Saa er det snart adjoe til Anjuna

Nu er det snart ved at vaere tid til at tage afsked med Anjuna. Maa sige at det har vaeret en fornoejelse at vaere her. Har givet lidt ro og stabilitet til en ellers ganske rodloes gammel backpacker. Og det har slet ikke vaeret saa daarligt... Det har vaeret skoent at vaere sammen med mor og far et godt stykke tid, og det har vaeret super godt at de har vaeret her saa laenge (de er jo ikke taget hjem endnu men der er ikke langt igen) det har gjort at det ikke har vaeret stress og jag. Dejligt!

I dag kom der en aeldre mand paa hotellet som skulle beskaere i alle de flotte palmer. Det var noget af et syn hvordan han elegant klatrede op i palmerne kun ved hjaelp af en klud som var bundet til begge ben. Meget imponerende. og selvom nogle af palmerne var umiddelbart ved siden af svoemmepoelen var der ikke saa meget som et eneste lille blad i poelen. Saa det var noget af en karl. Ifoelge vores mr. fix it paa hotellet har manden ikke lavet andet de sidste mange aar og er ekstremt god til at finde ud af hvor bladende skal lande. Han er noget af en kunstner i palmer med andre ord....

I dag var mor, far og jeg ude paa et animal rescue center som ligger i naerheden af Anjuna. Det var mest for at faa lidt indblik i hvad det er mors kusine Karen render rundt og laver hernede. hun var der ikke, men det var meget interessant. Der var alle mulige dyr som de lapper sammen for derefter at sende dem ud paa gaden igen. Det er bestemt ikke let at vaere dyr i Indien. Koer, hunde og katte virker naesten alle sammen herreloese og er noedsaget til at leve af at spise affald. Eftersigende er det et stort problem at koeerne spiser plastikposer som saetter sig fast i deres maver saa de ikke kan fordoeje maden. Ret saa trist. Saa kommer de saa ind paa et velgoerenheds sted hvor de bliver fikset og senere sat ud igen for at goere det samme igen.

Ret trist og der er mange dyreaktivster som er ret negative over maaden inderne passer paa deres naturarv. det er ikke kun paa grund af alt det affald der ligger og flyder alle steder, men ogsaa fordi at man hvis man har penge kan goere mere eller mindre lige hvad der passer en, ogsaa faelde masser af uvurderlig regnskov hvis der er det mindste tegn paa at der maaske kan vaere olie. Indien er et land i udvikling og ikke et udviklet land som vores gruppeleder Karan gjorde os opmaerksom paa mange gange.

Morten og jeg har tilbragt det meste af dagen ved poelen (jeg det meste af dagen i poelen). Det er lige til at holde til. Er ved at laese en svensk bog og maa sige at det ikke er helt let. Foretraekker faktisk at laese engelsk fremfor svensk. Men det maa jeg vel bare oeve mig i. Synes at det er super vigtigt at vi kan kommunikere indbyrdes paa skandinavisk og faar ondt helt ned i hjerteroden naar svenskere (og ja, det er altsaa mest svenskere) slaar over i engelsk naar de snakker med andre skandinaver. Ikke bra!

Mor og far er taget til Calangute og Mapusa. I Calangute skal de moedes med kusine Karen. Det skal nok blive godt. Mor er lige kommet ind paa internetcafeen og siger at det var skide godt at moedes med Karen og at hun havde mange gode ting at fortaelle. Det glaeder jeg mig saa til at komme til at hoere om over middag. Er ret vildt at have en slaegtning som bor helt hernede i Goa. Hatten af for at hun har turdet og vaelge en livsstil som er saa anderledes fra den danske. Selvom der er mange udlaendinge som bor her mere eller mindre permanent er der ingen tvivl om at det er haardt at bo i Indien. Om ikke for andet saa fordi det altid er saa helt utrolig varmt!

Selv glaeder jeg mig enormt meget til om en lille time hvor vi skal tilbage paa den fantastiske restaurant Sublime. Sidder allerede med taenderne i vand og vurderer hvad jeg skal spise. Koed eller fisk? Et meget vanskeligt valg!

Anjuna strand og Sublime restaurant

I gaar havde vi en stille og rolig dag hvor vi blev noedt til at bruge lidt tid paa net. Er ret saa frustrerende naar man skal bestille et hotel og man ikke kan faa en bekraeftigelse paa at man kan faa et vaerelse foer dagen efter. Saadan noget pjat kommer man hurtigt til at bruge en masse unoedvendig energi og kraefter paa. Traels!

I gaar gik vi ned til stranden i 2 tiden for at moedes med tre super soede piger fra England: Hannah, Hannah og Grace. Tre som Morten og jeg rejste med paa GAP turen. De tre og jeg snakkede meget sammen og jeg har blandt andet givet dem en masse tips om deres videre rejse eftersom de skal mange af de steder, hvor jeg tidligere har vaeret. De er smadder soede og meget positive. I gaar havde de valgt at lade vaere med at betale for en ekstra nat paa deres hostel (som var roerende billigt til ca. 35 nok for en nat for 3 personer) og skulle i stedet holde sig vaagne og sidde paa en restaurant og vente paa at klokken blev 5 saa de skulle tage en taxa hen til en togstation. De naeste efterfoelgende 2 doegn skulle de saa rejse. Rimelig traels start, og de kommer til at blive fuldstaendig bombet. Er glad or at jeg ikke igen er ude som 18 eller 19 aaring hvor man hele tiden skal vende hver eneste krone. Saa bliver det hurtig traels at rejse!

Men vi fik badet i havet og sagt farvel til Hannah x 2 og Grace. Det var smadder hyggeligt. Spiste middag paa en ny restaurant som devaerre ikke var lige saa god som vores stamsted hvilket gjorde at vi gik derover for at afslutte med en dessert.

I dag har vi mest fladet ud ved poolen. Det er i midlertid alt for varmt for de gamle. Mor har proevet at ligge paa en strandseng men blev noedt til at give op efter et stykke tid. Som hun siger "det er haardt at vaere mavedanser" og med det tror jeg at hun mener at hun boer faa noget sol paa mavsen:-). Men det har vaeret en dovne dag hvor vi ikke har gjort stort andet end at spise, slappe af, svoemme og laese. Ikke vaerst. Men dagens absolute hoejdepunkt var middagen som blev fortaeret paa en restaurant som hedder Sublime. Det var en helt kanon oplevelse og maden var orgasmisk god. Tror naesten at det er noget af det aller bedste jeg har faaet paa hele min rejse. Og praesentationen af retterne var ogsaa super flot. Var naesten som at vaere hjemme paa Kampen Bistro i Oslo. Restauranten ligger lidt udenfor Alfavej (men det er alligevel smart at bestille bord fordi det er saa populaert). Det er i en have med amsser af flotte stemningsfyldte lamper, smukke borde som er opdaekkede med rigtige servietter, rosenblade og levende lys. Det er rigtig flot. Og maden var bare fantastisk. Europaeisk, men fantastisk. Vi spiste "rejecigaretter" carpaccio og suppe til forret. Alle fik oksesteak (som var saa moert saa moert) til hovedret med fyld af blaaskimmelost, loeg og tomat ovenpaa en laekker kartoffelmos. Og det bedste af det hele var naesten desserten som var en nybagt konfekt chokoladekage med jordbaercoulis og laekker vanilieis. Det var en sand gastronomisk oplevelse. Og ja, vi har bestilt bord til i morgen ogsaa:-).

Saa kaere venner, kommer I til Goa og Anjuna er der kun et at goere. At saette kursen mod Sublime. Det er dyrt til at vaere Indien. Men man faar virkelig valuta for pengene. For os 4 betalte vi 2400 med drikkepenge. Det er ca. 300 nok. Og det var virkelig et uforglemmeligt maaltid. Saa anbefales.

I morgen har mor og far (og maaske mig) en aftale om at moedes med Kusine karen i Calangute (som ligger kort vej herfra). Mors kusine er nemlig bosat i Goa og har boet her i mange aar. Det skal nok blive spaendende.

Panaji og baadcruise fra helvede

I gaar stod vi op i nogenlunde tid. Gik over til mor og far og spiste morgenmad. Far havde allerede vaeret nede i det lokale supermarked og koebt nybagt og varmt broed. Laekkert! Pakkede derefter alt vores staaltoej i en stor pose og gik ned til det lokale kryds hvor man altid kan finde en villig taxachauffoer. Vi fik fat i den samme mand som dagen foer og havde foerst lige en lille snak om at han skulle koere paent. Vi har efterhaanden faaet erfaring med at de saa koerer mindre med hovedet under armen.

Det tog ca. 1/2 time at koere ind til Panaji, som er hovedstaden i Goa. Saa det var jo ikke langt. Maendene blev derefter placeret paa en restaurant med udsigt udover vandet og mor og jeg gik ud for at kigge lidt paa byen. Det var ret saa varmt, men det er det egentlig hverdag her i Goa. Det er meget vigtigt at drikke nok! Mor og jeg osede rundt i byen og Panaji er virkelig en hyggelig lille by. Masseraf gamle huse i portugisisk stil og meget charmerende smaa gader. Virkelig hyggeligt. Og med en meget smuk kirke og smaa torv. Blev ogsaa til atjeg fik koebt et par duge. Mest af alt fordi der saa var noget at pakke staaltingene ind i saa de ikke skulle blive bulet paa den lange bej tilbage til Norge.

Vi moedtes allesammen igen kl 14. paa postkontoret. Fik der at vide at de ikke havde mulighed for at sy pakken ind i laerred (som man skal goere for at sende pakker fra Indien) og henviste os til en mand i naerheden som kunne hjaelpe os. Fedt nok. Vi blev enige om at Morten skulle staa for det alt imens mor, far og jeg gik til en restaurant i naerheden saa mor og jeg kunne faa noget at spise. Det varen meget hyggelig og atmosfaererig restaurant med krukker i loftet, mosaik i gulvet og et hus fra portugisernes tid. Det var alletiders med andre ord. Og maden var ogsaa god.

Da jeg var faerdig med at spise gik jeg tilbage til Morten som stadig sad hos pakkemanden. Jeg havde paa davaerende tidspunkt vaeret vaek i over en time. Med andre ord var det kvaelende langsommelig service, men paa den anden side meget grundigt! Jeg mente at have laest paa postkontoret at de ville lukke pakketjenesten kl 15.30 og derfor bestemte vi os for at jeg skulle gaa tilbage til postkontoret og forklare dem at Morten varpaa vej med pakken. Paa postkontoret moedte jeg imidlertid nogetaf en heks som paa ingen mulige maader var villig til at give os 5 min. udsaettelse. Proevede med det sure og det soede men lige lidt hjalp det. Gik tilbage til Morten og pakken og saa gik vi sammen tilbage til postkontoret. Nu var klokken 15.35 og efter hvad der stod paa deres tavle ville pakkeservicen lukke kl 15.30. Fedt! Men der var ingen mercy. Hun var og blev en BITCH! Snakkede saagar med chefen som (ifoelge min tolkning af hans kropssprog) sagde at hun skulle goere det, men hun naegtede. Saa utrolig ufedt. Saa stod vi der med vores talenter og en kaempe stor og uhaandterlig pakke. Til alt held kom den aeldre pakkemand ind paaposthuset. Han proevede ogsaa at snakke med damen men uden held. Er aerlig talt lidt svaert at regne med at det skal tage saa lang tid at pakke en pakke selvom man er i Indien. Men enden blev at vi betalte pakkemanden al postgebyret og saa krydser vi fingre for at han sender den paa mandag. Ufedt! Men den billigste loesning i en penibel situation.

Saa var det tid til en isdessert. Den blev indtaget paa et lokalt sted hvor isen eftersigende var lavet af pasteuriseret maelk. Ingen er blevet syge endnu og isen var god saa alt er ok:-). Tog derefter en taxa ned til vandet hvorfra vi havde laest om aftencruise langs Panaji. Det skulle vise sig at blive en meget blandet oplevelse. For at sige det mildt! Ved ikke helt hvordan jeg skal faa fortalt om denne meget surrealistiske oplevelse. Hmmm.... Israelsk partybaad fra helvede er nok meget daekkende? Vi havde egentlig regnet med atdet skulle vaere en stille og rolig baadtur langs Panaji med en flot solnedgang. Det vardeti og for sig ogsaa, men det varkrydret med meget hoejt musik (med meget vedvarende bas af house/tekno typen). Og klientellet varoverhoevet ikke til den slags musik. Det varvirkelig ikke ramt rigtigt overhovedet. Dersad en masse middelaldrende mennesker, mange indere og saa dunkede denne musik ud fra hoejtalerne alt imens en dj paa speed proevede at faa hele baaden med paa loejerne. Det varbare saa kikset! Og tog aerlig talt lidt glaeden fra det hele. For at goere ondt vaerre varder ind imellem danseshows med lokale danse somtaget ud fra en danseopvisning med boern med i stedet med 4 voksne mennesker i kikset toej. Meget underholdende med andre ord. Og hoejdepunktet var naesten da mange af de andre passagerer gik op paa scenen for at danse. De fleste af dem israelske kvinder med alt for meget sminke, alt for hoejt haar og alt for grimt toej. Komisk! ]

Efter en surrealistisk baadtur tog vi en taxa hjem til Anjuna. Koerte paa vejen forbi et natmarked. Tror at der er markeder i Goa hvereneste aften og dag et eller andet sted. Spiste paa den super gode og billige restaurant fra aftenen foer og gik tidligt i seng. Var ret smadret.

Anjuna,onsdagsmarked og Mopsa marked

Onsdag stod vi tidligt op, de tre andre gik ned på vores stamrestaurant på stranden i Palolem og spiste morgenmad alt imens jeg prøvede at få det lidt bedre. Var nok en gang ramt af skidesyge og generel mathed og kan godt fortælle at jeg er ved at være ret så træt af det!!!
Vi havde aftenen forvejen bestilt en bil som skulle køre os til Anjuna i det nordlige Goa. Grunden til det er at der er et meget berømt onsdagsmarked i Anjuna som vi ikke ville gå glip af. Chaufføren kørte overraskende pænt i forhold til indissk standart. Overhovedet ikke fartbølle og langt fra den rædsomme oplevelse som mor og far havde fra Mumbai til Palolem. Det var en helt ok køretur på ca 2 timer og vi kørte igennem masser af smukke landskaber, hyggelige landsbyer og forbi masser af kirker, hindutempler og sågar en moske. Jo, jo... De har det hele her i Goa. Goa er meget mere tropisk end Rajastan og Uttar Pradesh (de to andre indiske stater vi har været i) og det er en hel anden mentalitet som råder her. Det er meget interessant. Det absolut største som skete på vores vej var, at der var en ca 2 meter lang kobraslange som forsøgte at krydse vejen. De var meget voksen at se på, og det var vores chauffør som fortalte os at det var en kobra. Meget vildt at se så stor en slange midt på vejen! Chaufføren holdt i øvrig tilbage for den og det gjorde en modkørende bil også. Men den må være blevet utryg? I hvert fald vendte den om. Chaufføren fortalte også at han mange gange om natten, når han kørte rundt i Goa, så tigere. Vildt nok!

Vel fremme i Anjuna havde vi udset os et sted som stod i Lonely Planet. Det var i midlertid lidt for basic. Mor og far er ret afhængige i at have aircon. Noget man i øvrig ikke kan fortænke dem eftersom det er meget varmt her i Goa. Rigtig meget varmt faktisk. Tror at der er 30 grader om aftenen/natten og væsentlig mere om dagen når man står i bagende sol. Pyha! Men den søde dame fra det første hostel fortalte os om et andet sted som vi derefter kørte hen til. Og det var helt andre forhold, og slet ikke så dyrt! Vi har nu 2 lækre værelser med aircon, køleskab, rene badevrelser (næsten de første vi har set i Indien) med varmt vand, tv med kabeltv med masser af engelsksproglige kanaler og en helt ok svømmepøl. Det eneste som man måske kunne mangle er Wifi (i hvert fald hvis man spørger min bedre halvdel). Men det er en lille ting og der ligger en internetcafe' meget kort afstand fra hotellet. Det er i øvrig ved at være i slutningen af sæsonen så der er mulighed for at prutte lidt om prisen.

