tirsdag den 24. februar 2009

Zoologisk have





I dag startede med en lille personlig krise.... Jep, jeg havde mistet min lille notatbog som paa nuvaerende tidspunkt er fyldt med guldkorn fra min tur saa langt. Men andre ord af meget stor vaerdi for mig og aerlig talt ingen andre. . Panik indtraf da jeg ikke fandt den i rygsakken hvor den plejer at vaere. Efter at have gennemrodet vaerelset uden held blev jeg klar over at jeg maatte have glemt den et eller andet sted dagen i forvejen. SKOD! Derefter begyndte den store jagt og jeg indroemmer blankt at jeg ikke havde store forhaabninger om at se den igen. Men til alt held fandt vi den det sted hvor vi aftenen i forvejen havde spist en (klam) sandwich. Hurra... Min dag var saa meget reddet!

Derefter gik det mod zoologisk have. Det som jeg maaske havde glaedet mig mest til under Singapore opholdet. Parken har faaet meget ros internationalt og er kendt som en af de bedste zoologiske haver i verden. Saa tog afsted med hoeje forventninger. Og jeg maa sige at de blev indfriet. Det var en super fed zoo med virkelig gode forhold for dyrene (med undtagelse af jaguarene og et andet lille dyr (som jeg ikke kan huske hvad hed)). Orangutangerne havde massevis af klatre lianer som gik udover der hvor man gik, det var vildt godt... Naesten som at se dem i det fri. Derudover var vi inde at se to shows. Det ene hed "regnskoven tager haevn" (eller noget lignende) og var aerlig talt ikke saa fedt. Det var meget asiatisk (paa den ikke saa fede maade) og var meget show betonet. Det andet show var lidt mere succes med en soeloeve som hovedattraktion.

Vi var ogsaa med paa en fodringsrunde hos mange af aberne og det var meget interessant at hoere hvad dyrepasseren havde at fortaelle. Vi var ogsaa med ti lfodring af nogle voldsomt store fisk (som jeg ikke ved hvad der hedder paa skandinavisk) men som er verdens stoerste ferskvandsfisk. Vi kunne selvfoelgelig ikke se hele fisken (eftersom den var i en dam) men vi saa noget af ryggen og man kunne se at den var enorm Den skal kunne blive over 2 meter lang. Saa det maa siges at vaere en pan stoerrelse... Morten meldte sig frivillig og gav fisken en lille fisk paa en pind. Ret morsomt, og jeg blev lige forskrekket naesten hver gang den kom op til overfladen for at spise de fisk som folk holdt ned til den.

Ellers gik vi haven tynd og det var virkelig en fornoejelse at gaa rundt i en saa stor zoologisk have hvor hele haven er fyldt med planter og det foeles naesten som om man er midt i regnskoven. Vi saa ogsaa flere vilde dyr. Blandt andet et par egern og en masse fugle som havde valgt at slaa sig ned i meget hoeje traer midt i parken. Den ene saa ud som en stork men ved ikke omm det kan passe og nogle af de andre var rovfugle maaske oerne? En god oplevelse var det i hver fald. Vi var i parken i lidt over 5 timer saa vi fik valuta for pengene.

Aftensmad blev spist i vores lokalomraade paa en indisk restaurant. Maden var god og ikke alt for dyr. Resten af aftenen har vi brugt paa vaerelset hvor vi har proevet at faa fikset nogle ting i forbindelse med overnnatninger, flyrejser osv. Det er haardt at vaere backpacker med alle de forberedelser:-), Men efter i aften er der i hvert fald lidt mere kontrol. Heldigvis. Nye billetter (efter at selskabet som vi oprindelig bestilte hos pludselig aflyste vores fly) fra Mumbai til Johannesburg er bestilt saa det i sig selv er en lettelse...

1 kommentar:

Morten sagde ...

Etter middagen på den indiske restauranten i går kveld ble vi skidesyge... Herlig :)