Phuket og Koh Phi Phi

Efter den foerste dag i Phuket hvor vi havde vandret lidt rundt i byen (meget hyggelig by faktisk med en del gamle husefra kolonitiden) og bestilt en turtil Koh Phi Phi 31. var det i gaar tid til at sende lidt lort hjemover. Dette skyldes at Morten (ja, beklager skat men du ved lige saa godt sommig at det er den skinbarlige sandhed) havde taget alt for meget med. Derfor var vi noedt tilat sende noget hjem. Var paa vejen til posthuset forbi en souvenirbutik hvor vi (Morten sad paa en stolog overvaerede seancen men han var trods alt med) ogsaa koebte boget til at putte i pakken. Fik sendt 14 kg hjem saa nu haaber vi bare at det naar frem indenfor dt naeste halve aar.

Saa var det ellers tid til at findeud af om der nu ogsaa er en grund til at saa mange turister vaelger at feriere paaPhuket. Vi valgte at tage bussen til Karon bugten somligger ca 40 min. fra Phuket by. Efter at have faaet lidt at spise var det endelig tid til at kaste sig i vandet. SKoent efter at man har svedt saameget i bus og paaposthus. Vandet var skoent. Der var boelger som altid goer det lidt mere festligt at bade ifloelge min mening. Vandet var klart og rent og sandet var fint som faa. Saa fint at det sagde knirkelyde naar man gik paa det. Og ja, der var mange turister. Rigtig mange! Men det er ogsaa enmeget lang strand saa der var ligesom plads til alle alligevel. Synes det var en dejlig strand og noed at kunne gaa den lange straekning langs stranden. Skoent.

Aftenen blev brugt med stroembrud i Phuket. Var blandt andet paa internetcafe'hvor jeg ikke fik publiseret alt det som jeg havde skrevet (og det var meget).Monster surt. Men saa maatte jeg goere det nu.

I dag stod vi halvtidligt op og blev hentet af en minibus. Saa gik turen ellers ned til havnen. Her var der ret saa mange andre turister somogsaa havdefaaet den fantastiske ide' at tage til Koh Phi Phi i dag. Ikke saa maerkeligt maaske. Satte os op paa soldaekket (jeg var ret paaklaedt efter at have faaet lidt meget sol i gar) og saa var der ellers en herlig udsigt over blaat hav, kalkstensformationer og generelt bounty stemning. Perfekt. Hen paa formiddagen kom vi frem til Koh Phi Phi Don som er den storeoe i oegruppen (bestaar af 6 oeer) hvor man har mulighed for at overnatte. Her blev nogle faa smidt af mens naesten alle andre skulleover i en mindre baad. Der var ret saa fyldt for at sige det saadan. Men det gik da. Kom ud til Maya bugten hvor der var mulighed for at snorkle. Der var en del asiater med og for dem er det aabenbart meget naturligt at snorkle med redningsvest. Skoent. Saa slap man ligesom for at vaere den eneste som jeg ellers plejer at vaere. Morten og Lisasom svoemmede uden redningsvest var definitivt i mindretal. Fedt!

Der var masser af fisk, ikke mindst fordi man paabaaden kunne koebe toastbroed og kaste udtil fiskene. Saa flokkedes deomkring en. Der var masser af zebrafiskmen vi saa ogsaalidt andet. Var blandt andet midt i en flok ansjoser (det tror jeg at det var) en overgang. Saa ogsaa en klovnefisk, noglemeget blaa fisk,nogle brune fisk, nogle gulefisk osv. Saa det var absolut succes. Men der var rigtig mange folk og det trak ligesom lidt ned. Men man kan vel ikke forvente at man er den eneste somhar hoert om de fantastiske Phi Phi oeer. Det villle vaere lidt naivt.

Efter at have spist en bedre frokost paa et resort var det tid at kommeud at finde en plads at bo paa Phi phi Don. Vi aftalte at Morten skulle sidde og passe paa vores sager mens Lisa og jeg skulle gaa ud og sondere terraenget. Vi havde tidligere i Phuket spurgt damen somvi bookedegennem og det var problematisk at finde et sted at bo i nytaaret. Hun ringte derfor til et budget sted hvor de sagde at det var uproblematisk eftersom alle ville vaere paa Koh Pha Nang (paa den anden side af kysten) naar det var nytaar. Godenyheder for os og derfor bookede vi ikke. Da vi snakkedemed turistinformationen fandt vi i midlertid ud af at der ikke var ret meget ledigt. Lisa og jeg gik rundt et godt stykke tid og der var mere eller mindre fyldt overalt. I hvert fald her i hovedbyen hvor vi gerne ville bo. Men til slut fandt vi et sted. Eller det vil sige et sted som var ved at blive bygget. Der var ingen stroem og intet vand. Men vi blev lovet at det skullekomme iorden senere paa eftermiddagen. Der var ikke andet at faa og vaerlset (hun havde et show room i stueetagen som hun viste frem til folk som var interesserede) saa meget fint ud. Vi fik ogsaa at vide at haandvaerkerne ville traekke sig tilbage kl 17 saa der ikke skulle vaere noget problem.

Damen var imidlertid benhaard og vi fik ikke noget afslag i prisen pta at vi bor paa en byggeplads. Men man var vel lidt desperat og havde ikke ligefrem saa mange andre valgmuligheder. Saa saadan blev det. Damen som koerer showet er i oevrig meget flink og har allerede laert vores navne. Ikke vaerst. Vi tog derfor ned til stranden og ventede paa at kl. skulle blive efter 17 saa vi kunne fa et brusebad. Vi kom hjem lidt efter kl 17 og der var daarlige nyheder. Stadig ingen stroem og stadig ingen vand. Skod! I tillaeg begyndte det at regne ret saa kraftigt. Men det er jo bare en del af charmen naar man ved at det maks varer et par timer.

Vi blev derfor noedt til at bade i en anden bygning og jeg skal nu hjem for at seomvi har faaet stroem. Det haaber jeg virkelig.Men ellers skidt pyt. Vi skal kun vaere paaPhi Phi i 2 naetter saa vi bliver vel bare noedt tilat tage det somen del af en oplevelse. Haaber imidlertid ikke at haandvaerkernebegynder at hamre og bore alt fortidlig i morgen. Det bliver spaendende. I morgen har vi planer om at tage til Long beach paa den anden side af oeen. Og d. 2. skal vi med baaden tilbagetil Phuket. Fra Phuket skal vi med fly om aftenen til Bangkok. D. 3. tager Lisa og jeg til Kuala Lumpur og Morten tager hjem til Oslo. Det er planen saa langt. Bliver nok ikke flere internetsessioner paa Phi Phi medmindre der sker et eller andet fantastisk ophidsende.

Til slutviljeg oenske jer alle et rigtig glaedeligt nytaar. Foeles ikke heltsomnytaar her. Det er ikke rigtig koldt nok.Men taenker paa jer og haaber at I alle faar en fantastisk aften og et fantastiskt nyttaar. Knus

Bangkok, Ankomst Lisa og Phuket

Hej kaere venner. Havde maks tekniske problemer igaar paa internetcafe'. Havde skrevet et mega langt indlaeg som nu bare er helt fuldstaendig vaek foer jeg fik det udgivet igaar. SKOD! Derfor bliver det foelgende en lidt kortere version.

Vi tog fra Koh Samet for nogle dage siden foerst med faerge og derefter med minibus. Det gik smertefrit. Kom fremt il Bangkok hvor vi bestemte os for at dishe oprindelig booket hotel fordi vi fandt ud af at det ikkekunne betale sig ifht at bo taet paa lufthavnen saadan som vi havde troet. Boede derfor i backpacker ghettoen (som jeg efterhaanden er blevet ret afhaengig af. Det er ligesom mit home away from home fordi jeg hele tiden vender tilbage til Banglampu (omraadet i Bangkok, red.))

Eftermiddagen blev brugt til at gaa lidt rundt. Vaere paa net og faa thai massage. Jeg blev hevet og halet imen ved ikkeligefrem om mine plager blev bedre af den grund. Da aftenen kom tog vi ud for at hente Lisa i lufthavnen. Hun var lidt forsinket og noget smadret efter at have haft en mellemlanding i Istanbul paa 14 timer men hunvar trods alt ved godt mod. Efter et lilleproblem med den foerste taxasom vendte om efter at vi havde koert et stykke kom vi til slut til Bangkok. Ingen af taxaerne viltaende for taxameteret naar de har udlaendinge med. Man bliver bare noedt til at forhandle og haabe paa det bedste. Men det er sgu lidt skod.