Jeg havde det ikke så godt, men marked skulle vi på (det var nok især mig der havde lyst til det). Men da vi kom derhen var det godt nok meget, meget varmt! Så efter at have været der i meget kort tid satte vi os ned længe og tog en pause og drak en sodavand. Så var det på den igen. Gik en del rundt, og efter forbløffende kort tid synes Morten og far ikke at det var sjovt længere. Derfor gik de tilbage til cafeen og drak nogle øl i stedet for. Men det var fint nok. Mor og jeg fik købt en hel del bronze, mest mor. Blandt andet en helt vild fed (ret stor) figur af en dansende gudinde. Den er smuk! Fik også købt en lækker let kjole som er super behagelig at have på når det er så varmt. Også selvom man ser ud som et telt. Skidt med det.... Men det var meget varmt og jeg var absolut ikke i topform så det var meget begrænset hvad jeg fik købt. Men på den anden side kan man også sige at jeg måske har købt en del fra før i Indien? Men sjovt var det, så det var ikke så ringe:-).

I går havde jeg det dårligt. Var på toilettet ca. 25 gange (og ja jeg talte) fra natten mellem onsdag og torsdag frem til jeg faldt i søvn nat til fredag. Ikke så fedt. Men var ret taknemmelig for at de imodium (stoppende tabletter) som jeg tog før bilturen fra palolem til Anjuna virkede så godt som de gjorde. Imponerende. De 3 andre i familien gik en tur langs stranden, og vi sad alle sammen på en restraurant hvor vi nød udsigten ned over klipperne. De 3 andre mødte også de 3 søde engelske piger fra GAP turen og planen er at vi skal være lidt sammen med dem inden de tager videre fra Goa på mandag. Tror at det bliver søndag at der er tid til det.

Det eneste minus ved dett sted vi nu bor er at der er et godt stykke til strandenn herfra. Men hvis man ikke kan holde til at gå kan man bare tage en tuk tuk. Så det er jo ikke så galt at det ikke er godt for noget. Mor og far er stadig lidt solbrændte så efter gåturen med Morten holdt de sig i deres kolde aircon lejlighed. Morten læ som den eneste ved pølen, han var også den eneste som kunne holde til det.

En helt fantastisk ting ved vores hotel er i midlertid at det ligger lige ved siden af et supermarked. Det første jeg har set i Indien. Jeg ELSKER supermarkeder. Det er måske noget som andre synes er lidt små sært, men så er det kun fordi man ikke har været "on the road" længe nok. Det er simpelthen så skønt at gå hen til et sted hvor man slipper for at prutte om prisen (hvad man ellers hele tiden skal gøre). Og det er et fantastisk supermarked de har alt muligt! Og masser af danske produkter; lige fra syltetøj, kød på dåse og masser af ost. Fantastisk! Så alle morgener har vi faktisk valgt at spise morgenmad i mor og fars "lejlighed" det er total luksus for en rodløs backpacker. En fantastisk start på dagen når far har været nede og hente brød og man derefter bare kan forsyne sig med alt mulig lækkert pålæg. Mmmmmm.... Dette er livet!

I dag har jeg haft det meget bedre. Efter en helvedes nat med masser af ondt i maven er jeg nu blevet meget bedre. Vi bestemte os for at tage ind til Mapusa (udtales Mopsa) for at handle på fredagsmarkedet. Halleluja for guidebøger. En af hovedgrundende til dette er at det af uransagelige årsager er næsten umuligt at få fat i ordentlig frugt i Anjuna. Meget mærkeligt, vore ellers meget velassorterede supermarked har ret trist frugt og grønt så det er ikke det rette sted for det. Så afsted med os til Mapusa marked. Og det må siges at være et helt andet marked end det vi var på i Anjuna. Dette marked var i meget højere grad rettet mod de lokale. Noget vareudvalget selvfølgelig bar præg af. Så der var en del skrammel men også noggle gode sager. Og ikke mindst, masser af lækker frugt.

Brugte en hel del timer på at ose rundt og endte bl.a. med at Morten og jeg (ja, mest mig) gik amok hos en rustfri stål forhandler. Var slet ikke klar over at man kunne få så mange fede ring i rustfrit stål før jeg kom til Indien. Så vi brugte faktisk en del 100 kr men har så til gengæld købt måske 4 kg med ting (til køkken) i stål. Det er ikke værst! Og priserne i Mapusa var meget mere rimelige end dem vi tidligere har fået opgivet i Jaipur og Varanasi. Som en ekstra lille bonus fik vi indgraveret vores navne på de 2 lunchbokse som vi købte. Fantastisk. Det var en del af servicen. Så det var en rigtig god dag selvom det var rocker varmt! Faktisk så meget at far fik saltaflejringer på hans skjorte. Så er det dæleme varmt! Og fik selvfølgelig også købt masser af frugt som i udgangspunktet var grunden til turen. Og priserne på frugt var absolut ikke værst! En kæmpe ananas koster ca. 6 nok. 12 små bananer koster 3 nok, 1 kg grønne vindruer koster ca. 5 nok osv. Så ja, for frugtelskere er det def. Noget sjovere at være i Goa end at være i Rajastan hvor man sjældent så andet end appelsiner/mandariner og bananer. Hurra for Goa!

Men endnu mere dejligt var det så at komme hjem til hotellet, skylle sig og derefter hoppe i pølen. Aahhhh.... Aftenens middag blev indtaget på en af de lokale restauranter. Og det var faktisk super godt og billigt. For 4 mennesker som fik kæmpe portioner med drikke betalte vi ca. 100 nok for hele baduljen. Det kan man ikke lige frem klage over!

I morgen har vi planer om at tage til hovedbyen i Goa, Panaji. Det skal være en meget hyggelig by med Ca. 100.000 indbyggere. Har store intentioner om at komme på et rivercruise og ellers bare tøffe lidt rundt og se hvad der sner. Det skal nok blive godt. Men inden vi tager en taxa derhen skal vi have en dejlig morgenmad fra eget køleskab. Er ret mæt lige nu men glæder mig allerede alligevel...

Billeder kommer senere

Saa er vi dæleme kommet til Goa

I forgaars tog vi flyet fra Delhi til Goa, Dabolim om morgenen. Det var en hændelsesløs flytur og da vi kom frem til Goa, betalte vi for en taxa som skulle køre os ned til Palolem i Syd Goa. Vel fremme i Palolem på det hostel som vi i forvejen havde bestilt havde vi lidt problemer men det løste sig efter lidt diskussioner med de ansatte.

Så var det ellers bare at vente. Mor og far havde nemlig lejet en taxa til at køre dem fra Mumbai til Palolem. I udgangspunktet var de blevet forespejlet at det ville tage 8 timer. Så jeg troede hele tiden at de var lige på trapperne. Men det var de ikke. De havde rigtig mange problemer på vejen herned og chaufføren kørte eftersigende ad helvede til. Men det er et kendt problem her i Indien men de synes godt nok at deres chauffør var ekstremt dårlig. Enden blev at de kom frem til hostellet kl ca 23.30. Og så havde køreturen taget næsten 16 timer i stedet for de 8 som de var blevet forespejlet. Mega skod! Og hvad værre var, de havde egentlig bestilt taxaen til at køre dem hele vejen ned til Palolem, men da de var kommet til grænsen til Goa, havde chaufførens papirer ikke været i orden så de var nødt til at skaffe alternativ transport resten af vejen. Det var noget rigtig lort. Og de var kommet rimelig uforberedt afsted til en så lang køretur eftersom de ikke havde noget som helst spiseligt med (bortset fra 2 Lækeroler). Så de var ret så sultne da de kom frem. Men det var så sent at restauranterne var lukket. Heldigvis havde de erfarne backpackere købt kiks og vand. Så lidt fik de da men de blev i princippet nødt til at gå sultne i seng. Men det var super dejligt at se dem og det er noget jeg har set frem til længe.

