Vel hjemme i Oslo igen

Vores dejlige hostel i New York fiksede en taxa til mig som skulle koere mig ud til Newark lufthavn. Helt uden at tage betalt for det. Det maa da siges at vaere ret saa enestaaende. Saa hvis der er nogen som skal til NY og mangler et sted at bo er det bare at tage kontakt. Kan i hvert fald varmt anbefale dem!

Turen hjem mod Oslo gik som en droem. Ingen tumult, ingen problemer. Og var hjemme til forventet tid. Havde dog enormt meget sommerfugle i maven, maa vaere af ren og skaer spaending. Saa meget fik jeg ikke sovet. Fik bagagen og saa var det ellers ud og faa verdens stoerste krammer af min fantastiske kaereste. Alt for laenge siden jeg har set ham sidst. Dejligt!

Og saa gik turen ellers med bussen hjem til Brobekkveien. Meget maerkeligt. Vil vel naermest betegne det som en smule surrealistisk. Det er ety aar siden (minus ti dage) siden jeg var i Olo sidst. Paa mange maader foeles det overhovedet ikke saadan, på trods af at jeg har vaeret så heldig at opleve enormt meget (mere end hvad nogen oplever på en helt livstid tror jeg). Føler mig enormt priviligeret som lever i et fantastisk land, hvor man med masser af knofedt og arbejdsiver rent faktisk har mulighed for at kunne sådan noget. Tror ikke at der er mange af de lande jeg har været i mens jeg har vøret ude at rejse, hvor en helt almindelig sygeplejerske ville kunne det. Så der er meget at være taknemmelig for. Og selvom der stadig er en hel del ting i Skandinavien som ikke er som det burde være (i Norge får kvinder f.eks. 85% af den løn som mænd gør, og dette på trods af at Norge er verdensmestre i ligestilling). Så ingen tvivl om at der stadig er nogle ting som skal på plads. Men hold op, hvor har vi det godt når det kommer til stykket.

Den første dag i Oslo blev brugt sammen med Morten, vi gik rundt og nød det dejlige vejr, der var selvfølgelig bestilt strålende solskin den dag jeg kom hjem:-). Og det var meget mærkeligt sådan at gå rundt i Oslo igen. Man forventer vel på et eller andet niveau at der skal være sket en helt masse, eftersom der er sket så meget med en selv. Men må sige at det på mange måder ser ud akkurat som da jeg forlod det. Og så kan man så spørge sig selv om det er godt eller skidt? Er ikke helt sikker endnu.

Så er spørgsmålet hvordan man tilvænner sig det nye liv med almindelig hverdag og opvask. Tror helt klar at det kommer til at blive en overgangsfase. Og jeg har købt hele 3 guidebøger til Skandinavien. Har store intentoner om at gå mere på opdagelse her i året fremover. Er lidt dårlig at man har været i Beijing, Brasilien og Brunei og aldrig Bergen når man har boet i Norge i 7 år (med det år hvor jeg var rejse godt nok, men alligevel). Men i første omgang tager Morten og jeg ern tur til Dk. Skal blive godt at komme hjem til mit andet hjem også. Ikke let at være eksildansker:-). Så er spørgsmålet om man efterhånden i Danmark ville være eksilnordmand. Hvem ved?

Så kort opsummeret. Har haft en fantastisk tur og glæder mig allerede enormt til den næste:-). Og eftersom jeg næsten (okay ikke helt) er på falittens rand, bliver det nok rejsning i Oslo og omegn i første omgang. Men det er vel heller ikke så dårligt:-). Over and out.

New York hit eller shit

Og saa lige en hurtig omgang hit ekller shit over NY inden min tid paa computeren loeber ud.

Hit
1. Harlem, fedt sted at have base. Lige i naerheden af metro, speciel og sej stemning.
2. Rockefeller centeret, top of the Rock. Wow for en udsigt!
3. Grennwich Village. Super hyggeligt sted at spise middag.
4. Amatoeraften i Apollo teateret, der var der knagme gang i den:-).
5. Vores hostel, var definitionen paa et hjem vaek hjemmefra. Kommer gerne tilbage.
6. Et metrokort. Fantastisk investering. Vi har sparet de penge ind vi brugte paa det mange gange.
7. Kamerabutikken B&H. Hvis man ikke kan finde det elektronik man har brug for der finder man det ikke! Og meget hjaelpsomme ekspedienter.
8. Butikker hvor man kan koebe vildt laekre maerkevarer, nogen gange til spotpris. Altsaa det er en slags diskount magasin, med mange af de samme ting bare til staerkt reduceret pris. I like!
9. At der er alle slags mennekser, fra alle kulturer samlet paa et sted. Paa en enkelt gade kan man vaere igennem alle verdens kontinenter. Meget specielt for NY og jeg elskede det!


Shit
1. Metroen er relativ beskidt og meget varm naar det er hedt udenfor.
2. Lidt for meget aircon enkelte steder. Bbrrr. Og saa naar man kommer ude fra varmen ikke specielt godt for kroppen.
3. NY er jo ikke et specielt billigt sted at vaere, isaer ikke naar man koeber lige saa meget som mig:-).
4. Skatten, paa naesten alle priser ligger de 18,75 % oveni. I hvert fald paa meget af det. Vildt irriterende at man saa ikke kan regne med de priser man betaler da det ikke er reelt. Skod! Saa hellere skrive hvad det egentlig koster.
5. Alle menneskene som gaar rundt og snakker med sig selv. Der er helt klart flere af dem her end andre steder. Meget maerkeligt!

Mexico Hit eller shit

Har ikke faaet skrevet en hit eller shit for Mexico endnu. Saa vil lige benytte ventetiden indtil jeg skal med metro mod lufthavnen:-).

Hit
1. Dejlig stemning i Mexico, foelte os ikke utrygge, paanaer lidt i Mexico City, og det var udelukkende fordi man har hoert saa helt enormt meget negativt om stedet.
2. Palenque, smuk ruin.
3. Markeder isaer det i San Cristobal.
4. Maden, helt igennem fantastisk, paanaer i Mexico City
5. Vores hostel i Mexico City, bortset fra myggene som mere eller mindre aad Rebekka var det virkelig god value (et fantastisk koncept det der med value).
6. Meget billigere end vi havde frygtet. En emeget positiv overraskelse:-).
Restauranterne i Oaxaca. Mmmmmm..... Kommer til at droemme om isaer dene ene i aarene fremover. Og fantastisk rimelig i pris ifht hvilket gourmet maaltid man fik. Hurra!
7. Aftenstemning i Palenque. Var bare saa helt igennem hyggeligt og sommerligt:-). Fiesta hver aften. ikke vaerst.

Shit
1. Lidt for meget ompha ompha musik i Mexico. Ret overraskende faktisk
2. At man er paranoia i Mexico City fordi man har hoert saa helt utrolig meget lort om stedet. Men vi skal heldigvis derfra uden skrammer eller nye ting stjaalet.
3. Transport var relativt dyrt sammenlignet med de andre lande. Paa plus siden var det saa ogsaa alle pengene vaerd.
4. Myresymfoni i min seng i Palenque.


Tror at det var det. Vil meget gerne tilbage til Mexico engang. Der er masser at se, venlige mennesker og meget forskelligartet kultur. Masser at fordybe sig i en anden gang med andre ord:-).

Sidste dag i NY

I gaar aftes var der en hel del pakning som skulle overstaaes. Oev! Det er aldrig sjovt at pakke. men jeg kan troeste mig med, at efter jeg kommer hjem til Oslo kan jeg vente hele to dage foer jeg behoever at pakke igen, naeste stop er nemlig Dk. Saa det er ikke lang tid hjemme foer man er i en rygsaek igen. Men efter det tror jeg at jeg skal proeve ikke at pakke i i hvert fald 1 uge:-). Og jeg skal lige hilse at sige, at det var MEGET varmt da vi pakkede i gaar aftes. Jeg gik rundt kun i trusser. Alt andet var for varmt. Pyha. Jeg skal love for at det er hedt i NY nu. Ifoelge vores husvaert er det foerst nu at sommeren er kommet til NY for alvor. Maerkeligt. Mon det kan vaere de verdens beroemte klimaaendringer som er ved at slaa ind?

Efter at have faaet morgenmad nede fra den saedvanlige (hvis man kan kalde det det efter kun en uge) poelsebodslignende installation, hvor de saelger bagvaerk, kaffe, bacon osv. Og snakker spansk. Har haft lidt problemer med at bestille hver eneste gang. Men i dag var nok alligevel den dag hvor jeg var taettest paa at ramme rigtigt:-). Saa der sker forbedringer. Og allerede efter saa kort tid, er man paa hej med et par af beboerne i nabolaget. Meget anderledes end hjemme i Norge, TJEK! Aner ikke hvem nogen af mine naboer er selvom vi har boet der et aar. meget maerkeligt. Generelt kan man sige at New Yorkerne, mange af dem i hvert fald, har vaeret overraskende soede, hjaelpsomme og rare. En meget positiv overraskelse for et folk som har ry for at vaere selvoptagede, snobbede og loebende.

Tog en metro ned mod Essex Street som ligger laengre syd paa Manhatten, der skulle der eftersigende have vaeret et gademarked hver eneste dag. Men det var der nu ikke meget af. Til gengaeld fandt vi en kaempe stor slikbutik. Og det var jo lidt for fristende bare saadan at gaa forbi den helt uden at kigge:-). Og der var daeleme meget maerkeligt slik. Ikke saa meget der fristede. men trods alt et imponerende udvalg af lakrids (man er vel lakridspige). Men egentlig glaeder jeg mig nok til at komme hjem og spise ting som er velkendte, er man mon ved at blive en lille smule gammel? Det tror jeg nok at man er. Spiste en slice pizza paa en af de mange pizzariaer som er i NY. Og saa var det faktisk ved at vaere tid for at komme tilbage til gode gamle Harlem. Og igen meget hedt nede ved metroen. Sveden render af os. Og vi fik desvaerre lov til at vente et godt stykke tid. Pyha.

HJemme fik vi lige pakket de sidste af Rebekkas indkoeb ned (man havde jo vaeret i slikbutik). Og saa var det ellers mod metroen. Hun er nu sat sikkert i metroen som skal tage hende sikkert hele vejen ud til JFK. Jeg skal snart med en metro ned paa Manhatten, skifte og derefter med et tog ud til Newark lufthavn som ligger i New Jersey (en anden stat). Det skal nok blive godt, men gruer mig aerligtalt meget til at slaebe alt min bagage. det er knagme godt at min dejlige kaereste kommer og henter mig ude i lufthavnen i morgen.

Saa dette er paa mange maader slutningen paa en epoke. Jeg er naesten faerdig med min verdensomrejse. Meget maerkeligt! Det er daeleme gaaet hurtigt. Det har vaeret en fantastisk tur og jeg fortryder ikke et oejeblik. Jeg foeler mig som et utroligt heldigt menneske som har faaet lov til at rejse rundt saa laenge, opleve saa meget og rejse rundt med saa mange dejlige mennesker. Fantastisk!

Sidste hele dag i NY

Saa er det ved at vaere sidste udkald for at naa det vigtigset. Man kunne helt klart sagtens have brugt laengere tid her. Foerste punkt paa dagsordenen var at komme hen til vores "elskede" kamerabutik for at koebe to stk. mp3 afspillere. Det er ikke saadan naar man faar den oprindelige stjaalet. SKOD! Fantastisk service i den butik, selvom det er lidt som at komme til Israel. Tror at ca. 80% af dem der arbejder der gaar med kalot. Lidt specielt. Saa efter at have snakket med en fyr vi ogsaa snakkede meget med sidst var jeg den lykkelige indehaver af et stk Ipod touch 32 Gb. Har ellers altid vaeret en Creative pige. Saa maa vi se om man bliver omvendt:-).

Hjem med de nyindkoebte sager. Er jo ikke saa sejt at slaebe rundt paa saa meget. Derefter tog vi metroen ned mod Staten Island Ferry. Den er gratis, Er det ikke fantastisk? Sa derned med os. Ventede et lille stykke tid og saa gik det ellers derudad. Smuk udsigt over til Manhatten og ikke mindst den meget beroemte frihedsgudinde. Efter at vaere kommet over paa den anden side ventede vi ganske simpelt paa en tilbage til Manhatten. Dejligt med lidt vind i haaret. I dag har nemlig ogs vaeret en meget varm dag. Derefter tog vi en metro op mod Ground Zero. Der var der nu ikke det hjelt vilde at se. Er bare en kaempe stor byggeplads med en masse kraner. Til gengaeld var der et stort center, hvor jeg koebte lidt toej, og en stor cd og dvd forretning hvor Rebekka kunne forlyste sig i mellemtiden. Perfekt.

Havde egentlig planer om en tur i Chinatown. Men eftersom Rebekka ikke er saa tosset med asiatisk mad (fat det hvem som kan) tog vi igen mod Greenwitch village, hvor vi ogsaa i aften fik en fantastisk middag paa en anden restaurant. Pt er vi (efter meget kraftig opmuntring fra kaeresten hjemme) i en Apple butik. Den er aaben doegnet rundt, er under jorden og har kubeform. Selvom kl. nu er over 23 er der masser af folk. Meget maerkeligt! Men nu er det ved at vaere tid til at komme hjem og pakke. I morgen gaar det hjem mod Norge. Meget maerkeligt!

Shop amok

Sov lidt laenge i dag. Bestemte os for at i dag var det paa tide at komme ud at shoppe lidt. det er vel ikke et rigtigt NY besoeg uden lidt shopping. Saa vi gik mod noget som hedder Marshalls, hvor de har meget maerketoej til staerkt reducerede priser. He, he... Jeg endte med at koebe et par laekre haandkaeder, ja hvem skulle have troet at det var det man koebte i NY? Og lidt andet godt. Rebekka, er ikke den store shopper, men hun fandt da nogle Jellybeans (ja, de saelger alt i den butik) og et smykke. Derefter var det en tur paa Sylvias soulfood til en tidlig frokost (saadan gaar det naar man ikke faar spist morgenmad). Vi fik en salat, en halv kylling og kartoffelmos og noget spinat med kalkun smag(?). Det var helt ok, men meget amerikansk, og ikke noedvendigvis paa den gode maade. lemonaden var monster soed og det samme var broedet og den efterfoelgende dessert. Men saa kan man da i hvert fald sige at man har proevet det.

Var derefter hjemme med de nyindkoebte godter og saa afsted igen. Tiden flyver afsted og jeg aner ikke hvordan vi skal naa alt det vi gerne vil naa i NY. Tror desvaerre bare at vi maa indstille os paa at vi ikke kommer til at naa alt vi gerne vil. Oev, men saa er der paa den anden side en god undskyldning for at komme tilbage:-).

The Met, Central Park,

I dag var det relativt tidlig op igen. Hen og koebe et par bagels, diskutere dagens strategi og saa ellers ud af hullerne. Bestemte os for at tage op i Rockefeller bygningen eftersom det var en meget klar og smuk dag (i modsaetning til dagen foer). Saa ind i metroen og paa vej. Metroen er et fantastisk transportmiddel i NY. Det gaar smadder staerkt (alt er relativt) og man slipper for alt trafikken. Ulempen er, at man ikke faar set saerlig meget andet end ens medpassagerer (som absolut ogsaa kan vaere noget af et syn, ikke misforstaa). Hen til Rockefeller kom vi, og det endte ogsaa med at vi fandt indgangen til observationsdaekket.

Bestemte os for at betale 30 USD, saa vi kunne komme op 2 gange paa en dag. Og saa gik det ellers opad i elevatoren, 68 etager for at vaere helt praecis. Og det gik rimelig hurtigt. Man kunne foelge elevatorens opstigning igennem taget, hvor de ogsaa viste en lille "film" under opstigningen. Ret fedt! Vel oppe paa toppen blev man naesten slaaet ud af den helt igennem fantastiske udsigt. Imponerende. At se det hele fra oven er absolut at anbefale. Giver et helt andet perspektiv. Og jeg skal love for at det nye kamera blev taget flittigt i brug. Det er ret sa fancy og jeg er total forelsket i det. Fatter ikke hvordan man har kunne leve uden saa laenge:-).

Efter at have vaeret oppe paa toppen i et par timer og det begyndte at blive lidt smaa hedt var det tid til at komme ned igen. I oevrig kan man virkeilg se, hvor stor Central Park er fra oven. Hold da op. Og en fordel ved at se NY fra oven fra Rockefeller centeret er, at man ogsaa kan se Empire. Smart. Plus der er vist noget kortere koeer. Endnu en fordel. En lille tillaegs information er, at det beroemte billede af arbejdere der sidder paa en bjaelke langt oppe i luften (I kender den alle sammen) er taget fra dengang hvor man byggede Rockefeller ceneteret. Godt at det ikke var mig. Pyha...

Koebte en sandwich paa vejen og begav os derefter ud mod Central Park og the Metropolitan museum of art. Noed en dejlig sandwich i skyggen fra et trae i Central Park, saa paa alle menneskene som loeb, cyklede og traskede forbi og begav os derefter ind paa the Met. Og jeg skal ellers love for at det er et stk. meget stort museum. Saa vi var noedt til at vaelge nogle ting ud og priorietere dem. Saa vi saa en helt masse kunst og blev ret saa benovet over noget af det. Det var paa mange maader som at gennemgaa min verdensomrejse. Vi var baade i Afrika, Indien, mange steder i Sydoestasien og i Kina. Mexico, Guatamala og Brasilien var ogsaa repraesenteret, saa maaske kunne man bare have taget til NY og vaere gaaet paa jagt i museet i stedet? Spoeg til side. Meget imponerende var det, og vi brugte mange timer her.

Da kl. var over 18 bestemte vi os for at nu maatte det vaere godt. Troede at vi kunne naa en solnedgang fra Rockefeller og tog metroen derhen. Det var ikke saa let, men det lykkedes til sidst. KOm med en elevator op, og vi gik ikke glip af selve solnedgagen. Hurra. Blev deroppe i et par timer tror jeg, og saa lige saa langsom moerket som traengte igennem .Det var meget smukt og NY er en MEGET oplyst by om natten. Tjek! Og vi var glade for at vi kom op i Rockefeller to gange, det var en meget anderledes oplevelse om aftenen. Anbefales absolut ved et evt. NY besoeg.

Var et smut nede paa Times Square, det var ret taet paa. Ville have spist pa Hard Rock Cafe. Men der var enorm lang koe (skulle vente min. 40 min. paa et bord) saa det gad vi ikke at vente paa. Gik i stedet paa et pizzaria, fik en slice og tog en metro hen til B og H. Den foeromtalte kamera++ butik. Jeg havde troet at de ville vaere aaben til midt om natten. Men jeg havde mistolket deres info (det er det AM og PM som godt nogen gange kan forvirre en stakkels eksil dansker som mig) saa var der ikke andet at goere end at tage hjem. Og godt var det. Vi havde det begge halvskidt og var mere end klar for seng! Godnat

Broadway, Empire og Chrysler

For det foerste tiden gaar meget hurtig i New York. Afstandende er ikke korte og der gaar bare lige pludselig helt vildt meget tid uden at man rigtig har opdaget det. Lyder det maerkeligt? Tror maaske foerst og fremmest at det skyldes at der hele tiden er saa meget at se paa. Der er hele tiden underlige mennesker der snakker med sig selv, skaelder hinanden ud paa det vildeste amerikansk, eller bare opfoerer sig bizart. Hele tiden sker der et eller andet. Og saa er der restauranter over det hele. Meget fastfood selvfoelgelig. Har aldrig set saa mange kaffebarer i mit liv som her. Og alle klassikerne er her ogsaa som McD. Men har faktisk vaeret andre steder hvor dre var flere end her. Maerkeigt. Men NY er vel ogsaa en egen og lidt speciel del af USA?

Besluttede at vi foerst ville tage ind til Times Square, se om vi kunne faa nogle billetter til et show paa Broadway samme aften og faa koebt nogle billetter. Da vi kom derind var kl. ca. 13.30 og vi fandt ud af, at der hvor man kunne koebe discount billetterne foerst aabnede kl. 15. Oev. Men saa kunne man jo lige saa godt stille sig i koe, naar man nu var der i saa god tid. For koedannelse var der allerede saa smaat. Men man kan sige at det maaske ikke var det vaerste sted at staa i koe. Der var i hvert fald masser at se paa. Masser af kaempe store lysende reklametavler, turistbusser, gule taxaer, amerikanere, turister osv. Et virvar af farver og alt det man kender fra tv.

Endelig var der ved at ske noget. Og vi fandt ud af hvad det var vi ville satse paa billetmaessigt. Valgte en forestilling der hed Mary, som handlede om den skotske dronning Mary og den engelske dronning Elisabeth. Var ikke en musical, noget vi ikke var 100% klar over paa det tidspunkt. Dum som man er forbinder man kun Broadway med det. Men det var et skuespil. Ikke helt det jeg havde forventet saa lidt oev.

Men foer forestillingen startede kl. 20, havde vi jo lidt tid til overs. Saa vi bestemte os for at gaa lidt rundt og bare nyde stemningen af NY. Saa Empire og Chrysler, denne gang paa lidt naermere hold. Gik igennem diamant kvarteret, koebte de vildeste kager paa et super sejt gourmet marked, var inde i en kaempe bogbutik, hvor man sagtens kunne have koebt sig meget fattig hurtigt. Og saa var det ellers ved at vaere tid til at gaa tilbage mod Times Square og forestillingen.

Var ikke et kaempe teater, og der var stadig en hel del pladser til overs. Men det var en rigtig god forestilling, spillet af nogle meget dygtige britiske skuespillere. Saa spildt var det absolut ikke. Men jeg ville nu meget gerne have set en vaskeaegte musical naar vi nu var paa Broadway. Men der er stadig lidt tid tilbage saa hvem ved. Efter forestillingen var vi mildest talt flade i konvulutterne og traette. Tog hjem og besvimede i vores senge. Men inden da stod vi et stykke tid paa Times Square og noed hele showet. Masser af karikaturtegnere, rickshaws, hestevogne og det der var vildere. Godnat siger jeg bare:-).

New York og Apollo Teater

Den foerste dag vaagnede vi, kom ud og fandt en poelsebodslignende ting, hvor de solgte bagels med cremeost og gik hjem og fik det fortaeret. Derefter havde vi bestemt os for at tage hen i en butik paa Mortens anbefaling, ved navn B og H. Troede at det skulle vaere en lille hurtig handletur efter et nyt kamera, som Morten mere eller mindre allerede havde valgt for os. Men ak nej. Der var mildest talt et overvaeldende udvalg, og man havde jo ogsaa faaet stjaalet sin Mp3 afspiller. Saa det kom til at tage overraskende mange timer for et par anti elektronik noerder der. Men det endte da med, at baade Rebekka og jeg blev de stolte nye indehavere af et stk. nyt kamera. Mp3 afspilleren kom vi ikke videre med, da ingen af os rigtig kunne bestemme os. Fedt nok, men saa er der jo lidt at glaede sig til senere.

Saa ogsaa Empirestate paa afstand og noget af Chrysler bygningen. Efter kun en dag i NY kan jeg goere det officielt. Jeg EELKSER NY. Her er saa fedt. Elsker isaer at man indenfor et kvartal har vaeret forbi flere steder i Afrika (isaer i Harlem, hvor vi bor), Mellemamerika, isaer Mexico, Brasilien, Arabien og etc. Her er der alle nationaliteter i en skoen sammenblanding. Og man kan faa alt, baade paa madfronten og andre skoenne omraader. det er saa FEDT! Er faktisk et af de steder jeg har vaeret, hvor jeg sagtens kunne se mig selv bo, pta at det er i USA, et sted som jeg jo ikke ligefrem er en varm fortaler for. Men her er bare alt indenfor kultur.

Senere samme aften kom vi forbi Apollo, det er noget af en institution i Harlem. Og onsdag er det amatoeraften. Endte med at vi stod i koe og lige pludselig havde vi faaet bestilt billetter til aftenens forestilling. Saa let kan det gaa. Naaede lige at sluge en omgang kinesisk take away foer vi var afsted til showet. Udenfor Apollo teateret var der i oevrig noget af en mindesmaerkemur over Michael Jackson. Det er tydelig at han har betydet meget her i Harlem. Fik ogsaa at vide af konferencieren at Jackson5, blandt mange andre verdensberoemte kunstnere har spillet paa Apollo. Men i aften var det foerst og fremmest amatoeraften.

Saa foerst var det tid for lidt sang af en meget dygtig moerk mand, derefter var der et par boern der sang og endelig var der en der dansede lidt. Derefter var det tid for det egentlige show. Amatoeraften. Gik ud paa, at diverse kunstnere skulle synge en sang og saa skulle publikum ellers enten buhe eller huje af dem. Hvis der blev buet for meget blev man taget ud af konkurrencen. der var nogen der virkelig kunne synge, og saa var der nogen som var knap saa gode som roeg ud. Saa ogsaa en imitere Michael Jackson og en up and coming star. Saa der var noget for enhver smag og de par timer floej afsted.

Da showet var faerdig tog vi hen paa et sted der hed Sylvias, hvor de skulle servere vaskeaegte soulfood. Fik et stykke kaempe chokoladekage og en isthe. Var derefter total smadrede og kravlede hjem i seng efter en lang dag.

Paa vej til Guds eget land

Ikke saa fedt med en mellemlanding i Atlanta, men hvad kan man goere? Det var det eneste damen i San Jose kunne tilbyde saa var det bare at tage imod. Turen gik problem frit. I Atlanta brugte vi naesten al tid paa at staese rundt for at lede efter en guidebog. Uden held desvaerre. Deres udvalg var ikke imponerende. Mne saa gik der da tid med det. Var meget overrasket over hvor amerikansk de snakkede i Atlanta. Det lyder maaske maerkeligt med tanke paa hvor vi var. Men det var meget, meget amerikansk og lidt som om man lige var hoppet ind i et eller andet halvspastisk talkshow. Meget maerkeligt. Havde ogsaa et moede med verdens suretse bagagedame. Burde virelig have skrevet en ris eller ros seddel. Hun var surere end en citron. \

Derefter var det med det sidste fly mod NY. Juhu. Kom frem uden problemer. Rebekka og jeg sad begge gange ved noedudgangen. Maks luksus med saa meget benplads. Rebekka sad hele vejen fra Atlanta til NY og snakkede med et soedt aeldre par mens jeg sad et par raekker laengre nede og fulgte med i samtalen paa afstand. Fremme i NY tog vi en lufthavnstog indtil den foerste metrostation. Derfra koebte vi et metrokort som gaelder for hele vores ophold her og saa var det ellers i metroen paa vej mod vores bestemmelsessted, Harlem hvor vi i forvejen havde bestilt et hostel. NOget af en tur. Tog over en time i metroen. Har et meget godt udbygget net her. Super fedt og nemt. KOm frem til Harlem med alle vores pakkenelliker. Hvade lidt problemer med at finde det/ Spurgte et par lokale om vej. De var super hjaelpsomme, ringede saagar til hostellet og vi fandt med ders hjaelp frem til slut. Fantastisk. Her gik man ellers opg troede at der ikke fandtes noget som hed hjaelkpsomme newyorkere. WRONG!

Hosteller var super hyggeligt med masser af luksus, f.eks. Calvin Klein haandklaeder og et Ralph Lauren taeppe. Ikke vaerst og meget hjemligt. ELsker det. EFter at vi var kommet frem var det ud og finde noget at spise. Fandt en vaskeaegte Kinagrill som i alle de amerikanske film. Moedte/saa en hel del maerkelige mennesker. det er tydeligvis noget mere udpraeget at snakke med sig selv her end hvad der er normalt hjemme. Hvem skulle have troet det? ELlers saa var det hjem og paa hovedet i seng...

Mexico City

Sidste dag i San Cristobal lavede vi egentlig ikke det helt vilde udover at tage os god tid, faa noget godt at spise og saa ellers med en bus kl. 14 mod Mexico City. Det var en super fed bus (elsker busserne i Mexico men ikke priserne), efter en hel del timer i bus var vi ved at vaere fremme. Ca. 7,5 timer senere. Men det var en helt ok tur. Fik kontakt med en super venlig mexicansk dame og hendes teenage datter. De var enormt venlig eog viste os hen ti det sted, hvor vi kunne finde en sikker taxa som kunne koere os hen til vores nye hostel, YWCA i centrum af byen. Var en rimelig lang koe men ellers var det uproblematisk. Taxa er en af de ting man ikke skal spoege med i Mexico City. Der gaar mange grimme historier om medsammensvorne af taxachauffoer og det der er vaerre. Saa det gaelder om ikke at tage nogen unoedvendig risiko...\

Vel fremme paa vores nye hostel, som godt nok var noget institutionspraeget men ellers meget fint og rent, og med hvert vores vaerelse, var det naermest bare paa hovedet i seng. Naeste morgen vaagnede vi op, Rebekka havde naesten ikke sovet hele natten og var mere eller mindre blevet fortaeret af myg. SKOD! Jeg havde da ogsaa faaet et par stik men var paa ingen maade ligesaa angrebet som stakkels Rebekka. FIk et dejligt bad. Bedste bad i flere maaneder. Rigtig varmt vand og masser af tryk. Ahhhh.... Det er ikke meget der skal til for at goere en rigtig backpacker varm om hjertet.

Vi tog en metro, som er utrolig billig, kun en norsk krone pr tur, ind til Zocaloen som er centrum af Mexico City. Det er en kaempe stor plads, en af de stoperste i verden. Her er der nationalpaladset, en kaempes stor domkirke. Og da vi kom var der ogsaa en midlertidig udsilling man kunne komme ind at se. Der var der en kort forklaring om Jordens evolution, startede med dinosaur og sluttede i dag. Og det var gratis. Ikke vaerst. Og der var masser af mexicanere som havde taget deres familiemedlemmer i haanden og havde turen derind. Saa mange mennesker var der. Ingen tvivl om det. Men en meget god maade at bruge en lille time paa...

Derefter fandt vi ud af, at det ville vaere en god ide at tage en tur rundt med en vaskeaegte turbus turiststil. Noget jeg aldrig tidligere har proevet. Saa det skulle da proeves. Kom godt nok til at vente rimelig laenge inden vi endelig kunne komme med en bus. Men i mellem tiden var der mulighed for at kunnne se paa en dansegruppe som var ved at goere sig klar til det helt store show. Vi fik ogsaa mulighed for at se en lille smule af showet, og de var knagme dygtige saa det var ikke helt spildt...

Og saa var det ellers endelig afsted i turistbussen, og vi havde endnu ikke faaet noget at spise. Ikke godt. Men lidt vand havde vi heldigvis faaet fat i. Det er en af de ting jeg glaeder mig til ved at komme hjem. Maaltidsrytme. Men op i bussen gik det og saa gik det ellers rundt i Mexico City med vaskeaegte muzak i oerene. ALtsaa det vil sige imellem slagene hvor den venlige dame fortalte os hvad vi rent faktisk saa. Vi koerte foerst naesten en hel runde med bussen. Stod af, spiste frokost/morgenmad og saa var det ellers paa den naeste runde. Men den kunne vi godt have sparet os for. For det foerste koerte den en hel del paa veje, hvor der ikke var saa meget spaendende at se, for det andet var vi nok ved at vaere lidt maettede. Men vi saa utrolig mange interessante ting, ingen tvivl om det. Koerte blandt andet forbi det kaempe store stadion hvor mange idraetsbegivenheder er blevet afholdt, parken hvor antropologisk museum, zoologisk have osv er, universitetet, forlystelsespark, et utal af kirker, nationalauditoriet, en helt masse flotte pladser og hyggelige torv, masser af flot kunst paa bl.a. vaegge, latinamerikas stoerste indkoebscenter osv.

Da vi ikke kunne mere stod vi af et sted, hvor der var en flot kirke, masaser af marked og masser af folk. Her osede vi rundt og noed stemningen, koebte lidt krims krams og hyggede. Og saa var det ellers at det begyndte at regne, big time... Saa ind i ly paa den foerste den bedste restaurant. Fik et meget elendigt maaltid og saa ellers hjem mod YWCA. Men det skulle ikke vaere helt let, var noedt til at komme med en minibus for at kunne komme med en metro. Men det gik til slut, og vi var enormt heldige med hostellets placering eftersom den laa en spytklat vaek fra metroen. At man paa vejen hjem skulle gaa forbi en helt vaeg med hjemloese unge gutter var ret trist, men ikke skummelt. Der var aldrig nogen af dem som hverken spurgte efter penge eller virkede truende.

Naeste dag avr det op i god tid for at faa noget ud af dagen. Vi tog en metro ud til den store park, hvor der er alle mulige attraktioner. Tankte at vi kunne starte med at se zoologisk have inden alle boernefamilierne ville komme derud. En meget speciel ting ved zoologisk have i Mexico City er at det er gratis. Ikke vaerst. Saa vi gik lidt rundt derinde. Brugte maaske en time eller noget. Dyrene havde det for det meste godt selvom jeg i udgangspunktet ikke havde haft lyst til at tage derhen paa baggrund af tidligere oplevelser med traelse tilstande for dyr, primaert i Asien. Men det var helt ok her for de fleste af dyrene. Lige inden vi skulle ud af parken kunne man tydligt se at der var kommet vaesentlig flere mennesker, saa god prioritering af dagen...

Naeste stop antropologisk museum. Det var knagme stort og meget flot fremfoert. Masser at se og ikke helt hjernekapacitet til at sluge det hele. Men meget imponerende. Brugte en hel del timer her, og afsluttede besoeget med at se paa en stamme som i umiddelbart naerhed af hostellet havde en opvisning, hvor de viste hvordan man traditionelt lavede en slags svensk Majstang men hvor man i stedet haengte med hovedet nedad altimens en blev siddende i toppen og spillede paa floejte. Giver det overhovedet nogen mening? Hvis ikke beklager. Men det foregik i hvert fald saadan at 5 maend kravlede op i en stang, som var meget hoej. En af dem blev siddende oevrest oppe og de 4 andre blev langsom hejst ned af stangen haengende i et reb som var spaendt fast ved maven. Det saa ikke art ud, og jeg ville def. have oerlet hvis det var mig der skulle udsaettes for det. Derefter saa vi en anden stamme som dansede en lille "krigsdans" med en meget imponerende fjaerdragt.

Derefter var det videre i programmet. Selvom vi havde vaeret yderst effektive tikkede timerne hurtigt afsted. Mexico City er et sted med utrolig mange attraktioner og man kunne let have brugt dobbelt saa lang tid som vi havde til raadighed. Jeg havde helt siden vi bestemt eta vi skule til Mexico City haft lyst ti at komme ud at se Frida Kahlos barndomshjem som nu er lavet om til et museum. Saa vi gik igen til en metro for at komme derud. Men det skulle vise sig at det ikke var for let. Jeg var meget i tvivl om hvorvidt vi skulle satse paa museet eller et vaskeaegte mexicansk wrestling show. Jeg var mildest talt ubeslutsom og Rebekka synes at det skulle vaere min beslutning eftersom det var mig der meget gerne ville se Frida Kahlos hus. I oevrigt, hvis I ikke har set filmen om hende anbefales den paa det staerkeste. Saa i oevrig en helt masse vaegmalerier af hendes mand Diego Riviera forskellige steder rundt omkring i Mexico City. Meget af det meget imponerende. Desvaerre kom vi ikke ind paa Nationalmuseet eftersom vi ikke havde ID med. Det lod vi vaere hjemmepaa hostellet eftersom risikoen for lommetyverier og det der er vaerre er meget hoej i Mexico City.

Tog metroen ud til omraadet hvor museet laa, men da vi endelig kom derud, fandt vi ud af at der var ret saa langt fra metroen og ud til museet, saa efter en hurtig revurdering blev det i stedet til at vi tog metroen hen til der hvor der skulle vaere wrestling. Kom frem dertil, som laa midt i byen. UD af metroen og lige op i et kaempe stort marked som var ved at blive pakket ned. Kom hen til wrestlingshowet og efter en del polimik (blandt andet at vi ikke fik lov til at tage vores kamera med ind) kom vi endelig ind. Og jeg skal love for at der vcar gang i den. Vi kom en lille smule for sent saa showet var allerede i gang. Men meget gik vi ikke glip af. Da vi kom var der 6 maend i ringen som var godt i gang med at "smadre" hinanden. Flere af dem havde helmasker paa, noget vi ogsaa tidligere havde set en hel del boern gaa rundt med. Maa ikke vaere videre behageligt men sjovt var det da at se paa.

Men noget af det mest underholdende ved det var faktisk at se paa det oevrige publikum, der var nogen der gik op i det med liv og sjael. Utrolig saa forskellige vi mennesker er. Og det var tydeligt at der var nogen af wrestlerne som var de gode og nogen som var de onde. Vi saa 3 kampe, den sidste var "kun" med to maend og der var show for alle pengene. Saa kan man i hvert fald sige at man har oplevet det. EFter showet var vi inde paa en meget beroemt cafe, drak en limonade, saa et mariachi band, som vidst er meget beroemt i Mexico og tog derefter metroen hjem. En lang dag og dejligt at komme hjem til sin seng...

Sidste dag i Mexico City, som tiden flyver naar man har det sjovt. Stod op kl. asscrack og tog en bus ud mod Teotihuacan. Men saa let er det selvfoelgelig ikke. Indebaerer en hel del metroaktivitet osv. KOm med bussen og vi besvimede mere eller mindre af soevnunderskud begge to med det samme vi kom ind. Rebekka havde igen sovet daarligt pga myggeaktivitet. Saa det var ret saa ufedt. Turen ud til de verdens beroemte ruiner Teotihuacan tog ca. 1 time. Og da vi kom derud lidt over kl. 9 var der ikke mange andre end os. Saa det var ret fedt. Det var smaa koeligt, noget der ogsaa var i Mexico City hver morgen og aften. Det er tydeligt at maerke at det er oppe i hoejderne paa det plan. Mexico City er over 2200 moh. Saa det er da en del.

Da vi kom ind til ruinerne var der ikke meget andet end wow at sige. Hold da op. Kaempe stor plads var det. Startede med at se citadellet, hvor der var en helt masse flotte udskaeringer. Derefter bestemte vi os for at vi lige saa godt kunne faa besteget Solpyramiden inden flokkene begyndte at vaelte ind. Der var en hel del trapper derop, for at sige det saadan. Tror at det var 248 der stod i guidebogen. Saa man kunne da godt maerke det. Var lidt stakaandet, men det maa helt klart skyldes hoejderne og ikke min manglende kondi:-). Men op kom vi og hold da op hvor var der en spektakulaer udsigt. Virkelig fantastisk. Det var et meget stort omraade ruinerne daekkede og udsigten over til citadellet og den naerliggende maanepyramide var helt igennem fantastisk. WOW!

Sad oppe paa toppen og noed udsigten et godt stykke tid og saa var det ellers igang med nedstigningen. Hele vejen igennem ruinerne var der en hel del handelsvillige mennekser som meget gerne ville saelge os diverse stentoej, masker osv. Ret morsomt og interessant men ikke saa meget som fristede. Over paa maanepyramiden blev Rebekka positivt overrasket da hun fandt ud af, at hun ikke behoevede at komme hele vejen op eftersom det ikke var muligt:-). Men det stykke man kunne komme op paa var til gengaeld saa stejlt at det halve kunne have vaeret nok. Men op kom vi. Var derefter paa et flot museum, hvor nogen af de vigtigste fund fra ruinerne var udstillet. Saa ogsaa at der flere steder blandt ruinerne stadig foregik arbejde ifht at udgrave mere. De er vidst nok langt fra faerdige. Ruinerne er i oevrig Aztek i modsaetning til de tidlieger ruiner vi har set som har vaeret Maya. EFter veloverstaaet ruinbesoeg, som vi paa ingen maade fortroed. Har vaeret saa fedt at se alle de ruiner vi har set. De har vaeret enormt forskellige og alle har vaeret det hele vaerd.

Tilbage til byen med den foerste den bedste bus. Tog en metro indtil centrum hvor vi langt fra havde faaet set det hele den foerste dag. Osede rundt paa Zocaloen, spiste en frokost paa det spanske hus. det var meget populaert men vi kunne nu ikke helt lige se hvorfor. Generelt har vi faaet rigtig god mad i Mexico, men i Mexico City har det mildest talt ikke vaeret noget saerligt. Meget maerkeligt med tanke paa at det skulle vaerer der hvor der var bedst mad. Vi har maaske bare vaeret meget uheldige? Viddevaerdigt (usikker paa hvordan det staves, men I ved hvad jeg mener) var det i hvert fald ikke.

Aftenen blev afsluttet med en tur i biffen, laa lige i naerheden og min kaere soester havde et par peso tilbage som skulle braendes af. derefter tilbage til hostellet, pakke, gaa i bad osv. I seng og saa op kl. asscrack igen dagen efter for at komme ud til lufthavnen. Havde bestilt taxa gennem hostellet, men da den kom om morgenen var der ingen taxaskilt. Vi var noget skeptiske med tanke paa alt hvad vi havde hoert, men frem kom vi heldigvis fuldsaendig uskadte.

I lufthavnen skulle vi foerst vente et godt stykke tid. Fik til slut tjekket vores ting ind og saa begyndte forvirringen ellers. Man skulle tror at det var nemt men nae nej. Vi fik en seddel af damen som tjekkede os ind. Og efter at vi var gaaet igennem sikkerhedstjek var det vi kom en hel del i tvivl. Saa det var ud igennem sikkerhedstjekket igen. Tjekke om vi skulle betale en skat og i saa fald hvor. EFter en hel del om og men betalte vi den hos luftfartsselskabet. Dette paa trods af at en meget uvenlig mand havde sgat at det skulle betales i en bank og eftersom vi ikke havde gjort det kunne vi ikke komme med flyet. Tak for lort spasser! KOm med flyet og efter at det var lettet blev vi saa igen i tvivl om hvorvidt vi egentlig officielt havde forladt Mexico. Havde ikke faaet noget stempel og er stadig meget usikre paa hvorvidt vi egentlig skulle have snakket med immigrationsmyndighederne. Vi ved det ikke og kommer sikkert aldrig til at finde ud af det. Men betalt har vi i hvert fald gjort, hvorvidt det er registreret eller ikke er et uopklaret mysterium. Finder sandsynlig foerst ud af det hvis vi engang beslutter os for at vende tilbage. Spaendingen stiger og det samme goer sig for saa vidt gaeldende for Honduras. Det skal ikke vaere let i Latinamerika!

Mellemamerika, hit eller shit

Saa er det kommet til en omgang hit eller shit. Denne gang fra mMellemamerika. ville i denne forbindelse gerne have haft et stort fantastisk billede af Rebekka der viser tommel op og ned. Men eftersom vores kamera OG memorycard ikke vil samarbejde bliver der nok ikke noget af det. Kan man fornemme lidt bitterhed? Det tror jeg nok at man kan... Og vi maa jo sige at det har vaeret noget af en emotionel rutchebane at rejse rundt i Mellemamerika. Der har vaeret baade opturer og nedturer. Det foelgende er en meget kort opsummering af dette. Efter min helt egen (og Rebekkas) personlige mening. Saa er det bare at take it or leave it. Mexico kommer senere til at faa sin egen version.

Hit.
1. Markeder, farverige, over det hele og en god maade at komme i kontakt med lokalbefolkningen, eller andre turister hvis det er en af den slags:-).
2. Tortuguero, dyrelivet var helt fantastisk og det var virkelig stort at faa aeren af et se en kaempe stor skildpadde laegge aeg. Vildt! Og selve "byen" var ogsa enormt hyggelig og speciel. Selve det med at den kun er en lille landstribe mellem det Caribiske hav og en kaempe flod, og at man derfor kun kan komme derhen via baad, gjorde det til noget saerligt.
3. Vulkaner, baade den vi saa der var i miniudbrud, den vi besteg og dem man igennem hele Mellemamerika har haft som en smuk silhuet bag naesten hver eneste by. Noget helt unikt jeg ikke har oplevet andre steder i verden.
4. Monteverde og muligheden for at faa lov til at gaa rundt oppe i traekronerne. Godt nok saa vi ikke saa mange dyr. Men det var virkelig en oplevelse. Rebekka kunne ogsaa godt lide froerne.
5. De gamle kolonibyer, her kan man isaer se paa Granada, Antigua og Leon som gode eksempler. Det er en meget slidt charme man der oplever. Baade Rebekka og jeg havde nok mest til overs for Leon og Antigua, hvor vi begge steder havde nogle riigtig gode dage. Og saa er der jo gamle kirker og andet godt paa hvert eneste gadehjeoerne. Hvis man da er til det.
6. Selva Negra. Fantastisk kaffefarm, der har taenkt paa det hele i det nordlige Nicaragua. Nydelse.
7. Mayaruiner. Fantastisk saadan at staa ansigt til ansigt med gammel historie. Og mangfoldet har vaeret overvaeldende. Der har vaeret meget forskel paa Copan, Tikal og Palenque (ved godt at det er i Mexico men passer alligevel ind). Naturen ved disse ruiner har ogsaa vaeret en stor del af nydelsen.
8. Transporten har vaeret roev billig, og det har vaeret en god mulighed for at komme naermere de lokale (selvom man ikke fatter hvad de siger).
9. Ikke saa meget roevrenderi. dejligt at man ikke hele tiden sidder med en halv besk smag i munden (indroemmer at jeg nogen gange kan have tendens til det) fordi de lokale hele tiden proever at faa hver eneste dollar ud af dig.
10. Politiet, har faktisk vaeret ret imoedekommende ved uheldige situationer, selvom de har et meget blakket ry. Har ikke faaet forespoersel om korruption eller andet latterligt. Eneste minus har vaeret at de ikke har snakket engelsk af betydning.

Shit.
1. Frijoles, aka boenneslam. Kommer aldrig til at elske det stads. Og de er glade for det i Mellemamerika. Tjek. Man man kan som regel godt undgaa det.
2. Langsommelig transport. Det er ikke altid lige enkelt at komme fra A til B i Mellemamerika. I hvert fald skal vaere indstillet paa, at man nok kommer til at skifte bus et par gange paa vej fra A til B.
3. At alle andre turister kan snakke spansk. Tak skal i fucking ha! Oev boev! Man bliver monster misundelig og lidt traet af (sagde jeg lidt mente selvfoelgelig meget) at man ikke selv kan. Saa ville alting vaere noget lettere.
4. Roeveri. Hvad kan man sige. Det er ikke saa alt for behageligt at faa stjallet mange af sine ting mens man ligger i sin soedeste soevn. SKOD!
5. Diverse hostel ejere. Der har vaeret nogle meget specielle af slagsen. Ham i La Fortuna, Granada og Antigua skiller sig ud som klasseeksempler paa, hvordan man ikke skal vaere naar man vil drive et hostel.
6. Hovedstaederne. Har i hoej grad proevet at undgaa dem. Da der hverken er sikkert eller fedt, Men har et par gange vaeret noedt til at skifte en bus eller to der plus ophold i San Jose.
7. At man ikke kunne naa at se alt det man gerne ville. Der er et utrolig mangfold af ting man gerne vil se og "oh so little time". Saa der er i hvert fald masser at kaste sig over til en potensiel naeste gang:-).
8. Uroligheder i Honduras. Og mangel paa info om situationen i de vestlige medier.
9. Ingen snakker F.... engelsk (okay nogen, men alt for faa, ps. glader mig til at komme til NY hvor de goer alle sammen (naesten)).

Sidste dag i San Cristobal

Stod op i laber tid (for en gangs skyld), tog et bad, spiste lidt morgenmad og fik pakket vores happengut sammen. Fik det derefter til sikker opbevaring i receptionen og begav os ud i den hyggelige by San Cristobal. Vi havde egentlig taenkt os at tage ud til nogle af de omkringliggende landsbyer (som vi har passeret i den grad naar vi har vaeret i bus) sammen med et rejsebureau for at faa lidt mere fornemmelse af, hvad det egentlig er de render rundt og laver (havde dagen i forvejen faaet lidt indblik i det via Mayamuseet). Men da vi aftenen i forvejen var rundt for at snakke med forskellige rejsebureau fremstilte de det paa en ikke saa fed maade. De var meget lidt entusiastiske for at sige det saadan. Saa vi bestemte os for at lade vare og hellere nyde byen lidt mere.

