




I dag stod vi op i nogenlunde tid fordi vi havde planlagt meget for dagen. Vi har bare en kort dag her så der var meget at presse ind... Vi gik hen til den restaurant hvor vi havde spist middag aftenen i forvejen. Både fordi maden på hotellet havde været dårlig aftenen før men også fordi der var en fantastisk udsigt fra den anden restaurant. Så det var ikke en dårlig start på morgenen...
Derefter gik vi hen til city paladset. Her mødtes vi med 3 andre fra GAP gruppen (Sven, Torill og Sandra) og sammen tog vi en båd over til the Lake Palace. Det er et meget smukt palads som ligger i midten af søen. Efter sigende skal paladset have givet inspiration til Taj Mahal. Det var en fin sejltur ud til paladset, men vandet var ikke så klart og vi så en fisk med bugen op, tror ikke at det var så rent og var ikke et sted jeg ville bade. Der var i midlertid mange fugle og vi er ret sikre på at nogle af dem var traner...
Da vi kom ud til paladset gik vi en tur rundt i parken og satte os derefter i deres lille og overprisede restaurant hvor Morten og jeg drak et glas med ananasjuice. Ikke værst, men absolut ikke billigt! Men det var en oplevelse. Ikke mindst toilettet som er et af de bedste jeg har set meget, meget længe. Alt var i marmor (ok måske ikke selve wc kummen) og der var en dame ansat hvis eneste funktion (som jeg så i hvert fald) var at give en vaskeklud til att tørre fingre med efter man havde vasket sine hænder. Meget fancy! Så gik turen ellers tilbage over søen til city palace. Herfra gik vi ned til markedet og gik ind i et Vishnu (hindu gud) tempel. Det var ret interessant eftersom der var en "messe session" i gang. Hvad den betød ved jeg ikke men der var trommer, messing og det hele. Ikke værst. På vej op til tempelet var der i øvrig mange tiggere, hellige mænd, blomstersælgere og andet godt folk.
Derefter var det tid til noget jeg havde glædet mig meget til. Madlavningskursus. Jeg havde tidligere spurgt guiden om der var mulighed for at lære at lave indisk mad nogen steder og han havde sagt at han synes at Udaipur var en god mulighed. Her anbefalede han et sted, som også er i vores guidebog, Det viste sig at det ikke bare var mig, men at mange fra vores gruppe var interesserede i at lære at lave indisk mad. Der var hele 12 ud af 15 som var med. Det er dæleme mange. Aftenen i forvejen havde kokken været på restauranten vi spiste på for at præsentere sig. Her havde jeg spurgt om det var "hands on" hvortil han havde svaret ja. Derfor var jeg lidt skuffet da vi kom frem og så at der kun var 4 gasblus ved et bord. På den måde var der ikke mulighed for at alle kunne lave al maden....
Men det var ni meget godt alligevel. Jeg måtte spidse ører for at forsta hvad kokken sagde og han havde en meget tør og ikke let tilgængelig humor. Men det var lækker mad han fik os til at lave (efter tur) og jeg lærte i hvert fald lidt om hvordan man brugte krydderier. Så det var absolut ikke spildt og det var meget rimeligt (kostede ca. 70 nok og varede i over 3 timer). Vi lavede 2 forskellige slags the (her bliver the lavet med krydderier og kan til tider nærmest være lidt småstærk), forskellige slags karry og kartoffelboller. Måltidet sluttede med at vi spiste meget (næsten for meget, var i hvert fald meget mæt efterfølgende).
Derefter gik Morten, Sven og jeg ud for at shoppe efter meget billigt tøj til knægtene. Dette fordi det i morgen er den indiske højtid Holi. En af de ing man gør på denne festival er at man kaster vand med farve efter hinanden (må være noget ungerne glæder sig meget til). Mao kan ens tøj let blive ødelagt. Jeg har lidt tøj som er mere eller mindre ødelagt, sp derfor har jeg bare tænkt mig at bruge det. Men det havde Morten og Sven ikke. Men vi fandt et sæt tøj og et par rådne plastiksko til hver af dem og betalte ca. 35 kr for hvert sæt. Meget billigere kan det nok ikke gøres... Men i aften skal vi mødes med vores gruppe og have en fest for at fejre Holi. Dette fordi vi i morgen skal være om bord på en bus/tog det meste af dagen og derfor ikke får mulighed for at tage del i Holi (det er jo lidt ærgeligt men der er helt sikkert indere som kommer til at skyde efter os alligevel). Men det skal nok blive festligt både med fest i aften og overværing af Holi i morgen. I aften bliver der i øvrig brandt bål af som start på Holi. Ser ud som om det bliver meget som vore St. Hans bortset fra at de ikke brænder en heks af. Vi glæder os... Og håber at vi bliver lidt bedre i maven (halvvejs diare hos os begge) før vi skal sidde i en bus det meste af dagen....
Vi modtager i øvrig meget opmærksomhed pga vores tatoveringer. Det er tydeligt at det ikke er normalt i Indien. Den anden dag var der en mand som stoppede Morten på gaden, fandt sin mobil frem og begyndte at filme ham (primært hans tatoveringer) det var meget mystisk....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar