Phnom Pehn, Tuol Sleng og Killing fields

Saa er vi ankommet til cambodia for real. Efter en meget velfortjent morgen slummer var det paa tide at komme ud og opleve byen. Vores halvmaerkelige australske ven fra aftenen foer ventede allerede. Heldigvis skulle han hjem samme dag. Efter foerst at have nydt en dejlig morgenmad (i skyggen fordi solen bagede kraftigt naar man stod op saa sent som os). og udsigten over soeen var det tid til at komme ud og se noget af det byen havde at byde paa.

Og hvorfor saa ikke starte med noget af det mest grusomme? For saadan virkelig at komme under huden paa cambodianerne. Tog derfor ind til Tuol Sleng (som er det tidligere Khmer regimes faengsel i midten af Phnom Pehn.) "Faengselet var foer det blev et faengsel en skole. Taenk sig det. Det var kort fortalt et af de mest medrivende og forfaerdentlige museer jeg nogen sinde har vaeret paa. Alt er som det var da det blev efterladt i 1979 da Pol Pot regimet blev vaeltet. Det var saa forfaer dentlig og billedlig beskrevet. Blev i hvert fald meget klogere paa Pol Pot og alle de forfaerdentlige ting han har gjort i Cambodia. Vidste I at befolkningen i Cambodia, under Pol Pot regimet, blev reduceret med mellem 1/4 og 1/3 (der er ingen sikre tal). Der er fundet over 2000 massegrave rundt omkring i Cambodia, i de fleste ligger der mere end 1000 mennesker begravet. Menag er kvinder, boern og aeldre mennesker. Grusomt. Og landminer som ikke er detoneret er stadig et stort problem i cambodia, noget af en arv de har sig. For at goere ondt vaerre er der stadig ikke faeldt dom over de fleste af de der var med til at lave gru fulde handlinger mod de cambodianske folk under Pol pot. Pol Pot selv (eller bror nr. 1 som han kaldte sig selv) doede selv i 1998 (som mange af jer sikkert husker). Paa dette tidspunkt var han stadig i gang med vaebnet revolution og det var ikke balndt sjaeldenhederne at landsbyer stadig blev udslettet (det skal det vidst vaere slut paa nu). Men mange af hans kompaner levede behagelige liv inbdtil sidste aar, 2007 . Det er helt sindsygt. Her snakker vi om serioese massemordere som enten var blevet i Camboda eller som havde bosat sig i Thailand. En anden ting som det er vaerd at naevne er at der stadig er mange paaroerende som aldrig har fundet ud af hvad der er sket med ders familie og venner. Det siger sig selv at naar 1/4 til 1/3 af landets befolkning doer er hele landet beroert. Jeg taenker ogsaa at mange maa have det forfaerdentlig med ting de har gjort under Pol Pot og at deres paaroerende maaske ogsaa lider under dette. Der skal vaere meget post traumatisk stress i lanmdet og fra hvad jeg tidligere har laest er der ekstremt faa psykologer og psykiatere i landet.

Blandt cambodianerne er der et stort behov for at proeve at afslutte dette forfaerdentlige kapittel i landets historie og der er et stort oenske om at disse folk skal straffes. Saa langt er ingen blevet straffet (udover Pol Pot som aldrig blev taget til fange og som doede inden han kunne faa sin straf). Mange af disse tidligere Pol pot folk er ved at vaere gamle og folk er fortvivlede over (meget forstaaeligt) at der stadig ikke er sket noget. Paa museet var der blandt andet et billede af en munk (den hoejest rangerende i Cambodia) han var tidligere en hoejt ansat embedsmand under pol Pot og har eftersigende mange mord paa samvittigheden. han har endnu ikke faaet nogen straf. Det er saa vildt. Museet var meget roerende. Men naar ting er saa voldsomme foeles det lidt som om kroppen (i et forsoeg paa at forsvare sig selv gaar jeg ud fra) ikke rigtig kan tage det hele ind over sig. Det bliver naesten lidt uvirkeligt. Men det var grusomt.