Tog hen til et marked midt i byen, hvor vi havde set en cafe som specialiserede sig i kakao (altsaa den drikkelige slags). Det kan man jo ikke sige nej tak til. Den traditionelle slags i Mexico er med baade kanel og mandler, saa kan man synes om det hvad man vil. Men det er i hvert fald ikke det samme som hjemme. Spillede en masse kort og saa paa alle menneskene som valfartede forbi. Denne dag bar egentlig i hoej grad praeg af at tage det med ro, selvom vi da ogsaa fik gjort lidt:-).

Spiste frokost paa et Urugay steakhouse. Boeffen var desvaerre ikke saa god som vi havde haabet, der var for meget fedt i den man ikke kunne skaere vaek. men i foelge eksperterne er det jo saadan at den er bedst. Vi har saa bare valgt at vaere uenige. Var ogsaa oppe ved en kirke der ligger i udkanten af byen. Her var der en dejlig koelig brise, efter at man havde okset op ad trapperne. Og der var en flot udsigt udover byen. Dejligt:-).

Var ogsaa paa et museum, hvor en schweiser og en dansker, henholdsvis arkaeolog og antropolog havde haft bolig. Det var omgjort til en slags museum, restaurant og hotel. Lidt maerkeligt og nogle meget gamle billeder som hang af de forskellige indianere fra omraadet. man kunne meget let se, at ting havde forandret sig meget siden da. Og det er jo ikke ubetinget en daarlig ting synes jeg. Selvfoelgelig er det meget vigtigt at de bibeholder sine sprog og traditioner, men hvis de unge mennesker skal have en chance i den "virkelige verden" er de ogsaa noedt til at satse paa spansk (og gerne engelsk). Saa det er med at finde en balance mellem de to. Men kunne se at manden Frans Blom, som var dansker, paa samme maade som morbror Aksel (gammelonkelen min) var medlem af eventyrenes klub. Det var da lidt morsomt.

Saa gik vi lidt rundt i gader og straeder og endte ved markedet, hvor vi ogsaa havde vaeret dagen i forvejen. Kiggede lidt og noed stemningen. Derfeter var det tid til endnu en kop varm kakao. Et spil kort og kikken i den dejlige gaardhave vi sad i. Der kom masser af boern og moedre og proevede at saelge alt mulig til os. Derudover var der graaspurve (de er nu soede selvom de er meget almindelige) og et par kolibirier. Ren idyl med andre ord.

Sluttede aftenen af med at spise pizza, med udsigt over et torv, hvor der maa have vaeret byfest af en eller anden art. I hvert fald var der masser af live Ompha, ompha musik og gang i den. Det er ellers en musikart man rimelig hurtig bliver traet af for at sige det saadan. Natten blev tilbragt i bus paa vej til Oaxaca. Det var en meget bjergrig og delvis svingende vej. Men det gik da fint og heldigvis havde de ikke tonset helt op for airconen selvom vi havde taget vores forholdsregler og havde poncho med ind i bussen:-). So long San Cristobal.

Oaxaca

Efter en rimelig lang bustur (omkring 11 timer) var vi fremme i Oaxaca paa den meget fancy busstation som ligger lidt udenfor selve byen. Skal ellers love for at standarden paa busser er noget anderledes i Mexico end de andre lande her i Mellemamerika. Hold da op. Og vejene er ogsaa en hel del bedre:-). Saa betaler man gerne lidt mere for al den laekre luksus. Satte os paa en stol i ventesalen og spiste kold pizza fra aftenen foer. Vi blev enige om, at der ikke kunne vaere saa langt til centrum og havde laest i vores guidebog, at der skulle vaere masser af hostels. Yeah right! Vi gik langt og laenge i den bagende sol og kunne ikke finde enskid. Saa tak for lort! De steder vi fandt kostede en hel del mere end vi havde lyst til at give, saa endte med at gaa et paent stykke.

Men endelig fandt vi et sted. Fik saa at vide, at hvis vi ville have det som et privat rom (det var egentlig en sovesal til 6) kunne vi kun have den en nat. Oev! Saa efter at have taget det roligt et lille stykke tid var det ellers ud paa jagt efter et nyt sted til dagen efter. Fedt! Men det gjorde nu ikke saa meget. Det foerste hostel var alligevel en lille smule underligt med masser og masser af regler. Blandt andet maatte man ikke vaske sit toej der selv. Meget maerkeligt!

Saa var det ud at se paa byen. Der er en meget folksom plads med en stor flot kirke. Ser ud som om den er lavet i kalksten med masser af flotte figurer. Den slags kirker er der i oevrig mange af her i byen. De er virkelig flotte og adskiller sig meget fra de oevrige kirker vi har set i andre byer. Fandt ogsaa et hostel som ligger lige midt i smoeroejet, ikke har saa mange maerkelige regler og generelt er en bedre aftale. Saa helt daarligt var det ikke. Brugte store dele af i gaar paa bare at gaa rundt og vejre en stemning. Hyggeligt. Vejret er meget omskifteligt her i Oaxaca, saa i loebet af dagen var vi noedt til at gaa hjem saa jeg kunne faa noget mere toej paa. Maerkeligt!

Spiste ogsaa den mest fantastiske frokost vi har faaet meget laenge. Og til billige penge i tillaeg. Kan det blive meget bedre? Naeppe. Man fik en to-retters menu med drikke for en flad halvtredser og saa var det virkelig mad i topklasse. Saakaldt fusionskoekken. Ikke at jeg kunne smage meget mexicansk i det. Og saa et super hyggeligt sted. Vi fik en dejlig appetizer af groensagsstaenger med masser af krydderier paa. Efterfulgt af en meget cremet og god Gazpacho suppe og til slut grydestegt kylling med en laekker champignonsaus. Mmmmm....

Aftenen blev brugt paa at tudse rundt paa et marked, saa paa mennesker og hyggede os. Afsluttede aftenen med at sidde paa tagterassen, paa det sted vi boede og nyde udsigten.

I dag startede vi dagen med at bytte hostel. det er jo altid en dejlig maade at faa lidt tid til at gaa paa. He, he... Efter at have byttet hostel gik vi op og fandt en dejlig cafe med oekologisk mad (en fordel med alle bohemerne som bor i mange af de mexicanske urbane byer). Dejligt! Bestemte os for at gaa ud til busstationen for at koebe billetter til busturen til Mexico City til i morgen. Det var varmt og vi havde brug for paraplyerne som skygge. Utrolig hvor meget vejret kan skifte fra en dag til den naeste. Fik koebt billetter til i morgen kl. 14. Saa er det afgang til Mexico City, som vist nok skal vaere rimelig farlig. Af samme grund har vi valgt at forhaandsbestille et hostel saa vi i hvert fald kan vaere noget mere maalrettede. Er sikker paa at det nok skal gaa godt. Vi passer paa os selv og proever at holde os fra diverse farer som bedst vi kan.

Var derefter ved at vaere tid til frokost. Og jeg kunne ikke holdes vaek fra det sted hvor vi spiste dagen i forvejen. Var bare saa godt. var ikke helt lige saa godt i dag, men naesten. Hvis der er nogen som skal til Oaxaca skal de lige sige til. Saa faar I adressen. Det skal ikke misses. Efter frokost har vi gaaet rundt i byen. Har kigget paa flotte pladser, markeder, gamle bygninger og en hel bogbutik kun med engelske titler (fantastisk, men desvaerre ingen guidebog til NY). Vi har koebt ferskener, vindruer og paerer. Kommer nok til at faa tyndskid af det, men haaber at det er det vaerd. Var ellers et kaempe marked vi var paa. Masser af alt mulig maerkeligt, blandt andet klamme larver som saa ud som om de var til menneskelig konsumption, pinataer (I ved dem man bruger som "fastelavnstoende"), plastdimser af diverse slags osv. Virkelig masser af gang i den. Og mange omraader hvor det ikke lugtede af blomster pga halvraadent koed. det er ulempen ved at komme sidst paa dagen:-).

San Cristobal de las Casa

I gaar tog vi bussen fra den dejlige by Palenque tidligt om morgenen. Aftenen i forvejen havde der vaeret byfest agtig stemning paa torvet med masser af dans, fyrvaerkeri og Ompha, ompha musik (I ved saadan noget Tyroler noget). Der var virkelig gang i den, masser af lokale og naesten ingen turister. Ret maerkeligt med tanke paa, hvor mange vi tidligere havde set ude ved ruinerne. Men hyggeligt var det i hvert fald. Og en super dejlig temperatur om aftenen (for varmt hvis man spoerger Rebekka). Helt perfekt.

Bussen mod San Cristobal var til gengaeld ret saa godt koelet for at sige det mildt. Men det gik da takket vaere den fleece troeje jeg havde med i ind i bussen. Man har vel vaeret ude en vinternat foer:-). Og jeg skal love for, at det var noget vaerre bjergkoersel vi var kommet ud paa. Der var masser af sving, boern der kastede op og rigtig fest. Men vi koerte igennem masser af fyrreskov, saa masser af smaa landsbyer med efterkommere af Mayaer og kvinder med flotte dragter. Saa ogsaa masser af slagord for Zapatista bevaegelsen, som i mange aar har vaeret fortalere for de "indfoedtes" rettigheder. Kan ogsaa se her i San Cristobal, at postkort med folk med finnmarkshette (ved ikke hvad det hedder paa dansk, men den de autonome bruger saa man ikke kan se hvem de er) er meget populaere. Man maa undres:-).

Vel fremme i San Cristobal tog vi en taxa hen til et hostel. Synes at det var for dyrt og gik derefter ca. 300 m. og fandt et andet som var ca. halv pris. Det er ikke altid meget der skal til. EFter at vaere faldet paa plads der var det paa tide at komme ud og faa noget at spise. Synes personlig at kl. naesten 4 er ALT for sent for dagens foerste rigtige maaltid. Men det har desvaerre nogen gange en tendens til at blive saadan. Og saa kan jeg godt blive lidt smaa gnaven. Saa meget kan jeg godt afsloere. Men vi fandt efter en del leden og ubeslutsomhed et sted. Det laa i en helt vildt hyggelig gaagade som foerte op til hovedtorvet i byen. Da vi havde siddet der et lille stykke tid begyndte det at oese ned. MEGET og laenge. Saa det endte med at vi blev siddende der ganske laenge og spille kort og drikke varm kakao med kanel. Men det er vel heller ikke den vaerste maade at tilbringe en eftermiddag paa? Skal i oevrigt lige sige at vi pt er i 2120 m. hoejde og det er blevet vaesentlig koldere end Palenque. Igen er det utrolig hvad et par timer i bus kan goere ved et klima.

Resten af aftenen blev mere eller mindre brugt hjemme paa hostellet, hvor vi sumpede tv i faellesstue og hyggede. I dag kunne vi for foerste gang i meget lang tid sove laengere end til kl. 6. Det maa man jo benytte sig af. Og det var daeleme dejligt:-). Ogsaa selvom jeg ikke kunne sove saa laenge. Morgenmaden bestod af en kop meget tynd og meget soed kaffe med en kagelignende ting til. Meget maerkeligt men desvaerre ikke uvant. Snakkede en hel del med en meget soed mexicansk familie, hvor faren snakkede engelsk. De havde en super kaer soen som meget gerne ville kommunikere med mig, men det var ikke saa let, naar jeg nu ikke er saa god til spansk. Men lidt blev det da til.

EFter en fantastisk morgenmad suppleret med lidt jordnoedder og kiks var det paa tide at komme ud at se lidt paa byen. Men foerst skulle vi ned til busterminalen for at bestille billetter til en bus til i morgen aften mod Oaxaca (som ikke udtales som det staves. Meget maerkeligt!) Fik fat i busbilletter, jeg fik en majskolbe, som desvaerre ikke var saa god, tror at det er en noget grovere og mindre soed slags de har her. Derefter gik det tilbage mod centrum. Var forbi en smadder flot blaa og hvid kirke, et lille marked, hvor der var fyldt af alt mulig fedt haandvaerk rettet mod turister. Saa hen paa det store torv, ned af en gaagade og fandt et sted at spise. Det skulle vaere et urugayansk steakhouse. Desvaerre skuffede det lidt. De havde ikke den udskaering vi gerne ville have, saa vi fik en anden og mere fedtmarmoreret slags. Det faldt ikke lige saa meget i smag. Oev!

Derefter bevaegede vi os videre ud for at se paa en gammel kirke og et dertilhoerende kloster. Men det hele var mere eller mindre blevet et marked, saa det var egentlig mest det vi saa. Hvilket selvfoegelig ogsaa var ok. Men vi maa jo nok se i oejnene at vores tasker allerede paa nuvaerende tidspunkt er ved at vaere godt fyldte. Men der er ogsaa meget der frister her for at sige det saadan. Tror at vi bliver noedt til at koebe et hus naar jeg kommer hjem, ellers ved jeg ikke hvordan jeg skal faa plads til det hele.

Men det vi egentlig havde taenkt os at se hovedsageligt denne dag var et museum som specialiserede sig i maya medicin. Museet laa noget udenfor alfavej (og vores kort), saa vi spurgte om vej flere gange fordi vi synes at vi i aller hoejeste grad var paa vej ud i slummen. Foeltes ikke helt rigtigt, men viste sig til slut at vaere det. Gik over en maks ulaekker flod paa vejen, som ikke var andet end en kaempe stor kloak. Det var maks klamt. Museet var rigtig spaendende. Heldigvis havde de en folder til engelsktalende gaester. Det hjalp meget og ellers havde vi nok ikke faaet saa meget ud af det. Vi fandt bl.a. ud af, at der af mayaerne er 5 forskellige slags healere, oversat var det jordmor, ben- helbreder (altsaa knogler), urte healer (som vel var den vigtigste), sidde- paa- hoejt-bjerg-healer, og puls healer. Der var en hel del plancher, billeder af laegeurter de brugte og en video om en traditionel jordmor. Hun gjorde godt nok en hel del uortodokse ting, og hvis jeg nogensinde skal foede vil jeg helt klart foretraekke et hospital i Skandinavien. Men interessant var det.

Derefter gik vi tilbage mod byen. Var forbi en fotoforhandler, hvor vi fik fremkaldt billeder som vi tog med det engangskamera, som vi oprindelig koebte som en midlertidig loesning. Det var noget rigtig lort for at sige det som det var. Ved saa ikke om det skyldtes kameraet eller fremkaldningsmetoden. Men halvdelen er lige til at lukke op og skide i. UFEDT! Gik derefter noget rundt i midtbyen, fik aftensmad osv. Regenede i oevrig maks to gange i dag. Den ene gang blev vi noedt til at vente paa at det blev bedre fra en guldsmedebutik med de grimmeste smykker ever. Men der stod det totalt ned i staenger i 10-15 minutter. Men det var mere end rigeligt til at der blev en kaempe flod paa vejen. Kan i oevrigt fortaelle, at der stadig er en hel del frygt for svineinfluenza her i Mexico. Vi ser jaevnlig folk som gaar rundt med mundbind og i dag tidlig gik vi forbi et gratis helsecenter for lokalbefolkningen. Der var der godt nok tryk paa, hvorvidt det skyldtes svineinfluenza eller ikke ved jeg ikke. Men populaert var det.

Har problemer med baade kamera overfoering af billeder og memorycardreader, saa paa nuvaerende tidspunkt er det usikkert hvorvidt der kommer flere billeder fra Mexico og evt. NY. Det er ret traels ogsaa fordi vi saa ikke har noget som helst backup paa vores ting. Men aerlig talt. Vi boer vel ikke blive roevet igen? Er det ikke en andens tur? Det haaber jeg lidt. Eller endnu bedre. Ingens tur. Men saadan fungerer verden vel ikke. Oev! Ville vaere dejligt hvis den gjorde.

Palenque

I dag var vi oppe (som saedvanlig) i god tid. Fik spist nget morgenmad og derefter var det med den foerste den bedste minibus ud mod ruinerne. Vel fremme der var det bare at stille sig i koe og vente paa at kl. blev 8, der var lidt flere end vi havde haabet som havde faaet samme brilliante ide. Men det er ikke saa maerkeligt. her i Palenque bliver det eddermame varmt op ad dagen saa det gaelder om at komme tidligt:-).

Palenque var helt fantastisk. Rebekka og jeg har snakket om, at vi er super glade for at vi har faaet set baade Copan, Tikal og Palenque. De er meget forskellige og alle tre har sine gode ting. Man kan paa en maade sige at Palenque er en god kombi af de to tidligere. Der er baade meget flotte udskaeinger og meget hoeje og imponerende bygninger. Virkelig spektakulaert, men Palenque er nok det sted, hvor der har vaeret flest turister og faerrest dyr. Det var saa ulempen. Det er faktisk det eneste sted, hvor vi ikke har set noget fantastisk. I Cpan saa vi mange store flotte Papegoejer og paa Tikal saa vi en stor flok med flotte edderkoppeaber. En anden lighed mellem de tre, er at de alle ligger smukt i en jungel som hare vaeret mere eller mindre kultiveret (mindst i Tikal).

Da vi foerst kom ind paa pladsen, hvor de vigtigste templer i Palenque er, bliver man virkelig bjergtaget, det er bare saa smukt og saa imponerende. Kaempe stor plads og kaempe store templer. Tager pusten fra en simpelthen. Det er utrolig hvor godt det er bevaret. Har ellers vadet rundt paa hele omraadet og faaet stet hver eneste tempel, tror faktisk at det har vaeret Palenque, hvor vi har vaeret mest grundige. Men det er ogsaa i meget hoej grad lagt op til turistvenlighed. Virkelig supert. Og bygningerne har vaeret meget forskelligartede, nogle ret saa forfaldne, men de fleste har vaeret super godt bevaret.

Har faaet taget en helt masse billeder og svedt ret saa meget. Der er meget forskel paa skygge og sol her. Rebekka tager pt en siesta, men har det heldigvis meget bedre end i gaar aftes. Ude i tempelkomplekset brugte vi fra kl. 8 og frem til kl. 13.30, saa det var ikke vaest. Sluttede af paa et helt igennem fantastisk museum, hvor der baade var filmfremvisning og masser af flotte figurer fra ruinerne. Virkelig imponerende hvor godt farverne har holdt sig paa noget af det.

Efter at have svedt rundt ude i ruinerne var vi enige om, at det var ved at vaere paa tide at vende snuden tilbage til den lille meget hyggelige by Palenque. Vores guidebog skriver at den ikke er noget saerligt, jeg er absolut ikke enig. I gaar aftes var der et mariachi band som spillede pa torvet, det var mere koeligt og generelt bare knald god stemning. Sydenstemning som vi ville sige i Norge, lidt turistet men ikke paa den klamme maade. Fandt hen til den restaurant, hvor vi havde vaeret til frokost igaar. Dette skyldtes ene og alene at de havde helt sindsygt store kander med orangade, limonade og andre frugtdrikke. Vi bestilte i dag den stoerste som er paa hele 4 l til ca. 30 nok. Det er ikke galt, i hvert fald ikke naar den smager saa godt:-).

I morgen har vi store planer om at komme videre mod San Cristobal De las Casas (kan man overhovedet finde paa et bynavn laengere end det). Havde i princippet ogsaa godt kunne taenke os, at have set 2 meget smukke vandfald som skulle ligge her ved Palenque, men der er saa meget i Mexico vi gerne vil se, blandt andet har vi faaet oejnene kraftigt op for en Aztek ruin som ligger lige i naerheden af Mexico City, saa det maa nok blive en anden gang:-). Next time som jeg altid siger. Men har kort sagt haft en helt fantastisk dag i dag, er saa langt meget positivt overraskede over Mexico, er meget billigere end hvad vbi havde troet. det er en dejlig positiv overraskelse. Og i aften efter at solen er gaaet ned skal vi helt klart ud og ose.

Turen til Mexico

I dag var det igen op foer fanden havde faaet sko paa. Fedt! Begynder efterhaanden (isaer Rebekka) at blive godt traette. Men, men... Lidt ekstra energi kan man vel altid finde et eller andet sted:-). SPiste i oevrig middag sammen med det meget soede tyske par i gaar aftes. Det var smadder hyggeligt og der blev virkelig snakket. Det er rigtig fedt naar man paa sin tur rundt i verden moeder nogle rigtige dejlige mennesker. Saa alt held fremover til Frideriche og Andreas, verdensborgere med udgangspunkt i Tyskland.

Vi blev hentet af en stor minibus (altsaa en mellemting mellem en almindelig minibus og en stor bus). Fik her meget gode nyheder af den ene af vores chauffoerer. Han sagde at der ikke skulle saa mange mennesker med, saa der var rig mulighed for at brede sig. Hurra! Sjaledent har man faaet bedre nyheder:-). Saa der var hele 4 pladser pr mand at brede sig udover. Top nice! Saa man kunne rigtig blive spredt udover det hele. Fedt. Men saa meget soevn blev det ikke. Efter at have koert et par timers sted havde vi tid for Banjo (spansk for lokum). Brugte der de sidste af vores Quetzales. Saa vi kom paa toilet et ret saa sjovt sted. Det var en privat bolig, hvor de ude i baghaven (hvor der blandt andet ogsaa var masser af frugttraer, se billeder) havde sat 3 toiletter op. Det er vel ogsaa en maade at tjene penge paa. Smart.

Saa var det ellers videre. Og det sidste lange stykke i Guatemala var paa grusvej. Den var heldigvis for det meste god og uden store huller, saa det var ikke saa slemt. Vi koerte nok engang gennem smukke, frodige landskaber med masser af groent. Det er helt klart et plus ved at koere i Centralamerika i sammenligning med Sydamerikansk Pategonsk Hoejslette som godt kan blive en smule trivielt i laengden. Var ogsaa super heldige og saa en stor hjort som sprang over marken og vejen. det var et flot dyr, som i hoejere rad sprang end loeb. Og saa havde den en meget hvid bagdel og mindede paa mange maader om nogle af de hjorte vi saa i Afrika. Kom til slut frem til Guatemalas graensestation, hvor vi moedte verdens soedeste tolder. Som Rebekka sagde, hvis de havde en pris for verdens bedste tolder havde han fortjent at faa den. For det foerste snakkede han rigtig godt engelsk, for det andet var han super hjaelpsom og hyggelig. Ikke vaerst og vel ikke saa tit man kan sige det om en tolder. Det er i hvert fald ikke min erfaring rundt omkring i verden. Sa fedt. Og ud af Guatemala gik det.

Naeste stop var ikke langt vaek, her skulle vi, og de to andre som var med minibussen, noget saa sjaeldent som to japanske backpackere udenfor Asien, skifte til en baad. Det gik rimelig smertefrit og detvar skoent at faa lit vind i haaret. det var nemlig ret saa hedt i den stegende sol selvom klokken ikke engang var 12 endnu. Pyha! Sejlede vel i 10 minutters tid. Saa en hel del skrald i floden, men ogsaa en kaempe flok med gribbe. Fremme ved den anden bred (og et godt stykke laengere nede af floden) var det op med bagagenog den skandinaviske roev. Kunne godt have taenkt mig at have en backpack i stedet for en sportstaske i saadanne situationer, men det gaar jo alligevel og nu er der ikke saa meget rejsetid tilbage (NY taeller ikke, for der kommer vi til at have fast base naesten alt den tid vi er der).

Oppe ved den nye minibus fik vi at vide, at den ikke ville gaa med det samme. SKOD! Og detvar ligesom ikke det der var aftalt paa Guatemala siden. Saa oev. Men vi fik stemplet passet i Mexico, saa en flok med aber, tror maaske at det var edderkoppe aber men er usikker. Og saa sad vi ellers i skyggenog svedte. Pyha hvor er det varmt hernede i Mexico. Ordet siesta giver lige pludselig meget mere mening:-). Men endelig bestemte minibussen sig for at vi varkommet, havde da ventet over en time paa to ekstra passagerer. Fedt! KOerte derudad paa meget gode veje og samlede folk op efterhaanden som vi koerte derudad. Blandt andet fik vi en kvinde og hendes unge teenagedatter med, de var begge af indiansk afstamning og havde super flot toj paa. Meget anderledes end det vi tidligere har set i Guatemala. Noget mere farvestraalende. Og saa havde de en lille hoene med, men ellers er det vel heller ikke rigtigt. Var ellers den bedste minibus vi indtil videre har koert med, godt nok ikke saa meget benplads, men det er jo ikke noget nyt. Men aircon var der, noget min kaere soester isaer satte pris paa.

Efter at have koerte en hel del timer igen, og uden at kunne se synderlig forskel mellem Mexico og Guatemala ud gennem vinduet var vi fremme i Palenque by. Og fy for fanden hvor var det varmt. Jeg ved at der er rigtig varmt naar der begynder at loebe sved ned af mine laar. Rebekka har det hurtigere varmt end mig, saa var bestemt ikke mere morsomt for hende. Men, men... Ud at finde et hostelskulle de jo. Og vi var super heldige og fandt et godt hostel (i hvert fald til prisen) naesten lige ved siden af, hvor vi var blevet sat af af minibussen. Paa vejen derover blev vi i midlertid forulempet kraftigt af en meget paavirket (af et eller andet stof) mand. Ikke saa fedt. Han ville gerne atvi skulle bo paa hans hostel, men han var ikkel igefrem god reklame for at sige det saadan:-).

Efter at have faaet smidt bagagen ned var klokken blevet 15. Startede kl. 5 i morges saa det var endnu en lang dag med transport. Saa var det ellers ud paa jagt efter en bank og et sted at spise. Fandt en rigtig god restaurant hvor man bl.a. kunne faa kaempe kander med limonade og andre frugtdrikke. Ja tak! Isaer naar det er saa varmt. Rebekka var ellers ved at vaere lidt Skidtmads, saa efter at have spist maaltidet blev vi enige om, at gaa tilbage til hostelletog slappe lidt af. Vores hostel receptionist har ellers tilbudt os at komme paa en tur i morgen hvor man baade ser ruiner plus to naerliggende vandfald. Men vi tror at det bliver lidt for ambitioest. Isaer Rebekka foler at hun er vedat koere paa de sidste reserver. Saa atger det nok roligt i morgen og ser "kun" ruinerne. He, he... Hun plages isaer af kvalme saa dukker op regelmaessigt i loebet af en dag. Goer ogsaa at hun ikke faar spist saa meget som hun maaske burde og det goer jo ikke situationen bedre. Men vi haaber paa det bedste og satser paa at hun er fit for fight efter en nat med masser af soevn. palenque aabner nemlig foerst kl. 8, hvor vi har planer om at vaere derude, ellers bliver det alt for varmt.

Tikal

I dag stod vi saa op kl. asscrack (et Rebekka udtryk) igen. Denne gang for at komme med en minibus til Tikl som skulle hente os kl. 5. det gjorde den saa ikke. Kom foerst kl. 5.15. Saa var det jo godt at man var gaaet ud til kl. 4.45 for at vaere i god tid. Not! Og vi var begge totalt smadrede og ikke saa alt for oplagte. Efter at bussen var blevet fyldt var det ud mod Tikal som faktisk ligger et stykke fra Flores. Jeg sov hele vejen paa trods af minus hovedstoette, masser af fartsbump osv. Saa rimelig traet maa jeg hve vaeret.

Vi var fremme ved Tikal, som er en af de mest kendte Maya ruiner i Mellemamerika kl. ca. 6.40. Her sagde guiden som var med bussen, at man havde mulighed for at betale 10 USD og komme med pa en guided tur rundt pa omraadet. Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om, at det var noget vi havde lyst til. Ikke mindst fordi vi kunne hoere at han snakkede godt engelsk. Fik et kort stop, hvor der var mulighed for at gaa paa toilettet. derefter var det i gang. der var en hel del som valgte at benytte sig af tilbudet og vi var maaske 10-12 mennekser i gruppen. Vi gik rundt paa omraadet i ca. 4 timer og det var i sandhed meget imponerende. Den eneste tidligere ruin vi har set var Copan i Honduras. Denne er anderledes paa helt utrolig mange maader. For det foerste er den midt ude i junglen, der var ogsaa meget natur ved Copan men slet ikke i samme grad. Omraadet i Tikal er ogsaa meget stoerre, der er langt fra en del af tempelkomplekset til en anden del.

Vi var meget heldige da vi foerst kom ind i Tikal, vi saa nemlig en stor flok med Edderkoppe aber, en hel familie, som svingede sig fra trae til trae. Det er en af de fascinerende ting ved Tikal, det ligger midt i jungelen og der er et utroligt rigt dyreliv. det er klart at alle dyrene i stor grad holder sig vaek fra de mest turistede omraader, men naar man kommer tidligt, som vi gjorde kan man alligevel vaere heldig at se noget. Saa i loebet af dagen ogsaa masser af sommerfugle, fugle og en stor tarantel. Det var en guide fra en anden gruppe som havde taget den op, kort tid efter at vi var kommet ind paa tempelomradet. Vi saa den kun paa afstand, den skulle eftersigende ikke vaere saa giftig, men det loeb mig alligevel koldt ned af ryggen. Bbrrr... Skulle ikke nyde noget af at posere for et billede, hvor det skulle se ud som om den var paa vej ned i min mund, som en meget modig kvindelig turist gjorde. Som Rebekka sagde: "Det maa vaere en af de der maerkelige mennesker som ogsaa har slanger og edderkopper hjemme."

Bygningerne var meget, meget store og mange af dem var der mulghed for at klatre paa. En af stederne var i midlertid blevet lukket fordi der var en turist som faldt ned og blevet slaaet ihjel i 2007. Synes egentlig at det var lidt maerkeligt at man saa kunne faa lov til at klatre paa de andre. Men hey, der var en fantastisk udsigt. og paa de fleste af stederne var der ogsaa sat nye trapper/stiger (alt efter hvor stejlt det var) op. Det var altid noget. Fra det foerste tempel vi besteg var der en fantastisk udsigt udover Tikal. Eller det vil sige udover jungelen. Der fik man virkelig indtryk af, hvor meget jungelen har overtaget ved Tikal. Den anden maade man kan se det paa, er ved at de fleste af templerne kun er delvis udgravet. Saa den ene side af et tempel er f.eks. noget der ligner et bjerg med traer og den anden side kan man se hvordan det egentlig har set ud. Fascinerende. Den daarlige nyhed var, at vores kamera lpeb toer for stroem mens vi var ude og se Tikal. Det var for saa vidt noget vi havde forudset eftersom jeg kom i tanke om, at vi skulle have ladet batteri op om morgenen. Men vi kunne ikke finde nogen stikkontakt og var naestenb nodt til at gaa ud. SKOD! Men fik heldigvis lidt billeder af det meste, dette takket vaere vores engangskamera som vi oprindelig koebte som erstatning. Der var der 2 billeder paa som vi fik fyret af nede ved Apokolypsen.

Og vores guide var skide god til at forklare. Man faar (som regel) meget mere ud af det paa den maade. Saa det var penge der var givet godt ud. Anbefales. Men skal blankt indroemme at jeg godt kunne have haft bedre koncentrationsevne. Lider staerkt af alt for lidt soevn i for lang tid. Turen endte nede ved "apokolypsen" som arkaeologerne har doebt den mest fascinerende plads (og der hvor tempelet man altid ser paa postkort og paa film er fra). Det var helt utroligt. Der er ikke lige saa mange fine udskaeringer som i Copan (langt fra) men Tikal er stort og meget imponerende paa den maade. Vores guide sagde at Tikal er Mayaernes svar paa New York, med alle skyskraberne og Copan Mayaernes svar paa Paris med fin klutur og udskaeringer. Synes at det var en god maade at sige det paa. De to stedet er nemlig helt enormt forskellige.

Tog en minibus tilbage mod Flores kl. 12.30. Rebekka sov det meste af vejen (eller provede). derefter var det hjem til karkelakbefaengt (?) hostel (ikke Rebekkas eller min kop the og jeg skal love for at de er store her, ydrk!. Men det var fandme skoent og tiltraengt med et bad. For at sige det mildt! Foelte mig helt utrolig beskidt. Saa skoent at faa skyllet kroppen og leveret noget toej til vask. Har ellers faaet frokost og skal senere i dag moedes med vores tyske venner fra turen fra Antigua. Dem stoedte vi nemlig tilfaeldigt pa ude ved Tikal gentagne gange. Saa dem glaeder vi os til at spise med. Det er i oevrig vesentlig varmere her end hvad det har vaeret tidlige i Guatemala. Lidt dejligt men ogsaa varmt. Rebekka sveder tran, jeg i lidt mindre grad. Men sjovt hvor meget det kan forandre sig hele tiden.

I morgen er det planen at vi fortsaetter videre til Palenque i Mexico. det bliver derfor endnu engang mulighed for at straa op til kl. 5. HURRA! Det skal tage ca. 9 timer derhen har vi ladet os fortaelle. Men haaber saa at vi resten af dagen kan tage det roligt. Det tror jeg maaske at vi er ved at have brug for. Dagen efter er det meningen at vi skal se Palenque og derefter op igennem Mexico paa turbo (drive by) sightseeing. Det skal nok blive godt. Et lille raad. Hvis man/I skal til Mellemamerika kan det maaske vaere en fordel at have lidt bedre tid end hvad vi har haft. For at sige det paent:-).

Dia del Diablo (Satans dag (ene)).

Pyha.... Ved slet ikke hvor jeg skal starte. De sidste par dage har vaeret noget af en emotionel rutchebane for at sige det saadan. Men det vigste er at det endte godt (saa det kan I bare taenke over naar I laeser det, saa bliver det ikke lige saa nervepirrende som det var for os).

Vi havde aftenen i forvejen bestilt en tur videre mod Coban, hvor det var meneingen at vi ville tage hen og derfra videre til Semuc Champey, som skal vaere en meget stor naturoplevelse i Guatemala. Saa vi satte os ind i minibussen som kom og hentede os ved hostellet sammen med et soedt tysk par. Saa gik det ellers derudad i minibussen kl. lort (4.00) opm morgenen. Da vi havde koert et godt stykke tid kommer Rebekka pludselig i tanke om, at hun har glemt sit mavebaelte under (i) hendes pude i skyndingen om morgenen. Dette er MEGET daarligt nyt for en backpacker som har saa at sige alt af stor vaerdi der. Baade penge (som hun havde en del af eftersom hun baade havde USD og Quetzales), pas og andre vigtige papirer. FUCK!

Eftersom vores spansk er ret saa daarligt allierer vi os med det soede tyske pa, hvor begge snakker fantastisk spansk. Isaer fyren, som de sidste tre aar har boet i Barcelona (det maa siges at vaere held i uheld eller hvad?) Sammen med chauffoeren af minibussen ringes der til hostellet og efter noget frem og tilbage (hvor bl.a. Rebekka og jeg er meget i tvivl om om vi bare skal tage tilbage til Antigua for at hente mavebaeltet) bliver det til slut til, at de har fundet mavebaeltet paa hotellet og aftalen er, at de skal sende det med minibus til Coban. Derfor skal vi bare saette os ind i en ny bus og koere videre til Coban. Vi synes det er for godt til at vaere sandt men goer det alligevel. Vi faar at vide at mavebaeltet skal vaere fremme i Coban til ca. kl. 3 ved et transportselskab der. Turen fra Rancho, som er stedet hvor vi skifter minibus og frem til Coban er noget af en klemt oplevelse med masser af mennekser. Elsker bare naar de proever at lave guiness rekordbog forsoeg uden at man har meldt sig frivillig!

Saa koerer vi ellers det sidste stykke og er fremme i Coban ca. kl. 11. Finder her en taxa og finder et hostel. Vi er begge to ret saa smadrede og meget nervoese. Men vi bruger lidt tid paa net, faar noget at spise og haaber paa det bedste.

Kl. 3 gaar vi ned til selskabet hvor pakken skal ankomme. De har ikke hoert noget som helst og noget som helst og snakker selvfoelgelig ikke engelsk (saa heldig har man ikke lov til at vaere). Vi proever derfor at ringe til rejsebureauet i Antigua, men ikke med det store held. Ingen snakker engelsk. Foerst snakker jeg med en dame men hun laegger paa. derefter snakker Rebekka med en dame men faar meget lidt ud af det. Vi sette os derfor slukoerede ind paa transoportselskabets konbtor og proever at finde ud af hvad vi skal goere.

Ind kommer en ung mand som gerne vil saelge os en tur til Semuc Champey. Det er vi for saa vidt interesserede i, men vi er noget mere interesserede i hans sprogkundskaber. Vi faar derfor ham til at ringe til rejsebureauet i Antigua og han faar at vide, at den vi skal snakke med ikke er der pt. men at vedkommende skal komme tilbage til kl. 4. Ok. Gaar derfor med den unge mand og hans ven hen til det rejseburaeu, hvor de arbejder. Efterhaanden kommer der flere mennesker derhen og nogle af dem snakker meget godt engelsk. Fint.

Jeg proever at gaa ned paa kontoret igen for at se om pakken, imod alt forventning er kommet. Men uden held. Gaar derefter tilbage til rejsebureauet i Coban. Her er der endnu ikke sket noget. Men en ny ung mand (som snakker bedre engelsk) proever igen at ringe til selskabet i Antigua. Stadig ingen chef. Men vi faar nu at vide at mavebaeltet ikke alligevel er sendt til Coban. Og at de ikke har fundet det? Og saa brydes kontakten. Den nye unge mand som snakker godt engelsk vil tage os med paa politistationen, men derer lukket. Derefter proever vi at tage et sted hen hvor man kan klage til noget a´la Guatemalas turistraad. men der er ogsaa lukket.

derefter spoerger vi ham om han er villig til at tage med ned til transportselskabet bare for at se en sidste gang. Paa vejen derned ringer chefen fra rejsebureauet og beder om at snakke med Rebekka. Han indleder samtalen med at sige at han har gode nyheder. Han siger at han efter 3 timers rengoering (?) har fundet mavebaeltet. Vi bliver selvfoelgelig vildt glade, Rebekka aftaler i udgangspunktet at vi kommer og henter mavebaeltet i Antigua dagen efter og spoerger om alt er der. Det bliver chefen meget fornaermet over og bryder linien.

Den nye unge mand i Coban ringer derfor tilbage til ham (vi har betalt ham en del penge saa han kan tanke sin mobil op). Rebekka faar igen lov til at snakke med chefen og han er nu meget sur. Hun proever at faa gentaget at vi dagen efter kan komme og hente mavebaeltet men uden held. Oev! Og saa kommer vi ellers ikke ret meget laengere. Rebekk og jeg er fuldstaendig enige om, t den eneste maade vi har en chance for at faa mavebaeltet igen er ved at tage en bus dagen efter til Antigua. Og helst tidligst mulig. Saa derfor gaar vi en kort tur forbi et supermarked, koeber en oel. Drikker den (hvis ikke nu, hvornaar sa) og gaar i seng.

Dagen efter (eller det vil sige om natten) kommer der en taxa og henter os kl. 2.15 (pyha). Jeg har ikke sovetr om natten. Taenkt alt for meget over alt vio har gjort galt og hvad der lunne vaere gjort anderledes. bl.a. at jeg skulle have spurgt Rebekka om hun havde mavebaeltet, skulle have insisteret paa at tage tilbage til Antigua da vi skiftede minibus osv. Ikke let. Men op kommer vi, glemmer ingenting og kommer med bussen mod Guatemala City kl. 2.30. Det er tidligt. Sover en del i minibussen paa vejen og den er det meste af tiden ikke saa fyldt. hurra. Vel fremme i Guatemala City tager vi en taxa mod bussen som koerer til Antigua og kommer med en lokal "chicken bus" derhen. Det gaar meget langsomt og der er nogle helt sindsyge sving paa vejen derind.

Vi er fremme i Antigua kl. lidt i 8. Utrolig hvad man kan naa naar man staar op midt om natten. Ikke vaerst. Vi gaar fra busstoppestedet hen til stedet hvor hotellet/rejsebureauet er. Der er aaben og vi gaar ind og spoerger (paa en mest mulig casual maade) om at faa mavebaeltet. En fyr kommer ud bagfra og giver det til os. Vi bliver selvfoelgelig vildt glade og Rebekka tjekker om alt er der. De gode nyheder er at alt det vigtigste er der (pas). Hurra! De daarlige nyheder er, at der mangler nogle penge (ca. 1/3 af hendes beholdning, de har taget baade nogle quetzales og nogle USD). Oev! Vi konfronterer damen i receptionene med det og hun proever at ringe til et par mennekser. det virker som om det kan traekke ud og derfor gaar jeg til en naerliggende bager for at proviantere til den forestaaende dag.

Mens jeg er vaek kommer chefen ud for at snakke med Rebekka. Han siger at hun bare skal vaere glad for at de overhovedet har fundet mavebaeltet og paastaar at den var blevet smidt ude paa gulvet paa kontoret. dette er en lodret LOEGN! Hun siger, at hun vil vente et par minutter paa mig og at vi derefter vil gaa. Vi har tidligere fortalt dmen i receptionen at vi har intentioner om at gaa til politiet.

Vi spiser morgenmad og glaeder os over at vi har faaet mavebaeltet tilbage, at naesten alt er der og glaeder os over at vi ikke behoever at tage et par dage i Guatemal City for at faa fat i nyt pas osv. Hurra! Derefter gaar vi hen til det sted som er markeret i vores guidebog som det sted, hvor politiet skal holde til. Der er de ikke. Spoerger derfor om vej. Folk er ikke enige og det bliver en hel del gaaning frem og tilbage. et par taxaturer i tuk-tuk, men endelig finder vi det. Vi foeler at vi boer gaa til politiet, baade for at Rebekka maaske kan faa nogle penge af forsikringsselskabet men ogsaa fordi det fandme ikke er iorden at behandle mennesker paa den maade. Vi havde en aftlae om at mavebaeltet skulle sendes, derefter en aftale om at han ville opbevare det sikkert i en pengeboks osv. Han har kort og godt bollet os i roeven og det gider man ikke at finde sig i.

Da vi endelig fandt politiet (og det var svaert kan vi godt hilse at sige) gik det rimelig let. Der var ingen som rigtig snakkede spansk, paa trods af at det var turistpolitiet, men de var meget venlige. Det tog i midlertid en halv evighed at skrive rapporten, og det var paa trods af, at vi ikke engang skulle vente. Men til slut var den endelig faerdig og vi kunne begive os videre. hurra! Meget lettede og meget glade for at Rebekka havde pas osv. tilbage. Kl. var nu. ca. 11.30

Tog en ny tuk-tuk hen til busstationen. Fik vbores bagage op paa taget (nogle gange kommer det op paa taget, andre gange faar man lov til at sidde med det mellem benene og atter andre gange kommer det op paa en hattehylde eller bagi bussen). Sa var det ellers afsted i et stk. godt fyldt bus igen. Kendte nu vejen og blev noedt til at holde os godt fat i Raekvaerket undervejs for ikke at mose den lille guatemalianske (?) mand paa vejen. Vel fremme i Guatemala City, som ikke virker som et specielt hyggeligt sted, fandt vi en taxa og blev koert til det busselskab vi havde udset os for at komme videre til Flores, som ligger lige ved siden af Tikal (i hvert fald saa taet paa som man kommer). Jeg fik (uden at jeg vidste det) koebt to foerstklasses billetter derop. Og vi var begge enmige om, at det havde vi nok ogsaa fortjent.

Bussen var fin, uden sammenligning den bedste vi har vaeret i i Mellemamerika. Ikke helt sydamerikansk standard men ikke langt fra. Der var glaeder som aircon (ikke saa hoejt skruet op heldigvis), saeder der kunne laenes tilbage og tv (med 2 spanske film undervejs). Ikke daarligt. Og saa var der toilet. Noget som gav os mulighed for at hydrere undervejs. Nice! En rimelig lang tur var det. Vi forlod Guatemala City kl. 14 og var fremme i Santa Elena (ved Flores) kl. ca.23.00. Fik her en taxa ind til byen. Fandt et hostel som absolut ikke var noget specielt, fik bestilt en bsu til dagen efter til Tikal kl. 5 om morgenen og gik derefter i seng. Naaede lige at se at taxachauffoeren fik kommision for at have taget os derhen. Herligt! Blev lige bollet i roeven noch einmal af Guatemala. Oev!

Marked i Antigua

I dag sov vi "laenge" til kl. 8.15. Saa gik det faktisk ikke an at sove laengere. Primaert fordi der var et vaerre leben, hvor vi bor. Oev boev. Men skidt der var alligevel meget som skulle naaes i dag saa helt dumt var det ikke. Saa op med os, spiste morgenmad paa en restaurant og har mere eller mindre styrtet Antigua rundt lige siden. Var foerst henne paa det lokale marked. Der var der rigtig mange fine ting. Vi var baade paa markedet som primaert er henvendt mod turister, og hvor der er masser af turist ting man kan koebe. Men vi var ogsaa paa det meget interessante lokale marked, hvor man kan faa frugt og groent til en slik! Det var bare saa billigt. Vi kunne ikke staa for en stor pose morbaer, jordbaer og blommer, alle sammen til en pris af 4 nok. Det er knagme billigt. Som Rebekka sagde, kunne vi ikke lige flytte det her marked hjem, med de samme priser. Meget nice!

Brugte ret saa lang tid paa markedet, der var saa mange spaendende ting at se paa. Var derefter en tur paa posthuset, hvor vi skulle have sendt en DVD hjem, vores memorystick til det nye kamera er nemlig gaaet hen og er bnlevet fuldt. Eftersom alle de tidligere beskyttelsesforanstaltninger er gaaet floejten maa vi bare haabe at denne kommer frem. Har i tillaeg en kopi af en dvd her. Saa satser vi paa ikke at blive bestjaalet igen. Var i oevrig ikke saa nemt paa posthuset. Der skulle hele 8 frimaerker paa hvert postkort. Og hvis der nu sidder nogen derhjemme og haaber paa et postkort. Maa nok skuffe. Har skrevet masser og orker ikke mere. Tough luck! Saa maa man bare saette mere pris paa dem man allerede har faaet:-). Konvolutterne kunne man i oevrig ikke koebe paa posthuset, men i stedet 2 kvartaler vaek. Det er sgu da et maerkeligt system!

Har ellers spist frokost paa verdens hyggeligste cafe. Og at alt var oekologisk var jo ikke noget minus:-). Sad og fedede den der et stykke tid, og proevede at tage en helt masse beslutninger. Er snart ved at vaere traet af at tage beslutninger hele tiden:-(. Det er bare saa svaert. Efter meget frem og tilbage er vi blevet enige om at vi faktisk ikke har tid til at tage til Atitlan soeen, desvaerre. Det hele kommer simpelthen til at blive for presset saa. Saa det dropper vi. Tager i stedet med en minibus til Coban i det nordlige (agtige) Guatemale i morgen. Den koerer kl. (hold nu fast) 4. Og vi skal vaere klar, pirat til start allerede et kvarter foer. FUCK! Saa vi skal snart hjem og i seng for at sige det saadan. Men inden vi kan gaa i seng er vi lige noedt til at aede 2 kg. frugt. Tror ikke at halv kvadrede morbaer og jordbaer er det bedste busmad? Hvor er ens tupperware naar man har brug for det. det er lige som om at plastikposer ikke er helt saa robuste.

Har ogsaa faaet koebt en guidebog til Mexico. Tror at vi bliver noedt til det eftersom den anden bog vi har kun daekker det aller sydligste. Saa nu er der ogsaa styr paa det. Hurra! Ellers er vi i dag faldet over en meget dyr butik (i hvert fald naar man koeber lige saa meget som vi har gjort) med masser af fede soelvsmykker. Saa kan man laere det. Aldrig gaa ind i en smykkebutik med mindre man foeler at man har raad til at koebe noget. Men det var relativt billigt og der var nogle meget fede ting. Saa helt spildt er det vel ikke? Absolut ikke! Har haft det super fedt i Antigua. Anbefales paa det kraftigste, paa trods af mange hvide mennesker. Det har ogsaa sine fordele. der er masser af laekre cafeer her med mad fra hele verden. Og saa til en rimelig penge naar man taenker paa hvad man faar. Mmmmm.... Aftensmad var masser af guacamole (de kalder folk fra Antigua "groenne maver", fordi de her er kendt for at spise enormt meget avokado, ikke vaerst).

Maa nu hjem i seng. TIDLIG op i morgen