I dag stod vi op tidligt for at komme hen for at skrabe paa doerene til rejseselskaberne naar de aabnede. Det foerste selskab vi kontaktede vidste meget lidt om mulighederne om at komme til Iban Longhouses som skulle ligge laengere oppe af floden som loeber genem Sibu, Batang Rajang. Derfor skyndte vi os videre til det naeste. Her fik vi at vide at de som saadan ikke havde nogle ture til Longhouse men at de kunne ringe til en og spoerge om han havde mulighed for at tage med paa en en dages tur. Efter lidt frem og tilbage fandt vi ud af at vi ikke var interesserede i det de havde at tilbyde. Naa, saa var gode raad dyre. Efter lidt diskuteren frem og tilbage fandt vi ud af at vi saa nok var noedt til at tage baaden ned til Kuching og saa proeve at arrangere det herfra.
Som sagt saa gjort. Vi tog ned til havnen og fik booket en tur med den naeste baad (der er kun to daglig og dette ville vaere den sidste, red.) fra Sibu til Kuching. Den afgik foerst kl 11.30 saa nu var der pludselig meget god tid til at spise morgenmad, pakke og tjekke ud fra hotellet. Fandt en lille "cafe" hvor de serverede malaysisk og kinesisk mad. I Sibu var madudvalget ret begraenset og stort set alle restauranter/cafeer saaens ud. Plastikstole, plastikborde og smaa enkle menuer. Men det var faktisk en rigtig god morgenmad vi fik os. Et af de bedste maaltider som jeg har faaet i malaysia som generelt kun har vaeret ok madmaessigt.
Faergen til Kuching var en rimelig smooth looking aflang faerge med plads til maaske 100 passagerer. Men vi var ikke ret mange. Maaske 20? Selvfoelgelig havde de valgt at saette air conditioningen paa fuldstaendig maks (HADER naar de goer det!) saa det var smadder koldt at sidde inde. Ude var der til gengaeld pletvise byger i de foerste par timer af turen men den sidste del af rejsen var der et dejligt solskin og saa var der virkelig noget ved at sidde ude:-). Men i forhold til omgivelserne var turen absolut mest interesant det foerste stykke tid hvor vi sejlede paa floden. Den sidste halvdel af turen foregik pa havet og der var ret langt ind til land, saa er der ikke ret meget at se paa og det bliver hurtigt lidt monotont. Men, men. Turen til Kuching tog ca. 5 timer og vi var fremme kl 16.30.
Vi tog en taxa som holdt udenfor faergeterminalen indtil Kuching. Vi havde udset os et hostel og tog direkte derhen. Det var i midlertid ikke super godt men det laa lige overfor et rejsebureau. Vi ventede derfor med at finde et sted at bo og skyndte os i stedet over paa rejsebureauet hvor vi taenkte at vi ville booke en tur inden de lukkede (saa vi ikke ville opleve det samme som aftenen foer i Sibu). Der var masser at vaelge imellem og vi blev helt overvaeldede. Men den darlige nyhed var at der ikke blev arrangeret gruppeture. Alle ture pa Borneo (i hvert fald naar man er lige sa sent ude som os) er privat. Skod eftersom det saa bliver en god del dyrere. Men vi fik til sidst bestemt os for at vi ville paa en 2 dages tur til et Iban onghouse som la 4 timers koersel pluss baadtur vaek. Vi betalte et depositum og sagde at vi var interesserede i flere rejsende hvis der var nogen som var interesserede i det.
Paa opfordring fra rejsebureauet tog vi hen og saa paa et hostel som laa lige ved siden af. Det saa helt fint ud og der var baade varmt vand (delebad men alligevel) og tv. Saa det var koebt. Fik tjekket ind i en helvedes fart og skyndte os derefter afsted til Visitors Centre Kuching som havde faaet enormt meget ros i vores guidebog. Vi naaede heldigvis derhen inden de lukkede (vi var der maaske et kvarter foer lukketid). De havde en lidte over alle de forskellige rejsearrangoerer i byen, oplysninger om busser osv. Og sa var der en enormt hjaelpsom mand som kunne svare paa det meste. Men han gav os ogsaa en helt masse ideer om alle de fantastiske ting der er at se i byen og omegn og vi har ikke ligefrem ret god tid, desvaerre.
Efter at have snakket med Visitors Centeret tog vi hen paa en restaurant og spiste middag samtidig som vi gik i taenkeboksen. Hvad var det egentlig vi gerne ville have ud af vores (korte) ophold paa Borneo? Ikke let. Men nu tror vi at vi maaske har fundet ud af det. Vi har fundet ud af at der er en nationalpark i naerheden som vi har enormt meget lyst til at besoege (mere end at se et longhouse som vi er bange for kommer til at gaa meget i transport). Denne nationalpark er meget let tilgaengelig fra Kuching men eftersom vi allerede har betalt et depositum til rejsebureauet og har lyst til at faa en guidettur der (for at faa mest mulig ud af det, guiderne er altid meget bedre til at spotte dyrene end et utraenet oeje), vil vi i morgen proeve at faa det lavet om saa vi i stedet for Longhouse tager til Bako nationalpark. Vi krydser fingre for at det ikke bliver noget problem og satser paa at vi sa slev kan fikse en overnatning der.
I morgen har vi planer om at tage ud til Semenggoh Wildlife Center hvor der skal vaere mulighed for at se orangutanger. Derudover vil vi udforske byen og sandsynligvis tage ind og se paa Sarawak Museum som faar meget ros. Byen er i oevrig monster hyggelig, der er blandt andet en "flodpromenade" som er rigtig flot. Saa der har vi helt klatr planer om at faa slentret lidt mere. Men at finde en internetcafe' har vist sig at vaere meget vanskeligt. Har brugt lang tid paa det i aften uden egentlig at lykkes (skriver pt fra vores guesthouse som kun har en computer og rimelig daarlig forbindelse). I Sibu saa vi ingen andre hvide mennesker i det doegn vi var der men saadan forholder det sig ikke i Kuching hvor der er masser af blegansigter. Der er som turist ogsaa noget mere at komme efter her. Det er som sagt en super hyggelig by med masser af muligheder for det meste.
Som en konsekvens af at vi i dag har taget til Kuching er der kommet endnu en udgift i Ann Kirstines mange udgifter. Vi er nemlig blevet (mere eller mindre) noedsaget til at tage et fly fra Kuching til Bandar Seri Begawan (hovedstaden i Brunei) da vi ellers overhovedet ikke naar at se noget af Brunei foer vores fly afgaar derfra paa mandag. Derfor har vi i aften bestilt et fly til ca. 850 nok og paa den maade sparet en bustur paa i hvert fald 20 timer (og det er ikke sikkert at alle de busser man skulle med ville gaa saa det passede). Saa saadan er det. Borneo bliver med andre ord hurtigt en dyr oplevelse med mindre man har booket sin tur paa forhaand gennem f.eks. gapadventures.com eller intrepidtravel.com. Saa ved I det hvid I selv har rejseplaner til Borneo og oensker at goere det lidt oekonomisk (og udgaa at bruge en masse spild tid paa grund af daarlig planlaegning, saadan som os).
Har det i oevrig ret underligt i aften. Foeler mig melankolsk (meget sjaldent at jeg goer det) og savner min kaere kaereste Morten maks. Det er nogen gange lidt haardt hele tiden at komme til et nyt sted hvor man bliver noedt til at orientere sig og finde diverse. I dag foeles det lidt haardt men det er heldigvis en undtagelse som bekraefter regelen. Tror at jeg nu vil hoppe paa hovedet i seng og forhaabentligvis vaagne frisk, umelankolsk og veludhvilet i morgen tidlig klar til at tage ud og se orangutanger med mere i Wildlife Centre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar