I gaar stod vi op i nogenlunde tid. Gik over til mor og far og spiste morgenmad. Far havde allerede vaeret nede i det lokale supermarked og koebt nybagt og varmt broed. Laekkert! Pakkede derefter alt vores staaltoej i en stor pose og gik ned til det lokale kryds hvor man altid kan finde en villig taxachauffoer. Vi fik fat i den samme mand som dagen foer og havde foerst lige en lille snak om at han skulle koere paent. Vi har efterhaanden faaet erfaring med at de saa koerer mindre med hovedet under armen.
Det tog ca. 1/2 time at koere ind til Panaji, som er hovedstaden i Goa. Saa det var jo ikke langt. Maendene blev derefter placeret paa en restaurant med udsigt udover vandet og mor og jeg gik ud for at kigge lidt paa byen. Det var ret saa varmt, men det er det egentlig hverdag her i Goa. Det er meget vigtigt at drikke nok! Mor og jeg osede rundt i byen og Panaji er virkelig en hyggelig lille by. Masseraf gamle huse i portugisisk stil og meget charmerende smaa gader. Virkelig hyggeligt. Og med en meget smuk kirke og smaa torv. Blev ogsaa til atjeg fik koebt et par duge. Mest af alt fordi der saa var noget at pakke staaltingene ind i saa de ikke skulle blive bulet paa den lange bej tilbage til Norge.
Vi moedtes allesammen igen kl 14. paa postkontoret. Fik der at vide at de ikke havde mulighed for at sy pakken ind i laerred (som man skal goere for at sende pakker fra Indien) og henviste os til en mand i naerheden som kunne hjaelpe os. Fedt nok. Vi blev enige om at Morten skulle staa for det alt imens mor, far og jeg gik til en restaurant i naerheden saa mor og jeg kunne faa noget at spise. Det varen meget hyggelig og atmosfaererig restaurant med krukker i loftet, mosaik i gulvet og et hus fra portugisernes tid. Det var alletiders med andre ord. Og maden var ogsaa god.
Da jeg var faerdig med at spise gik jeg tilbage til Morten som stadig sad hos pakkemanden. Jeg havde paa davaerende tidspunkt vaeret vaek i over en time. Med andre ord var det kvaelende langsommelig service, men paa den anden side meget grundigt! Jeg mente at have laest paa postkontoret at de ville lukke pakketjenesten kl 15.30 og derfor bestemte vi os for at jeg skulle gaa tilbage til postkontoret og forklare dem at Morten varpaa vej med pakken. Paa postkontoret moedte jeg imidlertid nogetaf en heks som paa ingen mulige maader var villig til at give os 5 min. udsaettelse. Proevede med det sure og det soede men lige lidt hjalp det. Gik tilbage til Morten og pakken og saa gik vi sammen tilbage til postkontoret. Nu var klokken 15.35 og efter hvad der stod paa deres tavle ville pakkeservicen lukke kl 15.30. Fedt! Men der var ingen mercy. Hun var og blev en BITCH! Snakkede saagar med chefen som (ifoelge min tolkning af hans kropssprog) sagde at hun skulle goere det, men hun naegtede. Saa utrolig ufedt. Saa stod vi der med vores talenter og en kaempe stor og uhaandterlig pakke. Til alt held kom den aeldre pakkemand ind paaposthuset. Han proevede ogsaa at snakke med damen men uden held. Er aerlig talt lidt svaert at regne med at det skal tage saa lang tid at pakke en pakke selvom man er i Indien. Men enden blev at vi betalte pakkemanden al postgebyret og saa krydser vi fingre for at han sender den paa mandag. Ufedt! Men den billigste loesning i en penibel situation.
Saa var det tid til en isdessert. Den blev indtaget paa et lokalt sted hvor isen eftersigende var lavet af pasteuriseret maelk. Ingen er blevet syge endnu og isen var god saa alt er ok:-). Tog derefter en taxa ned til vandet hvorfra vi havde laest om aftencruise langs Panaji. Det skulle vise sig at blive en meget blandet oplevelse. For at sige det mildt! Ved ikke helt hvordan jeg skal faa fortalt om denne meget surrealistiske oplevelse. Hmmm.... Israelsk partybaad fra helvede er nok meget daekkende? Vi havde egentlig regnet med atdet skulle vaere en stille og rolig baadtur langs Panaji med en flot solnedgang. Det vardeti og for sig ogsaa, men det varkrydret med meget hoejt musik (med meget vedvarende bas af house/tekno typen). Og klientellet varoverhoevet ikke til den slags musik. Det varvirkelig ikke ramt rigtigt overhovedet. Dersad en masse middelaldrende mennesker, mange indere og saa dunkede denne musik ud fra hoejtalerne alt imens en dj paa speed proevede at faa hele baaden med paa loejerne. Det varbare saa kikset! Og tog aerlig talt lidt glaeden fra det hele. For at goere ondt vaerre varder ind imellem danseshows med lokale danse somtaget ud fra en danseopvisning med boern med i stedet med 4 voksne mennesker i kikset toej. Meget underholdende med andre ord. Og hoejdepunktet var naesten da mange af de andre passagerer gik op paa scenen for at danse. De fleste af dem israelske kvinder med alt for meget sminke, alt for hoejt haar og alt for grimt toej. Komisk! ]
Efter en surrealistisk baadtur tog vi en taxa hjem til Anjuna. Koerte paa vejen forbi et natmarked. Tror at der er markeder i Goa hvereneste aften og dag et eller andet sted. Spiste paa den super gode og billige restaurant fra aftenen foer og gik tidligt i seng. Var ret smadret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar