Manila

I gaar aftes ankom vi som planmaessigt til Manila. Vi blev moedt i lufthavnen af en taxa som var villig til at bruge taxameter.... For jer derhjemme lyder det maaske ikke af noget saerlig, men herovre i Fjernoesten er det mega stort! Det er meget sjaledent at taxachauffoerer har taxameterere som "virker". Fantastisk. Koerte hen til et sted som stod i Guidebogen som et ok oekonomisk sted at sove. Men jeg skal love for at der er sket noget i de sidste 3 aar siden bogen blev skrevet. Det er nemlig blevet dobbelt saa dyrt. Fedt! Med andre ord et sted med ganske daarlig value. Men for en enkel nat var det helt ok. Bor i Malate som er regnet som et af de sikrere omraader i Manila. Manila har ellers ry for at vaere et sted hvor der kan ske lidt af hvert men har saa langt ikke foelt mig utryg. Her hvor vi bor virker det som om der er mennesker paa gaden saa at sige hele doegnet saa er det ikke saa skummelt.

Foerste punkt paa dagsordenen i dag var at se om vi kunne finde et bedre sted at bo. Det lykkedes. Vi bor godt nok i noget der minder om en skotoejsaeske og med en meget lille seng (synd for Lisa som klager over at jeg fylder maks i sengen, men naar vi vender med foedderne modsat gaar det nok alligevel). Det er ikke meget billigere end hvor vi boede foer (ca. 150 nok pr nat og det er IKKE billigt herovre) men til gengaeld har vi faaet et tv, varmt vand som ser noget mere sikkert ud end det forrige sted og der er inkludert morgenmad. Men det bliver sandsynligvis ogsaa kun for en nat eftersom vi har planer om at komme nordpaa i morgen.

Efter morgenmad som bestod af sort the (kunne lige sa godt have vaeret kaffe), arme riddere og 2 bloed kigte aeg med soya (overraskende godt anbefales til en forandring), var det tid at komme ud og se turistsevaerdigheder. Vi gik ned til vandet hvor der er en havnepromenade. Her var der en del gadeboern og det var meget trist at se paa. Men alle boeger advarer om at gove penge da man saa bliver et let offer for at blive rullet + saa kommer der nok mange flere boern. Husker at jeg engang (tror at det var i Paris) gav en lille romano pige penge og sekundet senere var jeg omringet af skrigende unger til alle sider. Det var ret ubehageligt!

Efter at have gaaet langs havnen et stykke tid kom vi til Rizal Park. Opkldt efter nationalhelten Jose Rizal som doede en martyrdoed mod spanierne for mange aar siden. Her saa vi for det foerste en statue af ham og for det andet en japansk have. Den var ikke super imponerende men vi betalte heldigvis et meget symbplsk beloeb for at komme ind og se den. Generelt tror jeg rolig at man kan sige at Manila er en storby i ordest "rette" forstand. Her er mange bygninger, mange folk (ikke saa mange som i Kina) og ikke ret mange groenne omraader. Parken var ikke noget saerlig set med skandiviske oejne. Men hvis man bor i Manila tror jeg nok at den bliver vaerdsat. I hvert fald saa vi en hel del som var paa "skovtur" i parken. Hyggeligt!

Fra parken var der ikke langt til Intramuros som var en faestning som spanierne byggede mens de havde Filippinerne som koloni. Det var et hyggeligt omraade med mange huse som saa ud som om de var fra kolonitiden. Men ifoelge paalidelig kilde (guideboeger) blev de fleste af bygningerne i Intramuros oedelagt under 2. verdenskrig. Men der er uanset en herlig stemning i bydelen som bliver underbygget af brosten mange steder. Vi saa San Augustin som er en af Filippinernes aeldste kirker. Filippinerne er i modsaetning til mange andre steder i Asien kristne, rettere sagt katolikker. Paven er Gud og det er en skam at bruge praevention, af samme grund er der masser af gadeboern i slummen i Manila. Smadder godt! Synes maaske at ham der paven skulle tage at taenke sig om to gange og taenke over konsekvenserne paa de ting han siger. Ifoelge guidebogen bliver der 1,6 millioner (ja, du laeste rigtigt) flere folk paa Filippinerne aarligt. Det er ret mange naar man taenker paa at der bor ca. 90 mill. totalt (hvoraf ca. 10 mill arbejder i udlandet, mange som sygeplejersker og mange til soes).

Vi var ogsaa i Casa Manila som er en gammel kolonibolig som er blevet lavet om til museum. Her var der mange antikviteter udstillet og man fik lidt indblik i hvordan en meget rig familie i ca. 1900 kunne have boet. Det var meget imponerende. Flotte traeudskaeringer, malerier i loftet og et smukt gulv af massive braedder. Rigtig flot og en god oplevelse. Den laa som en del af en "gammel" bygaard og der var flere butikker paa stedet. Vi spiste sandwich til frokost og jeg skyllede ned med en vand. Det er vigtigt at drikke meget naar man sveder saa meget tran som vi goer... Havde et hurtigt stop forbi Manila Katedral. Det maa siges at vaere en uheldig bygning. Den er blevet genopfoert 6 gange. Et par af gangene varede den kun i et par aar pga. krig, jordskaelv og andet godt. Ikke specielt fantastisk kirke, men der var nogle flotte mosaikker og en meget interessant opslagstavle. Har blandt andet fundet ud af at jeg kan blive nonne indenfor x antal stiftelser, det eneste det kraever er at man er en ung kvinde mellem 20 og 33 og man har et katolsk sind. Hmmmm. Det er da vaerd at overveje hvis alt andet gaar i scheiss. Eller ikke....

Fort Santiago ligger helt ude paa spidsen af Intramuros. Her er der ogsaa masser af pris til nationalhelten Jose Rizal, han har faaet sit eget museum og maa i sandhed siges at vaere en meget imponerende mand. Han var laege, biolog, kunne snakke 20 sprog hvoraf 18 flydende og skrev i tillaeg poesi. Imponerende. Har ogsaa faaet opkaldt to reptiler efter sig eftersom det var ham der sendte eksemplarene til London og de blev derefter opkaldt efter ham. Vanvittigt. Fra fortet var der udsigt til slummen saa laa lige ovre paa den anden side af vandet. Det var meget kummerlige boligforhold og det saa ikke ud som om der var meget beskyttelse mod vejr og vind. Selve fort omraadet var meget idyllisk og hyggeligt at gaa rundt paa og der var en del turister der.

Sidste stop i Intramuros var San Augustin kirken som skulle aabne kl. 17 foer der skulle vaere messe kl 17.30. Havde lidt tid til overs og taenkte at vi ville koebe lidt vand i mellemtiden. Gik en gade vaek fra Casa Manila og hold da op for en kontrast. Saa var man pludselig i en gade hvor der var folk som ikke saa ud som om de ejede ret meget. Kontrasterne er ekstreme i Manila. Meget mere ekstreme end i de andre storbyer jeg har vaeret i i Sydoestasien og det kan godt vaere lidt skraemmende og ikke mindst hjerteskaerende. Man ser folk som ligger paa gaden paa et stykke pap med noegne (eller naesten noegne) spaedbarn som tydeligvis ikke er blevet vasket i lang tid. Det er frygteligt. Men har meget lyst til at hjaelpe og af samme grund gav jeg en lille donation til den katolske kirke som havde et madprogram hvor gadeboern kunne faa mad to gange i ugen. Det er i hvert fald bedre end ingenting. Selve kirken var flot indvendig med nogle flotte malerier. Det mest ioejenfallende synes jeg i midlertid var et ungt homoseksuelt par. Der var ingen tvivl om at de to unge herrer var kaerester og jeg undrer mig lidt over havd de lavede i en katolsk kirke. Ved at katolicismen er meget imod homoseksualitet (religion er noget lort!) og kan ikke forstaa hvorfor de to valgte at tage et sted hen hvor de vidste at de var uoenskede. Men jeg har kun en ting at sige. More power to you! Skide godt og hvor er det modigt. Kan ikke passe at den katolske kirke skal blive ved med at vaere saa forstokket og gammeldags.

Paa vej hjem fra Intramuros tog vi en jeepney (se billedet over af et stk. maerkeligt koeretoej= jeepney). De er ret seje og der er kanon mange af dem her i Manila. Saa er det ellers bare et spoergsmaal om at finde en som skal i den samme retning som en selv. Men det lykkedes heldigvis meget godt:-). Efter det var vi i et meget stort stormagasin kaldet Robinson. Her var der alt hvad hjertet kunne begaere. Ikke mindst af mad. Det er mange maaneder siden jeg har vaeret et sted hvor der har vaeret saa mange vestlige restauranter samlet paa et sted. Endte med at vi spiste i en food court. Det var ikke specielt ophidsende men man skal jo heller aldrig kimse af lidt vomfyld:-). Og nu er vi paa net. Bagefter skal vi proeve at finde ud af hvordan vi kommer nordpaa. Lyder som om det kan blive en udfordring da der eftersigende skal vaere ret saa mange busstationer i byen. Men vi klarer den nok. Som i Malaysia er der nemlig mange der snakker engelsk her. Det er et af to nationalsprog saa det er i hvert fald en fordel.