I dag har vaeret en rigtig god dag. Stod op relativt tidligt for at komme ned til Visitors Centeret i Kuching for at komme med en minibus herfra og ud til Semenggoh Wildlife Center. Der var kun os som skulle med minibussen saa jeg taenkte for mig selv at det lovede godt for at vi maaske ikke ville blive overrendt af turister paa stedet. Men nej.... Da vi kom frem saa vi tre store busser fyldt med turister fra et cruiseskib. Hurra! Ud paa tur med pensionisterne! Men, men..
Centeret er et rehabiliteringsprojekt og orangutanger som lever der er semi vilde. Oprindelig var der 11 orangutanger som kom til centeret efter at vaere blevet frataget krybskytter og lignende. Nu er der 24 orangutanger i centeret (som ikke er indhegnet saa orangutangerne kan komme og gaa som de vil) saa der har vaeret stor succes med at avle flere. Med andre ord er der altsaa ingen garanti for at se orangutanger paa
Semenggoh Wildlife Center eftersom de ikke er afhaengige af den mad som skovridderne dagligt tilbyder dem. Men vi var heldigvis heldig. Foeler egentlig at jeg har vaeret maks heldig med de nationalparker og lignende som jeg saa langt har vaeret i. Fedt! Da vi fik lov til at komme ind til omraadet hvor det store "fodringsbraet" var var der allerede en hun og hendes (ikke helt lille) unge. Det var super hyggeligt at se paa dem mens de spiste haengende fra lianer. Rigtig godt! Efter et stykke tid forsvandt de og der gik ikke lang tid foer et par unge aber kom svajende ned med traerne. Det er ret store dyr, saa metoden de bruger for at komme sig fra trae til trae er simpelthen ved at bruge sin tyngde til at boeje traerne med. Smart! De klovnede rundt og var, ja hvad kan man sige, bedaarende. Helt igennem fantastisk.Men det var ikke nok. Som en ekstra bonus kom alfahannen Richie paa 150 kg ogsaa svajende med lianerne. Den var godt nok stor. da jeg foerst saa den komme troede jeg at det var 2 orangutanger som kom "flyvende". Orangutanger er i oevrig noget nemmere at faa oeje paa end andre aber jeg har skullet se efter i skovene rundt omkring. det skyldes foerst og fremmest deres stoerrelse, men ogsaa farven (roedbrun) er ret markant. Desuden er de tunge og boejer som sagt traerne for at komme frem og det kan man se i skoven allerede foer man kan se dem. Der er masser af blade og grene som falder ned. Med andre ord ikke de mest diskrete men det er der vel en grund til. Tror ikke at de har haft ret mange traditionelle fjender. Udover menneskene og indhugsten paa traerne som sker i deres naermiljoe selvfoelgelig.
I tillaeg til de mange orangutanger som vi var saa heldige at se saa vi ogsaa en masse egern som kom op paa "fodringsbraettet" for at hente noget af frugten som var lagt ud til orangutangerne. Der var en slags som var meget speciel. Den var meget roed paa halen og var rigtig flot. Desuden var der en helt masse sommerfugle 9store og flotte) som flokkedes om frugten. Saa ogsaa en meget stor myre som kravlede hen af raekvaerket som jeg stod laenet op ad. Tror det er den stoerste jeg har set saa langt. Ikke noget man har lyst til at finde i lagenposen en moerk nat det er sikkert!
Efter et veloverstaaet besoeg paa Semenggoh Wildlife Center (det anbefales bare hvis der skulle vaere nogen tvivl) gik turen tilbage til Kuching. Vi havde en rigtig hyggelig chauffoer som gladeligt fortalte om sin familie og hvor stolt han var af sine tre doetre. Det var rigtig hyggeligt, hans mellemste datter var pt i noget militaer traening som de var meget stolte af eftersom det kun var de bedste elever (paa de almindelige skoler) som blev udvalgt til det. Det loed ret maerkeligt, men saadan er det vel her. Loed ogsaa til at deres uddannelsessytem er ret magen til vores eftersom man "kun" skal betale for sine boeger paa de videregaaende uddannelser.
Tilbage i byen tog vi ned paa rejsebureauet og fortalte at vi ikke oenskede at tage paa den 2 dages tur til Iban Longhouse alligevel. Men vi fik lavet en anden loesning. I morgen skal vi derfor til en Bidayu Longhouse som ligger naermere paa Kuching. det bliver en halv dags fornoejelse. Det glaeder vi os til. Vi proevede ogsaa at snakke med dem i forhold til at tage til Baku Nationalpark men hun fortalte os at den skulle vaere oversvoemmet og havde vaeret det i flere uger. Det synes vi var meget maerkeligt eftersom hun ikke havde sagt noget om det dagen i forvejen og den hjaelpsomme person paa Visitor Centeret heller ikke havde naevnt det.
Da vi senere gik ned i byen for at poste lidt ting (ja, det var nok Lisa som igen havde brug for det:-)) gik jeg over til et informationskontor for nationalparkerne i omraadet rundt om Kuching. Parkbetjenten her fortalte mig at der ikke var nogen oversvoemmelse i Baku og at det ikke ville vaere noget problem for os at tage derhen. Snakkede ogsaa med hende i forhold til guideydelser men hun mente at parken var saa let at finde rundt i og selv spotte dyr at der ikke var nogen grund til det. Godt saa, satser paa at tage derud paa egen haand paa loerdag.
Ellers har vi vaeret lidt rundt i byen og der er enormt mange butikker som saelger diverse kunst tingeltangel. Der er rigtig mange flotte ting og jeg tror maaske at jeg kommer til at lave en investering af et stk stor (og lidt dyr) traefigur som er lavet af et stammefolk som hedder Orang Ulu. Den var smadder flot i hvert fald. Var ogsaa en hurtig tur paa Sarawak Museum, vi kom desvaerre lidt sent saa vi naaede ikke saa meget. Men vi saa den etnografiske udstilling som har faaet rigtig meget ros i vores guideboeger. Der var mange forskellige haandvaerksting paa udstilling fra diverse stammer. Men jeg synes aerlig talt at etnografisk museum i Hanoi var noget mere imponerende og vellavet end dette. Det var et godt museum men synes maaske ikke ligefrem at guidebogen havde ret i at det var et af Sydoestasiens bedste. Men hvad ved jeg, har jo ikke ligefrem vaeret paa dem allesammen:-). Var ogsaa et kort stop forbi et sted med akvarier som laa i forbindelse med museet. Der er mange andre museer i byen ogsaa og alle er gratis. Saa i morgen er planen (i hvert fald min plan) at vi skal paa nogle af dem naar vi er faerdige med at se Longhouse. Men det kraever at vi i aften finder ud af hvilke der er vaerd at se. Har ogsaa vaeret en svip tur forbi et kinesisk tempel. Dem er der et par stykker af i byen og de er i meget flot stand. Det er tydeligt at kineserne tjener flaesk og har god raad til at donere lidt til det lokale tempel. Det er nemlig et faktum at det er den kinesiske minoritet som sidder paa rigtig mange forretninger og ogsaa er i hoejere stillinger i virksomheder. Som vores chauffoer i dag sagde det ville der vaere enormt mange butikker som har lukket paa mandag naar det er kinesisk nytaar. Saadan.
Saa nu tror vi at planen er klar for de faa dage vi har her paa Borneo. Kommer til at faa det lidt travlt men vi naar det nok. Evt. maa vores sjaele kommer efter os paa vejen til Filippinerne:-).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar