveraent sted ifht morgenmad og kager. Mums. De er bare helt fantastiske. Saa hvis kommer til Hoi An styr mod Cargo Club for laekre kager og broed. Mmmmmm... Har ogsaa fundet byens bedste burgere paa Jean's og saa viedere. Har selvfoelgelig ogsaa snuset rundt i den gamle bydel som er smadder hyggelig. Men mest af alt har vi haft det travlt med at proeve at huske hvilke fittings var de naeste som vi skulle til. Som en konsekvens af det skal vi i dag paa posthuset for at sende en relativt stor pakke med blandt andet 3 vinterjakker (kun 1 er min) til Danmark. Det skal nok blive en god maade at bruge en til to timer paa. Derefter skal vi med et fly til Saigon som afgaar lidt foer kl. 14. Vi har bestemt os for at goere det let og har koebt en taxi hele vejen til lufthavnen. Det koster 10 USD og den skal saa kere i ca. en time. Det synes vi at der er en meget fair pris:-). Men inden da skal vi have sendt pakken og have spist laekker morgenmad.

Proever i oevrig ogsaa at faa bestilt noget overnatning til julen i Thailand men det er ikke saa nemt som man maaske lige skulle tro. Men det ordner sig nok til slut.... Haaber det i hvert fald. Det er jo jul saa det meste begynder at blive udsolgt.

Haaber i alle har det rigtig dejligt, det har vi. Og i morgen kommer kusine Line. Saa bliver det spaendende med 3 toeser paa tur. Stort knus/klem

At faa syet toej i Hoi An

Saa erLisa og jeg ved at have faaet lidt overblik her i Hoi An. Efter i dag at have besoegt ca. 15 skraeddere og have passeret ca. 100 er vi ved at vaere godt rundtossede. Og vi har selvfoelgelig ikke kun kigget. Vi er godt i gang med at faa syet diverse. Men mere om det i morgen naar jeg sidder ved en computer med et bedre tastatur:-). Men vi nyder livet her i varme (meget varme, og derfor meget svedende Ann Kirstine og Lisa) Hoi An. Og det er virkelig en hyggelig lille by. Har desuden bestilt kokkekursus til paa tirsdag. Det koster 19USD (og er dermed dyrere end i Kina), men vi tror at det kommer til at blive rigtig godt. Mere nyt foelger en af de naermeste dage. Saa maa vi se hvordan vores skraedderting bliver. Meget spaendende eftersom man hoerer nogle skraek historier.

Hue og Hoi An

Foerst og fremmest vi har det okay. Som nogle af jer maaske har hoert har der vaeret en vild oversvoemmelse i Hanoi. Den vaerste oversvoemmelse i 20 aar. 350 mm regn paa et doegn og 24 doede (ifoelge dr.dk, red.) Det er ikke mange dage siden vi var der og vi foeler igen at vejrguderne tager sig meget godt af os. Meget trist for Hanoi som jo er en dejlig by. Saa bilderne paa dr.dk og det ser bare helt vildt ud. Scooterne er jo lige ved at drukne.

Tilbragte i dag med at se lidt paa Hue og den storste sevaerdighed i Hue er citadellet hvori den tidligere kongeby ligger (ved ikke hvorfor det hedder en kongeby eftersom den sidste der boede der var kejser). Det var en ret underlig oplevelse. Det hele var under ombygning (i hvert fald naesten) og saa var der nogle lidt malplacerede ting. For eksempel en meget stor hoene (?) og en drage lavet af plastik som havde faaet en meget central placering. Det passede ikke ind paa nogen maade og vi tror maaske at det havde sammenhaeng med den festival der er hvert andet aar i Hue (som eftersigende er ret stor). I hvert fald meget maerkeligt. Hele omraadet bar praeg af manglende vedligehold i mange aar tilbage i tid. Havde virkelig brug for en kaerlig (meget) haand. Men det var alligevel ok at have set det.

Gik ellers lidt rundt i Hue som er en rigtig hyggelig og billig lille by. Fik som sagt et hotekvaerelse for 10 dollar med morgenmad for 2. Og det var bestemt heller ikke dyrt at gaa ud at spise. Lisa er i oevrig ogsaa blevet indehaver af et stk ny frisure. Den blev rigtig flot paa trods af at frisoeren ikke synes det var noedvendigt at vaske hendes haar eller at rede det igennem foer hun startede paa projektet. Lisa mente i midlertid at hun havde lidt for meget nakkegarn saa det er der nu, ved hjaelp af lille neglesaks, taget haand om. At blive klippet kostede i oevrig 20 nok. Ikke vaerst! Maden i Hue var ogsaa rigtig god og det er noget de i Vietnam er kendt for. I omraadet er der mange buddhister og der er derfor meget vegetarmad tilgaengeligt. Vi spiste de lokale pandekager med koed i og de var ret saa gode.

Havde i oevrig lidt problemer med hotellet som var meree end villige til at saelge os hvad som helst og som meget gerne saa at alle vores venner kom hen til dem og boede. De var meget paagaaende og lidt traelse. Men det endte alligevel med at vi bestilte bustur videre til Hoi An igennem dem fordi de vi oprindelig havde bestilt med havde motor problemer. Skod. Men det var en meget ok bus hvor vi fik lov at ligge ned i de 3-4 timer det tog til Hoi An. Det var ikke daarligt. Da vi ankom Hoi An blev vi mere eller mindre overfaldet af motorcykel chauffoerer og folk som ville at vi skulle sove paa deres hoteller. Ret saa irriterende. Men efter at have vadet rundt til 4 forskellige hoteller endte det til slut med at vi gik ind paa det foerste vi startede med at se paa. Vi har nu et flot vaerelse med udsikt til en mur som er 10 cm fra vinduet. Wup wup! Men skidt pyt, det er alligevel ikke hotelvaerelserne vi bruger mest tid paa. Har alligevel bestemt os for at dagen i morgen er dagen hvor vi skal sove ud (det er jo trods alt soendag) og jeg kan maerke at min krop glaeder sig meget til det. Ellers har vi faaet det foerste indtryk af Hoi An. Det virker som en rigtig hyggelig lille by (der bor 75000 indb). Der er ca. 1000 skraeddere og satser paa at vi i morgen skal begynde at kaste os ind i kampen og faa set om vi skal have syet noget toej (det skal vi nok for det skal eftersigende vaere et af de billigste steder i verden).

Mere nyt venter de naeste dage hvor vi satser paa at holde os nogenlunde i ro frem til vi tager flyet til Saigon d. 5. Stort knus og savner jer alle.