fredag den 27. februar 2009

Saa er vi kommet til Indien




I dag stod vi (alt for) tidlig op. Tog en MRT ud til lufthavnen (elsker det offentlige transport system i Singapore). Tjekkede ind og alt gik efter planen. Saa ventede der ellers 6 timer i luften i trygge haender med Air India. Og der var daeleme service paa drengen. Der var ikke saa mange passagerer saa der var nok mad og drikke. Isaer Morten var glad fordi han fik serveret oel daaser i halvliters format.

Saa kom vi til Indien. Og i lufthavnen stod der som aftalt en chauffoer med mit navn paa et skilt og ventede paa os. Det var meget mindre kaotisk i lufthavnen end hvad jeg havde forventet. Det var naermest stille og roligt saa det var en positiv overraskelse. Efter at have taget lidt penge ud fra en minibank gik det ellers mod Delhi (lufthavnen ligger lidt udenfor). Og dervar knald paa. ikke mndst fordi vores chauffoer var meget glad for at bruge hornet. Men det var ikke saa overvaeldende med folkemaengde som jeg havde frygtet. Maaske er det fordi vi er i Delhi? I hvert fald virker det som om det er en bloed start hvilket passer mig fint.

Det skulle vise sig, at det var meget smart at have bestilt en chauffoer eftersom hostellet ligger ind ad en sidegade i en basar hvor der ikke maa koere biler. Derfor gik han med os i ca. 10 min for at vise os det rigtige sted. Tror at det ville have vaeret vanskeligt at finde det hvis ikke vi havde haft en "guide". Manden i receptionen som tog imod os var super venlig og hyggelig. Vaerelset var helt ok med eget bad og varmt vand (hurra), saa saa langt var alt godt.

Naeste maal var at komme ud i byen og opleve lidt foer det blev for sent (kl. var ca. 15 paa det tidspunkt). Vi bor som sagt midt i en bazar, og der er rimelig travlt i gaderne. Men der er ogsaa en rigtig fed stemning og det er her Delhis backpacker ghetto er. Ikke at vi saa langt har set saa mange hvide, men de er her nok et sted... Og der er sikkert mange af dem der er vildt syrede og bor paa alle mulige maerkelige ashrams (steder hvor man kan moede diverse guruer). Vi gik til Connaught Circus som er en stor rundkoersel (hvor bilerne ikke maa koere i midten) i naerheden af hvor vi bor. Det er et meget centralt sted og der var en del folk. Vi endte med at gaa ind paa en ret vestlig udseende cafe' for at drikke en kop kaffe og faa slaaet hul paa vores penge. Der var der rig mulighed for at maenge sig med Indiens velhavende middelklasse. Og der blev baade holdt i haand, leet og smilet blandt de unge indiske par ved bordene omkring os. Var derefter et smut forbi McDonalds for at tjekke priser, og nej, vi spiste ingenting. Det foerste som sprang os i oejnene var at der ikke var nogen Big Mac menu (som ellers er det baade jeg/vi og oekonomer bruger som indeks for et lands prisnivaa) det er jo ikke saa maerkeligt naar man taenker paa at koen er hellig i Indien (i hvert fald blandt hinduerne som er i absolut overtal). Men der var mulighed for enten kyllingeburger, fiskeburger eller vegetarisk. En kyllingeburger kostede ca. 10 nok saa det maa siges at vaere noget billigere end hjemme i Norge.

Ellers er der mange venlige sjaele som har vaeret meget interesserede i at hjaelpe os med at finde div. som de mente at vi burde se. Vi ved at mange af dem meget gerne vil saelge os en taxatur i deres tuk tuk (ja, dem har de ogsaa i Indien) eller paa deres rickshaw. Men de er ret anmasende og jeg husker ikke at vaere blevet saa forfulgt siden mine eventyr i arabiske lande. Det kan godt gaa hen at blive lidt irriterende. Men der er ikke andet at goere end at smile og sige at man ikke har brug for hjaelp. Vi er ogsaa ekstra paapasselige fordi v ved at tyveri kan vaere et stort problem i Indien og nogle af disse unge fyre kan vaere afledningsmanoevre.

i oevrig skete der noget meget maerkeligt kort tid efter vores ankomst. Vi var netop gaaet ud fra hotellet da jeg maerkede at der var nogen som kastede vand (tror jeg) paa mig,. Forstod ikke helt hvad det drejede sig om men sagde til Morten at jeg synes at vi skulle skynde os at gaa. Ved at det kan vaere en metode som bliver brugt for at svindle turister, planen er saa at en skal tilbyde sin hjaelp, distrahere saa andre har mulighed for at stjaele rygsaek osv. Saa vi gik hurtigt videre og ingenting skete. Morten mente at det maaske kunne vaere fordi jeg havde bare skuldre. Det er ogsaa en mulighed, men i dag har vi set flere (men absolut ikke mange) kvinder som ser indiske ud som ogsaa har vist skuldre. Skal lige siges at jeg havde meget taekkelige bukser paa sammen med toppen. Hvem ved? Men ingen skade er i hvert fald sket.

Aftensmaden bestod af 3 stk nan broed fra en af de lokale restauranter. Det smagte skide godt og kostede os ca. 8 nok. Tror nok at jeg kommer til at trives i Indien trods alt. Mmmmmm..... Og saa har vi ogsaa vaeret inde paa et fancy, smancy bageri og har koebt en kage. Her var der ogsaa meget rig mulighed for at maenge sig med rige indere. Der var masser af folk. Ret vildt. Men tyder paa at det var gode kager. Tror at jeg vil gaa ned paa vaerelset nu og finde ud af det.

Indien kommer til at blive spaendende. Men jeg tror ogsaa at det bliver et sted man kommer til at blive ret smadret af at vaere i. Der er saa mange enormt anderledes sanseindtryk. Lugte, dufte, synsindtryk, folk som vil have penge, fattige og folk som vil hjaelpe. Hele tiden og igen. Det kommer til at blive spaendende og haardt. Men jeg glaeder mig. Det har altid vaeret en stor droem at tage til Indien. Og taenk sig, nu er jeg her. Jeg foeler mig meget, meget heldig som er saa priviligeret for at have mulighed for at tage verden rundt. Vi har det meget godt i Skandinavien og en tur rundt om i verden goer ogsaa at man reflekterer lidt over det. Det kan vel kun vaere sundt at man laerer at saette pris paa det man har hjemme i tillaeg til at man suger indtryk og inspiration til sig ude i verden. Eller hvad?

Ingen kommentarer: