DMZ og Hue'

Dette bliver et lidt kortere indlaeg (haaber jeg, for nu begynder jeg at blive traet). Da vi denne morgen ankom en by som hed Dong Hang (eller noget lignende er faktisk ret usikker og har ikke min guidebog lige her). blev vi kort fortalt headhuntet til at komme med paa en guidet tur til den demilitariserede zone. Det som tidligere var graensen mellem nord- og syndvietnam. Vi havde en meget entusiastisk og vidende guide ved navn thong (usikker paa hvordan det staves). Han havde selv tidligere vaeret en del af den sydvietnamesiske haer, men paa administrationsniveau.

Vi blev foerst taget med hen til et tidligere udsigtspunkt hvor amerikanerne havde fuld oversigt efter at have sproejtet hele omraadet med napalmbomber og Agent Orange (som var kemikalier som fik alle traerne til at smide bladende). Herfra kunne de se til floden Bei Hai som var den officielle graense mellem de 2 lande. Paa vej herhen gik vi igennem en saakaldt kondomskov. He, he... Altsaa en plantage med gummitraer. SYnes det var ret vittigt. Og vigtigt, HIV raten er opadstigende i Vietnam saa det er vigtigt at de begynder at tage det alvorligt.

Naeste stop i den lille gruppe paa 6 (hvoraf 5 var danskere, ret syret eftersom vi ikke tidligere har hverken hoert eller set noget saerlig til danskere i Vietnam). var en stor kirkegaard. Her var der mange soldater, nogle hvis identitet man ikke kendte og andre hvor der var oplysninger som manglede. Ifoelge guiden var der rigtig mange kirkegaarde i omraadet, men den vi blev taget hen til var den styoerste. Han fortalte mange interessante ting paa vejen, men det ville vaere meget tidskraevende (og sikkert droen kedelig for jer derhjemme) at skrive. Naeste stop var et sted hvor de havde et krigsmuseum og et par statuer for at vise nordvietnams overlegne sejr paa trods af ingen uddanelse, daarligere oekonomi osv. Det var kort fartalt en rigtig kommunist statue magen til de jeg tidligere har set baade i Kina og paa Cuba. Man skulle tro at disse billedhuggere skal igennem noejagtig det samme skoleforloeb. Derefter saa vi floden som tidligere havde vaeret graenseovergangen og en symbolsk flagstang. Var i oevrig paa hele turen ikke snak om at snakke i nogen som helst positive vendinger om sydvietnameserne og de tab som de ogsaa led under krigen.

Vi saa ogsaa endnu et museum, en tidligere amerikansk base (som nu kun var en rusten kampvogn) og tada... tunlerne som tidligere blev brugt til beboelse af vietcong'erne og deres familier. Lisa var ret bange for dette i udgangspunktet eftersom hun lider lidt af klaustrofobi. Men tunlerne var ret store (det var slet ikke som man forestilte sig det) og ifoelge guiden havde de ikke lavet om paa dem for turisternes skyld. De tunler som man forbinder med Vietnam tunlerne er nede ved Saigon (Ho Chi Minh City) og hedder Cu Chi. Disse havde et andet formaal da de blev brugt i kampe og derfor er de anderledes udformet. Disse var ret store, man kunne naesten gaa oprejst hele tiden. Vi saa de saakaldte familierom (kunne ikke vaere en stor familie der), barselsrom og toilettet. Eftersigende havde de kun et hul at skide i til 500 mennesker. Ikke noget for mig. Men det var en meget interessant dag hvor man fik lidt mere indblik i Vietnams historie som til tider kan vaere kompliceret at blive klog paa med alle de lande der tidligere har proevet (og lykkedes i) at besaette dem. Kom derefter med en bus til Hue' stedet vi oprindelig havde taenkt vi skulle hen. Snakkede med endnu et hold danskere i bussen (det maa vaere dansker dag i dag i tillaeg til halloween). De anbefalede et sted at bo i Hue' og her bor vi saa nu. Det er super billigt. Vi betaler 10 dollars for et rom med 1 dobbeltseng og 2 store enkeltsenge. Og saa er det oven i koebet inkluderet morgenmad. Ikke daarligt, men vi forhandlede ogsaa lidt om prisen. Det skal man jo.

Har i aften vaeret paa posthuset og jeg har ringet hjem til mor og Morten. Det var dejligt at hoere deres stemmer og var heldigvis ikke saa dyrt som man kunne have frygtet. Har ellers spist paa en restaurant og faaet serveret Hue' delikatesser. Byen er nemlig kendt i hele Vietnam for at have god mad. Ikke daarligt. Og prisniveauet er definitivt lavere end de steder vi tidligere har vaeret.

Saa, foeler nu at jeg har gjort min "blog pligt" og kan gaa i seng med god samvittighed. Bliver heller ikke noget problemn at sove i nat. zzzzz.

Halong Bay og Cat Ba Island

Pyha... Maa indroemme at jeg lige nu er lidt modloes over at skulle skrive om alt det jeg har oplevet siden sidst. Det er for det foerste ikke saa lidt og for det andet er jeg smaa smadret. Men hvad goer man ikke for sine fans? :-).

Tidlig morgen (kl 8.30) blev vi hentet paa vores elskede hotel, Democracy Hotel i Hanoi hvorfra turen ville gaa videre til Halong Bay. Forinden havde vi hentet (nu rent) vasketoej, provianteret og spist morgenmad. Ikke daarligt. Til vores store glaede fandt vi ud af at vores gruppe kun bestod af 5 mennesker plus guide. Det var Lisa og jeg, Kelly og Nick som var et ungt par fra Australien (Sydney) og Esther fra Slovakiet (nu bosat i Bruselles). Meget intimt og alletiders. Startede rigtig godt med at guiden rent faktisk fortalte os lidt paa vejen til Halong Bay. Ikke vaerst og absolut ikke noget vi er forvent med. Guiden hed Hai og var en ret spoejs omend meget venlig og entusiastisk guide. De 65 km fra Hanoi til Halong Bay tog ca. 2 1/2 time (ja, du laeste rigtigt) i minibus. Ikke saa meget spaendende at fortaelle om det bortset fra at vi spiste nogle fantastiske babyananas paa egen pind (de er saa smarte til at snitte frugt i Vietnam).

Vi kom frem til Halong by lidt foer frokost og blev vist om bord paa et stort flot skib. Her fik Lisa og jeg en helt ok kahyt. Var et par smaating som ikke var helt optimale (saasom at vi kun havde et halv beskidt stort haandklaede), men alt i alt var vi meget tilfredse. For de af jer som er nysgerrige kan jeg fortaelle at vi fik 3 dage og 2 naetter for 82 USD efter at have faaet en hel del rabat pga last minute pris (fik hver afslag paa 10 USD). Baaden var en rigtig flot traebaad med kahytter til 16 mennesker (og vi var kun 5, super luksus) med en restaurant og et soldaek. Det var i oevrig en ret syrealistisk oplevelse at vaere i havnen, der var fyldt med baade i trae til at fragte turister. Det saa helt vildt ud. Kan ikke huske hvor mange guiden sgade der var, men der maa i hvert fald have vaeret langt over 100. Det var bogstavelig talt saa langt oejet raekker. Den gode nyhed var at mange af de stod stille da vi er i Vietnam lidt udenfor turistsaesonen.

Naa, men mandskabet var rigtig soede og ikke lang tid efter at vi var kommet ombord paa baaden og havde tjekket ind paa vaerelserne blev vi serveret en rigtig god frokost (lunsj) alt imens vi begyndte at sejle ud i national parken Halong Bay. Det var meget imponerende med kalkstensformationer som stak op fra soeen baade til hoejre og venstre. Utrolig smukt. Udover at nyde udsigten fra soldaekket, og ja, vi var meget heldige med vejret og havde straalende solskinsvejr, saa vi ogsaa et par sevaerdigheder. Halong Bay national park bestaar ifoelge vores guide af 2000 kalksten. I disse er der mange grotter og laguner. Nogle mere imponerende end andre. Men som alle de andre turister som besoeger Halong Bay skulle vi ind og se grotten Amazing cave (som den saa flot bliver kaldt paa engelsk). Personlig synes jeg ikke at den var spektakulaer der var lidt stalagmitter, men den var ikke mere imponerende end de jeg husker at have set i Oestrig. Men det var da meget godt, bortset fra at man vadede lidt rundt i andre turister. Der var flere sten i hulen som var lyst op. Blandt andet en sten som ud fra min bedste fantasi ikke kan have vaeret andet end en penis. Men det er selvfoelgelig ikke noget man siger hoejt i Vietnam og derfor kalder man den i stedet for en finger der peger. Aerlig talt. Det var det vildeste fallos symbol jeg har set siden gym i old timerne, ikke mindst fordi den var oplyst med saadan noget roedt pornolys. Men okay, hvad ved jeg?

Naeste stop var et udsigtspunkt paa en lille oe ikke langt fra amazing cave. Der var ogsaa en del turister her. Ikke mindst alle de der benyttede den dejlige dag til at faa en dukkert paa den flotte hvide strand. Efter at have tonset op af x antal trapper (guiden informerede os om at han ikke ville komme med. Han sagde at han havde gjort det en gang tidligere og at han synes at det var alt for haardt. Naa, tak for den ellers), kom vi frem til udsigtspunktet. Godt roede i baerret og med ret saa meget sved ned af ryggen. Men ikke mere end at vi kunne nyde den helt fantastiske udsigt og tage nogle fantastiske billeder. Det var helt utrolig smukt med udsigten udover bugten med alle disse kalkstensformationer som der bare springer op fra det bare intet. Imponerende. Derefter var det tid til en aftendukkert ud fra skibssiden og ud i det dejlige vand. Jeg anser ikke mig selv som en staerk svoemmer, overhovedet. Og det til trods for at min mor engang i tidernes morgen tvang mig til svoemning i Vinderup over en lang periode og at jeg paa min efterskole et aar fik mit 3. valg i valgfag og blev noedt til at have livredning (okay det tog jeg overhovedet ikke serioest og brugte alle timerne i babypoolen). Men synes altsaa at det er lidt smaaskummelt at hoppe udover en skibsraeling ud i det bare intet. Isaer fordi jeg ikke har anelse om hvad der gemmer sig i vandet. Har ogsaa ret stor respekt for hav, ikke midst efter at jeg for en del aar tilbage overvaerede en fyr som druknede i Brasilien). Naa, anyways. For at goere en lang hostorie kort. Jeg var ude at bade i vandet men ikke saa lang tid. Men det var dejligt naar man foerst lige var kommet ned i det. Og udsigten var helt overdaadig. Ikke hver dag man har mulighed for at svoemme ind i solnedgangen med kalkformationer hele veien rundt. Det eneste minus var at "vores" baad ikke ligefrem var den enste som havde faaet den geniale ide' og kaste anker lige netop der. Der var fyldt med baade hele vejen rundt. Men skidt pyt. Middagen blev indtaget ombord paa baaden. Efter hyggelig samtale med de andre en stund var det paa hovedet i seng eftersom vi skulle have en tidlig start dagen efter.

Dagen efter var der morgenmad allerede kl 7.00 (saa meget for daseferie), efter at have spist den var det ud i kajak. For nu skulle der kajakkeres (et ord Lisa og jeg har opfundet og som vi haaber at der indenfor de naeste par aar vil vinde saa meget indpas i den danske befolkning at den i hvert fald vil faa plads i slangordbogen). Hverken Lisa eller jeg havde stor erfaring med kajakkering og vi var ret spaendte paa forhaand. Den foerste udfordring var at komme ned i kajaken fra den store baad. Ikke saa let, isaer ikke for Kelly som ikke akkurat var det foedte udendoers menneske. Men det gik da til sidst. Vi sejlede rundt i en god time og blev noget oem i venstre skulder til sidst. Men det gik da ret godt i forhold til vores begraensede evner fra tidligere. Var smukt og sejlede blandt andet ind i en grotte. Til sidst begyndte det at regne, men saa laenge det er varmt i vejret er det ikke ssaa meget krise. P.s. fandt ogsaa ud af at det er nok at have badetoej paa naar man kajakerer eftersom alt andet toej man har paa bliver vaadt alligevel. Saa ved I det. Derefter tog Esther afsted og vi var kun 4 i gruppen. Vi resterende blev overflyttet til en "dagsturbaad". Her laa vi igen og slaengede os pa et soldaek (det klarede hurtigt op efter den lille regnskylle). Det var virkelig livet. Mandskabet var meget morsomt og gik hele tiden rundt og nynnede/sang og bar tydelig praeg af at de havde det godt i hinandens selskab. Sejlede rundt i et godt stykke tid indtil det var tid for frokost. Den lille dagturbaad sejlede os ind til et ret oede sted hvor vi skulle have frokosten. Vi havde en lill bitte strand som vi fik helt for os selv. Helt vildt. Lisa benyttede chancen og tog et forfriskende havbad (fortroed det lidt bagefter da hun fandt ud af at hun ikke kunne skylle vandet af sig, da der ikke var noget vand ombord paa baaden). Den lille bitte strand var fyldt med koraller som var skyllet op og der var en helt utrolig stemning. Da besaetningen havde forsikret sig om at vejret var stabilt nok til at vi kunne indtage frokosten paa stranden blev der gjort klar til det.

