Nu er det snart ved at vaere tid til at tage afsked med Anjuna. Maa sige at det har vaeret en fornoejelse at vaere her. Har givet lidt ro og stabilitet til en ellers ganske rodloes gammel backpacker. Og det har slet ikke vaeret saa daarligt... Det har vaeret skoent at vaere sammen med mor og far et godt stykke tid, og det har vaeret super godt at de har vaeret her saa laenge (de er jo ikke taget hjem endnu men der er ikke langt igen) det har gjort at det ikke har vaeret stress og jag. Dejligt!
I dag kom der en aeldre mand paa hotellet som skulle beskaere i alle de flotte palmer. Det var noget af et syn hvordan han elegant klatrede op i palmerne kun ved hjaelp af en klud som var bundet til begge ben. Meget imponerende. og selvom nogle af palmerne var umiddelbart ved siden af svoemmepoelen var der ikke saa meget som et eneste lille blad i poelen. Saa det var noget af en karl. Ifoelge vores mr. fix it paa hotellet har manden ikke lavet andet de sidste mange aar og er ekstremt god til at finde ud af hvor bladende skal lande. Han er noget af en kunstner i palmer med andre ord....
I dag var mor, far og jeg ude paa et animal rescue center som ligger i naerheden af Anjuna. Det var mest for at faa lidt indblik i hvad det er mors kusine Karen render rundt og laver hernede. hun var der ikke, men det var meget interessant. Der var alle mulige dyr som de lapper sammen for derefter at sende dem ud paa gaden igen. Det er bestemt ikke let at vaere dyr i Indien. Koer, hunde og katte virker naesten alle sammen herreloese og er noedsaget til at leve af at spise affald. Eftersigende er det et stort problem at koeerne spiser plastikposer som saetter sig fast i deres maver saa de ikke kan fordoeje maden. Ret saa trist. Saa kommer de saa ind paa et velgoerenheds sted hvor de bliver fikset og senere sat ud igen for at goere det samme igen.
Ret trist og der er mange dyreaktivster som er ret negative over maaden inderne passer paa deres naturarv. det er ikke kun paa grund af alt det affald der ligger og flyder alle steder, men ogsaa fordi at man hvis man har penge kan goere mere eller mindre lige hvad der passer en, ogsaa faelde masser af uvurderlig regnskov hvis der er det mindste tegn paa at der maaske kan vaere olie. Indien er et land i udvikling og ikke et udviklet land som vores gruppeleder Karan gjorde os opmaerksom paa mange gange.
Morten og jeg har tilbragt det meste af dagen ved poelen (jeg det meste af dagen i poelen). Det er lige til at holde til. Er ved at laese en svensk bog og maa sige at det ikke er helt let. Foretraekker faktisk at laese engelsk fremfor svensk. Men det maa jeg vel bare oeve mig i. Synes at det er super vigtigt at vi kan kommunikere indbyrdes paa skandinavisk og faar ondt helt ned i hjerteroden naar svenskere (og ja, det er altsaa mest svenskere) slaar over i engelsk naar de snakker med andre skandinaver. Ikke bra!
Mor og far er taget til Calangute og Mapusa. I Calangute skal de moedes med kusine Karen. Det skal nok blive godt. Mor er lige kommet ind paa internetcafeen og siger at det var skide godt at moedes med Karen og at hun havde mange gode ting at fortaelle. Det glaeder jeg mig saa til at komme til at hoere om over middag. Er ret vildt at have en slaegtning som bor helt hernede i Goa. Hatten af for at hun har turdet og vaelge en livsstil som er saa anderledes fra den danske. Selvom der er mange udlaendinge som bor her mere eller mindre permanent er der ingen tvivl om at det er haardt at bo i Indien. Om ikke for andet saa fordi det altid er saa helt utrolig varmt!
Selv glaeder jeg mig enormt meget til om en lille time hvor vi skal tilbage paa den fantastiske restaurant Sublime. Sidder allerede med taenderne i vand og vurderer hvad jeg skal spise. Koed eller fisk? Et meget vanskeligt valg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar