Tarsier Center

I dag sov vi lidt laenge. Og det var velfortjent. Er laenge siden vi har gjort det sidst. Efter morgenmad var det tilbage paa busstationen. Fandt her en minibus (den var i hvert fald ikke stor) som koerte til Tarsier centeret. Der var heldigvis ikke saa langt. Og efter en halv time var vi der. Fedt!

Paa centeret betalte vi en symbolsk indgangssum og laeste derefter paa en hel del plancher om tarsier (ved ikke om den hedder noget andet paa skandinavisk). Det er et lille bitte dyr med store oejne og et hoved som kan rotere 180 grader ig oere som den kan bevaege efter lyde. Den minder lidt om gremlings (naar den er soed vel at maerke). Saa kom der en guide som skulle tage os med ind i (den meget store) indhegning hvor der var 10 tarsier som de havde paa centeret. Hvis ikke vi havde haft guide med ville vi aldrig have fundet dem. De er meget smaa. men efter meget kort tid fandt han en til os. Og den var bare helt igennem nuttet. Havde mest af alt lyst til at putte den i lommen (hvis jeg havde haft en) og tage den med hjem. Den har mega store oejne (og eftersigende en meget lille hjerne). Ser lidt ud som H. C. Andersen eventyret hvor de siger at "har oejne som thekopper". Men super nuttet.

Guiden viste os rundt og vi saa intet mindre end 4 tarsier. Det er natdyr saa egentlig forstyrrede vi dem i deres skoenhedssoevn. Haaber ikke at de var alt for kede af det. Jeg var i hvert fald glad for at vi fik lov til det. Eftersigende kan tarsieren hoppe op til 5 meter (meget imponerende ifht stoerrelsen og skal vist vaere det dyr som procentvis kan hoppe hoejest). Men den hoppede ikke mens vi var der. Men det var jo ogsaa nat for den saa det var ikke saa underligt.

Det var en helt igennem god oplevelse. Og vi gik fra centeret (i regn) og med en god fornemmelse i maven. Jeg havde saagar doneret ekstra til centeret da jeg synes at det var en god sag. Tarsiere er pt ikke en truet dyreart men den er meget taet paa at blive det fordi der er faerre og faerre steder hvor den kan leve pga faeldning af skov osv. Ventede kort tid foer der kom en jeepney som kunne tage os tilbage til Tagbilaran. Den var smukt udstyret med haekling som priste Herren. Sikkert hit hver gang. Det gik som smurt og fremme paa busstationen lejede vi en tricycle ("In God we trust") til at koere os tilbage til hostellet og derfra ned til faergekajen.

Nu var det tid at komme til Cebu. Var denne gang mere heldig end sidst eftersom vi slap for at sidde i aircon. Dejligt! Sad oppe paa baaden (med plastik vinduer fordi det regnede) sammen med en masse kinesere og et stk alkoholiseret hvid mand (sandsynligvis tysk med ung filippinsk kone, yydddrrrkkkk). Turen gik smertefrit. Men der var mareridtslignende tilstande da vi skulle have vores bagage fra baaden. Der var nemlig kinesere over alt. Og de mosede og skubbede og skulle alle sammen staa lige der hvor bagagen kom af. Fik monster meget flash back til Kina og de ting som ikke var saa fedt der. Men efter at have trukket os helt tilbage og ventet et stykke tid kom rygsaekkene frem til slut. Heldigvis.

Fremme i Cebu City havde vi egentlig planer om at tage en bus videre nordpaa til Hagayana (eller noget lignende) hvorfra der skal gaa faerge til Bantayan oen som vi har udset som naeste maal. Nu er det nemlig tid til lidt strand (igen). Det skal vaere en meget stille og rolig oe hvor der ikke er meget andet at goere end at passe paa at man ikke faar en kokosnoed i knolden. Saa maa vi se hvor laenge det er sjovt:-). Men da vi kom frem mente flere folk at busserne nordpaa ikke gik laengere. Saa derfor tog vi i stedet en taxa for at finde et sted at sove i Cebu. Men hostellet var optaget. Var forbi 5 foer vi endelig fik nap. Bor ret fancy (mao dyrt) i nat men det gaar for kun en nat. Skal saa meget have et varmt bad! I morgen er planen at vi skal med bus og faerge til Bantayan. Og paa soendag skal jeg genforenes med Morten det glaeder jeg mig helt vildt til.