Saa er der snart afgang fra Delhi

Ja kaere venner. Den sidste dag i Varanasi lavede vi ikke det helt store for at sige det saadan. Jeg var ret kvalm (er det ofte for tiden, mega nederen) saa efter at have tjekket ud fra hotellet kl 12 gik vi ned til Ganges. Her satte vi os i en restaurant med udsigt udover hele svineriet. Laente os tilbage, drak en masse (det var knageme varmt) og laeste i hver vores bog. Slet ikke daarligt! Hvis der i oevrig er nogen som taenker over hvordan vejretc er her i Indien. Varmt, meget varmt. Meget oerken agtigt ig har ikke set en sky siden vi forlod Singapore (hvor det til gengaeld smaaregnede hver dag).

Efter at have siddet paa restauranten en del timer gik vi videre til et sted der hed Brown Bread Bakery. Et helt fantastisk sted som jeg slet ikke kan faa haenderne ned over. Der var simpelthen det mest fantastiske menukort jeg endnu har set paa min tur. For det foerste proevede de at servere mest mulig oekologisk mad. For det andet havde de 30 (eller lignende oekologiske oste at vaelge imellem). For det trdje gik meget af overskuddet til velgoerende formaal meget til kvinde empowerment (og det har de f... brug for i Indien) og for det fjerde tog det os i hvert fald 15 min at finde ud afhvad vi skulle have at spise fordi der var saa meget laekkert at vaelge imellem. Og for det femte de havde masser af laekre ting man kunne koebe med til toget. Hurra! Og saa var maden i tillaeg moeg god. Saa kommer I til Varanasi, opsoeg det sted...

Saa var det ellers farvel til Varanasi efter en sidste cykelrickshaw tilbage til hotellet. Havde absolut sin charme at koere i cykelrickshaw der. Ogsaa selvom det egentlig ikke var saa ubehageligt eftersom der ikke var plads til baade hele min roev og Mortens saa naar vi kom frem til hotellet sov min ene (haardt belastede) roevballe for det meste.

el fremme paa jernbanestationen opsoegte Morten en vaegt fordi han ikke laengere kan holde sine bukser oppe. Og jo da han havde tabt sig og var pave stolt. Jeg der imod tager paa paa trods af kvalme og tidvis diare. Meget maerkeligt, der er nok en kaempe orm eller masserr af parasitter derinde i dybet. Ydrk, nej det er der ikke! Bare tanken...

Ombord paa toget blev jeg efter et lille stykke tid ret saa daarlig. Begyndte at ryste og foelte ikke at jeg havde ordentlig kontrol over min krop. Meget ubehageligt. Men efter at have kastet lidt op 8laekkert) og ligget ned blev det bedre. Sov i midlertid meget daarligt in nat fordi jeg var saa kvalm. Meget ufedt! Er saa traet af at vaere saa kvalm som jeg har vaeret siden Agra. Saetter virkelig en bremser for ting.

Vel fremme i Delhi i morges tog vi en taxa tilbage til hotellet, hvor vi ogsaa boede sidste gang. Dejligt at vaere bare lidt kendt:-). Slappede af paa hotellet nogle timer foerst mens jeg kom til haegterne og derefter tog vi en metro ind til byen. Det vil sige efter et hurtigt lille stop hos en "bangle" butik. det er bogstavelig talt en butik hvor de kun saelger glitrende armbaand. ELSKER de butikker. Derefter ind til centrum hvor foerste stop var Subway. Hello civilisation! Mmmmm. Blev et temmelig dyrt maaltid fordi jeg koebte med dobbelt koed (paa en i forvejen meget koedfuld sandwich) til Morten. Men han var glad saa er det i orden. Derefter havde vi et meget hurtigt stop i en lille bogbutik, hvor jeg fik koebt en indisk kogebog. Saa maa vi haabe at den er noget vaerd.

Og saa var det videre til postkontoret. Det foerste vi kom til i midten af Connaught Place (centrum) havde daarlige faciliteter for at sende pakker saa vi tog videre til hovedkontoret her i Delhi. der var der bedre forhold men lidt koe. Foerst skulle vi vente naesten 1 time. Ja, tid tager saa sandelig tid i Indien. Den var saa for lille, (flot!) men med hjaelp fra nogle andre kunder (som vi fik noget pap af som vi kunne bruge som laag) fik vi moeflet alle vores ting ned i kassen. Det gik saa vidt. Men noget som var meget maerkeligt var at man ikke laengere kan sende post fra Indien vha seamail. Vi fik at vide at den indiske regering havde gjort det slut med det for en maaned siden som en konsekvens af bomberne i Mumbai (?). Men de havde et andet alternativ som hed SAL (som saa var det billigste). Det er en kombination af air- og seapost og tager ca. 14 dage. Dvs at pakken (som vejer intet mindre end 15 kg) ankommer Oslo inden Morten. Mao bliver stakkels Gudbrand (Mortens meget gode ven og vores nabo) noedt til at slaebe endnu en pakke hjem. Han har allerede haft den tvivlsomme aere af at slaebe en anden pakke som var lige saa tung op i leiligheden paa 4. etasje. Stakkels, stakkels Gudbrand. Og undskyld:-). Skal nok lave en kompensationsmiddag til dig naar jeg kommer hjem (om et halvt aars tid)...

Efter at vores rygsaekke er blever 15 kg lettere er det en ren fest! Vi har ellers vanket lidt rundt inde paa Connaught Place og har nydt nogle vestlige glaeder. Var bla.a paa Baskin Robbins og spiste is. Mmmmm... Tog derefter en metro "hjem" til Karol Bagh (omraadet vi nu bor i) og her vankede vi lidt rundt. Endte hos en optiker (meget proffesionelt og paent sted) hvor Morten spurgte om de kunne fikse glasset paa hans (dyre men gamle) solbriller. Det kunne desvaerre ikke lade sig goere men de kunne (surprice, surprice) vise ham nogle andre. Og det gik hverken vaerre eller bedre end at det endte med at han koebte et par Ray Ban solbriller. Og saa kan de gamle med det oedelagte glas passende tage pension. Som en appelsin i turbanen fik han ogsaa en synstest med oven i koebet. Optikeren mente fktisk at han maaske ville faa brug for et par laese og koerebriller paa sigt. Saa maa vi se.

Har ellers faaet sagt farvel til et par stykker fra gruppen (men langt fra alle) og vi har faaet bestilt en taxa til i morgen tidlig. Smart! Og saa gaar det til Goa hvor vi skal moedes med mor og far. De har i stedet for tiget vist faaet fat i en chauffoer som skal koeredem derned. Meget spaendende. Glaeder mig ekstremt meget til at se dem.