Mekong deltatet

Pyha der er sket meget i det sidste. Naesten saa man bliver lidt svedt bare af at taenke paa det. Men skal i det efterfoelgende proeve at lave en opsummering.

Stod soendag op foer fanden fik sko paa for at komme ud og spise morgenmad foer bussen gik kl 7. Blev derefter af taxa koert ned til havnen hvorfra skibet skulle sejle os til Vihn Long i Mekong deltaet. Vi blev sat om bord i en speed baads lignende sag. Og saa gik det ellers rimelig tjept gennem Mekong deltaet fra Ho Chi Minh til Vinhn Long i de naeste 4,5 timer. Der var masser at se paa. Folk transporterer alt paa floden og det er enormt fascinerende at se ind paa vandbredden og se hvad folk laver. Og vi saa mange broer som var under bygning. Egentlig ret fascinerende at det overhovedet kan lade sig goere over saa store straekninger.

Da vi kom frem til Vinh Long begyndte det at regne rimelig meget. Okay, rigtig meget. Og vi blev moedt af en lille vietnamesisk dame som kun kunne sige en ting paa engeslk, nemlig homestay. Hun viste os derefter kortet paa det bureau som vi havde booket igennem. Vi blev til noedt til at soege ly fordi det regnede saa kraftigt og sad ellers de naeste 15-20 min sammen med den soede homestay dame i en smykkeforretning hvor ejerne heller ikke snakkede et kvaek engelsk. Proevede saa at finde ud af hvorfor guiden ikke var paa plads (som aftalt) men der var ingen som snakkede engelsk saa det blev vi ikke meget klogere af. Da regnen saa stoppede blev vi og al vores bagage behaendigt sat over i et stk. motoriseret kano agtigt skib. Saa gik turen eller til Tra On lige udenfor Vinhn Long hvor homestayet var. Damen var rigtig soed og venlig og vi blev paent gelejdet ned til hendes hun som laa sammen med en andre slat huse langs en lille sideflod til Mekongflodene. Det var et rigtig hyggelig lille hus med en terrasse med haengekoejer (succes!), inde i huset var der to rom, en stue og et soverom. I et lille hus taet paa var der toiletter og i et andet var der koekken. Familien bestod af 5 mennesker inkl. svigersoen.

Vi blev moedt af en guide som forklarede at den guide som skulle have vores gruppe var forsinket men at hun ville ankomme snart. Fint nok. Saa blev vi ellers opmuntret til at komme ind i koekkenet og hjaelpe med at lave foraarsruller. Og det ville vi selvfoelgelig meget gerne hjaelpe med. Det var med en slags speciel rispapir som naermest lukkede sig selv. SMadder smart og skal helt klart se om jeg kan faa fat i det hjemme. Saa slipper man for at det loeber ud i enderne, smart naar man ikke fra barnsben er vant til at rulle foraarsruller. Rigtig hyggeligt og en herlig gaestfri familie. Efter kort tid kom guiden og efter at de tidligere turister var spist af var det vores tur. Vi fik de foraarsruller som vi selv havde lavet sammen med salat, mynteblade og fiskesauce (som dyppelse). De smaa foraarsruller som v i havde rullet blev rullet sammen med salaten, mynten og agurk i rispapir som derefter blev dyppet i fiskesaucen. Det smagte himmelsk, en af de bedste maaltider jeg har haft i Vietnam og vi aad. Meget. Maaske lidt for meget. Mens vi spiste begyndte det at regne maks igen saa guiden sagde at vi maatte vente til det blev bedre vejr. Men hvad er egentlig bedre end et slag kort mens det staar ned i staenger? Smadder hyggeligt. Dette blev efterfulgt af en morfar ( et hvil) i haengekoejerne.