I går havde vi en rolig dag på stranden. Vi fandt et sted hvor de serverede en helt fantastisk morgenmad til billige penge. Så det var stor succes! ELlers err der en dejlig strand her i Palolem. Der er en ret vild brænding hvor man skal holde godt fat i bikinien. Men sandet er dejlig rent, vandet klart (bortset fra at der er så store bølger at de hvirler sandet op), og der er palmer hele vejen rundt om stranden. Der er nogle relativt pågående sælgere på stranden. Men de forstår (næsten altid) et bestemt nej, og noogle af kvinderne er meget søde og deler gerne deres livshistorie. Det er ret charmerende. Og vi har da købt et par småting af nogle af sælgerne. Det er dæleme svært at lade være. Mor og jeg gik en tur langs stranden, som er halvlang, og så til vores forskrækkelse en død delfin som var kommet op på land. Det var ikke ret sjovt og den lugtede rigtig råddent. Men det var en lille ting og den var heldigvis langt fra det sted hvor vi havde slået os ned på stranden. Vi havde en stille og rolig dag og aften og endte aftenen med at spise på en rigtig god italiensk restaurant (ifølge Lonely Planet den bedste italienske restaurant i Goa). Ikke dårligt.

I dag stod vi ret tidlig op og tog ud på delfin bådtur. I Palolem lever der delfiner umiddelbart udfra kysten. Så det er jo oplagt at tage ud på en bådtur. Vi fik at vide at det bedste tidspunkt for at se delfiner var om morgenen så vi stod op lidt i 7. Så var det næste problem at få skuden i vandet. Alle skibene er nemlig klodset op på stranden (er alle fiskebåde som har delfinsafari som en bibeskæftigelse) og de skal skubbes ned i vandet ved hjælp af træbjælker som man ligger foran hvorefter man skubber båden langsomt udad. Men vi kom da afsted langt om længe.... Og jo da, vi fik set ryggen af delfiner et par gange. Men der var ingen gnækkende Flipper lyde og der var heller ikke noget hoppen op i horisonten. Men det var da helt sikkert en oplevelse at se en rygfinn et par gange (jeg er ikke sarkastisk).

Derefter spiste vi morgenmad på den samme restaurant som dagen før. Skønt! Hjem på hostellet og havde et lille møde om hvad vi skal gøre de næste dage. Jeg vil nemlig gerne på loppemarked i Arjuna. Det er en gang i ugen, hver onsdag, så vi blev enige om at vi skulle tage en ekstra overnatning i Palolem og tage en bil til Arjuna på onsdag tidlig morgen. Resten af dagen har vi drevet dank og ligget på stranden. Mor og far er blevet små røde, på trods af at vi har ligget under parasol hele dagen og de brugte solcreme. Så der er ingen tvivl om at solen er stærk her i Goa. Har gået lidt langs stranden og har badet et par gange. Men man skal have respekt for havet her. Der er understrøm og mega bølger. Min bikini var mere eller mindre over det hele da jeg strandede i brændingen. Men jeg fik da reddet både bikini og ære veed at få den hurtigt på igen. Til middag i dag fik jeg is fra Baskin Robbins og en pandekage med banan. Det må man nemlig gerne når man er voksen:-). Dejligt!

I morgen ser jeg også for mig at vi skal tage det roligt. Mor og far er her jo trods alt på ferie. Der er et meget rimeligt prisniveau i Goa, g det decideret billigste sted at drikke alkohol i Indien. Her skal de nemlig ikke betale skatte og afgifter på alkohol.Så en stor øl er væsentlig billigere her end i Rajastan hvor vi tidligere har været. Mærkeligt!

I nat har jegc brugt på at blive (lidt for) gode venner med vores toilet. Har diare igen. Træls! Men jeg er den eneste af os 4 som er ramt så det er ikke godt at sige hvad det skyldes. Mor og far blev lidt småbrændte igår så de vil også holde sig fra solen i dag. Morten skal derfor til stranden som den eneste. Men det klarer han nok:-).