Et lille flot plastikbord med 4 tilhoerende stole blev paa flotteste maade kamufleret med hvide daekner og duge. Bordet blev daekket med stofservietter og hele molevitten. Det var bare saa flot. Vi foelte os i hoej grad som konger og baroner. Og som om det ikke var nok. Maaltidet var helt fantastisk. Der var masser af soemad og det var bare saa laekkert tilberedt. Havde foroevrig forinden hjulpet mandskabet med at grave oesters op fra strandkanten (okay, jeg fandt en og synes derefter ikke at det var saa sjovt), ville aldrig have gaettet at det var saadan man fik fat i oesters. Det var et paa alle maader uforglemmeligt maaltid. Ikke mindst paa grund af den utrolige udsigt til alle sider.

Derefter var der mulighed for at tage en morfar eller skrive et postkort eller 2 paa soldaekket. Vi sejlede et godt stykke tid og kom til slut til det sted hvorfra vi skulle trekke i jungelen. Det var en relativ haard vandretur gennem jungelen. Det var ikke spesielt fysisk haardt 9i hvert fald ikke hele tiden). Men der var enormt mange meget skarpe klipper/sten som man skulle gaa henover. Som den sygeplejerske man nu engang er taenkte man hele tiden paa hvor galt det kunne gaa hvis man skulle vaere saa uheldig at traede forkert eller snuble. Men det gik heldigvis godt. Synes det var en god tur gennem jungelen. Ikke mindst fordi vi paa vejen besoegte et aeldre aegtepar som boede ude i midten af ingenting paa deres lille gaard. De var selvforsynende og boed os (og alle de andre turister som kommer der) paa en mandarin. Det var helt utroligt at faa et indblik i at nogle mennesker vaelger at leve saa isoleret og fundamentalt anderledes end resten af verden. Men ogsaa meget fascinereende. Saa heldigvis ikke nogle klamme dyr eller indsekter paa vores vej. Var ellers i forvejen blevet advaret af Hai om at der kunne vaere slanger selvom det var sjaeldent at man saa dem. Saa da vi pludselig saa mange huller over det hele var vi sikre paa at det var fra slanger. Det var det heldigvis ikke. Det var fra krabber. Foretraekker dem, any day, fremfor giftige slanger som der ikke findes nogen mof\dgift for (tjekkede med guiden).

Da vi var faerdige med vandringen, og lidt smaamudrede og som saedvanlig svedende gik turen tilbage til baaden. Sejlede et lille stykke hen til Cat Ba island (var ogsaa den oe vi gik tur paa, men et andet sted). Blev fra skibet transporteret med minibus hen til vores 3 stjerners hotel. Var umiddelbart efter ankomst hertil ude for at proviantere (var udsultede efter anstrengende jungelvandring). Fandt heldigvis baade is, kiks og vand. Saa var lykken gjort. Satte os paa havnen og saa solen gaa ned i havet. Smukt. Umiddelbart efter at solen var gaaet ned begyndte et vildt lysshow i Cat Ba by. Specielt, men ogsaa lidt charmerende. Middagen blev fortaeret og derefter slappede vi lidt af paa hotellet foer vi faldt i soevn efter lang og begivenhedsrig dag.

Dagen efter var det tidlig start igen. Hotelbuffet' morgenmad og service paa drenger. Lisa var bare glad for at hun slap for kaffe med kondenseret maelk. Efter morgenmad blev vi igen koert tilbage til dagsturbaaden. Vi sejlede i ca. en time. Det var let overskyet, men ikke vaerre end at man kunne sidde paa soldaekket. Det var smukt. Intet mindre. Derefter kom vi over i en ret saa fancy baad, lignende den vi tidligere havde vaeret paa, men et par hak mere fancy. Laa paa soldaekket og noed udsigten og laeste bog indtil det faktisk begyndte at regne (men ikke meget og kun i kort tid foer vi kom indtil kajen). Derefter gik den vilde jagt, med en nu stoerre gruppe, hen til minibus som skulle fragte os tilbage til Hanoi. Hurtig (og ikke specielt god)frokost foer vi kom til Hanoi. Alt i alt en helt fantastisk tur hvor vi, igen, var helt utrolig heldige med vejret og at vi var i en saa lille og hyggelig gruppe. Det var fantastisk.

Tilbage i Hanoi fik vi et rigtig godt maaltid mad paa vores stam restaurant foer vi blev hentet af en minibus som fragtede os til en stoerre bus som skulle koere os til Hue' ca. i midten af Vietnam. Koereturen var til tider ret bumpet og chauffoeren var gald for at bruge hornet men ellers var det ok. Lisa fik imidlertid ikke ovet saa meget ikke mindst paa grund af air con'en over hendes seng som der var gaaet i stykker. Skal i oevrigt lige siges at hun byttede sig til denne plada med en vietnamesisk (og meget soed) kvinde. Dette fordi saedet som Lisa oprindelig havde var lavet til smaa mennesker (var kortere end alle de andre saeder som kunne laegges ned).

Mere foelger fra den videre spaendende rejse. Stort knus til alle og savner jer. Kys

Perfume pagoda og Waterpuppy Show

Tilbage i Hanoi med nattoget. Tog med det samme en taxa hen til "your home away from home" det altid hyggelige og hjaelpsomme Democracy Hotel. Vi havde aftenen inden sankket med dem i telefonen og havde aftalt at de skulle arrangerer det saadan at vi dagen efter kunne komme med en tour til Perfume Pagoda som ligger 65 km syd for Hanoi. Kom i god tid til Hanoi og havde saagar tid til at spise morgenmad, tage et truckerbad og faa afleveret meget mudret toej fra Sa Pa til vask paa et naerliggende vaskeri. Ikke daarligt

Paa trods af at Perfume Pagoda kun ligger 65 km fra Hanoi tog det 2 1/2 til 3 timer at koere derned. Ikke vaerst. Men vi var ogsaa meget ude paa landet med alle de groenne marker og boenderne til alle sider. Efter 3 timer i minibus 9med et kort intermezzo paa et turist sted hvor de haabede at vi ville koebe en masse skrammel til dyre penge) kom vi endelig frem til soen som leder hen til pagodaen. Her blev vi roet af en nydelig (om end noget mindre staerk end alle damerne som roede sammen med ham) ung mand i ca. en time foer vi kom hen til bestemmeslesstedet. Herfra skulle vi gaa op til pagodaen. En tur som skulle tage ca. 45 min. Lisa og jeg var i midlertid de eneste som valgte at gaa op til pagodaen , alle de andre magelige turister valgte frisk at tage liften (den var der jo alligevel). Men Lisa og jeg svedte selvfoelgelig meget hellere vores vej op til toppen. Man er vel lidt staedig. Det var forholdsvis varmt og jeg har sjaeldent svedt saa meget i ansigtet som i dag. Saa sandsynligvis ud som en tomat i ansigtet. Men vi kom da i maal.

Udsigten hele vejen op af bjerget var smuk. Det var groent med subtropisk regnskov til alle sider. Der var fyldt med traer, roedder og smukke vellugtende hvid/gule blomster hele vejen op til pagodaen. Ved ikke hvilket trae det var som smed dem fra sig, men hold op for en luksus. Det var et til tider ret farligt projekt at bevaege sig op af de gamle (og glatte) stentrapper, men uden alt for mmange anstrengelser kom vi til sidst frem til maalet. Perfume Pagoda. Det var mere eller mindre et lille buddistisk boennested i en grotte landt oppe i bjergene. Naar der er pilgrimstider bliver der eftersigende helt fyldt af ivrigetilbedere. Dem var der i midlertid ikke saa mange af i dag.

Til gengaeld var der noget af et flot neonlysshow rundt om Buddha. Sjaldent set smukkere som han sad der lille og smaa ynkelig inde i den store moerke grotte. Det var godt at der var nogle tilhaengere som havde taenkt paa at lyse ham op paa den utrolige morsomme maade. Gjorde det naesten hele turen vaerd. Efter et hurtigt kig rundt i grotten (der var ikke ligefrem saa meget at se) gik det nedover igen. Noget lettere at nyde udsigten naar man gaar nedad, bliver lige som lidt mere tilgaengeligt. Det som var nedtur i forhold til paa vejen op var at arbejderne som arbejdede med at udbedre vejen op til pagodaen (det er vel snart pilgrimme saeson igen) var vaagnet op til daad efter dagens siesta. Det resulterede i at vi flere gange paa vejen ned var ved at blive ramt af stensom blev hakket loes med hammer og mejsel eller at vi var bed at vade oveni vaad cement. Men saadan er det i Vietnam. Der bygges.

Efter en helt ok frokost gik turen igen ned til soen. Her skulle den samme makker ro os tilbage til den anden side. Vi satte paent vores der til indrettede paa de smaa (meget haarde) traebaenke og ventede med spaending paa at blive fragtet tilbage. Vores kammerat maatte i midlertid hurtigt give op overfor de langt mere rutinerede damer og tabte langsomt terraeng paa vej hjemover. Men vi kom da frem til slut efter at have nydt en fantastisk udsigt med smukke kalkstensbjerge over det hele(meget imponerende). Saa kom den store udfordring at komme ud af baaden uden at blive overfaldet af alle damerne som mente at det vi havde givet til kammeraten, som roede os over soeen, i drikkepenge ikke var nok. Vi blev bogstavelig talt overfaldet. Ikke ligefrem noget som goer at man har saerlig meget lyst til at hive lommebogen frem naeste gang.

I aften var vi til water puppet show her i Hanoi. Det var i et lille teater og det er en tradition som er meget gammel. Det er som et almindeligt dukkeshow bortset fra (ja du gaetter det aldrig) foregaar i vandet. Det var meget imponerende og rigtig godt lavet. Der var levende musik paa den ene side af scenen og det hele var meget medrivende og morsomt/underholdende. Der var meget lidt vietnamesisk tale saa alle kunne foelge med uanset nationalitet. Vi var begge positivt overrasket over hvor godt det var. Hanoi skal efter sigende have det bedste show i Vietnam, men der findes tilsvarende mange andre steder. Stor oplevelse som anbefales.

I aften har vi ogsaa faaet bestilt tur til Halong Bay i morgen tidlig (skal i seng nu, er meget traet efter en lang dag og en daarlig sidste nat). Vi skal vaere vaek i 3 dage og 2 naetter. Skal tilbringe den foerste nat om bord paa et skib og den naeste i Cat Ba national park. Det skal vaere meget smukt i nationalparken, saa vi krydser fingre for godt vejr saa der faktisk bliver mulighed for at nyde soldaekket som selskabet har reklameret for. Har i oevrig vaeret et meget serviceindstilt og toptuned selskab saa vi gaar ind til oplevelsen med meget hoeje forventninger. Har hver betalt ca. 550 nok for de tre dage med alle maaltider inkluderet. Fik en del rabat og satser staerkt paa at det bliver fantastisk. Har ogsaa faaet bestilt en busbillet (fandt ud af at toget blev alt for dyrt og tidskraevende sydpaa) til paa torsdag aften (naar vi kommer tilbage fra Halong Bay. Er saa planen at vi skal komme frem til Hue (i midten af Vietnam) tidlig fredag morgen. Saa der kommer nok ikke til at vaere meget opdatering fra mig de naeste par dage. Derefter er planen at tage til Hoi An, hvor vi skal tilbringe tiden frem til vi skal ned og hente Line i Ho Chi Minh d. 6. Men first thing is first, og det er Halong Bay i morgen. Vi glaeder os. Skal i seng nu efter en rigtig god og lang dag. Stort knus til alle.

Sa Pa

Har tilbragt 3 dage i Sa Pa. Den foerste dag da vi ankom til Lai Cai (i det nordlige Vietnam, lige op til Kina) var det halvkoldt, graat, smaa regnende og meget taaget. Tog efter noget om og men en minibus til Sa Pa. Det var ellers ikke nogen nem affaere. Der skete det meget hurtigt after at vi ankom at en af de som faar folk med "deres" busser, fik oeje paa os og sagde "helle for!". Derefter skaeldte han alle ud som proevede at tilbyde os et lift. Efter et stykke tid havde vi ikke noget valg og blev noedt til at tage med denne minibus. Det som saa var lidt nedtur var at der paa det tidspunkt ikke var flere turister tilbage i Lai Cai. Derfor blev minibussen "noedt til" at cirkle rundt om banegaarden ganske laenge indtil den endelig var (godt) fuld. Saa gik turen ellers til Sa Pa.

Efter en lang nat, paa et ok nattog, blev vi enige om at tjekke ind paa et hotel. Blev til at vi spiste noget morgenmad og derefter tog os en (noget lang) morfar (= lur). Fandt ud af at vi hellere maatte begynde at lave nogle aftaler for opholdet i Sa Pa og gik ud og snakkede med diverse rejseudbydere. Sa Pa ligger i et omraade hvor der er mange minoriteter, dette er noget hele byen baerer praeg af. Overalt i bybilledet ser man black Hmong og Red Dzao. Det er meget farverigt og anderledes. De gaar rundt i hele byen og tilbyder deres varer (nogle gange ret haardnakket0 til alle turister som viser det mindste interesse.

Efter at have snakket med et par rejsebureauer fandt vi et som loed godt. Vi havde oprindeling taenkt os at have en overnatning hos en minoritetsfamilie. Men efter at have snakket med andre turister fandt vi ud af at det bedste ville vaere en vandretur for en dag. Det skyldtes ganske enkelt vejret som gjorde at alle markerne rundt om Sa Pa var blevet forvandlet til det rene mudderslam. Snakkede med en anden turist hvis sandaler var gaaet i stykker fordi hun hele tiden sad fast i mudderet. De sidste par kilometer havde hun vaeret noedt til at gaa barfodet. Ikke saa sjovt. Derfor bestemte vi os for en en dages tur. Paa Lisas (glimrende) initiativ blev det til at vi fik lov til at laane et par gummistoevler (Guds gave til folket).

Dagen efter stod vi op i god tid, spiste et broed fra den lokale bager og var klar til at komme afsted. Vi kom ind i en minibus sammen med to svenske piger. Fik en "engelsktalende" guide som sagde mindre end lidt i loebet af vandreturen. til gengaeld fik vi selskab af intet mindre end 10 Black Hmong piger og en baby. De fulgte simpelthen efter os. Efter at have gaaet sammen med os et langt stykke (naesten hele distancen som Lisa og jeg skulle gaa) ville de selvfoelgelig meget gerne saelge os noget af deres haandvaerk. Det er jo meget vanskeligt at modstaa, ikke mindst naar de siger:" you buy from me, I walk with you for a long time." Hvordan siger man lige nej til det. Hvis man er Ann Kirstine goer man ikke, koeber 2 armbaand fra de to jeg havde snakket mest med (efter at have pruttet kraftigt). Hvis man er Lisa siger man (ganske snedigt i oevrig) at man ikke har nogle penge. Utroligt men de lod hende faktisk vaere i fred efter ganske kort tid. Vejret var vi rigtig heldige med. Solen skinnede ( i hvert fald et lille stykke tid) og det havde ikke regnet fra morgenen af. Paa trods af dette var det alligevel ret sa mudret (og nogle steder meget glat). Men ikke mere end vores gummistoevler kunne klare. Omgivelserne var utrolig smukke. Risterrasser lige saa langt som oejet saa og aahhh saa groent. Rigtig postkort Vietnam, paa sit bedste.

Sa Pa er en ret speciel by. Vi sov paa et hotel som hed "mountain view" men saa kun paa et tidspunkt den flotte udsigt. Det skyldtes den altid naervaerende taage. Men med det samme man kom lidt udenfor Sa Pa blev det meget bedre. Forklaringen maa vel vaere at Sa Pa ligger meget hoejt oppe. Det var lidt af et sted med masser af "turistico" infrastruktur og masser af minoritetsbefolkning. Lisa og jeg snakkede flere gange om hvor laenge de unge mennesker mon har lyst til at blive ved med at beholde "folkedragterne paa". Men de var meget smukke (dragterne altsaa) og det satte virkelig noget af et saerpraeg paa byen. Vi betalte 10 dollars for en endagstur i Sa pa's omegn med guide og frokost (lunsj). Vi var enige om at endages turen var helt perfekt. Ved at vi var i Sa Pa i den "toerre saeson" og taenkte meget paa hvor udfordrende det maatte vaere at vandre rundt i omgivelserne i den "vaade" saeson. Ikke noget for mig.

Soendag valgte vi at tage til et soendagsmarked i en by ved navn Bac Ha. dette er et sted som paa kortet ikke ser ud til at vaere langt fra Sa Pa, men naar man skal koere det i minibus tager det lidt over 3 timer. Fedt nok! Men udsigten var fantastisk. Der var groent over det hele, smukke bjerge og masser af marker, boender med spidse hatte, vandboefler og generelt et "leben" af format hvorend vi koerte hen. Der var ogsaa til tider ret daarlig vej. Og i foelge Lisa ret langt ned (har fortalt hende at hun ikke skal koere paa "doeds vejen" fra la Paz til Choroico i Bolivia). Men der bygges overalt og det er tydelig at der er penge og vilje til at reformere Vietnam paa hurtigst mulig tid. Pioneraanden er over Vietnam selv langt ude paa boeh landet.

Soendagsmarkedet i Bac Ha var, ikke overraskende, lidt af et turistshow. Men der var ogsaa mange lokale mennekser paa plads. Ikke mindst flower Hmong folket hvis piger havde de mest utrolige og farvestraalende "folkedragter". Det var en stor oplevelse. Og der var masser til salg som bare var saa laekkert og haandlavet og minoritetsagtigt. Mega nederen at man skal baere rundt paa det i rygsaekken bagefter. Ellers havde jeg koebt noget mere end den ene taske som jeg noejedes med (ikke had mig Morten, kunne maerke dine onde oejne i nakken hele vejen fra Norge, okay jeg er taskoman. Laer at leve med det). Det var en rigtig god oplevelse at vaere til markedet og det gjorde det op for de mange timer i minibus (plus oem numse pga lidt bump). Efter at have vaeret paa markedet et par timer og blandt andet set de lokale koebe faerdig lavet sprit af store benzinduke, mmmm.... De fik selvfoelgelig lige en lille smagsproeve i etskruelaag foerst for at tjekke at det var primavarer. Tog derefter hen til en lille lokal landsby (hvor alle de andre busser sjovt nok ogsaa stoppede). Var inde at se i en traditionel blomster hmong families hytte. Tja, hvad kan man sige. Kunne sikkert godt bo der et stykke tid men foretraekker nok trods alt ghettoen i Oslo. Men meget hyggeligt med diverse dyr (blandt andet soede smaa kyllinger, hundehvalpe og grise) lige udenfor "stuen". Skulle selvfoelgelig ogsaa have en dram af det lokale braendevin sammen med gamlefar (som bar praeg af at vi ikke var de foerste turister han havde skaalet med den dag). Det smagte meget staerkt og lidt som det tyske Korn (snaps). Med andre ord ad helvede til! Showet sluttede med at gamlefar satte ild til bordet for at vise hvor staerkt det var. Derefter gik busturen tilbage mod Lai Cai hvor vi senere paa aftenen skulle med nattoget til Hanoi.

Havde paa forhaand koebt vores togbillet i Sa Pa fordi det var weekend og vi havde hoert at der hurtigt kunne blive udsolgt. Den foerste gang da vi skulle op til Sa Pa havde vi sovet paa hard sleeper og betalt 207.000 dong. Det er ca. det samme som 85 nok. Men rejsebureauet i Sa Pa (som skulle vaere det officielle turistbureau) havde ringet en masse for os og fundet ud af at der desvaerre ikke var mulighed for at komme med en tilsvarende paa vej ned. Der var heller ikke mulighed for en soft seat (hvor man sidder og sover). Vi blev derfor noedt til at koebe en soft sleeper paa et ekstratog til ret dyre penge. Han forlangte 400.000 dong og sagde at han tog 10% i kommision. Da vi kom ned til Lai Cai gik vi ind paa togstationen og fandt (ikke overraskende) ud af at vi var blevet bollet i roeven (ja undskyld, men det er et udtryk). De dyreste billetter som vi kunne se paa stationen kostede 300.000 for soft sleeper. Saa hvis manden i Sa Pa kun skulle have 10 % i kommision, var han i hvert fald ikke den eneste. Efter en god del ventetid i Lai Cai blev det endelig vores tur til at komme med toget. Det var en helt ok kupe', men ikke saerlig ren. Lagnerne var fyldt med klamme haar og der var generelt ikke saerlig laekkert. Saa meget for lidt ekstra (ikke oensket) luksus. Desuden var der air condition for alle pengene hele natten. Faktisk saa meget at jeg naesten ikke fik sovet. Skod! Men vi overlevede ogsaa det.

Hanoi, snart Sa Pa

Lisa og jer er stadig i Hanoi, men senere i aften gaar turen videre til Sa Pa som ligger 8 timer med toget nordpaa. Skal sove i hard sleeper klassen (som jeg har gjort gennem hele Kina.) Virker som om de fleste andre turister vaelger lidt mere luksus og vaelger at sove i softsleeper. Forskellen er foerst og fremmest at man i softsleeper er 4 mennesker mens man i hardsleeper er 6. Desuden skal sengene i softsleeper (sjovt nok) vaere bloedere.

I dag havde vi en relativt tidlig start. STartede som saedvanlig dagen med en gang baguette med omelet. Har vaeret det jeg har faaet til morgenmad hver eneste dag mens jeg har vaeret i Vietnam (og det er jo ikke saa mange dage). Men jeg klager ikke, er bare glad for at eneste alternativ for en "vesterlandsk" morgenmad ikke er det vamle og soede amerikanske toastbroed. Pyha. Tjekkede ud fra hostellet og lod vore store rygsaekke blive staaende i receptionen. Havde derefter store planer om at tage ud og besoege Ho Chi Minh's mausoleum. Men fandt ud af at det var lukket. Skod. Det er det en hvis periode hvert aar fordi han skal shines op af russere. Maerkeligt! Men vi fik i stedet set Ho Chi Minh's "styltehus" som laa ved siden af det tidligere praesidentpalads (som nu bruges til officielle gaester). Ho Chi Minh museet fik vi desvaerre heller ikke mulighed for at se eftersom der var middagspause da vi kom.

Derefter slaentrede vi lidt rundt i gaderne, blandt andet til en stor markedshal som mest af alt mindede om Les Halles i Paris af udseende udefra. Det var mest af alt et skrammelmarked med toej til vietnameserne. Lisa har haft det lidt smaa daarligt i dag paa grund af varme og den altid larmende by. Selv taenker jeg ikke rigtig over larmen (overhovedet faktisk) gaar ud fra at jeg efterhaanden er blevet haerdet efter Kina. Men der er en del go paa denne by med horn og scootere overalt. Tog det derfor rolig i et par timer saa Lisa kunne kommer lidt til haegterne igen.

Vejret i dag har vaeret meget, meget varmt med sol fra en skyfri himmel. Indtil i eftermiddags omkring kl 17.30 lokal tid hvor det pludselig blev meget moerkt og skummelt. Nu regner det, meget. Men det holder sikkert hurtigt op igen. Det plejer det at goere. Men vi faar at se. Har faaet en mail fra Hughie og Claire som er sydpaa i Hoi An. Der regner det ifoelge dem rigtig, rigtig meget og vandstanden paa floden er 2-3 meter over saedvanligt niveau. Hmmm... Skal nok blive spaendende at komme sydpaa. Har i dag ogsaa vaeret paa ekspidition til postkontoret. Fik koebt nogle postkort og fandt ud af priser for at sende (evt.) ting hjem. Det var bestemt ikke billigt, saa satser paa ikke at koebe saa meget:-). Moedte der en del kinesiske herremaend fra Yunnan provinsen (i det sydlige Kina). De var meget charmerende (eller var de nu ogsaa det) og oenskede at blive foreviget med smukke damer som Lisa og jeg. Det gav vi selvfoelgelig lov til (man er vel vandt til at vaere super star fra tidligere besoeg i Kina). De synes det var meget morsomt og tog relativt mange billeder til Lisas store morskab. Vil nu tage et hurtigt bad og en bid mad foer turen gaar videre mod toget. Naeste stop Lao Cai hvor vi lander i morgen tidlig for derefter at tage en minibus videre til Sa Pa. Satser paa at komme ud g vandre til nogle minoritetslandsbyer de naeste par dage saa ikke bliv overrasket hvis ikke I hoerer noget de naeste par. We are still alive and well! Knus

Den etnografiske museum m.m.

Lisa og jeg har i dag vaeret ude ved det etnografiske museum. Det var et godt stykke udenfor centrum men efter meget hjaelp til at finde den rigtige bus, som kostede 3000 VND (ca. 1,5 nok, gik det godt til slut. Ifoelge alle vores rejseboeger, og ja, vi har mange. Faktisk saa mange at vi i gaar fik kommentarer for det af folk som sad ved et bord ved siden af os i en restaurant. Ikke vaerst. Men som mit motto er. Hvis man ikke har mulighed for at opsoege viden har man heller ikke mulighed for at fravaelge noget udfra det rigtige grundlag. Saa saadan er det, saa maa vi hellere faa mioser af at slaebe paa det

Kom ud til det etnografiske museum som havde de mange forskellige minoritetsgrupper i landet som hovedpunkt. Det var meget interessant, ikke mindst udstillingen som var udenfor. Der havde man mulighed for at se hytter som de forskellige minoritetsgrupper traditionelt har bygget. Vi stoettede ogsaa en restarant som var der. Restauranten har et laereperspektiv i form af at alle som arbejder der er studerende. De kommer fra vanskelige kaar og uddannelsen er gratis for dem. Et godt formaal som gaer at man gerne betaler lidt mere for sin sandwich. Maden i Vietnam er i oevrig rigtig god. Jeg er saagar begyndt at drikke lidt kaffe. Noget som de ogsaa er meget beroemte for. Har tidligere drukket kaffe men efter jeg stoppede med at ryge mistede det min interesse. Maa indroemme at hvis jeg skal drikke det nu skal det vaere med masser af kondenseret og meget soed maelk. Saadan er det!

Da vi var faerdig paa museet var det paa tide at komme videre til naeste attarktion. Man bliver hele tiden kontaktet af motorcykel taxaer her og da chauffoeren fortalte os at han ville koere baade Lisa og jeg (med hjaelp fra en annen chauffoer) til Tempel of litterature for 10.000 vnd slog vi til. Turen gik rigtig fint og folk koerer meget paent. Da vi kom frem til tempelet begyndte problemerne i midlertid. Chauffoerene paastod at vi havde aftalt at vi skulle betale 100.000 vnd, ikke 10.000. Forskellen er ca 36 nok og betydelig. Dette naegtede vi selvfoelgelig. Han havde saagar vist os en 10.000 vnd seddel ved museet. Tilsidst blev en lokal pige som snakkede noget engelsk sat til at maegle mellem os. Til slut maatte vi betale 40.000 vnd for os begge. Tror t det var en ok pris eftersom det var ca. 5-7 km. Ved at hvis man skal koeres nogen steder inden for den gamle bydel skal man regne med at betale 5000 vnd. Vi satser paa at vi ikke blev budfucked alt for haardt. Ifoelge pigen var det en fair pris. Gik derefter ind i tempelet som var et tidliger universitet og tempel. Det var meget feng shui og kinesisk i udseende. Maa indroemme at der efterhaanden skal lidt til foer jeg bliver maegtig imponeret over templer.

Gik derefter til jernbanestationen som vi efter lidt moeje fandt frem til. Betalte 207.000 vnd for en hard slepper overnatning i morgen aften til Lai Coi som er den naermeste by ifht Sapa. Toget gaar i morgen aften. Bliver spaendende at se om togene er magen til dem i Kina. Ifoelge Claire og Hughie er det stort set det samme. Skal nok blive godt nok. Gik ogsaa lidt rundt i gaderne og saa paa ting og sager. Der er ekstremt mange ting her som jeg gerne vil have med hjem i kufferten. Meget mere her som frister end i Kina egentlig. Maerkeligt. Men ogsaa ret uaktuelt at begynde og koebe en masse nu. Skal i saa fald sende det hjem og forsendelsen maa ikke indeholde vaerdier for mere end 1000 nok. Det skal godt nok ikke vaere nemt! Men ser at jeg sagtens kunne koebe mig meget fattig meget hurtigt! Har spist nuddelsuppe (igen, men denne gang i Vietnam) i en lille lokal biks. Kan sgatens lade sig goere at leve billigt her hvis bare man har lyst. Har ogsaa snakket med 5 rejsebureauer om rejser til Halong Bay og Cat Ba island. Der er meget forskel i pris og delvis i indhold saa det er svaert at overskue hvad der er det rigtige valg. Vi maa haabe at vi finder ud af det efterhaanden...

At skrive en kommentar i bloggen

Har af en fjollebolle (ingen navne naevnt ANDERS) faaet at vide at det er svaert at skrive en kommentar paa bloggen. For at kunne skrive en kommentar skal man have en gmail konto. Denne oprettes let ved at gaa til google.com og trykke paa gmail. Herfra vil man blive guidet til hvordan man opretter en konto. Man kan ikke skrive en kommentar med f.eks hotmail. Ved godt at det er lidt besvaerligt og for de af jer hvor det ikke er interessant kan man evt. ogsaa skrive til mig paa mail hvis man har lyst til at sende en hilsen. Saa bliver jeg meget glad.

Coc Phuong, Hanoi og ankomst Lisa

Saa er jeg tilbage i Hanoi paa det fantastiske hotel Democracy Hotel hvor alle er super soede og hjaelpsomme.

I gaar tog Hughie, Claire og jeg og lejede en bil med chauffoer fra tidlig morgen til om eftermiddagen. Eftersom vi var tre var det en lige saa billig maade at komme ud til nationalparken, Coc Phuong som ved sidde bag paa motorcykler (og nok noget mere behageligt.) Tog afsted fra det hjaelpsomme hotelpersonale i Ninh Bihn kl 7 om morgenen sammen med chauffoeren. Tog ca. 1 time ud til nationalparken. Det foerste vi saa her var et abecenter, hvor to tyske biologer for 15 aar siden havde startet et projekt for at faa aber i fangenskab tilbage til naturn. Vi saa ikke meget til de tyske biologer, men vi saa en del aber i nogle ikke saa store bure med betongulve. Saa aerlig talt ikke saa hyggeligt ud men gaar ud fra (haaber) at det er fordi de ikke skal vaere der laenge. Havde en vietnamesisk guide som ikke var specielt interessant eller entutiastisk. Blev et kort besoeg.

Derefter koerte guiden os 20 km laengere ind i parken. Herfra var der en trekking rute paa ca. 8 km. Den gik i en cirkel inde i jungelen og kom forbi et trae som de kaldte "tusind aars traet". Tror i midlertid ikke at det var tusind aar gammelt eftersom det stod i en subtropisk regnskov. Men det var meget hoejt og bredt. Trekken var helt ok og gik i kuperet terreng. Havde i oevrig i mit stille jeg faaet fantaseret jungelen til et bedre sted end jeg pludselig huskede at det var. Hader insekterne. Blev faktisk bidt af en igle. Add... De lever i traerne og falder ned paa en. Har et lille saar paa den ene fod efter dens bid. Ser ikke inficeret ud saa er sikkert uproblematisk. Desuden var der jo de saedvanlige myg. Har hoert at der ikke er malaria foer nede ved Mekong deltaet saa satser staerkt paa at det stemmer eftersom jeg endnu ikke er begyndt med malariamedicin. Skal helt klart proeve at have undersoegt hvor jeg skal tage det. Laegen som skulle hjaelpe os i Oslo var gynaekolog og anede ikke hvad han snakkede om.

Da vi var faerdig med trekking i parken spiste vi i simpel frokost (lunsj) hvorefter vi tog tilbage til Ninh Bihn med bilen. Meget smukt og uturistificeret (ja, jeg ved godt at det er mit eget ord!) omraade vi koerte i. Masser af rismarker, vandboefler og boender med spidse hatte. I tillaeg kalksten som kom op af jorden fra intet. Imponerende, og lige praecis som man forestiller sig Vietnam. Tilbage paa hotellet, havde vi dagen forinden aftalt, at en bil fra bureauet dagen tidligere skulle hente mig. Hughie og Claire skulle samme aften videre med tog til Hue laengere syd. Vi var meget spaendte paa hvorvidt denne bus ville komme eftersom der havde vaeret saa meget forvirring dagen tidligere. Men jeg blev soereme hentet, ikke vaerst. Ellers ville jeg have taget en lokoal bus i stedet og det ville heller ikke have vaeret verdens undergang (men er trods alt et princip at man skal have hvad man betaler for). Turen tilbage til Hanoi gik smertefrit og jeg bookede mig ind paa det tidligere kendte hotel og blev hjertelig modtaget. Samme aften var jeg alene med mig selv (for foerste gang bortset far flyveren fra Hong Kong til Hanoi), var faktisk helt ok. Isaer eftersom jeg paa hotellet i Hanoi havde mulighed for flere forskellige engelske tv kanaler. Virker helt klart som om cencuren er mindre fremherskende her end i Kina.

I dag havde jeg to prioriteter paa listen. 1 at hente Lisa i lufthavnen og 2 at faa aendret min billet som jeg blev tvunget til at koebe i Hong Kong. Fik en af de ansatte paa hotellet til at ringe til Vietnam Airlines. Havde selv fundet adresse og telefonnummer paa nettet men var i tvivl om hvorvidt det var det rigtige kontor. Hun ringede og fik en anden adresse at vide. Var ekstremt hjaelpsom og endte med at koere mig derhen paa sin scooter. Det er daeleme service! Var i oevrig ikke langt vaek saa kunne evt. have gaaet selv. Da jeg kom ind paa kontoret der fik jeg at vide at jeg skulle tage hen til et andet selskab eftersom det var de som havde udstedt billetten. Det var ogsaa helt ok bortset fra at jeg i Hong kong havde faaet besked om det modsatte. Var heldigvis kun 1 km vaek saa gik derhen. I Hong Kong havde jeg faaet at vide at jeg ville kunne faa udbetalt de resterende penge kontant. Fik at vide paa kontoret at det kunne jeg ikke. Jeg er langt fra imponeret over Cathay og Vietnam Airlines efter denne forestilling. Isaer eftersom Lisa i Danmark havde ringet til den vietnamesiske ambassade for at finde ud af om hun var noedt til at have en billet ud af landet. Ambassaden i Vietnam havde sagt at naar man har et visum ved indgangen til landet behoever man ikke det. Lisa havde forklaret min sag og personalet paa ambassaden havde sagt at der var nogen som maatte have misforstaaet noget. Saa tak for den sure mokke i fucking Hong Kong lufthavn. Skod siger jeg bare. Kommer helt klart til at skrive en mail til selskabet for at goere opmaerksom paa denne fejl saa andre rejsende maaske slipper for det samme.

Den soede kvinde fra hotellet var ogsaa flink og fortalte mig hvor jeg kunne finde minibusserne som koerte til lufthavnen (koerte forbi og pegede det ud for mig). Havde i midlertid god tid foer Lisas fly skulle lande og tog derfor til Hanoi Hilton, kaelenavnet for Hoa Lu faengslet i Hanoi. Og ja, det var der Praesidentkandidaten hvis navn man ikke naevner sad indespaerret. Det var interessant at se faengslet men ikke en oplevelse jeg absolut ikke ville have vaeret foruden. God maade at slaa tiden ihjel paa. Kom i oevrig til stedet paa akkurat samme tidspunkt som en stor bus fyldt med amerikanere, ikke heldig beragning!

Hentede Lisa i lufthavnen hvor hun ankom som planlagt. Dejligt at se hende igen. Hun havde meget toej paa og blev halv klam foer vi kom ind til Hanoi. Dette er ikke stedet for cowboy bukser! Der er hoej luftfugtighed her og temperaturene om dagen kan vaere hoeje. Sidder f.eks. pt og skriver blogg og smaasveder stille og roligt eftersom luften staar helt stille hvor jeg sidder. Lisa er gaaet tidlig i seng og vi satser paa at hun har faaet vendt doegnet til i morgen, men nu faar vi at se. Har store planer om at tage ud og se Ho Chi Minh i morgen ellers ser vihvad dagen bringer. Dejligt med selskab.

Ninh Bihn og omegn

Hej allesammen.

Foeler mig heldig over at jeg nu kan skrive et indlaeg eftersom jeg naesten druknede tidligere i dag. Har vaeret en tur fra Hanoi til Ninh Bihn ca. 2 1/2 time syd for Hanoi. Er her sammen med Hughie og Claire det irske par. Vi har i dag vaeret paa en en-dags tur til Tam Coc, som var en sejltur i en lille robaad hvor en vietnamesisk kvinde, blandt andet roede igennem tre grotter (det betyder ordene). Det var meget hyggeligt bortset fr at vejret ikke ligefrem var klart. Smukt kalkstenslandskab og groent over det hele. Lige praecis saadan som man forestiller sig Vietnam. Tidligere var vi i Hua Lou (usikker paa hvordan det staves) som er en tidligere regeringsby hvor der var to templer. De var meget anderledes end noget jeg tidligere har set fordi de var taoistiske. Der er ogsaa mange af dem i Kina men var ikke inde i nogle af dem.

Var med en meget stor gruppe paa hele 25 mennesker, hovedsagelig asiater. Ret skuffende eftersom vi var blevet lovet at der maks ville vaere 16 mennesker. Alt for mange til at hoere hvad guiden sagde. Saa det var lidt skod. Vi betalte 20 USD for turen og det var en af de billigere alternativer men kommer ikke til at bruge det bureau igen... Blev tilbudt at vi kunne komme ud paa en cykeltur for ekstra 3 USD noget vi valgte at goere. Var ogsaa en ret god ide bortset fra at det regnede helt sindsygt. Jeg havde regntoej paa men var alligevel mere eller mindre gennembloedt. Meget smukt landskab med rismarker og vandboefler overalt og meget idyllisk, men blev ligesom lidt oedelagt af at man ikke kunne se langt foran sig paa grund af al regnen. Men, men, heldigvis er det ikke regn som i Skandinavien eftersom det er varmt her trods alt. Har i dag hoert fra en anden turist, at man i Hoi An (ca. midt i landet), gaar i vand til laarene nu. Og dette er "dry season". Tegner godt:-).

Lavede en aftale med turistbureauet i Hanoi om at vi ville blive sat af i Ninh Bihn for natten og at jeg vil faa et lift med selskabet tilbage til Hanoi i morgen. Meget spaendt paa om det kommer til at ske eftersom chauffoer og guide i dag ikke havde nogen anelse om det eller hoert at hotellet havde lavet denne aftale. Men vi blev sat af her til slut. Skal i morgen tage til en national park i naerheden hvor der er et "monkey sanctuary" og nogle stier man kan gaa paa. Haaber at det bliver godt. Har lejet bil med chauffoer for dagen til 45 USD for os alle tre. Ikke ligefrem billigt men hjaelper betragteligt at vi er mange til at betale. Bliver spaendende om jeg i morgen kommer til at tage den lokale bus i stedet med min store rygsaek. Eftersigende er de fulde af hoens osv. men mon ikke ogsaa det gaa?

Keep you posted

Hanoi

Saa er jeg ankommet Hanoi. What a difference fra Hong Kong. For at sige det mildt. Hvor Hong Kong er en verdens meteropol er Hanoi i stemning meget mere som en landsby. Der er scootere overalt. Naar man taenker paa Vietnam og cykler overalt (som med Kina) tror jeg nok man taenker paa Hanoi for 5-10 aar siden. Ikke ret mange cykler nu, men scootere overalt. Men det er i hvert fald bedre end biler. At krydse vejen er i oevrigt med livet som indsats. Men det virker som alle scooter chauffoerende har fuldstaendig tjek paa at saette farten ned naar de ser forgaengere saa det kommer sikkert til at gaa godt.

Foerste indtryk er at jeg har store problemer med pengene. Alt for mange nuller. 1 nok. er ca 2600. Shit. Og rigtig mange priser opgives i tillaeg i dollar for at goere forvirringen komplet. I tillaeg har jeg allerede genfundet Claire og Hughie fra GAP turen. De kom til mit hotel umiddelbart efter at jeg var ankommet fordi de tilfaeldigvis var i omraadet. Skide hyggeligt. Vi har i eftermiddag sammen lagt planer for de naeste par dage. i morgen tager vi paa tur til Ninh Bihn som ligger ca. 2 1/2 time fra Hanoi. Herfra skal vi sejle ned af en flod, se kalksten og besoege nogle grotter. Om aftenen har vi taenkt at tage til en nationalpark hvorfra vi vil trekke dagen efter. Samme dag returnerer jeg til Hanoi og de fortsaetter sydpaa. Dagen efter ankommer Lisa til Hanoi saa det er jo ret saa perfekt!

Turen fra lufthavnen tog ca. en time og var pa 37 km. Vejene var overraskende gode, men nu faar vi se om det er et Norge syndrom og det kun gaelder fra lufthavnen og ind til hovedstaden:-). Ellers var der en meget storslaaet natur med subtropisk klima, vandboefler, rismarker og masser af boender med de spidse hatte. Akkurat som man foresti8ller sig. Smadder godt! Og her er varmt, og fugtigt. Sveder lidt som et svin, men det skal nok gaa alt sammen. Desuden er bygningerne fuldstaendig anderledes end i Kina. Mange er meget smalle medn hoeje (angivelig er det fordi de betaler boligskat udfra hvor mange meter facaden er. Til gengaeld er de over flere plan. Det ser rigtig hyggeligt ud... Folk virker meget mere imoedekommende og hjaelpsomme end i Kina og det virker som om at mange snakker engelsk (omend med noget udpraeget dialekt, man skal virkelig spidse oerer). Tror jeg kommer til at faa det rigtig godt her men maa indroemme at jeg havde haabet at det skulle vaere lidt billigere, men maaske er det stadig pengene som forvirrer. Har pt et hotelvaerelse i midten af Hanoi til 18 USD som er taaleligt rent og helt ok. det koster 18 USD saa kan vel ikke klage?

Maden virker meget lovende saa skal nok faa det godt. det var foerste rapport fra Hanoi og Vietnam mere foelger men sandsynligvis ikke foer mandag eller tirsdag. Knus

P.s. Havde i oevrig en rigtig daarlig start paa morgenen i dag. Havde i forvejen af turen til Vietnam faaet fat i visum og troede at alt var i orden. Da jeg kom for at tjekke ind ville damen fra Vietnam Airlines i midlertid ikke goere det fordi jeg ikke havde en billet ud af Vietnam. Meget stort problem men hun naegtede. Hun sagde at jeg var noedt til at gaa hen til deres kontor og koebe en billet ud af Vietnam. Var noedt til at goere det men koebte en dyr billet saa jeg kan faa refunderet pengene. Gebyret for at goere det bliver ca. 200 nok. Sure penge! Men hvad kan man goere? I tillaeg bliver jeg nu noedt til at bruge tid paa at finde flyselskabet hvor den er udstedt. Super skod!

So long Kina

Saa er Kina turen officielt afslutted eftersom jeg pt sidder i Hanoi og Morten er et eller andet sted i luftrummet paa vej til Norge. Vi er enige om at det har vaeret en rigtig god tur i Kina som vi ikke ville have vaeret foruden. Det er klart at med kun 5 uger i et saa enormt land har vi kun faaet en smagsproeve af hvad Kina kan tilbyde. Men meget af det vi saa var rigtig spaendende og noget vi ikke ville have vaeret foruden. Foeler ogsaa at det var en god ide med laengere tid i Hong Kong og Beijing, da vi disse steder fik bedre mulighed for at fordybe os. Morten vender nu hjem til Norge og det er selvfoelgelig meget trist eftersom vi ikke skal se hinanden i 2 maaneder. Faeldede helt klart en taare i lufthavnen. Men mon ikke vi ogsaa klarer dette. Er i hvert fald ikke misundelig paa vejret (som det var forudsagt) i Oslo, 3 grader (he,he).

Og for de af jer som tror at Morten nu er blevet en ny mand og som aldrig har overvaegt, som han tidligere har pralet af paa siden, kan jeg afsloere at han paa turen hjemover havde 4 kg for meget i hans meget store rygsaek. Og det var vel og maerke efter at vi tidligere samme dsag havde sendt 7,5 kg med toej og boeger hjem til Norge fordi vi vidste at han havde for meget.

Kina, hit eller shit

Synes at det kunne vaere sjovt med en lille uofficiel oversigt over ting som har bragt smil (og maaske det modsatte) paa mine laeber undervejs i Kina

Bedste Marked
1. Muslim quarter i Xi'an. Fed stemning, masser af lokale og gode ting til salg
2. Silk Market i Beijing. Vilde saelgere (lidt for vilde til tider) og masser af varer

Bedste by
1. Beijing, hands down. Der var bare saa meget og se.
2. Xi'an. Bymuren var alletiders og hvis vejret havde vaeret lidt bedre ville det have vaeret helt top
3. Yangshou. Varmt og med en smuk natur rundt. Masser af tage sig til som turist. Paa nedturssiden kan man sige at den maaske var lidt for "turistifisert".

Bedste attraktion (tilfaeldig raekkefoelge)
1. Den kinesiske mur. Spektakulaert og alt hvad man havde troet at det skulle vaere.
2. Den Himmelske Freds Plads. Masser af liv, Den Forbudte by i baggrunden og masser af mennesker (uden man fik klaus).
3. Bymuren i Xi'an.
4. Naturen rundt om Yangshou.
5. Yangtze cruise. Flot natur og imponerende daemning.
6. Jin Mao taarnet i Shanghai, lidt sejt at have vaeret der.
7. Den store Buddha, Chengdu. Ville have vaeret endnu bedre hvis der ikke havde vaeret national helligdag (der var kinesere overalt). Men baadturen gjorde det hele turen vaerd.
8. Hong kong park. Surrelistik.

Vaerste attraktion
1. Shanghai, hvis jeg skulle springe noget over paa turen ville det vaere Shanghai. Synes ligesom ikke at der var ret meget sjael. Ville anbefale at skippe den hvis man havde daarlig tid.
2. Den store buddha, Chengdu. Alt for mange mennesker.
3. Hong kong. Umulig at orientere sig i, men har trods alt nogle hoejdepunkter.
4. Vejret i Beijing (da det var koldt) og i Xi'an. Froes, og jeg hader at fryse.

Konklusion> Kina er et hit.

Maden har for det meste vaeret god med et par undtagelser (men ikke noget jeg kan komme paa nu saa det kan ikke have vaeret slemt). GAP turen var paa trods af daarlig turleder good value fordi vi undervejs havde gode hoteller. Desuden behoevede vi i lille grad at fokusere paa ting som transport. Turguiden klokkede i det et par gange saa det var tydeligt at det ikke var helt let. Paa baggrund af erfaringerne fra Kina vurderer Morten og jeg nu og vi ogsaa i Indien skal med en tur i 2-3 uger. Dette fordi Indien paa mange maader har samme udfordringer ifht transport og fordi det ogsaa er et enormt stort land.

Til de af jer, hvis der overhovedet er nogle, som taenker paa at tage til Kina er vi selvfoelgelig klar med gode raad og ideer.

Hong Kong, snart hasta la vista

Naa har vi snart vaert i Hong Kong i en lille uge. Loerdag gaar det nord over for Morten og jeg fortsaetter til Hanoi hvor jeg skal vente et par dage foer Lisa (fra Dk) kommer. Det skal nok blive godt.

I gaar tog vi ikke til Lantau, som tidligere bestemt, fordi jeg ikke havde det saa godt. I stedet tog vi i Hong Kong Park. det er et ret surrealistisk sted, en saakaldt groen lunge med masser af skyskrabere hele vejen rundt. Ogsaa et sted man kunne blive gift, kunne vi se paa et brudepar som stilte op til billeder for en professionel fotograf. Ret fascinerende. Virker virkelig som om bryllupper er big business her i Kina. Har flere gange set brudepar som staar og faar taget billeder. Har ogsaa fundet ud af at de oftest goer det foer selve brylluppet. Her er der nemlig tradition for at man til brylluppet har billeder af brudeparret i deres fine toej. Det vil sige (ifoelge hvad vi har hoert) at brudeparret en dag foer selve brylluppet hyrer fotograf og stylister og derefter bruger 3-4 timer (og hvem ved hvor mange penge) paa at faa de flotteste billeder til receptionen. Men kan dog se fordelen eftersom gaesterne slipper for at vente paa brudeparret.

Ellers var vi ute aa kjoere i de verdensberoemte sporvogne (trikk) paa oen. Det var rigtig hyggeligt at sidde paa oeverste daek og se paa alle de mange mennesker og butikker vi humpede forbi. Hong Kong er et af de mest forvirrende steder jeg i min korte rejsekarriere har vaeret. Jeg synes at det er meget svaert at orientere mig. Tror det skyldes at der ikke rigtig er nogle faste holdepunkter. Alle bygninger er meget hoeje og de samme butikker gaar igen. Tror at min hjerne fungere visuelt ifht stedssans i hvert fald. Og kan pt fortaelle at min hjerne er noget forvirret. Hvid ikke det havde vaeret for morten ville jeg have brugt betydelig mere tid med naesen i et kort. Han mener paa den anden side at det er en let by at orientere sig i paa grund af vejene. Viser vel bare at vi taenker helt forskelligt....

Var i gaar ogsaa paa det historiske museum. Det var en god oplevelse med masser af nyttig info om Hong Kong og tiden som har vaeret. Isaer interessant med opiumkrigene med England synes jeg. Utrolig hvor meget lort kolonilandene (og det gaelder desvaerre ogsaa Danmark) tidligere har lavet. Absolut ingen samvittighed. Taenk at spekulere i at goere folk afhaengige af narkotika for at kunne faa lov til at importere og eksportere varer. Horribelt.

I dag har vi lavet mindre end lidt. Sov ret laenge (tiltrangt) og spiste en fantastisk brunch paa en italiensk (ret dyr) restaurant. Alle pengene vaerd og vi var glade og maette bagefter. Har vaeret ude at sejle med et skib i Hong Kong's havn som bliver kaldt Duckling. det er et gammelt sejlskib (men motoren gik nu hele tiden saa tror mest at det var for turisterne). Det var i midlertid skoent at sidde paa daekket og maerke solens straaler mens vi saa paa al trafikken i havnen. Masser af container skibe og militaer fartoejer i dag. Har selvfoelgelig ogsaa set flere Maersk containere. Slevom jeg ikke ligefrem er begejstret for Maersk og hans studehandler ifht skat med Danmark maa jeg alligevel sige at det som regel er skoent at se en Maersk container hvs man er et eller andet maerkeligt sted i verden. Lidt som om der ikke er saa langt hjem alligevel saa.

Har alt den tid vi har vaeret i Kina ogsaa proevet at se om vi kunne faa sendt vores ting (vi har koebt lidt undervejs) hjem paa en billig maade. Saa langt har vi kun fundet dyre alternativer. Men i dag paa Hong kong post fandt vi den billigste saa langt. Det vil ca. koste 300 kr med en pakke paa ca. 10 kg. Har saa fundet ud af at toll i Norge selvfoelgelig ogsaa meget gerne vil have en bid af kagen. Hvis man sender hjem for en vaerdi over 1000 kr skal man betale told. Tror i midlertid ikke at det kommer til at blive et problem. men man er jo foer blevet overrasket af toldvaesenet i Norge.

Macao, tidligere portugisisk koloni

Saa er vi kommet hjem fra et to dagers opphold paa Macao. Har bodd paa et 4 stjerners hotell med simming pool. Ikke verst. Fant samtidig ut av at det absolut kunne svare seg aa bestille hotellet foer avreisen ditt ettersom vi fikk det for 105 euro med frokost begge dager. Da vi kom ditt saa det ut som om de ville ha ca. 200 euro per natt uten frokost. Lenge leve planlegging i god tid og internettet.
Macao er for mange kinesere og Hong Kong beboere lik med CASINO. Og de var der ogsaa i mangfold. Var faktisk innenom et par stykker (som de turoster vi naa engang er). Var ikke mange hvite folk der for aa si det som det var. Men smekkfullt med spillegale kinesere. Vi spilte selv opp 60 MOK (Macao penger) uten at vi ble noe rikere av den grunn. Var fascinerende aa gaa rundt i al denne galskap med folk som satt aa brukte masser av penger paa enarmetbanditter og diverse kort- og terningspill. Tror aldri at jeg kommer til aa bli spillegal. Og har sagt til Morten at om jeg noen ganger foreslaar casinotur som en artig aktivitet for en helg kan han gjerne slaa meg (uansett hvor gamle og rike (here is hoping) vi enn blir.
Macao har heldigvis annet enn casinoer aa tilby og er med paa Unesco's Verdensarvsliste med sin gamle bydel. Det var ogsaa koselig der men litt smaatt spoer de meg.
Macao har nylig blitt innehaver av et stk Fishermans Wharf som skal vaere en type shopping, underholding og plass aa spise i et. Det kommer til aa koste over 2 milliarder (ifoelge guideboken vaar) aa bygge det hele ferdig. Dem holder pt paa med fase nr. 2 men fase 1 er aapen. Det er et rart miks av forskjellige bygninger som skal forestille diverse bydeler og sevaerdigheter rundt omkring i verden. Da vi var der regnet det og der var veldig faa turister. Veldig "turistifisert" men kommer sikkert til aa bli et stort hit blant amerikanerne (Go Barack Obama).
Naa er vi tilbake i Hong Kong paa hostellet Ah Shan. Vi har denne gang vaert saa heldige aa faa et klastrofobisk rom med vindu (veldig fornoeyd med det). Bor i 15. etasje og satser paa at der ikke blir brann (ser ikke for meg at der er mange brannveier her). Men det er relativt billigt og har en god plassering paa Kowloon halvoeya.
De neste dager satser vi paa aa faa sett mye av Hong Kong. Har en loes avtale med Kurt i morgen om aa dra til Lantau oeya sammen med ham i morgen. Her har vi planer om aa kjoere i kabelbane, se en stor Buddha (tror isaer at Morten gleder seg veldig til det) pluss til et kinesisk forlyselsesland med utgangspunkt i Buddha (skal bli spennende aa se hva det er for noe!)

Sitter pt paa internett cafe (igjen) fordi der stadig er ting vi ikke har kontroll paa og Morten drar hjem foerstkommende loerdag. Naar han drar til Oslo tar jeg slev flyet til Hanoi hvor jeg skal vente noen dager foer Lisa kommer. men viss jeg er skikkelig heldig moetes jeg med vaare nye venner Huey og claire der. De er i Vietnam naa og skal kanskje vaere i Hanoi paa samme tidspunkt som meg. Vi faar aa se. Tror uansett ikke at det blir et problem aa faa tiden til aa gaa i Hanoi som jeg hoerer er en skikkelig fin plass.

Hong Kong, shoppingparadis (eller helvede)

La meg bare starte med aa si at jeg aldri tidligere har vaert en plass som Hong Kong. Paa en maate en del av Kina men paa den annen side ikke en del av Kina i det hele tatt. Dette er om noe kapitalismens hoeyborg. Alt er til salg; og Louis Vuitton, Fendi, Dolce & Gabana og alle de andre ligger side om side i hele byen. Helt sykt. Og ingen plass er foruten shoppingmuligheter. Uansett om det dreier seg om Victoria Peak, den naermeste metrostasjon eller egentlig hva som helst. Fascinerende.
Morten er mer eller mindre i Himmelen/Helvete fordi vi bor rett ved siden av ca. 50 butikker som selger alt mulig rart elektronisk dill. Han har jo blant annet funnet ut at han ikke greier aa leve livet sitt til det fulle, uten en nyanskaffelse, i form av en reise labtop. Dette var ellers en gjenstand som han for faa maaneder siden ikke hadde noe behov for. Han har i midlertid sagt at han ikke skal kjoepe den foer han kommer til Norge. Da er spoersmaalet saa bare hvor mange elektronik butikker han klarer aa dra meg inn i foer da?
Er naa i Hong Kong paa starten av dag 3. Den foerste dag ankom vi rundt middag etter en lang natt i toget. Aa komme inn i Hong Kong er ikke noe man tar lett paa. Overalt var der oppfordringer til aa be om legesjekk viss man foelte seg daarlig. Fugleinfluensa og SARS staar stadig sterkt i minnet hos de fleste fra Hong Kong. Visum maa man ogsaa ha selvom det i prinsippet er en del av Kina. Rart.
Bor veldig sentralt paa Kowloon, naermere bestemt Mongkok, som er en del av fastlandet. Veldig sentralt og rett ved siden av metrostasjonen. Iskald beregning. Inntil videre har vi mest gaat rundt i kvarteret vaart pluss sagt ha det til mesteparten av GAP gruppen. En har vi dog valgt aa ta med oss til samme hostel bygning som vi selv bor i. Veldig Hong Kong med store bygninger hvor der er alt mulig rart i, i tillegg til vanlige leiligheter altsaa. Her i denne bygning tipper jeg paa at der er ca. 15 andre hostel (alle er veldig smaa). Saa Kurt flytter med (han belgieren). Der er i midlertid elektronikk konferanse i Hong Kong naa saa litt vanskelig aa faa et rom. Derfor er han noedt til aa flytte mellom alle disse hosteller fra dag til dag for aa finne rom som er ledig. Vi er glade for at vi slipper det.
I gaar var vi med Star Ferry til Hong Kong oeya. Var oppe paa Victoria Peak og hadde fantastisk utsikt over byen. Hele veien opp dit var der fyllt med groenne flotte planter. Ikke akkurat det man forventer seg av Hong Kong. Vi har selvklart ogsaa vaert ved havnen og sett lysshowet. Ikke helt saa imponerende som jeg hadde forestilt meg men det er klart at man maa se det likevel.
Hong Kong er en by med folk overalt. Overalt! Kunne ikke ha taenkt meg aa bo her det er helt sikkert. Men aa vaere her en god ukes tid kommer til aa vaere interessant. Morten staar naa og tripper ved siden av meg da vi skal med faergen til Macao. Her skal vi vaere de neste to dager saa ikke vaer bekymret naar dere ikke hoerer noen ting paa en liten stund.

Vi har det bra og proever at nyte livet mest mulig selvom prisnivaaet paa ting har gaat opp betraktelig etter vi flyttet fra Kina og til Hong Kong. Veldig stor forskjell ikke minst paa mat og transport. Men vi klarer oss nok, ikke minst fordi vi har vaert saa heldig aa finne et hostel som ikke var dyrt foer vi kom hit. Rommet er imidlertid ikke noe saerligt. Veggene er laget av papp saa alt hoeres. Ikke minst "the boss lady" (som de ansatte kaller henne) som hele tiden snakker hoeyt paa kinesisk. Dessuten har vi ikke noe vindu paa vaare 5 kvadratmeter (inkl toilett). Men det er likevel det vi kommer til aa kalle hjem igjen naar vi kommer tilbake fra Macao. Will keep you posted.

Kokkekurs i Yangshou

Naa proever vi norsk igjen. Tror jeg maa begynne aa skrive det igjen ettersom jeg ellers vil glemme det fullstendig.

Stod ganske tidlig opp i dag og fikk pakket alle tingene vaar i de elskede rygsekkene vaar (igjen). Gikik deretter for aa spise frokost paa plassen hvor vi bor. Betjeningen i hele Yangshou virker som om den er innstilt paa det varme vaeret og turister som har god tid (med andre ord tar alt veldig lang tid). Deretter ble vi moett av en person fra Yangshou Cookingschool. Allerede for flere maaneder siden bestemte jeg meg for at jeg ville paa dette kurset i Yangshou. Den veldig koselige overraskelse var at Morten ogsaa ble med.

Det foerste vi gjorde sammen med guiden var aa gaa rundt paa det lokale marked. Vi hadde allerede vaert der selv men var mye mer interessant naar man kunne stille spoermaal underveis. Vi kjoepte ingenting da skolen allerede hadde gjort det tidligere paa dagen. Vi ble kjoert ut til plassen hvor kurset skulle vaere ca 5 km utenfor byen paa noe som saa ut som et tidligere landbruk. Vi var sammen med 8 andre blandt annet en annen fra GAP turen.

Matlavningskurset foregik ved at en ung jente foerst visste oss hvordan vi skulle fremstille retten hvoretter vi selv fikk til oppgave aa gjoere det. Veldig laererikt. Fikk minst et godt tip som gaar ut paa at etter at man har stekt retten i olje tilsetter man litt vann for aa koke det hele maks et min. foer servering.
Foerste rett vi lagde var dampet kylling med toerket sopp, "ulvebaer" (direkteoversettelse fra engelsk, smaa toerkede baer som var roede og som angivelig vikser i Himalaya), hvitloek og oesterssaus.
Deretter lagde vi egge "dumplings" med kjoettdeig inneni. Veldig velsmakende med et hint av mynte. Neste rett var svinekjoett med masser av groensaker, chili, hvitloek og ingefaer. Nest siste rett var aubergine med hvitloek, risvin, og oesterssaus. Siste rett var pat choy (usikker paa om den skrives slik paa norsk) med hvitloek. SOm dere sikkert skjoenner ut fra ingrediensene har vi ganske forjaevlig hvitloekaande naa. Men maten var skikkelig god og vi fikk veldig god veiledning underveis. Og til alle dere hjemme som sitter og lurer paa hvorvidt Morten var flink.... Han var veldig flink. Og hva bedre var, han synes at det var goey. Ikke verst. Jeg (er ikke sikker paa at han er enig) har allerede avtalt at han skal lage mat min. 1 dag i uken naar jeg engang kommer hjem. Grandis, Dolmio, Toro og Knorr er utelukket saa det skal bli spennende aa se hva han da faar til.

Har akkurat snakket med mamma pa jobb i et kvartes tid. Deilig. Hoerer i oevrig at noen fra jobben hennes ogsaa foelger med paa bloggen pluss venner av foreldrene mine. Veldig koselig (hyggeligt).

I kvled gaar turen med natttoget til Hong Kong. Det kommer til ca. til aa bli 15 timer foer vi kommer frem inklusiv et natttog saa det er ikke saa verst.

STor klem til alle hjemme fra det deilig varme Yangshou

Laaaang togtur og Yangshou

Efter at have tilbragt fra kl. 11.00 til kl 7.00 i diverse koeretoejer ankom vi en meget tidlig morgen den vidunderlige by, Yangshou, i det sydlige Kina. Rejsen herhen var lang, men saa laenge man har en seng i toget og godt rejseselskab er det saamaend slet ikke saa vaerst.

Yangshou er saadan et rigtig postkort sted med fantastiske kalkstensklippper som dramatisk rejser sig op fra undergrunden. Desuden er her dejlig varmt (endelig kommer vejret jeg har toej med til). Stedet er meget "turistificeret" men efter alt dette autentiske Kina er det faktisk helt ok. Efter at have spist meget autentisk kinesisk mad i en maaned har vi de to sidste aftener syndet og spist henholdsvis pizza og hamburger. Pizza var ikke noget saerligt. Men hamburgeren kommer jeg nok til at droemme om det naeste halve aars tid. I gaar tilbragte Morten og jeg det meste af dagen med at vandre langs den meget idylliske Li flod som gaar gennem floden. Der er en meget staerk stroem og man kunne se at baadene virkelig var noedt til at give den gas for at komme op af floden. Jeg har ikke haft det helt godt. Min forkoelse som jeg mere eller mindre har haft siden Shanghai er blusset op igen, dette er noget jeg ikke er helt tilfreds med. Har derfor vaeret paa et lokalt apotek hvor jeg fik noget urtemedicin (eller det vil sige at det tror jeg at det var). Ingen snakkede engelsk, men de viste mig paa pakken hvor meget jeg skulle tage af hvert. Der er nu gaaet to dage og alle tabletterne er vaek saa nu venter jeg bare paa et mirakel.

I gaar var ogsaa dagen hvor vi var hos dr. Lily Li. En akupunktoer/"urtemekaniker". Vi var der for at faa massage og taenkte at det kunne vaere sjovt at afslutte den meget gode massage med lidt copping. Copping er en kinesisk metode hvor man tager en genstand (i dette tilfaelde smaa stykker bambusroer) og skaber vakumeffekt saa man suger huden opp i koppen. Den fik vi sa begge to over hele ryggen. Det saa meget maerkeligt ud og var ret ubehageligt. Nu ligner vi saa lort med ca. 20 sugemaerker paa ryggen (det er ikke saa slemt med Morten eftersom han gaar med tshirts). Dr. Lily mener at naar der kommer saa meget blaamaerker som der gjorde det hos os er det fordi der er en ubalnse i ens qui (energi). I dette tilfaelde paa grund af forkoelsen som copping eftersigende skulle vaere rigtig godt imod. Personlig har jeg mine tvivl eftersom jeg er ret sikker paa at mit snot er i mine bihuler og ikke paa ryggen. Men jeg er jo trods alt ikke dr Li. Blaamaerker har vi i hvert fald og tror at vi kommer til at have dem et stykke tid fremover.

I gaar aftes var vi til et Light show som er meget specifikt for Yangshou. Instruktoeren er den samme som stod for aabnings- og afslutningsceromonien til OL. Meget beroemt instruktoer som ogsaa har lavet flere film. Handlingen i stykket fik vi ikke helt fat i, men tror egentlig ikke at det gjorde saa meget eftersom det meste af stykket var af visuel karakter. Hovedpersonerne i stykket var fiskere (med de saerpraegede hatte som de har her i det sydlige Kina) paa deres traditionelle baade (som vi ser overalt og som absolut ikke er udoede). Desuden var der masser af kvinder som var udklaedt i minoritetstoej. Meget imponerende stykke som gjorde at jeg fik gaasehud paa armene flere gange undervejs.

I dag har vi vaeret ude paa en halvlang cykeltur. Kan stadig maerke det ret godt i maasen for at sige det saadan. Har cyklet rundt i det fantastiske og meget landlige omraade rundt om Yangshou. Var desuden oppe og bestige et stk. bjerg ved navn maanebjerget. Det tog ca. 1 1/2 time frem og tilbage og det var ret haardt. Vi var kun 5 fra gruppen der gjorde det. Blandt andet mig og Kurt (som ogsaa var meget forkoelet) saa vi gik og snoeftede om kap paa vej derop. Fik i oevrigt et par nye veninder i form af to aeldre damer som var stenhaarde og fulgte efter os for at saelge os vand. Den ene havde hele munden fuld af soelvtaender. Plejer aldrig at koebe vand naar det bevidst er overpriset (er indehaver af et stk staerk mand som altid baerer det vand som vi tror vi har brug for). Men de fik mig simpelthen til at smelte, saa selvom vi ikke egentlig havde brug for mere vand koebte vi det alligevel. Kun fordi de var saa seje og soede. Har i oevrig sammen med Morten set ret fjollet ud i dag eftersom vi har koebt hatte for at holde hovedet koldt. Effektivt var det men maaske ikke saa moderigtigt. Men hvad goer vel det?

I aften har vi vaeret til "trane show" (har ikke ligget paa den lade side mens vi har vaeret i Yangshou, der er simpelthen saa mange seje aktiviteter her). Dette gik ud paa at vi sad i en baad mens fiskerne var i en anden baad sammen med en masse traner som var special traenet til at fange fisk. Meget imponerende at se paa selvom det var ret iscenesat (ser helt klart forkert stavet ud, men har ikke bedre forslag saa I maa bare leve med det). Ved jo at dette er noget fiskerne her i omraadet har gjort i mange hundrede aar. Har i oevrig staaet med et stk. trane pa armen. Ret maerkeligt, men ogsaa meget fascinerende.

I morgen bliver en stor dag. For det foerste har jeg bestemt mig for at jeg bliver rask (har trods alt taget denne meget intensive urtekur). For det andet skal Morten og jeg paa madlavningskursus (ja, I laeste rigtigt, Morten skal med og det ovenikoebet helt frivilligt). Som mange er jer ved har Morten mange fantastiske evner, at lave mad har, frem til nu, ikke vaeret en af dem. Men satser staerkt paa at det kommer til at vaere helt anderledes fra i morgen. Will keep you posted. Han mener i oevrig selv at han skal med fordi der er en som skal tage billeder men tror nok at han kommer til at blive klogere i morgen... Hi, hi....

Desuden tager vi i morgen aften nattoget til Hong Kong. I Hong Kong og paa Macau skal Morten og jeg tilbringe 1 uge. Har allerede laest en del og det ser ud som om der bliver meget at lave. Det skal nok blive godt. Og efter disse tre dage i himmelen her i Yangshou er vi nok ved at vaere klar for lidt storbysforurening igen.

Panda reservat

Morten har gjort mig opmaerksom paa at jeg har glemt at skrive om pandareservatet. Man kan maaske sige at han saa selv kunne have skrevet et indlaeg eftersom han har tilgang til at goere det. Men nej....
Vi var i panda reservatet samme dag som vi kom om bord paa Yangtze cruiset. Paa mange maader mindede det meget om en zoologisk have med den store forskel at der "kun" var pandaer og roede pandaer der. Reservatet er et sted hvor de blandt andet har haft gode resultater med formering (som de fleste af jer sikkert ved er pandaerne udrydningstruede). En af grundene til deres succes er bl.a. pandaporno (meget morsomt). Det var et par meget underholdende timer som vi tilbragte sammen med pandaerne, det var deres mest aktive periode eftersom de fik mad.

Ellers en lille observation som er meget speciel for Kina. Her har alle boern (eller i hvert fald rigtig mange) som er under ca. 3 aar bukser med huller i. Det var noget jeg undrede mig meget over til at begynde med. Men der gik ikke lang tid foer jeg forstod hvorfor. De bruger det simpelthen hver gang de skal paa toilettet. Eller det vil sige at de ikke gaar paa toilettet for det meste. For det meste lader de bare vandet hvor det passer dem fordi de kun behoever at saette sig paa hug. Meget snedigt. Men vi har ogsaa flere gange set forskraemte foraeldre som er kommet loebende med deres boern (for eksempel paa Den Himmelske Freds Plads) for at afkommet skulle tisse i en skraldespand (soeppelboette). Dette med meget blandede resultater. Vi har ogsaa flere gange taenkt at det ikke kan vaere saerlig praktisk med babyer eftersom de overhovedet ikke har kontrol over hvornaar de skal tisse eller skide (ja det hedder det altsaa).

Flodcruise paa Yangtzefloden fra Chongqing til Yingchang

Siden sidst er Morten og jeg, sammen med resten af GAP gruppen, gaaet hen og er blevet lidt aeldre. Dette baserer jeg paa at vi har vaeret paa cruise. Det var vel ikke lige det man havde forventet om os? Vi var paa forhaand belevet advaret om at cruiset ville vaere meget basic og at vi ikke skulle forvente noget saerligt overhovedet. Men igen tog vores "kaere" guide Puma fejl. Det var et 4 stjerners criuse og alt var fjong (flott). Vi havde vores egen kahyt med bad og toilet og stuepiger/drenge som kom ind paa vaerelset min. 2 gange dagligt. Meget god service. Maden var helt ok selvom vi paa forhaand havde forventet os det vaerste og havde taget rigelig med proviant med. Det blev der heldigvis ikke brug for.

Cruiset havde udgangspunkt i Chongqing som er den storste by i Kina (meget overraskende eftersom vi i hvert fald aldrig havde hoert om den foer vi kom hertil). Vi fik kun et lille indtryk af byen da vi ankom samme aften som cruiset startede. Men vi saa at det var en meget stor by i udvikling. Der blev bygget over det hele og der var en laag af forurening og benzindampe over hele byen. Ikke spesicielt hyggeligt. Glad for at jeg ikke boede der.

Vi sov den foerste nat i Chongquing mens baaden laa stille (eller den var i hvert fald fortoejret). Naeste morgen meget tidlig begyndte vi paa vores faerd. Desvaerre regnede det meget og der var masser af taage, men det var ikke saa koldt som tidligere saa det var meget positivt. Mange af jer derhjemme har nok ikke vaeret pa cruise tidligere saa en kort indfoering i hvordan dagene forloeber. Man vaagner om morgenen ved at en kvinde fortaeller paa engelsk, tysk og kinesisk at det er morgen og at man nu skal staa op. Hun fortaeller ogsaa hvilken dag det er og hvor mange grader der er udenfor. Man goer sig klar og gaar op og spiser morgenmad. Aftenen i forvejen har man faaet en plan over dagens aktiviteter paa hovedpuden (saadan var det i det mindste her). Den foerste dag var der infomoede om Yangtzefloden og de ting vi kunne forvente at se. Naeste punkt var frokost som blev serveret i samme spisesal. Vi var saa heldige at vi under hele turen delte bord med 4 amrikanere. 2 af dem boede i Beijing hvor de arbejdede paa ambassaden og de andre var paa besoeg. Alle 4 var (er jeg ret sikker paa) hardcore republikanere saa vi havde rigtig meget til faelles. Utrolig at selvom man mere eller mindre har levet hele sit liv udenfor USA, som kvinden som boede i Beijing havde fordi hendes far var i haeren, alligevel lan vaere saa amerikansk. Fascinerende. Den ene af de 2 som var paa besoeg var en aeldre dame som havde faaet saa mange ansigtsloeftninger at hun knapt nok kunne smile. Hun var ogsaa armywife og havde ikke andet end godt at sige om den amerikanske haer og George Bush. Hurra! Ved bordet sad ogsaa Clare og Huey (fra Irland) og det var meget interessant at hoere om amerikanere og deres slaegt, som alle amerikanere tilsyneladende er meget optaget af. For eksempel var den aeldre dame halvt irsk (paa trods af at det var hendes bedstemor som var emigreret til Amerika). Meget specielt. Baade Clare og Huey har tidligere arnejdet i USA i korte perioder og kunne dortaelle at meget faa amerikanere ikke troede at de havde irsk blod i aarene. Fat det hvem som kan.

Naa, det var vidst noget af et sidespor. Efter at have spist frokost (lunsj) var der ekskusjoner udenfor baden (id og se med dsb). Den foerste dag var vi oppe at se et taoistisk tempel hvor taoisterne eftersigende tror at alle aander kommer hen efter at de er doede. Vi havde en ret underlig guide som snakkede daarlig engelsk men som loed lidt a'la en amerikansk quizvaert (det samme gjorde guiden vi havde i dag saa det maa vaere en trend). Men i hvert fald skulle vi sammen med ham gennem en masse "test" for ikke at komme i helvede. Disse gik blandt andet ud paa at krydse en bro med korrekt antal skridt (6 eller 9), holde balansen paa en sten, loebe op af en trappe mens man holdt vejret og et par andre fjollede ting. Men eftersom guidens engelsk var ret daarligt var det ikke altid man forstod hvad han sagde og kunne derfor ikke udfoere opgaverne rigtigt. Vi er med andre ord ret sikre paa at vi begge ender i helvede men det var som sagt ikke vores skyld. Til gengaeld kommer vi til at have et lykkeligt aegteskab. Sann man maa jo tage hvad man faar. Tempelet laa paa en bakketop men paa grund af taage og rigtig daarlig vejr havde vi desvaerre ikke mulighed for at nyde udsigten. Det regnede og vi takkede nok en gang os selv og hinanden for at vi havde regntoej med. Men sa laenge det ikke er alt for koldt synes jeg at det er ok med lidt regn.

Den foerste aften havde vi "the captains welcome dinner ", noget man kan sige der er ret imponerende eftersom vi kun skulle vaere paa baaden to aftener. Kaptejn Lee (eller hvad han nu end hed) kom ind til middagen sagde et eller andet paa kinesisk og skaalede (gambei). Vi spiste paa den saedvanlige kinesiske maade med masser af retter paa et rundt bord som man kan dreje rundt saa alle kan faa af alt. Smadder smart. Kunne godt taenke mig saadan et bord hjemme. Aftenen efter fik vi i oevrig "Capteins farewell dinner". Utroligt mem sandt. Baade frokost og morgenmad var med buffet.

Den anden dag passerede vi to af de tre store kloefter. Dagens udflugt bestog i at alle turisterne som var interesserede havde mulighed for at komme over pa en faerge som ville transportere os til et sted ghvorfra vi saa de tre kloefter. Vejrt var heldigvis meget bedre end dagen foer selvom solen ikke skinnede alt for meget. Efter ca. 1 times faergetur forbi meget smuk natur kom vi til et sted hvor vi skulle skifte til en aflang traebaad. Der var 4 som roede baaden og vi havde en helt fantastisk bramfri guide som gladelig fortalte om aendrigerne som allerede havde sket paa grund af Three Gorges Dam uden at ligge fingrene imellem. Vandstanden i disse omraader har allerede steget en del (afhaengig af hvor det er i vandloebet, der er forskel paa hvor meget det skal stige de forskellige steder). Dette sted var vandet allerede steget 30 meterfra hvad det var oprindeligt. Om 6 dage skulle det stige yderlige 20 (vi saa afmaerkningerne og det var meget kan jeg godt hilse og sige). Antal folk som kommer til at skulle blive (eller er blevet som det er for de flestes vedkommende) drejer sig om svimlende 1,3 millioner mennesker. Vildt! At sejle paa dette lille stykke idyl (kun afbrudt af de andre iriterende turister og en mand som blaeste paa ethorn) med en saa dygtug guide var for mig et af hoejdepunkterne paa turen. Naturen var smul og det anbefales paa det varmeste.

I gaar aftes kom vi frem til daemningen hvor de har et slusesystem (ret lig det i Panama, hvis jeg har laest korrekt om det i Panama). Det bestod af 6 trin. Vi stod i koe et godt stykke tid foer vi rent faktisk kom ind. Selv overvaerede jeg det foerste trin, hvor man sejler ind i en betong beholder hvorefter vandniveauet i den synker saa de tkommer paa niveau med den naeste og saa videre. Maa indroemme at jeg snoed lidt eftersom jeg var traet og saa det sidste ud af vinduet paa kahytten mens jeg boerstede taender. Morten derimod var noget sejere og saa det fra daek. Hele "operationen" tog lidt over 4 timer. Vi startede processen med at komme ind i den foerste sluse ca. kl 24 saa det var sent foer de var faerdig i nat. I dag var vi paa udflagt for at se det hele fra fugleperspektiv. Koerte i bus og fik lov at gaa rundt. Ikke specielt imponerende (synes jeg) naar an ser det saadan eftersom det hele bare er beton. Men jeg er ret sikker paa at min far ville vaere meget uenig i det saa det kommer vel an paa oejnene som ser. Ser ogsaa at Mortens oejne ser anderledes paa det end mig. Efter at g\have set sluserne og alt rundt sejlede vi til Yingchang hvor vi er nu. Det er en lille by med "kun" 500.000 indbyggere (guiden kalder det e ntown, tag den Oslo og Aarhus). Her er der ikke ret meget at se bortset fra en lille park i midten af byen. Lidt godt at man for en gangs skyld kan puste ud og ikke stresse over alle de ting man boer faa set mens man har muligheden. I morgen kommer til at blive en lang dag med bus fra kl 8.00 og tog fra kl 15.00 til kl 5.00 hvorefter vi skal med en bus igen. Naeste stop er Yangshou som eftersigende ogsaa skal vaere et relativt lille sted (som dette). Det ligger smukt til i det sydlige Kina og det er dette omraade man i Kina forbinder med storslaaet natur. Det skal nok blive godt. Kan allerede ny afsloere at jeg der har planer om et madlavningskursus (og det bedste er at Morten har sagt sig villig til at komme med).

Naa, tilbage til kaernen. Hvad synes vi egentlig om dette cruise? Vi synes det var en rigtig god oplevelse og vil anbefale andre at goere det samme. Omraadet er meget smukt (nogen steder) og de aendringer som sker med naturen der nu er massive. Kineserne bygger efter hvad de selv siger dette for at undgaa oversvoemmelser og for at skaffe elektricitet. Hvad de aldrig siger er at det i aller hoejeste grad ogsaa er et prestigeprojekt som blev taenkt ud allerede foer Mao kom til magten. det har altid vaeret den kinesiske droem at taemme naturen og Mao og hans kompaner gjorde et forsoeg. Dengang havde man imidlertid hverken kundskab eller materialer til at kunne gennemfoere det. I dag er det anderledes. Allerede nu har den foroegede vandstand lavet store aendringer i landskabet og i loebet af det naeste aar vil vandstanden flere steder stige med mange meter. Hvilken indflydelse dette kommer til og faa og hvorvidt daemningen i det hele taget er sikker nok vil bare tiden vise. Fakta er at hvis den gaar i stykker vil det vaere en katastrofe for millioner af mennesker som vil faa en tsunamilignende katastrife i hovedet. Saa vi krydser fingre for at kineserne har tjek paa det de laver.

P.s. Har fundet ud af at en af de boeger jeg har taget med til Kina er forbudt her. Bogen hedder Vilde svaner. Jeg har laest den flere gange tidligere og synes det er en fantastisk bog. Taenkte ikke over det eksplosive indhold da jeg koebte den i Kastrup men haaber at jeg slipper godt afsted med det (hvad jeg helt sikkert goer eftersom bogen er paa dansk). Laenge leve kinesisk censur. Har i oevrig ingen problemer med at komme paa danske og norke aviser fra Kina. Maa have sluppet igennem "the great firewall of China" som ellers er meget paapasselige med at sortere det meste. Glaeder os allerede til ekstremt lang transport videre. Buhhhh....

Kaempe Buddhaen

Lad mig starte med at sige at der heldigvis er dejlig meget varmere her i Chengdu. Det er jeg personlig rigtig glad for. godt nok skinner solen ikke, men jeg fryser ikke laengre saa jeg er glad!

Har i dag brugt rigtig mange timer i skrot lille minibus hvor der kun lige praecis var plads nok til hele gruppen. Langt fra behageligt. I Kina er der nu national helligdag (som jeg vidst har naevnt foer) og det betyder at der er sygt mange indenrigsturister. Det skal jeg love for at vi i dag fik at foele paa kroppen. Efter at have koert i ca. 3 timer for at komme ud til kaempe Buddhaen kommer vi i nd i parken (efter at have staaet i koe et godt stykke tid). Da vi kommer ind ser vi at der er kinesere bogstavelig talt overalt. Det var et serioest mareridt. Kaempe Buddhaen er hugget ud af sten og er 71 m. hoej. Naar man kommer ind i parken kommer man ind "oppe ved hans hoved", det er saa meningen at man kan klatre ned af nogle trin og dermed komme ned til hans foedder for at faa et andet indtryk. I dag var der koe paa noget jeg vil anslaa til 4-6 timer for at komme ned af disse trapper. Vi opgav omgaaende da vi kunne se at det ville tage saa lang tid. Meget nedtur isaer eftersom dette var en af de ting jeg hjemmefra virkelig havde glaedet mig til. Heldigvis fandt vi et alternativ i form af at man kunne sejle ud paa floden og paa den maade for et bedre perspektiv. Buddhaen blev oprindelig skaaret ud af klippen fordi man mente at den ville kunne beskytte sejlende fra at drukne. Stedet hvor Buddhaen staar er samlingsstedet for tre floder og stroemmen er enormt staerk. Hvorvidt det har virket eller ikke skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men det var i hvert fald en meget fantastisk udsigt fra baaden. Vaek fra de sindsyge kinesiske maengder, dejligt. Ellers ville jeg virkelig have foelt at hele turen derhen ville have vaeret spildt.

Bor pt i en tibetansk gade. Her er masser af manke men de virker ikke til at tage det ret serioest hvis jeg skal vaere helt aerlig. Har i dag set 5 med meget fancy mobiltelefoner og det sidste vi saa inden vi gik herind var munke som gik rundt hos en fancy optiker mens de saa paa solbriller. Har desuden moedt flere munke som har vaeret meget paagaaende i forhold til at faa penge af os. Nej, munkeordenen er sandelig ikke hvad den var en gang. Tsk, tsk, tsk.

I morgen skal vi i panda reservat og derefter skal vi med et tod i 4 timer. Planen er at vi i morgen aften skal om bord paa et skib som de naeste 3 dage skal sejle os rundt paa Yangtse floden. Det skal eftersigende ikke vaere noget saerligt og kinesisk standard. Men vi er blevet lovet at vi skal faa egne kahytter med bad og toilet, saa mit sporgsmaal er hvor slemt det egentlig kan vaere. det spoergsmaal er jeg bange for at jeg tisnok kommer til at faa besvaret. Men naar jeg nu ikke skriver i de naeste par dage er der ikke noget at vaere bekymret for, det er bare fordi jeg er paa "flodcruise chinese style". Pas paa jer selv. Stort knus

Presentasjon av GAP gruppen

Taenkte at det kunne vaere lidt sjovt for jer derhjemme at vide hvem det er Morten og jeg pt bruger masser af tid med og vil derfor meget kort praesentere GAP gruppen for jer. Vi er ret sammensatte og forskellige.

Clare og Huey (som egentlig hedder Adrian): Irsk ungt par paa 30 og 31, nylig blevet gift. Han arbejder i et vikarbureau og hun arbejder med marketing. De skal flytte til Australien og bo i et par aar men rejser 2 maaneder foer Huey starter dernede. Meget sympatiske og soede og dem vi bruger mest tid sammen med.

Ryan: Canadisk og 34 aar gammel (har komplekser over sin alder), tidligere arbejder med boers/bank med blev fyret for et halvt aars tid siden har rejst af og paa siden og er ved at taenke over hvad han skal naar han kommer hjem. Hyggelig fyr men er ikke saa tosset med kinesisk mad hvilket nogen gange kan vaere et problem. Spiser, naar an er hjemme, paa McDonalds en gang hver dag. Dette er noget hans krop baerer lidt praeg af, han ser faktisk lidt usund ud.

Kurt: Belgier og alderspraesident i klubben med sine 47 aar. Smadder hyggelig fyr som har rejst meget i sit liv. Har taget et aar ud af kalenderen og skal mest rejse alene. Har kaereste hjemme i belgien som passer paa huset og som han siden skal rejse med en maaneds tid. Arbejder i en bank som han har vaeret i i over 22 aar. Usikkert hvad han goer men aabenbart ikke bank ting? Er meget sprogkyndig og snakker flamsk (modersprog), tysk, fransk, italiensk, spansk, engelsk og portugisisk. Har tidligere gaaet paa universitetet i 1 maaned for at laere dansk (fordi det er et eu sprog ikke ret mange mestrer) men gav hurtigt op.

Amanda, Carolyn og Miller: Britiske paa 25, 26 og 26. Amanda arbejdede med marketing men er lige blevet fyret saa er kommet med paa impuls. Carolyn har studeret psykologi og arbejder med folk med afhaengighedsproblematik og Miller arbejder i et rejsebureau. Meget soede folk.

Sylvia, Luis og Ludo: Ingen anelse om hvor gamle de er. Alle er bosat i Chicago men kommer fra Filippinerne. 2 af dem er sygeplejersker paa intensiv afdeling. Den tredje arbejder med regnskab. Alle har boet over 20 aar i USA men ikke alle taler lige godt engelsk.

Rodica: Meget farverig romaensk dame som bor i USA. Hun er ca. 50 og meget speciel. Hendes stemme er som negle paa en tavle og hun snakker hele tiden. Af alle dem der er paa turen er hun den eneste som er ude hver nat og drikker. Er tilsyneladende meget rig og tror at hun ved hjaelp af penge kan faa det meste som hun vil have det. Bruger mange andre firmaer og guides til at supplere denne tur saa det lyder som om det bliver en pebret affaere. Fortaeller gerne laenge og meget om meget personlige ting. Har oftest en broderet blaa/lilla cowboyhat paa (aldrig tidligere set noget lignende).

Kirstie og Russel: Ogsaa fra England paa henholdsvis 23 og 26. Begge bor hjemme hos deres foraeldre. Russel er landmaaler og Kirstie har arbejdet med regnskab. Skal rejse i 3 maaneder men skal tilbringe det sidste af tiden i Australien og New Zealand. Virker meget unge men er rigtig soede. Russel er ikke tosset med kinesisk mad (overhovedet) og Kirstie er vegetar saa de har ofte problemer med maden her. Desuden har de et ret stramt budget og hvis man hele tiden spiser paa vestlige restauranter bliver det ikke lettere.

Sidst men ikke mindst vores smaa sure og meget lidt tilstedevaerende guide, Puma. Det er hans "vestlige" navn. Generelt kan han ikke lide at give os alt for meget information og han bliver naermest lidt smaa sur/ irriteret hvis man spoerger ham om ting. Tit set med det hvide ud af oejnene naar man spoerger ham om noget eller potentielt med en let haanlig latter. Eftersigende har kinesere noget med at det er meget vigtigt ikke at tabe ansigt men i saa fald gaelder det i hvert fald ikke naar man snakker med udenlandske turister. Meget spoejs og har flere gange vist at han ikke har vaeret i stand til at faa os fra A til B og det maa vel i aller hoejeste grad vaere det han modtager sin loen for. Generelt er gruppen ikke ret tilfreds med ham men der har endnu ikke vaeret mytteri. Tiden maa vise hvordan det bliver.

That was that.... Haaber at I nu foeler at I er lidt mere med paa turen