Efter en dejlig nats soevn og en morgenmad spist sammen med luderene, lommetyve og ladyboys (det var paa en restaurant som var aabent 24timer i doegnet saa der var mange somsad og drak der endnu). Gik det mod lufthavnen. Indtjekningen gik uden komplikationer pta at jeg ikke havde mit pas. Halleluja.

Da vi kom til Phuket fik vi taxa ind til byen. Fandt stedet hvor vi skulle bo og var meget postivt overraskede. Meget god value for vores ca. 100 nok pr vaerelse. Vi havdebaade aircon, varmt vand (fra hanen, foerste gang jeg har set det i mange maaneder uden at det er koblet til et elektrisk apparat). Skoent.

Efter at have faaet lidt i skrutten (spist,red.) tog jeg en moto (motorcykeltaxa, red.) ud til stedet hvor de skulle have mit pas. Efter meget om og men fandt taxachauffoeren det endelig. Hurra. Fik mit pas uden problemer og havdefaaet visum til Indien for 6 maaneder og medmulighed for at komme til og fra landet saa mange gange som jeg vil. Hurra!



Nu er der gaaet et stykke tid siden jeg sidst havde mulighed for at skirve og der er selvfoelgelig sket lidt

Koh Samet

Vi ankom til bounty oeen Koh Samet for 2 dage siden. Det gik rimelig nemt fra koh Chang og her til men ting tager jo lidt tid selv i Thailand hvor rejser gaar som en leg. Vi er tjekket ind paa vores resort "Malibu Garden Resort" som paa ingen maader er lige saa god "value" (beklager men er kommet ind i en daarlig vae med rejse snak og kan ikke finde et bedre ord for det paa skandinavisk) som paa Koh Chang. Men det er helt ok. Men skal nok ikke bo der naeste gang vi kommer.

Vi bor paa en strand som ligger et styke fra hovedkajen paa oeen. De lokale taxaer kan naesten koere herhen men ikke helt. Men det er vel egentlig bare et plus (panaer naar man stoennende og svedende selv skal baere den hen til hotellet). Der er en fantastisk sandstrand her men noget flot hvidt og meget fint sand. Det er rigtig dejligt. I gaar lavede vi saadan set ikke andet end at ligge i en strandsol og laese. Det var ikke saa vaerst. Det lykkedes os ogsaa at faa lidt farve (laes roed) paa trods af at det var overskyet naesten hele dagen. Men det var egentlig bare lidt dejligt da det saa ikke var sa varmt. Ligesom Koh Chang er Koh Samet en nationalpark. Man betaler et nationalparksbeloeb foer man kommer ind paa oeen. Saadan var det i midlertid ikke paa koh Chang saa jeg er usikker paa om dette i hoejere grad er en nationalpark. Det virker ikke saadan. Der er masser af baade, bananer paa vandet og jetski i vandet. I tillaeg er der folk som fyrer fyrvaerkeri af hver eneste aften. Ved ikke lige hvad det skal gaere godt for. Men det er vel sjovt? Foeles ikke saa meget som et sted hvor man ivaretager naturen og dyrene som lever i den paa den maade i hvert fald. Men hvad ved jeg?

I morgen har vi bestilt minibus tilbage til Bangkok. Her skal vi have en halv dag foer Lisa Trondheim kommer ind i vores liv og ind paa min rejse. Vi har reserveret vaerelser paa et guesthouse som ikke ligger saa langt fra lufthavnen. Dagen efter (d. 29.) tager vi saa et fly ned til Phuket. I phuket har vi lejet et sted i byen hvor vi skal bo frem til den 2. januar. Det skal nok blive godt. Glaeder mig til at se Phuket og se om det er 10% turisthelvede eller om der ogsaa er en masse gode ting. Tror at ved at bo i byen kan vi vaere lidt mere selektive ifht hvad vi kommer til at se og paa denne maade kan vi nok undgaa de vaerste turistfaelder. Sagde jeg tror? Mente haaber.

Koh Chang og juleaften

Hej alle sammen.

Ja saa er det daeleme gaaet hen og er blevet juleaften. Lidt maerkeligt. Det er ligesom om et par plastik juletraer og en julesang fra en eller anden stereo langt vaek ikke rigtig goer det for mig naar det kommer til julestemning. Men det er maaske at man ligger paa en strand og ikke har set andet end sol de sidste mange dage? Er ligesom lidt svaert at have rigtig julestemning saa.

I gaar lejede Morten og jeg 2 scootere for en dag. Det kostede 30 kr pr mand per dag saa det var ikke ligefremn dyrt. Det var ogsaa den billige slags noget isaer Morten kunne maerke i de mange stejle bakker vi skulle forcere. For Koh Chang er alt andet end en lille flad jungeloe. Der er stejle bjerge og sindsyge sving over hele linjen. Saa naar man ikke gav scooteren fuld knald for at komme op af en bakke maatte man give den bremse saa meget soim man kunne (uden at bremsen skulle blive varm selvfoelgelig) ned af de stejle bjerge. Haarnaalesving. Ja tak!

Vi koerte egentlig mest rundt for at se lidt af hvad der er paa oeen og man maa sige at ifht at dette faktisk er en nationalpark er der enorm meget bebyggelse (har laest i diverse guideboeger at meget af bebyggelsen her er mere eller mindre ulovlig). Vi var inde at se et fint vandfald som jeg er sikker paa ville have vaeret mere imponerende hvis det var "wet season" men den var nu ogsaa meget hyggelig nu. Derefter koerte vi saa langt som vi kunne af vejen ned til den sydlige del af oeen. Her havde vi et stop paa en meget smuk strand med udsigt til et par tropeoeer og en dejlig hvid strand. Spiste lidt mad mens vi lod livet flyde forbi i en strandstol. Ahhhh.

Vi valgte at koere hjem foer det blev moerkt (og det goer det kl 17.30 i Thailand og det gaar rimelig hurtigt) eftersom vejene var ret udfordrende. Men alt gik fint og vi var glade for at levere 2 scootere tilbage uden (nye) skrammer eftersom man ikke kunne koebe forsikring. Pyha!

I aften er det juleaften. Har tilbragt endnu en dag paa den dejlige strand White Sands som er flere km lang og som er ca 300 meter fra hvor vi bor. Det er et dejligt sted og der er ikke saa mange turister som man maaske kunne have frygtet. Ifoelge thaierne har der ikke vaeret saa faa turister i jul i mange aar. Men jeg har aldrig vaeret et sted med saa hoej en koncentration af svenskere som her. Eller det vil sige bortset fra i Sverige selvfoelgelig. Det er absolut de turister vi hoerer og ser flest af. Men det kunne vel vaere vaerre? Eller hvad siger du Jennifer:-)?

I aften har vi store planer om at spise middag paa en italiensk restaurant. Det skal nok blive godt. Men hvis der kommer alt for mange kunder der ved vi et andet sted hvor dehar nogle fantastiske grilspyd. En ting er sikkert man er aldrig laenge sulten i Thailand og her paa Koh Chang har de et enormt udvalg af mad.

Rigtig hlaedelig jul til jer alle fra Morten og jeg. Vi taenker paa jer og savner jeg (isaer mig Morten er ikke saa sentimental naar det kommer til jul+ han har lige vaeret hjemme). Knus

ANkomst Morten og Koh Chang

Endelig kom dagen hvor Morten skulle ankomme. Det er noget jeg har ventet med laengsel. Tog bussen ud til lufthavnen for at hente ham. Han var lidt forsinket saa der blev en del venten. Men det var det hele vaerd da jeg endelig saa ham. Skoent.

Vi tog en taxa tilbage til ghettoen ved Khao San. Fik vist Morten lidt rundt siden vi tidligere ikke har vaeret ret meget rundt Khao San. Tog ogsaa hen til MBK som er et stort indkoebscenter ved Siam Square iBangkok. Vi var paa jagt efter Mortens 30 aars gave fra mig. Nemlig et stk ur. Blev endnu vigtigere eftersom det ur han har haft siden sidst vi var i Thailand gik i stykker (urskiven faldt af) paa vej til Thailand. Efter en del traven rundt i ceneteret fandt vi det som vi havde lyst til. Et stk flot stort og maskulint ur med alle mulige ,aerkelige funktioner ifht kompas og kort. Lige noget for Morten. Helt billig var den ikke (pta 20 % rabat) men det er vel kun en gang man bliver 30. Aftenen blev brugt med at spise en fantastisk indisk middag og sidde og tage en drink paa Khao San og nyde menneskelivet. Men jeg maa sige at jeg savnede Line og lisa lidt. Morten er nemlig ikke ret god til at "gaet en nationalitet" (som gaar ud paa at bedoemme andre turister og gaette hvor de er fra, red.), eller "dish de andre turister". Men trods alt fantastisk at ahve ham her:-).

Naeste morgen var det tidlig op (uanset om man havde jetlag eller ikke) for vi skulle nemlig med bussen til koh Chang. Det var en helt ok tur og vi var fremme paa Koh Chang ca. kl 16. Skal saa lige siges at paa vejen havde vi nydt et par madder med rugbroed og ost:-). Rugbroedet havde Morten haft med fra Norge og osten havde vi koebt aftenen i forvejen. Det smagte himmelsk! Vi blev inlogeret paa vores RESORT (ja, man er nok gaaet hen og er blevet magelig paa sine gamle dage). Det er et dejligt sted med en helt ok morgenmad og en svoemmepoel. Ikke vaerst. Men vi skal gaa ca. 200 m. for at komme til stranden. Norget der egentlig passer os godt eftersom vi saa trods alt far lidt motion. De sidste to dage har vi ikke lavet andet end at ligge paa stranden, laese boeger, spille starnd bold spil og taenke over hvad det naeste maaltid skal bestaa af ( okay det er nok mest mig der taenker over det). Kort sagt vi nyder livet og proever at lade vaere med at taenke paa at det snart er jul (ok nok mest mig igen), for det ertrods alt lidt trist ikke at vaere hjemme. I morgen har vi store planer om at leje en scooter og komme rundt og se lidt mere af oeen. Det glaeder vi os til. Vi bor i oevrig i den stoerste "by" paa Koh Chang og det er egentlig ok eftersom det giver en hel del valgmuligheder.

Kommer mok ikke til at skrive saa meget i jul og nytaar. Mest af alt fordi jeg ikke tror at jeg kommert il at opleve saa meget. Det kommer i hoej grad til at dreje sig om at vaere meget paa starnd (saa maa vi se om min taalmodighed kan baere det) og slappe af. En saakaldt ferie i rejesen. Saa derfor vil jeg nu oenske alle en rigtig glaedelig jul og et godt nytaar. Jeg er gald for at I folger mig paa min faerden og jeg sender jer alle en varm tanke nu hvor det naesten er jul:-). Knus

Vimanmek Palads og farvel kusine Line

I dag var saa dagen hvor jeg skulle sige farvel til kusine Line. Lidt trist og ret saa maerkeligt. Hun havde et rimelig tidligt fly saa vi var oppe kl 6 i dag. Tog en taxa til lufthavnen efter at vi havde faaet morgenmad. Fik ogsaa tid til en kop the og mulighed for at sige ordentlig farvel ude i lufthavnen foer hun tog afsted. Satser paa at hun faar en god tur hjem selvom hun har meget lang ventetid i Moskva helt alene. Men hun tager afsted med laesestof, en dagbog hvor hun ikke er opdateret og andre gode sager. Saa mon ikke hun nok skal faa tiden til at gaa trods alt?

I dag har jeg saa vaeret alene. For foerste gang i 2 maaneder. Ret maerkeligt. Lidt dejligt og lidt skraemmende. Men mest af alt maerkeligt! Har brugt tiden til at tage en sejltur paa Chao Phraya floden som er hovedpulsaaren indenfor vandfart i Bangkok. Det var hyggeligt. Sejlede et godt stykke, stod af for derefter at returnere. Paa floden bliver det tydeligt at Thailand ikke er bare lutter lagkage. Mange har ikke ret mange penge og bor under meget kummerlige forhold. Saa selvom thailand er meget godt koerende ifht de andre asiatiske lande jeg har vaeret i er det tydeligt at det ikke er alle som er med paa boelgen af velfaerd.

Jeg stod af faergen ved et stop som laa i rimelig naerhed af Vinmanek Palads. Det er verdens stoerste gyldne traehus i verden. Paladset har tidligere vaeret brugt af de kongelige men har siden 80'erne vaeret et museum offentligheden kunne besoege. Det var et meget flot og luftigt palads og der var en god guide som informerede om ting efterhaanden som vi gik igennem rummene. En meget hyggelig tur. Gik derefter tilbage til backpacker ghettoen Banglampu hvor jeg nu sidder. Morten kommer i morgen og det glaeder jeg mig helt enormt til. Har store planer om at hente ham ude i lufthavnen og kan naesten ikke vente. Men i aften skal jeg spise vestlig mad (saa jeg er klar paa thai naar den nye "besoegende" paa min verdensrejse kommer). Det glaeder jeg mig til. Vurderer ogsaa om jeg skal se en film eller noget. Det skal nok blive godt. Billetten til Koh Chang paa loerdag er ogsaa bestilt saa alt er i den skoenneste orden til naar Morten kommer. Det skal blive dejligt at komme lidt vaek fra Bangkok igen. Godt nok er det en fantastisk by (som jeg paa mange maader rigtig godt kan lide), men her er godt nok ogsaa hektisk. Altdi larm, dytning og trafikos.

Grand Palace og Afternoon tea paa the Oriental

Obs. Jeg har i dag publiseret 3 forskellige indlaeg til de der har interesse i det.

I dag er kusinens sidste hele dag paa hendes jomfrurejse (hun har tidligere ikke vaeret udenfor Europa og praler nu lystigt af at have vaeret i "Fjernasien"). I dag startede vi dagen med at spise en youghurt med musli og frugt paa vores stam gadested. Derefter gik vi til Grand Palace. Jeg har tidligere vaeret der men det er alligevel en stor oplevelse. Lignende "bling, bling" effekt skal man lede laenge efter. Grand Palace er nemlig overstroet med guld. I tillaeg til paladset er der "the temple of the emerald Buddha". Efter at have gaaet en tur rundt paa premisserne (og nej vi havde ingen guide) blev vi enige om at vi nu havde set nok.

Naeste stop var Wat Pho som er kendt for at have verdens stoerste liggende Buddha (og ja, den er ogsaa i guld!) Det er et stort tempelkompleks hvor vi ogsaa lige tog en hurtig runde. Skulle bare se hoejdepunkterne da man hurtig kan blive lidt tempeltraet. Men de havde ogsaa meget nydelige stupaer (fallos lignende dims omend noget tyk nederst).

Efter at have lokaliseret den naerliggende flod (som loeber igennem Bangkok, red.) satte vi os ombord paa faergen som sejler op og ned af floden. Blev sejlet ned til "the Oriental" som er Bangkoks mest beroemte hotel. Her bestilte vi en (noget pebret) afternoon tea. Har tidligere med succes fortaeret en saadan i Hua Hin og var gaaet hen og var blevet varme paa ideen om at gentage succesen i bangkok. Vi maatte slippe i overkanten af 200 nok (og det er knagme meget i Thai standard). Men saa fik vi ogsaa et stk fantastisk oplevelse. Masser af mad (og ja vi var noedt til at faa noget af det med os fordi vi simpelthen ikke kunne klemme en bid mere ned). Vi fik hver en kageopsats i 3 etager. Vi bestilte en tradtionel og en "orientel special" og delte det. Pyha det var godt. Men vil komme med en anbefaling om at tage den traditionelle hvis iI faar mulighed for at fortaere en afternoon tea paa oriental. Det var den der var bedst. Line havde meget sjov ud af toilettet hvor hun tilbragte i overkanten af 15 min paa en tur. Jeg var begyndt at blive serioest bekymret og havde vurderet en redningsaktion (hun kunne jo vaere faldet i toilettet eller noget). Men det viste sig bare at hendes forfaengelige sider havde overtaget og at hun havde sat sig ved "smukkesere bordet" i forlaengelse af badevaerelset. Bare fordi hun kunne.

Paa vejen hjem til Banglampu (som omraadet vi bor i hedder) havde vi et stop i Chinatown hvor kusinen gik lidt amok og koebte 19 meter stof. Men aerlig talt det var ogsaa paa tide. Har gaaet og ventet paa det. Heldigvis kom vi 5 min. i lukketid saa der ikke var saa mange butikker at vaelge i mellem. Egentlig ok da hun ellers har tendens til at blive shoppinglammet i stofhimmelen. Lige en bonus info. Kusinen er "stofnoerd" og kommende designspire paa Teko i Herning (stedet hvor man studerer tekstil i Dk, red.). Saa nu er hun den heldige ejer af 19 meter stof til den nette sum af ca. 300 nok. Det er meget billigt for de (hvoraf jeg nok er en af dem) er jer som er i tvivl.

Den sidste halvanden time har kusinen pakket lystigt og er nu mere eller mindre ved at vaere klar til afgang. Jeg kommer til at savne hende monster meget. Men bonusen er at i overmorgen kommer kaeresten, Morten. Det glaeder jeg mig helt sygt til! Hurra. Og kusinen glaeder sig til at komme hjem hvor der ikke er myg (hun er blevet ret plaget her de sidste par dage) og hvor der er julestemning, venner, familie og ikke mindst kaeresten (hun er nyforelsket og ved at gaa ud af sit gode skind af ren og skaer laengsel). Kaeresten er i oevrig en meget soed (og ogsaa forelsket ung mand) som frivilligt har taenkt sig at tage toget i ca. 4 timer for at komme og afhente hende i koebenhavns lufthavn. Er det ikke soedt.

Selv skal jeg tilbringe en hel dag alene i morgen. GISP og GRU! Hvad skal jeg mon finde paa. Har store planer om at se verdens stoerste teak bygning men nu faar vi se om jeg orker eller om jeg hellere vil lege eneboer og isolere mig i ensomhed en hel dag?

Siam Square og indisk visum

Igaar var dagen hvor vi skulle til den indiske ambassade for at soege om et visum til mig. Det skulle man vel i udgangspunktet tro at der var en rimelig smertefri procedure, men nej! For det foerste viste det sig at ambassaden ikke var stedet hvor man skulle soege om visum. I stedet var det blevet outsourcet til et privatfirma som laa i naerheden. Efter at have lokaliseret dette sted var det ellers i gang med at fylde diverse papirer ud. Og nej. Det er ingen formalitetssag naar det drejer sig om et indisk visum. Blandt andet skulle jeg opgive 2 referancepersoner (ingen ville helt fortaelle hvorfor. Men en sagde at det var hvis der var en noedssituation og en anden sagde det var for at de kunne ringe og tjekke om jeg var "et godt menneske"). Derudover skulle man kunne navngive to steder hvor man skulle opholde sig i Indien. Det havde jeg ikke lige paa staaende fod saa derfor maatte jeg (for foerste gang) ud af bygningen. Fandt en internetcafe' taet paa bygningen (det var i 15. etage). Her moedte jeg en rimelig sur franskmand som raadede mig til ogsaa at skrive telefonnumre paa hotellerne da han selv var blevet sendt ud to gange pga mangelfulde oplysninger.

Efter at have fundet to hoteller i Indien med telfonnumre gik jeg tilbage til kontoret. Det var hver gang en halv omstaendig affaere at komme ind eftersom der var vagter baade i stueetagen (hvor man skulle indskrives ved ankomst) og ogsaa oppe paa selve kontoret. Da jeg saa kom op fik jeg at vide at kvinden som skulle tage billeder af mig + kopiere mit pas (de skal bruge 2 kopier for at kunne give visum) havde frokostpause. Derfor ud af bygningen igen til naermeste fotoshop ("den ligger lige ved siden af 7 11" og naar man saa kommer ud ser man 4????) Efter at vaere blevet fotograferet og have faaet taget kopier var det tilbage til kontoret. Her var mit nummer (ja saadan et bliver man ogsaa udstyret med) lige blevet raabt op. Men heldigvis forbarmede en dame sig over mig. Saa var det ellers at det begyndte at blive sjovt! For det var nemlig ikke saa nemt lige at koordinere hvornaar jeg saa skulle faa fat i mit visum. Jeg kommer til at vaere i Bangkok indtil paa loerdag. Men de kunne paa ingen maader have det klart foer mandag (og man kunne ikke vaelge en dyrere ekspres loesning som ellers ville have vaeret et hit). Naar jeg kommer tilbage d. 28. har de lukket fordi det er en soendag og om mandagen (hvor jeg er i Bangkok noget af dagen) maatte jeg ikke hente det foer kl 16. Til slut kom damen frem til en loesning om at jeg kunne hente passet i Phuket (hvor jeg skal vaere til nytaar). Dette maatte jeg give lidt ekstra penge for. Men det er det vaerd. Skulle ogsaa betale 100 nok for damens (og hendes firmas) tjenester oveni visumet saa det gik hen og blev halvpebret (ca. 600 nok). Men saa skulle der ogsaa vaere styr paa det. Tog ca. 2 timer. Det skal ikke vaere let. Nu er planen sa at visumet skal vaere klar til afhentning 29. eller 30. og at jeg frem til da bliver noedt til at vaere uden pas.

Glade og lettede forlod kusinen og jeg visumkontoret og satte retning mod Siam Square (shoppingmekka i Bangkok) via skytrain. Den vilde jagt paa frokost gik ind og blev fortaeret i en foodcourt. Mens vi sad og spiste kom kusinen lige pludselig i tanke om at jeg skulle flyve og hvordan det mon skulle gaa naar jeg ikke havde mit pas. Saa meget for at vaere garvet rejsende. Det havde jeg ikke skaenket en tanke! FUCK! Vi fik lokaliseret et rejsekontor som heldigvis kunne vaere behjaelpelige. For 20 nok (en meget ringe pris) ville damen proeve at hjaelpe mig og finde ud af om det var tilstraekkeligt at vise en kopi af mit pas paa dagen for afrejse fra Bangkok til Phuket. En varm chokolade og kage senere (damen sagde at det ville tage et stykke tid at faa fat i Air Asia og sagde at vi skulle komme igen om en halv time) kom jeg tilbage til rejsebureauet. Damen havde daarlige nyheder. De ville ikke godtage en kopi af pas men heldigvis havde de fundet en anden loesning. Hun ville tage en kopi af mit koerekort og fakse det til air asia som nu er opmaerksomme paa problemet og vil vaere villige til at goere et undtag denne gang. Pyha. Spoerg om jeg var lettet. Satser saa paa at jeg den 29. bliver den lykkelige ejer af mit pas paa nyt. Glaeder mig allerede!

Resten af dagen blev brugt i diverse shoppingcentre paa Siam og vi var ogsaa inde og se en film i biffen. Vi koebte ikke rigtig noget. Man kan faktisk godt blive lammet naar der er saa meget at koebe. Men vi osede og havde det hyggeligt. Vi blev ogsaa udstyret med fuld krigsmaling da vi blev overfaldet af 2 piger i en makeup butik. Vi fik naermest ikke lov til at gaa forbi uden at blive sminkede. Det var en ret syret oplevelse. Aldrig tidligere i mit liv har jeg haft baade foundation, pudder, kinderoedt, mascara, oejenskygge og laebestift paa. Foelte mig en lille smule som transvestit. Men det skal man vel heller ikke kimse af.

Aftenen blev afsluttet med en af vores yndlingsbeskaeftigelser. Nemlig at sidde paa Khao San Road med en laekker drinks (isaer naar det er happy hour og man faar to for prisen af en) alt imens man kan sidde og glo paa mennesker. Og der er ekstremt mange maerkelige mennesker at glo paa paa Khao San! Vi overvaerede ogsaa et slagsmaal hvor en fyr fik en ordentlig en paa snotten. Ann Kirstine var hurtigt paa stedet og var inde i baren for at faa lidt is at putte paa. Men inden der var gaaet 5 min var der kommet ambulansepersonale som altid staar klar for enden af vejen saa jeg trak mig hurtigt tilbage (det var der imidlertid en koedrand af mennesker som ikke gjorde!) Men lidt action maa der vel ske naar der er saa hoej en koncentration af fulde mennesker paa et sted. Havde ingen problemer med at sove efter 4 drinks (man er vel en svagdrikker) og en begivenhedsrig dag!

Khao Yai nationalpark

For et par dage siden tog vi en bus til Pak Chong som ligger i naerheden af Khao Yai nationalpark. Det var den foerste nationalpark som i sin tid blev oprettet i Thailand. I dag er der rigtig mange nationalparker men denne skal alligevel vaere en af de bedste i Thailand. Vi ringede i forvejen til et guesthouse som stod beskrevet i Lonely Planet (guidebog, red.) for at reservere vaerelse. Da vi ankom Pak Chong by ringede vi til guesthouset og de kom og hentede os. Vi fik booket tur til dagen efter (kostede 1300 THB som er ca. 260 nok for en hel dagstur). Aftenen foreloep stille og roligt eneste ophidsende var at vi var paa luderbar 9det er vi naesten sikre paa at det var). I hvert fald sad vi og drak the et meget syret sted hvor vi var de eneste kunder. Der var underholdning paa en lille scene hvor den ene efter den anden letpaaklaedte kvinde stillede sig for at synge en sang til karaokemusik. Meget maerkelig oplevelse. Blev kun til en kop the for at sige det saadan.