Efter endt museumsbesoeg koerte tuk-tuk manden os til "killing fields"som var et omraade so m ligger ca. 8 km uden for byen. Dette var et sted hvor blandt andet mange af fangerne fra Tuol Sleng blev koert ud for at blive draebt. Der var rejst et kaempe stort monument med en masse kranier til udstilling 9meget morbid og meget staerkt). Ellers kunne man gaa rundt i naturomraadet (der var ingenting i naerheden) med massegrave overalt. Det var totalt surrealistisk. Og det vaerste var naesten at vi flere gange, paa stien vi gik paa, saa knogler som stak op fra jorden. der er stadig mange knogler som der ikke er gravet op. Det er eftersigende et diskutionsemne blandt cambodianerne hvad man skal goere med knoglerne. De fleste i Cambodia er buddhister og mange mener at man boer kremere knoglerne for at give sjaelende fred. Andre mener at det er vigtigt at bevare som et bevis paa fortiden. Dette specielt med hensyn til at der stadig ikke er sket nogle kendelser ifht de folk som har begaaet folkemord.

Tuol Sleng og Killing fields sammen gjorde at man sad tilbage med en rimelig stor knude i maven og halv kvalm. Det var en meget laererig og forfaerdentlig lektie.

Derefter tog vi ned til floden for at se paa vandfestival (det er i 3 dage) . Vi kom inden kl 17 og fik set hvad det er det egentig gaar ud paa. Det er kaproning i store baade med 25-30 mennesker i hver baad (det var lidt svaert at se praecis hvor mange der var). Det var ikke ligefrem noget jeg kunne bruge lang tid at se paa. Men hold op hvor var der stemning (ikke saa meget paa grund af sejladsen som de faerreste egentlig saa paa). Men som i gaar aftes var der masser af mennesker og ganbg i gaden. Spiste et par kogte majs (mums, ser ud som om man kan faa det mange steder her).

Generelt er vi enige om at menneskerne her ser meget anderledes ud end i Vietnam (som jeg har beskrevet i tidligere indlaeg er de moerkere og har mindre asiatiske traek. Desuden er der mange fyre med smarte frisurer, faktisk flere end i Vietnam og det forundrer os meget. Vio troede at det var Vietnam som var fremme i skoene. Maendende her er ogsaa lidt mere maend at se paa (selvfoelgelig ikke som de skandinaviske men alligevel). Der er ogsaa en del af kvinderne som ikke er lige saa nipsede som de i Vietnam, ofte foelte man at deres taljer var paa stoerrelse med ens laar. Fedt.

Prisniveauet her er ogsaa dyrere end vi havde forventet. Alt er skrevet i USD (i hvert fald her i backpacker ghettoen hvor vi bor). Hoteller er billigt men maden er ca. samme pris, eller lidt dyrere, end i Vietnam. det var ikke hvad vi forventede ifht hvad guideboeger fortalte os. Det er lidt traels. HADER naar et land kun bruger USD. Men her er det lidt som paa Cuba med de to systemer. Dvs at hvis man betaler med USD faar man tilbage i USD paanaer det som er under 1 USD, det faar man tilbage i Riel. Meget maerkeligt. Og meget fordyrende. Naar man gaar til en ATM kan man kun faa USD. Er det ikke fucked up? Men, men. Ellers virker det som et dejligt land som jeg glaeder mig til at laere bedre at kende. I morgen skal Anders og STine eftersigende komme til Cambodia. Anders havde lovet at sende en mail med detaljer. Dette har han, overraskende nok, ikke faaet gjort. Saa vi faar at se. Knus til alle hjemme og nu vil jeg hjem til toeserne som gik for laenge siden fordi jeg havde saa meget at skrive paa bloggen. Pyha. Er helt klart bedst at opdatere jaevnligt. Ellers bliver det monster uoverskueligt.