I går var der tidlig afgang fra vores hotel. Næste destination: Udaipur. Det var en helt ok bustur, det tig ca. 7,5 time. Vejene var så som så, men vi humpede os der ud ad og frem kom vi til sidst. Det største problem for mig var egentlig at vi kun havde et stop på vejen til at gå på toilet. Derfor turde jeg ikke at drikke så meget og var mere eller mindre dehydreret da vi kom frem.
Efter at have spist en meget dårlig frokost (lidt sen godt nok men alligevel) på vores hotel havde vi lidt tid til at slappe af. Jeg benyttede tiden til at få en massage. Den var desværre ikke særlig god om meget grænseoverskridende eftersom massøren ville at jeg skulle være helt nøgen (det var en kvinde men alligevel) og hun lagde ikke ett håndklæde eller andet over mine private dele. Det gjorde at jeg følte mig meget blottet og kunne ikke nyde massagen. Men, så har jeg da prøvet det...
Kl. 6 mødtes vi med gruppen og vores gruppeleder gav os orienteringsrunde i Udaipur. Vi gik op til city paladset, som (surprise, surprise) er lavet om til et hotel. Det var et enormt stort og imponerende palads. Og der var en smuk udsigt udover søen i Udaipur. Udaipur er kendt som Indiens Venedig (ved ikke helt om jeg er enig i det) fordi der er et par søer her. Men det var meget smukt at se solnedgangen over søen og ikke mindst fordi der er flere paladser på søen og der var en smuk udsigt udover det meste af dalen hvor Udaipur ligger. I en del af City paladset bor den tidligere maharaj sammen med hans familie. Virker som om det er regelen mere end undtagelsen for mange af de steder hvor vi har været.
Derefter gik vi lidt rundt på et marked på vej mod den haveli (gammel herskabsbolig) hvor vi skulle spise middag. Der var en fantastisk udsigt udover søen og de omkringliggende paladser og bygninger. Det var nærmest magisk... Elsker at vi har en gruppeleder som tager os med til sådanne fantastiske restauranter med så god udsigt. Efter at have spist en dejlig middag og set lidtt af Octoppusy med James Bond (fordi en del af scenerne fra den film er indspillet her i Udaipur) gik vi hjem. Havde heller ingen problemer med at sove i nat for at sige det sådan. Det er mærkeligt hvordan man bliver smadret af at sidde i en bus det meste af dagen. Det er jo ikke ligefrem fordi man laver noget?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar