fredag den 7. november 2008

War remnant museum og waterpuppet show

Pyha, vi har haft en lang dag i dag. Er lidt flad i fusserne nu hvor klokken naermer sig midnat (og alt efter loven skal lukke, saa det bliver et kort indlaeg). Startede dagen med at tage hen til den cambodianske ambassade for at soege om visum. Det gik i og for sig ogsaa ganske smertefrit, bortset fra at vi ikke havde nogle pasbilleder. Personalet paa ambassaden sagde i midlertid at vi bare skulle gaa lige ud i 10 min. og finde et marked hvor der skulle vaere en bod. Efter meget frem og tilbage og spoerge om vej (og meget mere end 10 min) fandt vi endelig stedet, fik leveret det paa ambassaden og var senere samme eftermiddag stolte ejere af visum til Cambodia, og saa for kun 160 nok. Ikke vaerst. Og for at det ikke er loegn fik vi 3 maaneders ophold (men kun med en indgang).

Ellers har vi vaeret henne og se War remnants museum. Det var en meget staerk oplevelse og halvdelen af tiden havde man helt klart ikke lyat til at se paa alle de skraekkelige billeder som de havde haengt op fra Vietnam krigen. Pyha... Der var baade senskader fra de kemikalske stoffer amerikanerne brugte og det hele. Meget levende og staerkt fortalt. SOm Lisa sagde burde alle amerikanere slaebes gennem det museum for at faa en opvaekker.

Var derefter henne paa et palads som i 1975 blev stormet af de nordvietnamesiske styrker og som mere eller mindre har staaet uroert siden. det var ret interessant. Moedte der en ret stor dansk gruppe (af medicinere) som var paa den helt store tur i 17 dage. Med fuldt program dag ud og dag ind. Ikke specielt misundelig.

Var ogsaa ude og proeve at se paa noget som hedder Cho Lon som oversaettes til stort marked. Der var godt nok ogsaa mange skrammel butikker som solgte diverse unyttige ting. Men det var ikke ligefrem den China Town som vi havde forestillet os. For eksempel var der ingenting som var skrevet paa kinesisk. Men, men. Var ogsaa henne paa et stort overdaekket marked. Ret overvaeldende udvalg, men ogsaa meget som man havde set foer. Vi toeser kom vidst ti at koebe lidt. Men det er vel heller ikke saa maerkelig (jeg mener vi har jo plads nu hvor vi har faaet sendt de 9 kg hjem). Baade Line og jeg koebte spisepinde. De kan vaere rare at have saa amn slipper for at bruge de genbrugs nogen som man bliver tilbudt paa restauranterne. Jeg har haft et andet par, men de doede lidt. Derfor denne nyanskaffelse.

Ellers har vi set byens store posthus (som er en turistattraktion i sig selv) den holder nemlig til i en gammel kolonibygning og der var sandelig stli paa drengen ogsaa da vi kom indenfor. Virkelig flot! Umiddelbart overfor ligger der en domkirke (den foerste vi har set i Vietnam). I sig selv ikke noget super saerligt, men det gjorde alligevel at man fik en helt anden stemning. Det er utroligt hvad en enkelt bygning kan goere.

Sidst men ikke mindst var vi paa water puppet theatre. Lisa og jeg har tidligere vaeret i Hanoi. Men det var saa stor en succes oplevelse at vi synes at Line ogsaa skulle have glaede af det. Scenen i Saigon var vaesentlig mindre end i Hanoi og vi fik meget bedre pladser, saa det var rigtig godt. Der var meget som gik igen fra hanoi. Men det er utrolig fascinerende og vi kan ikke finde ud af hvordan de goer det med alle dukkerne uden at der gaar skudder mudder i pindende. Kunne vaere interessant at se en forestilling bag taeppet en gang. Men det maa blive en anden gang.

Har ogsaa brugt store dele af dagen bag paa diverse motorcykler. Det er nemlig maaden at komme frem paa i Saigon eftersom afstandende kan vaere ret saa afskraekkende for et par foedder. Nogle koerer rigtig godt. Andre mindre godt. Havde i dag fornoejelsen af at sidde bag paa en gammel mand som for laengst burde have mistet koerekortet. Havde hjertet oppe i halsen flere gange i loebet af turen. Men det gik trods alt. Men lidt for mange naerdoedsoplevelser til min smag.

Vi snakker om maaske at tage ned i Mekong deltaet i morgen men det er mulig at det foerst bliver dagen efter. det er i hvert fald vigtigt at stakkels Line (maaske med jetlag) faar mulighet til at sove ud. Det kunne hun nemlig ikke i dag da det var vigtigt at vi kom tidligt ud paa ambassaden for at soege om visum. Saa det maa blive i morgen. FOr oevrig helt utrolig dejligt at se hende igen. Ikke mindst fordi hun havde lakrids og deodorant med antiperspirant (uden whitening eller blackening med, som ellers er det gaengse her i Asien). Nej, spoeg til side. Super godt at se hende og hun tager det hele i stiv arm selv om hun aldrig tidligere har vaeret udenfor Europas graenser (der er haab Anette).

Ingen kommentarer: