onsdag den 19. november 2008

Ta Keo og Apsaradans

I gaar var dagen hvor vi leiede 3 mere eller mindre fantastiske cykler (mest mindre). Med dem ville vi bese noget af Angkor komplekset. Det var en perfekt dag til at cykle. Det var ikke for varmt og solen bagede ikke ned paa os. Supert. Endnu engang smilede vejrguderne til os. Utrolig heldigt! Vi cyklede rundt paa komplekset og saa Ta Keo (en ganske stor ruin) og et par andre smaa ruiner. Men det var fortrinsvis en hyggelig cykeltur i et dejligt naturlandskab. Man kan nemlig godt blive lidt tempeltraet selvom de alle er meget smukke og unikke.

Det var en dejlig dag i det groenne med masser af smukke traer, lidt velplaceret regn og et par fine templer. Var ogsaa ude for en lille episode med en abe. Havde netop koebt to ananas og en mango til vi tre toeser. Da jeg saa skal gaa over mod cykelen kommer der en stor alfahan af en abe loebende. Dette er den slags aber som jeg har set mange gange tidligere. Senest i Phnom Pehn hvor der boede 5 meget dovne og fede aber paa Wat Phnom. Kender dem ogsaa fra Thailand hvorjeg tidligere har set dem vaere meget fraekke og tage ting ud af haenderne paa folk. Naa, men den kom i hvert fald loebende mod mig, og frugten. Jeg bestemte mig for at det skulle den f..... ikke have og stillede mig i kampposition. Raabte lidt af den, dansede et par trin og viste taender ligesom den gjorde. Og jeg vandt. Meget stolt, de kalder hende Ann Kirstine, abernes dronning! Lisa og Line sagde at de begge var meget imponeret og Lisa sagde at hun bare ville have smidt frugten. Det kan man selvfoelgelig argumentere for ville have vaeret den bedste loesning. Men det er ikke lige altid at hjernen taenker lige saa hurtigt som kroppen. Og jeg taenkte som sagt f.... nej. i oevrig var der et par guides bag mig som var paa vej til undsaetning med et par pinde (det saa jeg ikke men kan godt vaere grunden til at aben til slut saa at den var i undertal).

Paa vej hjem fra Angkor komplekset saa vi lidt af en scene ved "graensestation" hvor man skulle vise sit pas. Der var en kvinde klaedt i en bh (som ikke helt sad som den skulle) og et langt orange klaede. Hun virkede mentalt forstyrret og der var et par vagter som var i gang med at herse rundt med hende. Den ene vagt havde bl.a. en kaep som han brugte til at "smaa slaa" hende med. Det var meget surrealistisk. Men det var tydeligt at hun ikke havde mange skeer i skabet. Da vagterne lod hende gaa gik hun videre midt ude i vejen til stor frustrasjon for billisterne paa vejen. Men det gav et ret skraemmende billede af hvordan man behandler sine sindssyge her i Cambodia.

Efter en fantastisk is paa Svensen (hvor vi er de vildeste stamgaester) var det mere end skoent at aflevere cyklerne. Den ene havde mere ondt i numsen end den anden. Rigtig traesmag! Men vi var enige om at det var det vaerd fordi det havde vaeret saa god en dag. Efter et dejligt bad (vi var meget stoevede og beskidte) tog vi hen til et sted hvor vi tidligere havde set at der var en skoen buffet og Apsara dans. Betalte vaare 12 USD og saa var det ellers bare at gaa i krig med buffeten. Det var rigtig godt. Isaer foraarsrullerne. Og saa havde vi muligheden for at smage paa saadan noget maerkelig gele snask som baade vietnamesere og cambodianere spiser som dessert. Vi har set det hos mange gadehandlere, men det var rart at kunne smage det under lidt mere kontrollerede forhold. det ser nemlig ekstremt dodgy ud. Men det var egentlig mere eller mindre smagsloest. Samgte lidt af gelatine med en svag smag af sukker. Saa det var ikke den store succes.

Moedtes ogsaa med Anders, Stine, Marie og Kasper senere paa aftenen paa nightmarket. I dag skal vi tre toeser paa madlavningskursus. Det bliver spaendende at se hvordan det bliver. I morgen er det tid til at forlade Siem Reap. Lisa skal med flyet i morgen aften og Line og jeg satser paa at tage med Anders og co. ned til Silhankouville. Det skal nok blive godt.

Ingen kommentarer: