Pyha. det har vaeret noget af en dag i dag. Foerst stod vi op (lidt senere end planlagt men det gik alligevel) og gik ned paa den lokale restaurant for at spise morgenmad. Den hedder Molys (nej, der er kun et l) og er ejet af en der ser meget muslimsk og malay ud. Desuden serverer de malaysisk mad saa hvorfor de hedder Molys er en gaade. Naa anyhow. Fik lidt toastbroed med noget soedt snask i + roti Canai som er indiske fladbroed med kondenseret maelk til. Det maa siges at starte dagen med et sukkerchok.
Kl. 9. kom vores chauffoer og guide for dagen. Han kaldte sig selv One og var halvt kinesisk og halvt Iban (som er en af de 27 stammer som lever paa Borneo). Vi koerte i ca. 5 kvarter til landsbyen Anais Rais som ligger kun 20 km fra graensen til Indonesien. Hele vejen derhen snakkede vi med one om de forskellige stammer som er paa Borneo, hans familie, omgivelserne vi saa og det var rigtig informativt og hyggeligt. Det var groent hele vejen derhen og vi koerte forbi mange marker med ris (ikke det man forbinder med ris hvor de staar i vand men en anden slags som vokser op ad skraaninger) peberplanter osv. Meget smukt og meget groent.
Da vi kom hen til landsbyen var der to kvinder som var i gang med at mose saft ud af sukkerroer. det gjorde de ved hjaelp af en gammeldags presse. Men den var meget effektiv og fik mindst lige saa meget saft ud af roerene som de maskiner jeg ellers har set. Lisa og jeg fik ogsaa mulighed for at proeve og man kan rolig sige at vi ikke var lige saa rutinerede men vi fik da saften ud ogsaa. Ligger et billede ud saa I kan se maskinen.
Naeste punkt paa dagsordenen var jungeltrekking. Dette var noget som oprindelig havde staaet paa programmet hos rejsebureauet men hvor de havde faaet kolde foedder. Men vi fik presset det igennem eftersom det var det vi havde betalt for. Vi blev udstyret med et stk lokal guide (saadan ca. 1,5 m. hoej, ikke ret mange taender og med et stk jungelkniv). Han snakkede ikke saa godt engelsk saa one var ogsaa med. Stien i jungelen var ret god eftersom der var lagt bambusroere ud for at lave fundamentet lidt mere stabilt. Men der var dog noget mudret enkelte steder. Vi gik vel i en halv times tid og gik i en runde lidt udenfor landsbyen. Saa regnskov og heldigvis ikke alt for mange klamme dyr. Snublede maks en gang men fik naesten ikke mit toej beskidt. Fantastisk og meget stolt af det.
Da vi kom ned fra jungelen (havde gaaet i lidt kuperet terraeng saa vi kom faktisk ned fra jungelen eftersom den sidste etappe var en bakke) svedte vi rimelig meget. Det var meget fugtigt inde i regnskoven plus vi gik i kuperet terraeng. Som den smarte pige jeg er havde jeg taget sokker paa i mine sandaler for at undgaa igler (hader igler det er simpelthen saa klamt naar de borer deres smaa hoveder ind i ens koed. Brrr...). Jeg havde i regnskoven fjernet to igler foer de havde naaet at saette sig fast saa troede at der var fred og ingen fare. Tog mine stroemper af, tjekkede mine foedder og skyllede mine sandaler (som var ret fulde af mudder) og taenkte ikke mere paa det.
Saa gik vi ellers ind i landsbyen som bestod af intet mindre end 3 langhuse. Det fungerer saadan at hver familie har sin egen boenhed men man deler store faellesarealer hvor der er mulighed for at toerre chili, ris eller toej eller til at moedes. Det var rigtig hyggeligt og man kunne tydeligt se forskel paa hvem der tjente mange penge og hvem der ikke gjorde udfra facaden paa de smaa huse som laa med fronten ud til "gaagaden" som var allemandseje. Ret fascinerende. Folk var meget hyggelige og hoeflige og overalt hvor vi gik hoerte vi "hello". Det er i oevrig ikke kun noget vi hoerte der, det hoerer vi hele tiden overalt. Meget maerkeligt naar man er skandinavisk og vant til tilknappethed.
Vi gik igennem landsbyen og endte til slut hos en "bar". Her var der ogsaa et par andre turister som havde turen ud til Longhouset (som er det der ligger naermest Kuching). Her var der en meget informativ og super rar vaert som boed paa baade riswhiskey, koksnoed, urtethe lavet med en eller anden plante fra regnskoven (skulle give lavere blodtryk og forhindre diabetes paa de tidlige stadier0, banan, musikfremvisning og mulighed for at proeve at skyde med pusteroer. Fantastisk. Instrumentet som han spillede paa fik jeg ogsaa laert hvordan man spillede paa (var et traditionelt instrument med en fantastisk klang) og der blev en lille jamsession hvor jeg spillede samtidig som vaerten en anden turist, en anden guide og One spillede. Tror ikke noedvendigvis at det loed super godt men det var da morsomt. Vaerten var i oevrig meget interesseret i at faa os tilbage en anden gang for et overnatningsbesoeg i longhouset. Og det skal man slet ikke se bort fra at jeg godt kunne faa lyst til. Naeste gang jeg kommer til Borneo that is... Vaerten havde ogsaa et utrolig soedt barnebarn ved navn Gabriella. Sammen sad vi ogsaa i en bog med billeder af diverse tatoveringer, kurve osv. som blev/bliver lavet af Iban stammen (en anden stamme end den vi besoegte). Og jeg tror nok at jeg har fundet min naeste tatovering. Saa maa vi se hvornaar det bliver til at jeg skal have den lavet.
Saa til de daarlige nyheder. mens jeg sad i "baren" maerkede jeg pludselig at det var lidt ubehageligt under min venstre fod. Tog min sandal af og til min store overraskelse og skraek (okay det er maaske lidt overdrevet men i forstaar hvad jeg mener) sad der en igle midt under min fod. MONSTER KLAMT! Vaerten var heldigvis behjaelpelig med at tage den ud og den var blevet rimelig stor og saftig. Fedt! I det mindste skal man ikke vaere bange for sygdomme med igler det er da altid noget:-). Men nu kloer det og er lidt ubehageligt. Havde ogsaa en igle paa mig da jeg var i nationalpark i Vietnam men den gav slip selv saa der slap jeg i hvert fald for den oplevelse.
Vi var meget tilfredse med vores besoeg i longhouset og jeg tvivler paa at det ville have vaeret meget mere vellykket hvis vi var taget til det longhouse som vi oprindelig havde planer om. Det var et Iban Longhouse og havde den fordel at man skulle komme til det ved hjaelp af flodvejen. Men det havde ogsaa den ulempe at det ville tage i hvert fald 5 timer at komme derhen. Alt i alt var vi rigtig glade for den loesning som vi valgte.
Vel hjemme i Kuching var det tid for en hurtig frokost foer det gik videre ud i byen. Naaede lige at levere lidt vasketoej hos Mr. Clean (er det ikke et fantastisk navn?) og fik spist en Mee Goreng (stegte nudler) som i oevrig var meget velsmagende. Saa var det ellers om at tage paa saa mange museer som vi overhovedet kunne naa foer kl blev 16.30. Vi naaede at se det kinesiske museum. Var ikke noget saerligt. Meget lille og ikke synderlig interessant. Naeste stop var kunst tekstil museet. Det var derimod et meget interessant og godt opbygget museum. Forstaar ikke helt hvad vores guidebog taenker med. De skrev at det museum vi var paa i gaar var et af de bedste i sydoestasien og naevnte ikke denne. Selv jeg som paa ingen maader er tekstilfanast synes at det var meget spaendende. Tvivler paa at de har vaeret forbi og tjekket det selv. Naeste stop var et kunstmuseum. tror at det var under renovering eller i gang med at skifte udstilling. Det var i hver tfald meget hurtigt overstaaet. Ogsaa naaede vi saamaend endnu et museum som ogsaa bar praeg af restaurering/skiftende udstilling. Der var ikke ret meget at se saa skidt med det.
Derefter gik vi lidt i en gaagade hvor der var masser af stofbutikker og masser af lokale handlende. Lisa koebte lidt stof (kan godt se at det var svaert ike at koebe lidt stof der. Saa ogsaa tre butikker som alle solgte det samme (det i sig selv er ikke noget nyt): friskmalet hkaffe, aebler, appelsiner og ellers diverse fiskeudstyr. Meget maerkelig sammenblanding og saa tre butikker lige ved siden af hinanden. Meget maerkeligt!
Saa var vi paa en lidt dyr runde til en butik hvor vi i gaar fandt en helt fantastisk traefigur som er lavet af Orang- ulu stammen. Saa den i gaar og blev begge forelsket. Heldigvis havde de to eksemplarer. kom ogsaa til at koebe et skjold, 2 billedrammer og 2 smaa traefigurer. Det er nu betalt for og bliver postet af butikken efter kinesisk nytaar. Saa maa vi bare haabe at det kommer sikkert hjem til Norge. En ting er i hvert fald sikkert. De kommer til at pakke det meget godt ind eftersom de ville have en margin paa 3,5 til 4 kg til pakningen. Helt vildt! Saa det skal nok blive gjort grundigt! Og nu er vi saa paa internet igen. Tidssluger nr. 1 i mit rejseliv. Men det skal der ogsaa vaere plads til. I morgen gaar turen til Baku Nationalpark. det glaeder vi os til. Satser paa at vi kan finde vejen og ikke moeder alt for mange igler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar