Fantastisk solopgang med skyer, bjerge og risterasser

I aftes kom vi om bord i et stk. velafkoelt (laes det var en fryser) bus som skulle koere os fra Manila til Banaue som ligger i det centrale Luzon (oen som Manila ogsaa ligger paa). Det var en helt ok bus men der var ikke de stoerste saeder og saa var det som sagt alt for koldt. Men nu har jeg jo vaeret ude at koere i en bus eller to tidligere saa det var jeg selvfoelgelig indstillet paa. Men fatter til dags dato ikke hvad fanden der er meningen med det. Maaske er det saa chauffoeren ikke skal falde i soevn?

Men i dag tidlig vaagnede jeg til den mest fantastiske udsigt. Vi var nemlig begyndt at komme op i hoejderne og havde den mest fantastiske udsigt til solopgang, bjerge, risterrasser og skyer som saa vidt kom ned over det oeverste af bjergene. Storslaaet!

Da vi kom til Banaue blev vi koert med jeepney ned til byen for et beskedent beloeb. Her blev vi indlogeret paa et hostel hvor der er en fantastisk udsigt udover dalen. Ogsaa fra vores vaerelse som har vindue med udsigt til det hele. Fantastisk. Og ikke det vaerste sted at spise morgenmad. I selve Banaue er der en del risterrasser i umiddelbart naerhed. Men efter at have spist frokost tog vi en tricycle (motorcykel med sidevogn, jeg sad bag paa motorcykelen) soom koerte os op til et udsigtspunkt ud over dalen. Vi havde et par stop paa vej derop og det var helt igennem storslaaet. Ved alle de smaa stop var der aeldre mennesker som oenskede at vi skulle tage deres billeder mens de havde deres "stammeudstyr" paa. Det var lidt maerkeligt. Men det foerste sted var jeg bare noedt til det. der var 3 super soede og seje gamle chicks. De vidste ikke hvor gamle de var men var helt igennem bedaarende. Folkene som bor her er fra stammen Ifagao. Efter sigende er alle som bor her fra denne stamme. I dag dyrker de stadig rismarkerne men mange af de uge mennsker er flyttet til Manila og kommer hjem engang imellem for at hjaelpe til. Det er haardt arbejde med rismarkerne og der er kun mulighed for at hoeste en gang om aaret

P.t. er de ved at goere rent i terrasserne men i nogle af terrasserne har de plantet risen og venter paa at saa den. Det skal ske om 2 maaneder. Saa her er groent men det er lidt stedvis. Vejret har vaeret fantastisk. Solen har skinnet fra en stort st skyfri himmel og det har vaeret lige tilpas varmt. Vi har ikke skum svedt eftersom vi nu er kommet lidt op i hoejderne. Vi valgte at gaa ned fra det oeverste udkigspunkt. Der var maaske et par km og det var nedad hele vejen saa det var ikke noget problem. Men var nu meget dejligt at tage en tricycle opad:-). Vi har en loes aftale med chauffoeren om at han i morgen sakal koere os til Batad som er en lille landsby som ligger i naerheden. Herfra skal der vaere en fantastisk udsigt udover endnu flere risterrasser. De bliver i oevrig kaldt verdens 8. vidunder. De er meget flotte men helt aerlig synes jeg at de minder til forveksling om de jeg saa i Nordvietnam. Men det er sikkert bare mig der ikke har sans nok for detaljer?

Efter en dejlig frokost som blev indtaget med udsigt udover dalen var det tid for at gaa en lille smut til en landsby som vi kunne se at der skulle ligge i naerheden. Den stod paa et kort som vi havde koebt i turistinformationen her. Paa vej ned til landsbyen som hed Tam Am var vi forbi en lille souvenir butik som laa paa vejen. Det var familieforretning hele vejen igennem og de solgte hjemmevaevede ting plus diverse traefigurer. Det ser i oevrig ud til at det er big business her i byen. Ifoelge guideboegere er det en nyttig biindtaegt for mange af boenderne. Og det baere byen i hoej grad praeg af. ifht hvor lille byen er er der enormt mange butikker som saelger diverse traefigurer. Og til roerende billige priser. Kunne jeg ville jeg koebe det hele. Men det gaar nok ikke.

Tam Am laa ned af en helt masse trapper. Da vi kom derned ville de meget gerne vise os de ting som de havde lavet og som vi havde mulighed for at koebe. Men det hele blev lidt saadan maerkeligt saa vi proevede egentlig paa at komme derfra igen hurtigst mulig. Der var lidt for lidt folk og det foeltes lidt som om man traengte sig paa. Saa vi lavede en hurtig tilbagetraekning op ad de mange trapper og havde et naturligt hvil i souvenirbutikken. Snakkede en del med dem om alle mulige hverdagsagtige ting og det var enormt hyggeligt og interessant. Det gamle aegtepar havde 12 boern og saa langt 37 boerneboern (der var stadig 3 som ikke var gift saa der var potensiale for enormt mange oldeboern!). Hyggeligt var det og jeg blev "noedt" til at koebe et par traefigurer. To stk. kvindelige knageraekker til 15 kr. Og saa er det hjemmesnekret. Det er knagme billigt. Som sagt havde jeg haft plads og penge ville jeg have koebt (naesten) hele byen.

Vi har nu ca. 10 dage tilbage paa Filippinerne og vi bliver nok noedt til at planlaegge lidt. det er jo et land som bestaar af enormt mange oeer saa transport tager tid. Saa vi bliver noedt til at taenke over hvad det er vi vil med vores tid her. Vi maa gaa i taenkeboksen.

p.s. billeder maa blive en anden gang. Forbindelsen her er for daarlig til det.