Dagen hvor vi skulle i nationalpark oprandt. Vi koerte fra guesthouset ved 8-tiden i en aaben "ladvogn" med plads til turister paa begge sider. Det var lidt smaa koeligt og Line og jeg fortroed lidt at vi ikke havde taget mere toej med. Men det gik alt sammen. Da vi foerst kom ind i nationalparken fandt vi hurtigt ud af hvor fantastisk det var at have guide ed. De var nemlig fantastisk dygtige til at spotte dyreliv langs vejene. Saa kort tid efter at vi var kommet ind i parken havde vi et stop, hvor guiderne hurtigt fik opstillet et par kikkerter og vi fik mulighed for at se tukaner. I naerheden var der ogsaa Makabe aber. Dem saa vi i oevrig rigtig mange af i loebet af dagen da det virker som om vejene er et yndet udflugtssted for dem. Efter at have koert et par km mere stoppede guiderne igen. Rutineret fik de stillet kikkertenrne op og udpegede 2 gibbon aber som hang og hyggede sig i traeerne. Total umulig at spotte med mindre man er godt traenet. Jeg havde problemer med at finde dem selv om jeg havde kikkert og kunne se i hvilken retning guidernes kikkerter pegede. Meget dygtige folk.

Naeste stop var ved et informationscenter hvor der var mange oplysninger om hvilke dyr der var i parken, havad grundlaget var for parken osv. Det var spaendende med lidt baggrundsinfo. Derefter fortsatte den vilde jagt efter dyreliv. Vi skulle paa vandring i skoven. Vi var i mellemtiden blevet udstyret med "iglestroemper" som var et par fjollede lange og hvide stroemper som vi skulle tage udenpaa vores andre stroemper og derefter ned i sandalerne (ja man faar ikke point for at vaere smart naar man er paa jungeltur!) Vi travede rundt i skoven som var mere skov end jungelagtig. Det er nu dry season hvilket goer at der er mindre sandsynlighed for at stoede paa igler (det er jo ikke ligefrem noget minus!) Vi vandrede rundt i skoven og fulgte vores guide som en gang imellem stoppede op og kiggede med sin kikkert op i hvad der for os andre utraenende bare saa ud som traer. Efter at have gaaet et godt stykke saa han igen et par gibbons. Der var denne gang rgelig mulighed for at faa set ordentlig paa dem. Det var rigtig hyggeligt. Det er nogle meget hyggelige aber (som altid er i traetoppene) med lange fine arme. Insekter saa vi heldigvis ikke saa mange af hvilket vi anser som et meget stort plus.

Efter at have gaaet rundt i skoven i et par timer havde vi stop ved en udsigtspost hvorfra der var udsigt udover et slettelignende landskab. Her blev frokosten ogsaa serveret. Denne bestod af et stk tupperware boks med tofu og groensager til. Vomfyld som vi kalder det. Fra det sted hvor vi spiste frokost havde vi udsigt udover en soe. Her fandt guiden en krokodille som han viste os i kikkerten. Jeg var glad for at den var saa langt vaek!

Naeste stop var et vandfald. Det er det samme som var med i filmen "the beach" med leonardo DiCaprio. Eneste forskel var at vi tror at da de optog til filmen var det regntid eftersom det saa noget mere imponerende ud i filmen. Men det var nu meget hyggeligt. Vi fik ogsaa dyppet foedderne lidt i det koelige vand. Det skal man heller ikke kimse af.... Foer vandfaldet saa vi en oegle lignende ting og nogle hjorte dyr. Det var faktisk meget maerkeligt med hjortene som lod os komme ekstremt taet paa. De var naermest tamme eller i hvert fald meget vant til mennesker.

Da vi havde vaeret ved vandfaldet i en times tid skulle vi koere videre. Jungletrommen (aka mobiltelefon) loed og guiden forberedte os paa at nu kom vi til at koere staerkt eftersom der var spottet elefanter i naerheden. Den stakkels ladvogn fik ikke for lidt og vi 8 turister bagi holdt fast saa godt vi kunne. Vi kom frem til stedet hvor der var set elefanter og ganske rigtig var der masser af elefanter i buskadset taet paa vejen. Til at begynde med kunne vi kun se og hoere elefanterne gennem et buskads. Men efter et styke tid begyndte nogle af dem at komme op paa vejen for at krydse den. Det var et fantastisk syn. Og det viste sig at vi var enormt heldige eftersom det var en hel elefantfamilie. Vi sad i lang tid og havde mulighed for bare at nyde synet af hele 12 elefanter som i langsomt tempo krydsede vejen. En lagde sig saagar ned paa vejen for at faa lidt varme. Helt igennem fantastisk. Efter at have set paa elefanterne laenge kom der en guidebil droenende med nogle meget kodak beredte turister. En af dem sprang naermest af bilen mens den stadig var i fart for at faa nogle billeder af elefanterne. Fuldstaendig sindsygt med tanke paa at vores guide havde praeciseret at vi skulle blive i bilen da der altid er fare for at elefanternekan blive aggressive og aa til angreb. Der gik heller ikke ret lang tid efter at de var kommet foer elefanterne foelte sig utrygge (fordi bilen naermest koerte helt ind i dem). Og det blev til at de trak sig vaek og en af dem viste en lidt mere truende positur. Men vi var alligevel helt igennem lukkelige eftersom vi havde haft mulighed for at betragte vilde elefanter i saa lang tid. Ikke vaerst og meget mere end vi havde turde haabe paa foer vi tog afsted.

Turen gik videre og vi var saa svine heldige at vi efter kort tid kom forbi et sted hvor der igen var elefanter (ifoelge guiden var det 2 aar siden at han sidst havde oplevet at en gruppe havde mulighed for at se elefanter 2 gange paa samme tur). Denne gang var der 6 elefanter som stod i solnedgangen ved et vandhul. Vi var kun 2 biler som havde set at elefanterne var der og vi noed det i fulde drag. Taenk sig det. At kunne staa (paa sikker afstand) og betragte elefanter i solnedgangen. Vi stod der laenge og elefanterne virkede ligeglade med vores tilstedevaerelse. Efter et stykke tid fik vi saagar serveret vandmelon saa der var snacks til showet. Hvad mere kan man oenske sig?

Paa vejen hjem til guesthouset saa vi ogsaa en vaskebjoernslignende sag. Det var nu blevet moerkt og guiderne saa efter andre dyr end om dagen. Det var en helt igennem fuldendt dag som blev afsluttet bagi en ladvogn altimens vi holdt oeje med alle de mange ildfluer som var paa vejen. FANTASTISK.

Efter at have returneret til guesthouset fik vi et lift tilbage til Pak Chong hvorfra vi tog en bus tilbage til Bangkok. Vi faldt i soevn naesten med det samme vi satte os ind i bussen og vaagnede da vi blev vaekket ved Bangkok. Efter en hurtig drink paa Kao San road var det tid til at knalde brikker (sove) paa vores stam guesthouse som ligger 10-15 min gang fra Khao San road.

Weekend marked

Hej alle sammen. Saa er vi igen kommet til fantastiske Bangkok. What is not to like (maaske trafikosen men ellers meget lidt at saette en finger paa).

Vi ankom igaar efter at have en dejlig sidste dag i Hua Hin. Vi fik badet og koebt nogle fantastiske magneter til vores respektive koeleskab til naar vi kommer hjem. Nej, man skal saamaend ikke kimse af kule koeleskabsmagneter. Det kan ligesom blive en helt lille besaettelse. ELlers fik vi dyppet os i boelgerne for sidste gang. Spist en bedre "seafood" frokost og saa var det ellers afsted med det lokale bumletog til Bangkok. Det gik ganske saa smertefrit selom vi blev lidt forsinkede.

Nu er vi igen indlogeret paa Rambutri street i Bangkok. Det ligger i den vildeste backpacker ghetto men det har absolut ogsaa sine fordele. Blandt andet er der masser af mad og gejl at koebe. Ikke vaerst!

I dag har vi vaeret paa weekend markedet. Det er helt utrolig stort og naesten alt er til salg der. Var rigtig mange laekre ting som man meget gerne ville koebe og have med hjem i rygsaekken. Desvaerre var der ikke plads til alt man gerne ville have i rygsakken men vi fik nu alligevel koebt en del. Foeler naesten at vi har sort baelte i shopping efter i dag. Pyha. Og vi har faaet koebt nogle fantastisk gode ting. Blandt andet nogle fantastiske ankelkaeder med smaa bjalder saa man hele tiden kan hoere det naar vi gaar. Meget hyggeligt! Er ogsaa "kommet til" at koebe 3 tasker. Ups. Men de staar godt til den lille samling jeg har hjemme fra foer. Man er vel lidt taskoman.

I morgen har vi planer om at komme op til nationalparken Khao Yai. Bliver lidt spaendende hvordan det helt praecis kommer til at forloebe men det ordner sig nok:-). I aften har vi store planer om at komme ud og slaa lidt med haaret og drikke en drinks eller to. Saa Khao San Road here we come.

P.s. et godt tegn paa at man ikke laengere er i skandinavien er at diverse firmaer (og saagar udlaendingepolitiet) bruger hotmailadresser som kontakt. det er totalt grineren og meget svaert at tage serioest.
P.p.s. Har ikke skrevet noget om hvad for noget vaejr vi har. Vi har selvfoelgelig godt vejr. Solen skinner hver eneste dag 9kan ikke huske hvornaar vi sidst har set regn men det maa i hvert fald vaere et par uger siden). Det er lige til pas varmt og vi foeler ikke at vi er ved at doe over luftfugtighed (thank god for cool season!).

Hua Hin

Hej alle sammen. Saa brydes radiostilheden igen:-). For to dage siden havde vi en vaeldig nat i et tog fra Vientiane (eller graensen paa den Thailandske side som hedder Nong Khai) og ned til Bangkok. Det var en helt igennem fantastisk maade at rejse paa ifht alle de busser vi i det seneste har tilbragt ret saa mange timer i. Vi ankom Bangkok tildlig morgen saadan relativt uhvilede. Fik bestilt en billet til Hua Hin som skulle afgaa et par timer senere. Det gik fuldstaendig smertefrit og kostede os i underkanten af 20 nok for to mennesker fra Bangkok til Hua Hin (230 km). "What is not to like?" spoerger jeg bare.

Efter ankomst til Hua Hin gik den vilde jagt ellers ind paa et sted at bo. Det blev til en del vandring med to stk. lidt for tunge rygsaekke. Men man har trods alt ikke lyst til at bo i kvarteret hvor der er alt for mange luderbarer. Vi prevede at lokalisere et sted hvor Morten og jeg boede for 4 aar siden da vi var her, men det er desvaerre lukket i mellemtiden. Vi endte heldigvis med at finde et rigtig dejligt sted hvor vi har udsigt til havet (godt nok igennem vinduet paa en restaurant men alligevel), balkon, varmt vand paa faelles toilletter og kabeltv. Det er simpelthen lykken. Og ingen luderbarer indenfor umiddelbart naerhed. Dejligt!

Ellers brugte vi en del tid den foerste dag paa at finde ud af om kusinen skulle have syet toej, i saa fald hvor og hvor meget. Det endte med at hun skal have syet en laekker turkisblaa cocktailkjole i Thaisilke og en bolero i flot sort thaisilke. Hun er stadig i gang med fittings men jeg kan maerke at hun kommer til at blive droenfraek.

Ellers er vi her primaert for at kusinen (og selvfolgelig ogsaa lidt jeg) kan faa lidt sol paa kroppen inden hun skal hjem. Hua Hin er en dejlig kystby med den store fordel at den ligger ret saa taet paa Bangkok. Det kan vi godt lide. Der er ogsaa en ganske stor skandinavisk koloni. I den anledning kan jeg jo lige naevne at hvis der er nogen som er interesserede serveres der flaeskesteg (ribbe) og and med diverse juletilbehoer paa jailhouse i Hua Hin d. 24 og der er julefrokost (julebord) d. 26. Dette tilinformation. Er ret sikker paa at jeg ville have hoppet paa det hvis jeg havde haft mulighed. Men i det tidsrom er vi paa Koh Chang og Koh Samet. Men mon ikke ogsaa vi kan stoeve et eller andet wanna be skandinavisk op der saa hjemveen ikke bliver alt for slem?

Hua Hin er en dejlig og ikke alt for stor by. Her er det hele og der er helt klart blevet bygget en del siden jeg var her sidst. Blandt andet et kaempe stort indkoebscenter lidt udenfor byen. Fremskridt er vejen frem. Dog brokker de sig her ret meget over at der ikke er nok turister nu. SKandalen med den lukkede lufthavn i Bangkok har nok haft sin effekt paa de svindende turistmasser men mon ikke de kommer igen? Det haaber Thaierne i hvert fald. Det eneste meget store minus ved byen er der er rigtig mange kvalme og klamme gamle hvide maend sammen med mere eller mindre unge thai kvinder. Det er meget synligt her og det er altsaa lidt svaert at forliges med selvom man udemaerket godt ved at saadan er det desvaerre bare i Thailand. Man maa haabe at kvinderne faar lige saa meget ud af dealen som maendene. Selvom jeg tvivler paa at det kan lade sig goere.

I morgen gaar turen tilbage til Bangkok efter nogle dage med fuldstaendig afslapning, djelig mad og antistress her i hyggelige Hua Hin. Vi skal nemlig pa det store og beromete weekendmarked i Bangkok. Det er altid en oplevelse. Kusinen skal lige have maasen der forbi inden hun skal hjem saa vi er helt sikre paa at hun tager afsted med naesten overvaegt. Det skal nok blive godt:-). Jeg har tidligere vaeret der og ser allerede frem til at komme tilbage. Der findes naesten ikke den ting man ikke kan koebe der. Kan allerede maerke min pengebeholdning som svinder ind.

Og saa er der ikke laenge til min dejlige kaereste Morten kommer til Thailand. Det glaeder jeg mig rigtig meget til. Det er trods alt 2 maaneder siden at vi sagde farvel til hinanden i Hong Kong lufthavn. Det bliver selvfoelgelig trist at sige farvel til kusinen. Hun har vaeret en dejlig rejsekammerat. Men jeg tror nu nok at hun glaeder sig til at komme hjem til kaeresten som hun er dejlig nyforelsket i. Plus hele familien og julefrokosten (som jeg jo saa desvaerre kommer til at gaa glip af i aar) og alle hendes dejlige veninder som hun skal hjem og imponere nytaarsaften i det nye skrud. Jo det skal saamaend nok blive godt.

Mere nytt venter fra verdensmetropolen Bangkok indenfor de naeste par dage. Vi har i oevrig stadig planer om at komme op og se national parken Khao Yai som ligger en tre timer nord for Bangkok. Det kan vi nok lige naa inden kusinen skal hjem. Ellers er der altid meget at se og goere i Bangkok. Kede os kommer vi i hvert fald ikke til.

Luang Prabang til Vientiane og Vientiane

Saa er vi vel fremme i Vientiane som er hovedstaden i Laos. Der er ikke ret meget hovedstads stemning her (ser mange steder ud som en landsby) men her er nu meget hyggeligt.

Turen herned fra Luang Prabang var meget lang men ogsaa fantastisk smuk. Vi tog afsted fra Luang Prabang kl 9 fra busstationen og "landede" i Vientiane kl 8 om aftenen. Saa det blev til smaa 12 timer i bus. Vi var ellers blevet lovet 8. Men som de erfarne backpackere vi er havde vi regnet med at vi mindst skulle laegge 3 timer oveni (det skal man naesten altid. Desuden er det bedre at blive positivt overrasket end at blive irriteret over at man ikke er der til tiden). Turen gik i et meget langsomt tempo. Dette skyldtes baade vejenes tilstand (som regel var det ok men der var ogsaa en del steder hvor det bumpede nok saa meget) og dels fordi det hele tiden var op eller ned af bjerge. Bussen arbejdede paa fuldtryk og vi kom til Vientiane til sidst og det er trods alt det der taeller:-).

Paa turen ned fra Luang Prabang koerte vi meget i bjerglandskaber. Der var en fantastisk smuk udsigt og vi saa mange minoritetsfolk som gik rundt i deres stiveste pynt. Virkede naesten som om der skulle vaere fest mange steder. Fordelen med at koere bus (kontra at flyve) er at man faar meget indblik i hvad folk egentlig gaar rundt og laver. Der er mange steder i Laos hvor der ikke er elektricitet og om aftenen i skumringen begynder de at taende baal alle steder. Det er meget hyggeligt at se paa. Men Laos er et fattigt land. Vi saa mange rigtig daarlige bambushytter og mange mennesker som absolut ikke saa rige ud. Det er meget tankevaekkende. Det var tydeligt at det mange steder var noget af et hoejdepunkt naar bussen med de maerkelige hvide mennesker koerte forbi. Mange stoppede op i deres arbejde og kiggede efter os. Vi har i oevrig bemaerket at de vasker sig paa en lidt speciel maade her i Laos. Kvinderne binder en sarong sammen over brysterne og derefter er det tid til at tage ned til den lokale vandpumpe hvor man efterfoelgende vasker sig saa godt som man kan. Det maa helt klart vaere en udfordring med intim vask.

I gaar gik Line og jeg en runde i Vientiane og fik set alle de store turistsevaerdigheder. Den er en meget overkommelig og let gennemskuelig by saa det var egentlig ret hurtigt klaret. Vi sa blandt andet Laos' svar paa triumfbuen. En ikke specielt yndefuld cementklods som man kan kravle op i og faa udsigt over byen. Det er anderledes naar man for eksempel er i Paris og man faar lyst til at tage billeder ud til alle sider. I Vientiane er der ligesom ikke saa meget at se ud til alle siderne. Bare lidt saadan stor landsby stemning. Men der er dog en hel del lyskryds (5+ tror jeg) det er eftersigende meget nyt og noget der er kommet inden for de sidste par aar. Det er ogsaa et lidt maerkeligt system med skilte som viser at man har "free right turn"./ Det betyder (saadan som vi har set det tolket i hvert fald) at man kan koere til hoejre uanset om man har roedt lys eller ikke. Meget maerkeligt!

I gaar saa vi ogsaa en gamel wat (tempel) som var fuldstaendig fyldt med buddhaer. Der skal vaere over 10.000 i tempelet. Ret overvaeldende. De fleste er selvfoelgelig meget smaa men alligevel. Ret imponerende. Ellers bar tempelet i hoej grad praeg af at kunne traenge til en kaerlig haand. Vi var ogsaa inde og se Vientianes legendariske marked. Det hedder Talat Sao. Desvaerre (mener vi gammeldagse romantiske turister som ikke har fattet at det er fremskridt der taeller) er det nu blevet lavet om til at markedet er inde i et indkoebscenter. Det er altsaa ikke helt det samme og det blev ogsaa til at vi ikke tilbragte ret meget tid der. Men igaar fik vi trods alt investeret i 2 nederdele (en til kusinen og en til mig) som er lavet efter Hmong design. Der er godt nok en meget stram elastik for oven. Men kusinen (som er en oern til at sy) har lovet at hun nok skal proeve at fikse det. Saa watch out. To stammefolk paa vej:-).

Dagen igaar var ogsaa min uoficielle foedselsdag. Nu er vi nemlig i topform og klar for at aede alt hvad der hoerer sig en foedselsdag til. Saa efter en morgenmad bestaaende af nuddelsuppe blev det til at vi tog paa "the scandinavian bakery" i Vientiane hvor vi fejrede dagen med varm kako og kager. Mmmmmmm. Aftenens foedselsdagsmiddag blev fortaeret paa en halvfancy fransk restaurant. Og maden var bare helt igennem mums. Vi svaelgede i en laekker forret bestaaende af en dejlig salat, hovedret som var to utrolig laekre og moere steaks med laekkert tilbehoer og sidst men ikke mindst 2 overlaekre (og store) kager til dessert. Fantastisk. Vi fik ogsaa smagt det lokale oel som hedder Beer Laos og som de er meget stolte af. Det smagte udemaerket. En toeseoel er jeg sikker paa at min gode ven ANders ville sige. Men slet ikke vaerst. En fantastisk dag at holde foedselsdag paa og saa er jeg nu officielt 27. Men det er vel heller ikke saa vaerst?

I dag lejede vi cykler og havde egentlig taenkt os at cykle ud for at se Kaysone Phomvihane Memoryhall og hans hjem. Han er en tidligere sosialistisk leder af Lao som vist nok er verdensberoemt. Men jeg havde aldrig hoert om ham. Uanset blev det til at vi cyklede os vild og ikke fandt det. Men i stedet var vi ude at se et kaempe stort tempelkompleks i udkanten af byen. Der var en kaempe stor stupa i guld (en stupa er vel naermest et kaempe stort fallossymbol) som vi saa fik set. Den er Laos ogsaa meget stolte af og man kan overalt i Vientiane (i noeje udvalgte butikker) koebe platter med vidunderet. Det har vi saa valgt at lade vaere med at koebe:-).

Om kort tid gaar turen videre til Thailand. Vi fandt ud af at Line har for kort tid tilbage til at vi kan rejse rigtig rundt i Laos. At rejse i Laos tager enormt lang tid saa vi har valgt at tage nattoget til Bangkok i stedet. Det skal nok blive godt. kommer i hvert fald til at blive naesten uhoert luksus at vi kan ligge ned og sove samtidig med at vi bliver transporteret (fantastisk koncept!) Saa det glaeder vi os til. Laos er et land som jeg nok kommer til at skulle tilbage til. Har set meget lidt (bortset fra ud af et busvindue) og det lader absolut til at landet har meget at byde paa. ikke mindst for den rejsende som er god til at fede den og hvis man er indstillet paa at ting tager tid. For det goer det i Laos. At faa en nuddelsuppe tager lige pludselig naesten hele og halve timer. Fascinerende!

Planen er at vi i morgen tager sydpaa til Hua Hin som ligger ca. 230 km. fra Bangkok. Paa denne maade kan kusinen faa lidt sol og starnd foer hun skal hjem til det kolde nord og saa maa vi evt. se hvad vi ellers kan naa foer hun skal hjem.

Luang Prabang

I gaar var det saa min foedselsdag. og hvilken dag det var. Blev behoerigt fejret med t sove laengst mulig saa mest mulig af sygdommen (og ynkeligheden) kunne forsvinde fra min krop. Derefter var det en spaendende test at udsaette min mave for andet end banan og cola for foerste gang. Det gik faktisk ok.

Luang Prabang er en utrolig hyggelig lille by med masser af flod(loeber to igennem bymidten), bjerge i baggrunden, smaa hyggelige gyder, flotte templer og et stort og flot natmarked. Det er smadder godt. Lidt synd at man ikke rigtig er i hopla til helt at kunne vaerdsatte det 100%.

Kusinen (stakkels hende) slaebte noget rundt med mig igaar paa min foedselsadg. Det var en lidt blandet fornemmelse og min krop havde brug for at hvile sig rigtig meget i perioder. Men synes trods alt at jeg holdt nogenlunde ud. Vi fik set nationalmuseet og Line sa et tempel (som eftersigende skulle vaere det smukkeste i Luang Prabang) mens jeg sad og stenede paa trappen.

Den bedste overraskelse var nu trods alt at Line havde haft en gave med hele vejen fra Dk fra min dejlige mor. det var vildt godt. Fik et halssmykke som hun egentlig lovede mig for laenge siden. Blev rigtig meget glad og smaa roer over omtanken. Vildt fedt. Og naesten lidt som om mor var her lidt paa min foedselsdag.

Laos er ellers rigtig meget dyrere end hvad det ifoelge guideboegerne skulle vaere. Jeg faar lidt af et Cambodia flashback. Og det er altsaa lidt skod. Forskellen ifht Cambodi er at vi endnu ikke har fundet noget som er rigtig bllligt her (overnatning var meget billigt i Cambodia, red.). Man faar ret meget en fornemmelse af at turister mere eller mindre er malkemaskiner som bare skal malkes for flest mulig penge mens de er her. Det er en ret saa traels fornemmelse. Men det skal jo saa siges til Laos (og Cambodias) forsvar at vi ikke har haft tid til at tage ret langt vaek fra turist alfavejen. Er ret saa sikker paa at det vil vaere anderledes hvis man tager sig tid til at goere det.

Kusinen og jeg bestemte oss i gaar for aa springe over Vang Vien (som ellers er et oplagt stop paa vejen til Vientiane) fordi at vi kan se at det begynder at blive lidt presset for tid foer kusinen skl hjem naar hun ogsaa gerne vil naa at soppe lidt paa de Thailandske strande. Vang Vien er et sted som lyder som en blanding mellem helvede og himmelen. Himmelen
fordi der skal vaere en flot natur med kalkstensbjerge og flotte grotte. Helevede fordi det er et berygted backpacker hangout hvor stoffer er ekstremt tilgaengelige. Eftersigende skal man kunne faa stoffer i naesten al mad og drikke paa naesten hver eneste restaurant. Det er ikke lige derfor vi er taget ud i den store verdem! For at sidde og se paa backpackere som er totalt stenede paa stoffer. Nej tak. Derfor har vi simpelthen valgt det fra.

Min foedselsdagsmiddag bestemte vi igaar at vi ville udsaette til i dag for at jeg skulle faa det bedre (havde oven i koebet fundet et sted hvor de serverede steaks og noget). Der er i midlertid sket det i nat at kusinen er gaaet hen og er blevet ret saa syg og ynkelig. Hun kastede op en gang i nat og foeler sig mest af alt som udskidt aeblegroed. Stakkels hende. Bliver derfor noedt til at gaa hjem og pleje hende lidt nu. Haaber at hun har faaet det bedre. Hvis ike maa jeg til og i omdrejningerne og se om vi ka faa fikset vores bustur til Vientiane en dag senere. Det er saadan nogle ting so ikke altid er saa lette i de her ulande. Men jeg er staedig saa mon ikke det gaar.

i dag er det i oevrig Rebekkas foedselsdag (hun bliver 24, pyha hvor er man ved at blive gammel) . Snakkede med hende paa skype med web kamera og alt mulig i morges (dansk tid) det var bare super hyggeligt. Saa hurra for skype. Og haaber at faa fat i baade mor, far og Morten paa soendag saa de alle sammen kan faa oensket mig tillykke med foedselsdagen. Yeah! Og saa maa vi se hvad der sker med i morgen. Planen er i hvert fald at tage videre fra Luang Prabang naar vores kroppe kan holde til det.

Fra Thailand til Luang Prabang

Hej alle mine tittelyttere. Saa bryder hun radiostilheden. Og nej jeg er ikke doed eller det der er vaerre har bare vaeret lidt syg. Det er grunden til at der har vaeret meget stille paa den ellers meget travle og aktive blogg. Hermed foelger en kort opdatering.

Efeter en lang nat fra Chiang Mai ankom vi kl 3.00 Chong Kieng som er den thailandske side af graensen til Laos. Sov et par timer i et stort faelles sovevaerelse sammen med en masse andre backpackere foer vi naeste morgen blev vaekket. Naeste mission var aa komme til et anne guesthouse hvor vi sammen med en masse andre backpackere skulle spises af foer vi alle sammen skulle fra Thailand og ind i Laos. Det var noget af en logistisk opgave (kan godt vaere at der kommer til at mangle en del bogstaver her, men tastaturet er ikke fantastisk og jeg kan ikke touch saa I maa bare baere over med mig). Men vi kom da ned til den Thailandske graense og "fik tjekket ud". Efter en lille tur over Mekong floden var vi saa i Laos. Der var der det saedvanlige udfyldning af diverse papirer. Betalte en visumafgift paa 35 USD og vups saa var man lige pludselig velkommen i Laos. Meget smart.

Da vi sa kom til Huay Xoie som er paa den Laotiske (hedder det overhovedet det?) side af graensen var der en held del tidsudtraekning foer alle backpackerne ti lsidst var ankommet. Saa var der en mand som holdt noget ef et skraemmemoede og fortalte os hvor frligt det var det sted hvor man skulle overnatte hvis man skulle med slowboat til Luang Prabang. Heldigvis havde han lige loesningen. Man kunne nemlig komme med bus eller minibus i stedet og betale (en meget symboslsk selvfoelgelig) sum for dette alternativ. Det endte faktisk med at Line og jeg valgte at tage bussen (den offentlige vel at maerke der er vel graenser for hvor mange ekstra penge (laes: Hvor meget man har lyst til at blive roevrendt) man har lyst til at give naar man allerede har betalt). Men vi betalte 60 ekstra kroner og fik saa at vide at vi skulle sidde i bus i ca. 10 timer foer vi ville ankomme til Luang Prabang (men vi slap saa for to dage paa Mekong floden som sikkert ogsaa ville have vaeret fantastisk hvis ikke de var for at vi var lidt i tidspres foer kusinen skal hjem).

For at goere en lang historie kort. det var en lang bustur! For det foerste skulle vi foerst vente en hel del timer ved graensen (og det var ikke en del af aftalen) og for det andet tog busturn ikke 10 men 14 timer. Det var i oevrigt en meget smuk tur i flotte bjergomraader (hvilket ogsaa betoed at der var til tider e nhel del sving, red.). Troede faktisk at jeg for foerste gang i mit liv var blevet koeresyg men skulle blive saa meget kolgere da vi senere paa natten endelig kom frem ti lLuang Prabang. I oevrig blev Line og jeg begge meget glade for de 2 puder som vi havde koebt til vores numser til traebaenkene til slowboaten. De var nemlig ogsaa meget gode at sidde op ad paa en lang bustur. He,he.

Efter meget lang bustur kommer vi til total oede og forladt busstation midt om natten (for at geoer alt bedre og sjovere var det ogsaa Laos' nationaldag). Men der er tuk-tuk chauffoerer som venter paa os. De vil have blodpris for at koere os ind til byen men efter meget forhndlen for vi dem ned i en nogenlunde pris. Vi er saa mange backpackere (maaske 10( som koerer indtil byen. Her moeder os et stk doed (laes sovende Luang Prabang). Klokken er ogsaa 2-3 om natten og Las er kendt for at vaere stedet hvor folk gaar i seng seneste kl 21. Men efter at have faaet vaekket en del guesthouse ejere finder vi til sidst et sted hvor vi kan sove. Til sindsyg overpris selvfoelgelig. Men ved at sove 4 paa et vaerelse beregnet til 2 bliver det en rimelig pris trods alt.

Vi gaar til koejs og et par timer efter at vi har lagt os til at sove (og hvor jeg har haft meget ondt i maven og har troet t jeg har vaeret koeresyg) begynder jeg at faa det rigtig sjovt! Resten af natten bruges til at henholdsvis kaste op og skide. Super sjovt. NOT! Naeste morgen foer check out finder kusinen et andet (og billigere guesthouse som er meget taet paa og baerer mere eller mindre mig og rygsaekken derhen). Resten af dagen bliver brugt til at sove. Og faar saa vidt samlet mig ti lat gaa op til en internet kiosk for at ringe til Morten som bliver 30 samme dag. Super skod ikke at kunne vaere sammen med ham paa saadan en stor dag men set i perspektivet af at jeg var meget svag og sygelig ville jeg sikker tikke have vaeet til meget andet end besvaer alligevel. Men tillykke med 30 til Morten d. 3. december.

Alt i alt en meget god beskutning at tage bussen. ville have vaeret et totalt mareridt at skulle vaere paa en baad sammen med en masse andre backpackere en hel dag hvor jeg var saa syg og daarlig. Saa i tilbageblik var det en rigtig god beslutning.

Handicraft landsbyen Bo sang og Samphaeng

I dag var kusinen og jeg paa privat omvisning til to "landsbyer"udenfor Chiang Mai hvor vi fik mulighed for at se forskellige haandvaerk blive praktiseret. Mest af alt var det egentlig en mulighed for at vise en masse varer og haabe at turisterne koebte noget. Og vi koebte da ogsaa lidt. Saa lidt narret bliver man vel. Vi var ude for at se et sted med thai silke, paraplyer, juveler, soelvsmykker, lakarbejde og laeder. Meget omfattende med andre ord. Hoejdepunktet var der hvor de lavede paraplyer. Her havde man nemlig mulighed for at faa malet diverse seje prints paa hvad man nu end lige havde for haanden. Jeg er i den anledning blvet ejer af et stk. roev af en elefant plus maane paa min rygsaek, en drage paa baade min mobil og min nederdel plus en flot blomsterranke paa min top. Ikke vaerst. De er nu blevet meget unikke og spesielle til en pris af ca. 10 nok. per maling. Elsker det!

Frokosten blev spist i det groenne paa en dejlig thai restaurant som ligger lidt ovenfor Chiang Mai. Havde faaet den anbefalet ef en thai dame. Og maden var rigtig laekker. Fik blandt andet en hel kylling i noget meget laekker sovs. Mums.

Efter frokost gik vi lidt rundt i midtbyen og kiggede paa diverse watér (templer). Det er noget som byen er meget kendt ofr. Og der er rigtig mange flotte templer. Saa at de mange steder var ved at pybte op og fandt efterhaanden ud af at det er fordi at der i morgen skal vaere indvielse af 1000 nye munke. Det kommer vi desvaerre til at gaa glip af. Det ville ellers have vaeret nboget af et syn. Har ogsaa spist pizza i aften paa et stk. fantastisk italiensk restaurant. Har vaeret der foer og vi blev simpelthen noedt til at komme tilbage.

Lige nu sidder vi bare og venter paa vores minibus som skal koere os op til graensen til Laos i loebet af natten. Det kommer til at blive en meget lang tur. Staengerne skal vaere nede hele natten (sandsynligvis) saa som de fornuftige unge mennesker vi er er stoettestroemperne kommet paa. Vi haaber at vi overlever uden alt for mange men'. I oevrig foelger vi med paa nyheder ifht flysituationen med spaending. Der er jo ikke saa lang tid til kusinen skal flyve hjem og kaeresten skal komme paa besoeg. Men vi satser paa at det kommer til at loese sig inden da. Kommer som sagt nok ikke til at give ret meget lyd fra mig de naeste par dage eftersom vi skal vaere on the road i slow boat.