Da regnen stoppede efter et par timer var det tid for lidt sightseeing. Foerste stop var en murstensfabrik. Dette var overraskende interessant. Vi saa de ovne som de byggede og hoerte at det tog 5 uger i ovnen foer murstenene var faerdige og laerte at der var forskel paa hvor i ovnen de stod og hvilket brugsomraade de ville vaere egnede for bagefter. Meget spaendende. Derefter var der besoeg i det lokale tempel. I tempelet boede der mange boern hvis foraeldre ikke selv har haft raad til at opfostre dem. Tempelet var fyldt af venlige nonner og boern med sjove frisurer (de havde en lang tot til pandehaar men var ellers kronragede). Og lige en tillaegsinfo til de som ikke har vaeret meget i Asien. Nonnerne her er kronragede og gaar oftest i meget mindre farvestraalende toej end munkene. Oftest er de i hvid, brun eller sort. Sidste stop paa touren var det lokale "landmarked"(dvs ikke paa vandet). Her fik vi handlet lidt smaating, spist noget frugt og drukket sukkerroerjuice. Hyggeligt. Til de af jer som ikke har set hvordan man laver sukkerroersjuice foregaar det ved hjaelp af et stk. knuser (ser naermest ud som en rullemaskine som man i gamle dage brugte til at rulle toej) alt efter hvor fancy et sted det er er den saa henholdsvis mekanisk eller manuel. Sukkerroerne er fra foer skaaret i mindre stykker og de bliver derefter puttet gennem maskinen et par gange til al saften er kommet ud. SMart. Men en meget soed drik (sjovt nok) og det er grunden at til at den naestenm altid bliver serveret med noget andet, gerne citrusfrugt eller passionsfrugt for at give den et lille kick.

Derefter var det tilbage til farmen. det var i midlertid ikke lige saa enkelt paa vej tilbage fordi der nu var lavvande. Men madmor kom troligt og hentede os og havde medbragt flere lommelygter. Smadder smart. Med det samme vi kom hjem var det med at faa mest mulig toej paa for at undgaa at blive spist af myggene. Aftensmaden bestod af hotpot (suppe) .

Derefter var det tid til aarhundredes fest. ALlerede mens vi spiste var de lokale ved at komme i kampstemning. Nu var det nemlig tid for sanglege. Dette var noget de gjorde hver aften der var turister i huset. Og guiden (som var super soed og informativ) var helt fremme i skoene. Og der var det hele... Baade el -guitar, daarlige hoejtalere, mikrofon, risvin, stemning, folk og peanuts. Der var med andre ord ingen smalle steder. Og det blev noget af en fest. Ikke mindst (imod min hensigt) paa grund af mig. Det var nemlig saadan at mens jeg lavede et eller andet satte Line og Lisa sig hen til festen. Da jeg kom tilbage blev jeg serveret risvin. Jeg er ikke ligefrem tosset med alkohol men jeg lavede en lynhurtig vurdering og mente at det ville vaere uhoefligt ikke at drikke det og bundede derfor shot glasset med risvin. Dette til stor fornoejelse og for bavselse af de lokale. Jeg var lige gaaet glip af at det kun var noget man skulle nippe af. Men det er klart at det blev der lidt sport i. De lokale maend i Vietnam er aerlig talt meget lidt maend. De har feminine traek, ingen haar nogen steder og generelt smaa og pindede. Men saa er det man skal se dem drikke risvin. Der er nok mere testosteron som flyder i aarene paa Lisa, Line og jeg tilsammen end samtlige maend i Mekong deltaet (okay det var sat lidt paa spidsen). Men den skandinaviske drikkekultur (for better or worse) ggar i hver tfald ikke ud paa at gran voksne maend bider smaa shotsglas med risvin over og derefter ser ud som om de har spist en citron og ikke hurtigt nok kan faa fat i noget til at tage den grimme smag. Hmmmm, en ordentlig flok toeser. Da jeg senere shottede risvin nr. 5 (?) var det sammen med en cigaret (til anledningen, ryger ellers sjaeldent) og en af de aeldre damer blev helt vild i varmen og kaldte mig "number one". Saadan. Det er ikke altid saa meget der skal til. Man har vel drukket nogle tequilaer i sin ungdom og har klaret at holde poker fjaes. Og jubelen ville ingen ende have da Lisa (som den verdensborger hun nu engang er) viste sin opmuntring efter en saerdeles god sang med en ordentlig omgang piftning. Meget imponerede blev de, saa vi blev nok noedt til at dele pladsen som number one (eftersom jeg ikke kan pifte). Det var en voldsom sjov og god aften til trods for til tider raedederlig lokal musikudfoerelse.

Til seng fik vi et bord (det lignende det) med en bambusmaatte og et taeppe ovenpaa. Fik ogsaa en smuk lyseroed pude med kaniner og guleroedder paa (smukt) og prikken over iét et lyseroedt myggenet over hele herligheden. Men vi blev i hvert fald ikke stukket af myg.

Naeste morgen var vi igen oppe foer fanden fik sko paa (men vi var de sidste paa gaarden som stod op og de foerste som gik i seng saa respekt til de som boede der). Efter en hjertelig afsked var det tid til flydende vandmarkeder. Den foerste var i V inh Long lige ved hvor vi boede og den var meget autentisk. Flydende markeder er kort fortalt baade hvorfra der salges ting. Det er fortrinsvis de lokale boender som tager ind til "byen"og saelger deres frugter og groensager. det var rigtig hyggelig at se. Maaden hvorpaa man (ofte) kan se hvad der er paa en baad er ved at se paa en stang hvor de har haengt de frugter og groensager som de tilbyder op i. Oftest saelger de kun en slags. det var rigtig hyggeligt. Derefter gik det videre med guide og baad frem til Cha Tho hvor der ogsaa er et (turistificeret) floating market. Turen derhen var idyllisk selvom man efter et par timer fik noget traesmag i roeven paa de smaa baenke som var i baaden. Men jeg synes virkelig at der var masser at se og opleve paa vejen med de lokale og alt hvad de goer i og paa floden. Ingen tvivl om at det er en livsstil. Da vi kom til markedet i Chau Tho var der en del turistbaade men ogsaa en masse baade som faldboed deres varer og en masse lokale som handlede. Vi fik smovset en masse skoen frugt som vi koebte paa baadene. Mmmmm, fantastisk ananas. Derefter gik turen ind til byen hvor vi bestilte frokost og derefter gik paa opdagelse paa byens markeder sammen med guiden. Fra vi kom til homestayet havde det vaeret en privat tour og det maa siges at vaere luksus. Saa har man virkelig mulighed for at spoerge guiden ind til ting. Smadder godt. Jeg blev blandt andet noget klogere paa bryllups skikke. Interessant.

Da frokosten var fortaeret sagde vi farvel til vores soede guide, Hoa, og koerte med minibus videre mod Chau Doc. Det er en graenseby til Cambodia. Turen derop tog et par timer og var med en til tider noget vild chauffoer . Men vi kom heldigvis frem i et stykke. Da vi kom til hotelle t i Chau Doc var der et par startsproblemer ifht hvad vi havde betalt for men det hele loeste sig til slut. Vi blev efter en kort pause med besoeg paa det lokale marked taget med ud til et bjerg hvorpaa der var et tempel. Herfra havde man udsigt over til Cambodia. Turen derud gik med moto (motorcykel taxa) og guiden fortalte om traditioner i Vietnam ved spoergsmaal. Efter aftensmad og et bad var det paa hoevedet i seng efter en lang og spaendende dag.

Endnu en dag hvor vi skulle op foer fanden havde faaet sko paa. Blev sammen med alle de andre turister paa hotellet spist af med en halv tam morgenmad og blev derefter inddelt i grupper ifht hvad vi skulle lave samme dag. Som de overpriviligerede chicks vi var havde vi egen guide til det foerste sightseeing (og det havde vi f... ogsaa betalt i dyre domme for saa det skulle bare mangle). Men der var ikke saa meget vits i det eftersom vi blev trukket alle de samme steder som de andre turister. Men vi havde i hvert fald vores egen guide og baad. Vi saa dambrug under husene paa nogle af de flydende huse. Ret saa smart maa man sige. Har tidligere laest om det, men sjovt at se det i virkeligheden. Det gaar kort fartalt ud paa at de har en lem i gulvet og en masse fisk under huset. Fiskene bliver holdt paa plads ved hjelp af et net. det er saa fiskene som folkene lever af. Derefter var vi henne i en landsby med Cham minoritet (muslimsk mindretal i Vietnam og Cambodia). De skulle eftersigende selv vaeve toerklaeder, men ret mistaenkelig at alle de ting de solgte havde man set igennem hele Kina og Vietnam. Hmmm... Hvad tror de selv? De boede paa styltehuse og vi fik en omvisning til den lokale moske. Guiden var i oevrig meget farvet af fordome i hendes praesentation, det var noget af en oplevelse i sig selv.

Derefter var det over i baaden sammen med de oevrige turister og derefter gik det i behageligt (laes langsomt) tempo mod Phnom Pehn. Vi sad vel en 3-4 timer paa den foerste baad (uden toilet, tak for den) foer vi kom til graensen. Her havde vi et stop med mulighed for at spise og gaa paa toilet (tak skaber). Imens var guiden inde og sweettalke med graensemyndighederne. Vi kom over i en anden baad (med toilet) men med daarligere stole. Kom over til de Cambodianske myndigheder og fik ordnet det praktiske med stempler osv. Tilbage i baaden og fremad gik det i de naeste mange timer. Igen i behageligt tempo. Men det gode er at der naesten altid er noget at se paa ud af vinduet. Vi saa baade folk som vasked toej, sig selv, koeer, opvask og hvad som helst.

Var i oevrig med det samme en forskel at se efter at vi kom til cambodia (det skulle man ellers ikke have troet). For det foerste var det slut med de hyggelige hatte, vandboeflerne blev i stedet til koeer, menneskene fik helt anderledes traek og noget moerkere hudfarve, og landskabet var faktisk ogsaa anderledes. Vildt nok. Endelig kom vi frem til destinationen for at blive laesset ind i en bus som skulle koere os det sidste stykke ind til Phnom Pehn. vi fik at vide at det skulle tage 1 1/2 time men det tog 2 1/2. Skod! Det var nu ikke chauffoeerens skyld men vi blev hele tiden holdt ind til siden af politifolk. Men vi naaede da frem til sidst. Hurra! Og nu kan man snakke om at have traesmag i roeven efter en hel dag hvor man ikke har lavet andet end at blive transporteret. Fandt efter lidt frem og tilbage et hotel. Meget kan man sige om det. Men det er billigt. Kun 6 USD per nat for tre mennesker. Saa lugter det maaske lidt funky og der er ikke varmt vand. Men hvad fanden. Det er der og der er en fantastisk udsigt udover floden.

Stoedte paa en australier som viste os derned og som blev haengende sammen med os (han virkede lidt ensom). En meget hyggelig fyr som blev mere og mere spoejs jo mere man snakkede med ham. Men pyt. Sammen med ham tog vi en tuk-tuk ned til floden hvor der var vand festival (forklarede hvorfor der var saa mange politifolk overalt). Der var der daeleme gang i den! Masser af mennesker som var nede og se paa leben. Var lidt som at vaere til et voldsomt stort festival/marked agtigt arrangement. Endte med at vi endte paa et disko lignende sted og fik en drink og saa paa folk. Smadder hyggeligt! Og her koster en drink ca. 4 USD (og det var et meget fancy og dyrt sted) saa det kan man jo naesten ikke klage over. Godt brugte efter en meget lang dag tog vi hjem ved 2-tiden.