Siam Square og indisk visum

Igaar var dagen hvor vi skulle til den indiske ambassade for at soege om et visum til mig. Det skulle man vel i udgangspunktet tro at der var en rimelig smertefri procedure, men nej! For det foerste viste det sig at ambassaden ikke var stedet hvor man skulle soege om visum. I stedet var det blevet outsourcet til et privatfirma som laa i naerheden. Efter at have lokaliseret dette sted var det ellers i gang med at fylde diverse papirer ud. Og nej. Det er ingen formalitetssag naar det drejer sig om et indisk visum. Blandt andet skulle jeg opgive 2 referancepersoner (ingen ville helt fortaelle hvorfor. Men en sagde at det var hvis der var en noedssituation og en anden sagde det var for at de kunne ringe og tjekke om jeg var "et godt menneske"). Derudover skulle man kunne navngive to steder hvor man skulle opholde sig i Indien. Det havde jeg ikke lige paa staaende fod saa derfor maatte jeg (for foerste gang) ud af bygningen. Fandt en internetcafe' taet paa bygningen (det var i 15. etage). Her moedte jeg en rimelig sur franskmand som raadede mig til ogsaa at skrive telefonnumre paa hotellerne da han selv var blevet sendt ud to gange pga mangelfulde oplysninger.

Efter at have fundet to hoteller i Indien med telfonnumre gik jeg tilbage til kontoret. Det var hver gang en halv omstaendig affaere at komme ind eftersom der var vagter baade i stueetagen (hvor man skulle indskrives ved ankomst) og ogsaa oppe paa selve kontoret. Da jeg saa kom op fik jeg at vide at kvinden som skulle tage billeder af mig + kopiere mit pas (de skal bruge 2 kopier for at kunne give visum) havde frokostpause. Derfor ud af bygningen igen til naermeste fotoshop ("den ligger lige ved siden af 7 11" og naar man saa kommer ud ser man 4????) Efter at vaere blevet fotograferet og have faaet taget kopier var det tilbage til kontoret. Her var mit nummer (ja saadan et bliver man ogsaa udstyret med) lige blevet raabt op. Men heldigvis forbarmede en dame sig over mig. Saa var det ellers at det begyndte at blive sjovt! For det var nemlig ikke saa nemt lige at koordinere hvornaar jeg saa skulle faa fat i mit visum. Jeg kommer til at vaere i Bangkok indtil paa loerdag. Men de kunne paa ingen maader have det klart foer mandag (og man kunne ikke vaelge en dyrere ekspres loesning som ellers ville have vaeret et hit). Naar jeg kommer tilbage d. 28. har de lukket fordi det er en soendag og om mandagen (hvor jeg er i Bangkok noget af dagen) maatte jeg ikke hente det foer kl 16. Til slut kom damen frem til en loesning om at jeg kunne hente passet i Phuket (hvor jeg skal vaere til nytaar). Dette maatte jeg give lidt ekstra penge for. Men det er det vaerd. Skulle ogsaa betale 100 nok for damens (og hendes firmas) tjenester oveni visumet saa det gik hen og blev halvpebret (ca. 600 nok). Men saa skulle der ogsaa vaere styr paa det. Tog ca. 2 timer. Det skal ikke vaere let. Nu er planen sa at visumet skal vaere klar til afhentning 29. eller 30. og at jeg frem til da bliver noedt til at vaere uden pas.

Glade og lettede forlod kusinen og jeg visumkontoret og satte retning mod Siam Square (shoppingmekka i Bangkok) via skytrain. Den vilde jagt paa frokost gik ind og blev fortaeret i en foodcourt. Mens vi sad og spiste kom kusinen lige pludselig i tanke om at jeg skulle flyve og hvordan det mon skulle gaa naar jeg ikke havde mit pas. Saa meget for at vaere garvet rejsende. Det havde jeg ikke skaenket en tanke! FUCK! Vi fik lokaliseret et rejsekontor som heldigvis kunne vaere behjaelpelige. For 20 nok (en meget ringe pris) ville damen proeve at hjaelpe mig og finde ud af om det var tilstraekkeligt at vise en kopi af mit pas paa dagen for afrejse fra Bangkok til Phuket. En varm chokolade og kage senere (damen sagde at det ville tage et stykke tid at faa fat i Air Asia og sagde at vi skulle komme igen om en halv time) kom jeg tilbage til rejsebureauet. Damen havde daarlige nyheder. De ville ikke godtage en kopi af pas men heldigvis havde de fundet en anden loesning. Hun ville tage en kopi af mit koerekort og fakse det til air asia som nu er opmaerksomme paa problemet og vil vaere villige til at goere et undtag denne gang. Pyha. Spoerg om jeg var lettet. Satser saa paa at jeg den 29. bliver den lykkelige ejer af mit pas paa nyt. Glaeder mig allerede!

Resten af dagen blev brugt i diverse shoppingcentre paa Siam og vi var ogsaa inde og se en film i biffen. Vi koebte ikke rigtig noget. Man kan faktisk godt blive lammet naar der er saa meget at koebe. Men vi osede og havde det hyggeligt. Vi blev ogsaa udstyret med fuld krigsmaling da vi blev overfaldet af 2 piger i en makeup butik. Vi fik naermest ikke lov til at gaa forbi uden at blive sminkede. Det var en ret syret oplevelse. Aldrig tidligere i mit liv har jeg haft baade foundation, pudder, kinderoedt, mascara, oejenskygge og laebestift paa. Foelte mig en lille smule som transvestit. Men det skal man vel heller ikke kimse af.

Aftenen blev afsluttet med en af vores yndlingsbeskaeftigelser. Nemlig at sidde paa Khao San Road med en laekker drinks (isaer naar det er happy hour og man faar to for prisen af en) alt imens man kan sidde og glo paa mennesker. Og der er ekstremt mange maerkelige mennesker at glo paa paa Khao San! Vi overvaerede ogsaa et slagsmaal hvor en fyr fik en ordentlig en paa snotten. Ann Kirstine var hurtigt paa stedet og var inde i baren for at faa lidt is at putte paa. Men inden der var gaaet 5 min var der kommet ambulansepersonale som altid staar klar for enden af vejen saa jeg trak mig hurtigt tilbage (det var der imidlertid en koedrand af mennesker som ikke gjorde!) Men lidt action maa der vel ske naar der er saa hoej en koncentration af fulde mennesker paa et sted. Havde ingen problemer med at sove efter 4 drinks (man er vel en svagdrikker) og en begivenhedsrig dag!