torsdag den 12. marts 2009

Præsentation af GAP gruppen

Tænkte at jeg ville give en kort præsentation af folkene som vi nu tilbringer vores dage sammen med.

Karan: Vores gruppeleder på 29. Indisk hindu fra Rajastan. Stadig single (noget som ifølge ham selv er uhørt når man har hans alder i Indien) kan godt lide at feste og er fuld sammen med private venner i stort set alle byer vi har været i. men han har super kontrol på det han skal have kontrol på og tager os på meget gode restauranter med fantastisk udsigt. Kort sagt, han er en fyr som vi godt kan lide og tusind gange bedre end den gruppeleder vi havde i Kina.

Sandra og Torill: 2 norske jenter fra Molde i Midtnorge. Meget unge, søde, høflige og lidt naive. Meget lette at snakke med og altid positive. Dejlige mennesker at være sammen med.

Hannah, Hannah og Grace: 3 unge britiske piger på 19. Masser af gang i den, ler hele tiden og skal være på farten de næste 4 måneder. Skal mange af de samme steder i Asien som jeg allerede har været i så jeg giver dem lidt tips.

Sven: Australsk fyr på 26. Rejser på ubestemt tid og prøver at blive klogere på sig selv og livet. Skal til Skandinavien engang i løbet af sommeren og vi har lovet ham en seng i Oslo. Meget hyggeligt og kan shoppe uden at blive utålmodig.

Ella: Canadisk kvinde på godt 40. Har inden GAP turen tilbragt 5 uger på et Ashram (religiøst center med tilhørende guru og yoga) i det nordlige Indien. Med andre ord lidt alternativ. Men brokker sig også en del over små ting og er overraskende nærig med drikkepenge (som er en del af kulturen her) med tanke på at hun selv siger at hun har et shoppingproblem i Indien og vi endnu ikke har set hende i det samme tøj 2 gange. Men altså sød nok på bunden:-).

Laurell: Alderspræsident på turen, er vel 56 eller noget i den dur. Frisk canadier med lægmuskler af stål. Slår gerne håret ud når hun har drukket et par øl. Men har også lidt tendens til at brokke sig over bagateller (må være noget med canadiere).

Lauranee: Ung kvinde på 31. Bosat i engelsktalende Canada men er oprindelig fransk. Sød, stille og rolig.

Lisa: Fransk canadisk midaldrende kvinde. Gør ikke meget væsen ud af sig i plenum og ssnakker engelsk med tyk fransk accent.

Jenny: ca. 30 årig britisk kvinde. Har et friår hvor hun mest opholder sig i Australien hvor hun tjener penge til at sponsorere ture rundt om i Asien.

Charlotte: er vel midt i tyverne, britisk, røddhåret og med meget sart hud. Er meget rødhåret at se på og er, med god grund, påpasselig overfor solen. Ret stille men sød.

Marie: ung, tysk pige på 19. Rimelig negativ og ikke min kop the. Men kan godt forstå at hun er små sur eftersom hun aldrig spiser noget. Det er ikke noget problem at være sammen med hende i korte perioder men det er altid sådan at i en gruppe som denne er der nogle som er mere ens kop the end andre. Og hun er så ikke min kop the.

Det var det. Nu ved I lidt mere om hvem det er vi går og tilbringer vores tid sammen med. Det er som I kan se, en gruppe som fortrinsvis består af kvinder. Uvist hvorfor... Alderssammensætningen er meget blandet og der er mange canadiere og englændere. Men det er en god gruppe og vi er efterhånden godt halvvejs på vores tur og er begyndt at kende alle i mere eller mindre grad.

Ingen kommentarer: