Oerkensafari og havelis

Nat mellem onsdag og torsdag døde en af naboerne til hotellet, en ældre mand. Dette resulterede i at vi om morgenen blev mødt af ekstremt mange folk i den lille gård som vi deler med selvsamme nabo. Der var masser af hulkende kvinder og mænd som så meget alvorlige ud. Jeg spurgte gruppelederen om det var almindeligt at man i den grad viste tegn på sorg. Han fortalte at det var helt almindeligt at hele familien blev samlet efter et dødsfald for at sørge. Det var helt anderledes end på Bali hvor de også er hinduister. Der kunne man ikke vise sin sorg da det ville give dårlig karma til den afdøde. Men det var meget dramatisk at overvære. Da jeg kiggede ud i gården for at se hvad der skete så jeg også den afdøde svøbt i et ligklæde klar til transport. Ingen tvivl om at vi har forskellige kulturer...

I gaar havde vi tilbud om at at tage med en lokal guide rundt i byen. Det var meget rimeligt så vi valgte at gøre det eftersom man så får mere indsigt i ting. Han tog os først tmed op på en terrasse hvorfra vi havde udsigt ud over meget af byen og fortet. Smukt! Derefter tog han os me.d til et Jain tempel som laa i midten af fortet. Jainisme er oprindelig en udløber fra hinduisme og er ca. Lige så gammelt som buddhisme. Begge de religioner tog et opgør med kastesystemet som de synes var uretfærdigt og begge religioner tror paa at alle levende skabninger er lige. Men jainismen er en meget streng religion (set fra mit synspunkt i hvert fald). Munkene tager mundbind på så de ikke kommer til at sluge insekter. Desuden er alle jainer (ved ikke lige hvordna det bøjes, I må bære over med mig) veganere ++. De må nemlig heller ikke spise rodfrugter eftersom de er bange for at insekter skal blive skadet når man hiver rodfrugterne op af jorden. Syret! Og alt for yderlig gående for min smag. Men tempelet var meget smukt med nogle ekstremt imponerende udskæringer i sandstenene som alle bygninger indenfor fortet er lavet af.

Derefter gik vi ud af fortet og guiden fortalte og viste os tre havelier (som altså var herskabshus bygget af rige folk for mange år siden denfor fortet). Bygningerne var meget imponerende og med utrolig smukke udskæringer. Og det var virkelig et plus at have en guide med eftersom det ellers kunne have været svært at finde dem selv. Rundvisningen tog en del timer og sluttede på et kooperativ hvor vi havde mulighed for at købe diverse tekstiler. Vores gruppeleder mente at dette ville være et godt sted at købe tekstiler både fordi meget af profitten går til landsbyerne hvor tingene er lavet men også fordi man her er sikker på at kvaliteten er i orden (og så betaler man selvfølgelig lidt mere for det). Og der var bare enormt mange smukke ting som blev vist frem. Selv Morten (og ja så er det stort!) kunne se at mange af tingene var meget smukke. Det endte med at vi forlod stedet 5,5 kg tungere og vi havde købt et meget smukt turkis sengetæppe med små spejle og et smukt lilla vægtæppe. Og så for den nette sum af ca. 560 nok. Så det er jo ikke så dyrt at det gør noget.

Gruppen som var taget med guiden splittede op efter vi havde spist en reet uinspirerende frokost (tror aldrig at jeg har set Morten spist så lidt som han gør nu. Han er meget forsigtig efter den forrige skidesyge, og ingen øl. Jeg er meget stolt!) Morten og jeg daffede lidt rundt, købte noget vand og vendte derefter "hjem" til hotellet. Her skulle vi mødes kl 15.30 for samme at tage på ørkensafari. Spændende. Vi gik ud af fortet og blev læsset ind i en jeep (og der var meget lavt så knaldede meget let hovedet i taget hvis jeg ikke passede på. Morten sad heldigvis foran). Det tog ca. 45 min før vi kom frem til vores ørkeneventyr. Her blev Morten og jeg sat på en kamel og så gik det ellers derudaf. Det var heldigvis meget mindre smertefuldt (for rumpetten) end hvad jeg husker fra en tidligere kamaltur i Marokko. Men denne kamel var også meget godt sadlet med masser af polstring. Så det var faktisk helt ok. Der var en ret ung knægt som trak kamelen, han snakkede meget dårligt engelsk så kommenikationen gik ud på "you okay" hvorefter Morten (som sad længst fremme) gav ham en tommel og sagde "okay". Men det var en god oplevelse. Thar ørkenen (som den hedder her) har flere planter end hvad jeg havde set for mig (på grund af tidligere oplevelser fra Egypten og Marokko).

Vi kom frem til et sted hvorfra vi skulle se solnedgangen. Her var der enormt mange (måske 15-20) kvinder og børn som var gået ud i ørkenen for at tigge eftersom de vidste at der ville komme turister. Det var i sandhed hjerteskærende. Og vi valgte faktisk ikke at give nogen noget eftersom vi ikke ville have penge nok til at kunne give alle. Og hvis først man gav til en blev man overfaldet af alle de andre. Men det var i sandhed ubehageligt... Jeg gik lidt rundt i området omkring og det er godt nok hårdt at gå i sådan noget sand. Men har brug for motion. Har ikke længere plads (i endnu mindre grad end da vi var i thailand Line) til mit pengebælte i mine zip off bukser så det tyder på at jeg har haft det for godt på Bali og i Singapore (bortset fra da jeg var skidesyg selvfølgelig).

Efter en kort kameltur hjem til lejren blev vi indlogeret i hvert vores luksustelt. Det var virkelig imponerende og flot. Med eget badeværelse og det hele. Mmeget over hvad jeg forventer af et telt for at sige det sådan. Vi fik en seng som egentlig var to senge som var sat sammen. Og det viste sig at det ikke var verdens menst stabile senge. I hvert fald kunne den ene ikke holde til at Morten og jeg skulle sidde på den ene side samtidig. Den knækkede og det var mest af alt komisk. Derfor sov vi i den ene seng den nat.. Disse senge er ikke lavet til tunge skandinaver det er sikkert.

Middagen blev serveret efter en hurtig klatvask med lidt mangelfuld vandforsyning. Og der var såmænd underholdning denne aften også. Og der var ikke andre turister end os i luksusteltene så vi havde det hele for os selv. Ikke værst. Underholdningen bestod af et stort orkester og to kvindelige dansere. Det er en noget monoton sang men med nogle fede rytmer. Må sige at jeg i denne del af Indien får en meget arabisk følelse også udfra hvordan danserne dansede var næsten lidt mavedans over det. Maden var god med buffet og al mulig lækker indisk mad. Mmmm.... Det var en dejlig dag og det var (heller ikke i dag) noget problem at falde i søvn.

I morges tog vi en jeep tilbage til byen efter at have spist morgenmad. Jeg snakkede med tre unge (18 og 19 år gamle) piger hele vejen til og fra ørkenen. Tror at Morten var meget glad for at han sad foran. De er helt vildt søde og skal rejse meget af den samme rute igennem Sydøstasien som jeg tidligere har gjort så de er selvfølgelig interesserede i tips. Hvilket jeg meget gerne vil give. Så det var rigtig godt. Denne gang er gruppen meget kvindelig og der er få som er lige så gamle som os. De fleste er enten en god del ældre eller ret meget yngre. Så langt tiltrækkes jeg klart mod de yngre som har et meget mere positivt indtryk af alting og som tager tingene lidt mere som de kommer. Der er flere af de ældre som flere gange har udsendt ret så negative vibrationer. Men satser på at det bliver bedre efterhånden.

Vel tilbage i Jaisalmer (den smukke, smukke by) har Morten og jeg vadet lidt rundt for os selv. Der er ingenting på programmet før i morgen tidlig kl 8.15 hvor vi skal mødes med de andre i receptionen. Planen er derefter at vi skal tage en bus til Jodhpur (for detaljer om turen kan man gå til Mortens blog, han har lagt hele planen plus et kort på net der). Eftersigende skal det tage 8 timer. Der er ikke noget toilet i bussen så det kan blive interessant! Men vi må veel bare krydse ben og håbe på det bedste. Resten af dagen skal vi bruge til, ja hvem ved... Måske gå lidt mere rundt på fortet. Men først skal jeg have frokost. Er nu sulten som en ulv. Og hvem ved måske vanker der ayurveda massage senere?