onsdag den 18. marts 2009

Varanasi




















I forgaars tog vi toget fra Agra til Varanasi. Sov det meste af vejen efttersom vi kom om bord kl ca. 20.30 og var fremme ca. Kl 5. Meget tidligt! Men vi var super heldige paa det hotel vi skulle checke ind paa, vi fik nemlig alle vaerelser fra foerste oejeblik. Skal love for at det var godt og som Morten sagde gjorde det hele forskellen for den dag... Vi var godt smadrede og sov laenge. Da vi vaagnede havde morten igen diare. Det har vaeret der mere eller mindre siden vi kom til Indien og derfor bestemte han at nu kunne det vaere nok og derfor tog vi til et apotek og forklarede symptomerne. Uden at kny det mindste fik vi eferfoelgende antibiotika til de naeste 5 dage. Saa nu krydser vi fingre. Var ogsaa paa et andet apotek hvor vi har faaet fat i malariatabletter og paraghurt lignende ting. Saa nu satser vi paa at Mortens mave faar det helt godt igen. Selv er jeg monster kvalm af uransagelige aarsager. Mega frustrerende og goer at jeg ikke foeler at jeg har overskud til det helt store. Vores guide er heller ikke helt i hopla, men gav ham nogle Ibumetin som han synes hjalp. Det er dog ikke den rene elendighed. Vi er ikke sengeliggende saa det kunne have vaeret meget vaerre...


Kl. 16.30 moedtes vi med gruppen og gik i samlet andeflok (skal love for at man foeler at man er en del af en gruppe naar man saadan kommer marcherende paa en raekke af 15) ned til Ganges floden. Det er ca. 20 min. gaatur fra hotellet. Men der er meget trafik, kaos og mennesker. Der er gang i den i Varanasi og det er nok det sted hvor jeg har hoert flest bilhorn. Lyden er intens. MEGET! Paa graensen til smertende. Og her er meget varmt noget som ikke goer det bedre. Ved Gangesfloden gik vi lidt rundt hver for sig i en halv times tid. Der var masser af hellige, tiggende maend, folk som badede (ydrk), nogen som solgte the osv. Der var kort fortalt et mylder af liv, og jo naermere vi kom solnedgang jo flere mennesker kom der. Men inden vi kom saa langt steg hele gruppen op i en baad saa vi kunne nyde solnedgangen fra Ganges. Gangesfloden loeber ca. 6 km gennem Varanasi og der skal vaere ca. 90 (kommer an paa hvem man spoerger) ghats (som er en afsats ned til vandet). Det er meget hellige steder og hinduerne tror at de ved at gaa i Ganges bliver fri for deres tidligere synder (meget smart egentlig).

Men ifoelge vores guidebog er Ganges alt andet end ren... I almindelig badevand skal der maks vaere 500 colibakterier (alltsaa tarmbakterier) pr 100 ml vand. I Ganges ved Varanasi er der (hold godt fast) 1,5 mill..... Taenk lidt paa det... Det er f... sygt. Og nej tak, det frister ikke at bade. Ydrk. Og naar man saa ser folk som bader i den "hellige" flod lige ved siden af et sted hvor der bliver barendt lig, som efterfoelgende bliver laesset ned i floden. Ja, det er naesten saa man faar lyst til at braekke sig. Selvfoelgelig meget fascinerende at man kan tro saa meget paa sin religion at man er villig til det. Men alligevel... Og isaer naar man ser folk som drikker af vandet teller spytter det ud. Der maa vaere tusindvis som doer pga infektioner efterfoelgende. Saa er jeg ligeglad med hvor haerdet et immunforsvar man har. Baaden sejlede os rundt et godt stykke tid og vi var nede og se den vigtigste "krematorie" ghat. Her bliver der braendt lig 24 timer i doegnet (som det eneste sted i Indien), ifoelge vores gruppeleder braendes der 3-400 lig i maaneden. Det skal vaere et ekstra godt sted at blive braendt fordi ilden eftersigende skal vaere fra Shiva og have braendt i 3000 aar (yeah right).

Bagefter sejlede vi tilbage til den ghat vi oprindelig sejlede fra og her overvaerede vi aftenboennen. Det var noget af et show. Der var selvfoelgelig messende stemmer og 7 maend i meget skinnende og flotte orange kostumer. Vi overvaerede det fra Ganges mens vi sad i baaden. Det var imponerende men eftersom man ikke helt forstod ritualerne endte det med at det blev lidt smaa kedeligt til slut (jeg er saa meget ikke en spirituel person!) Men det var meget stemningsfyldt naar de stod i moerket og kimede med smaa klokker, svingede med roegelse osv. Absolut et syn som jeg ikke glemmer med det foerste. Og der var nogle fra gruppen som maerkede "en meget intens spirituel energi" (oeehhh okay).

Aftenen afsluttede med at vi spiste middag paa en restaurant med udsigt udover Ganges. Varanasi kan godt vaere ret intens (for at sige det paa en paen maade) saa det var dejligt at sidde hoejt oppe skaermet for al larmen. Paa vej hjem tog vi en cykelrickshaw. Det kostede 7 nok og tog ca. 15 min. Det var en sej gamnmel hund saa det gik helt ok. Her i varanasi er der mange flere cykelrickshawss end hvad vi har set i de andre byer. Ved ikke hvorfor det er mere udbredt her, men det er det....

I morges skulle vi saa igen op foer solopgang. Derfor blev vi noedt til at staa op kl 5.00 for at vaere klar til at moedes kl 5.30. Men da vi kom ned var der ingen gruppeleder. Han havde sovet over. Men var smaasyg saa absolut undskyldt... Saa gik det ellers med cykelrickshaw ned til Ganges. Var en helt anden fornemmelse baade i byen og ved floden. Ikke saa travl. Larmende og halvforfaedentlig som aftenen i forvejen. Dejligt. Vi kom igen om bord i en baad og saa solopgangen alt imens vi betragtede alt livet inde paa bredden. Der var folk som vaskede toej (skal ikke have vasket mit toej mens vi er i Varanasi), folk som vaskede sig, folk som solgte mad, folk som solgte the (det hoerer man altid tydeligt fordi de gaar rundt og raaber "chai, chai, chai"), ligbraendning osv. Et mylder af liv, i hvert fald til at vaere saa tidligt om morgenen. Ved Ganges floden er man ogsaa sikker paa at blive "opfordret" til at koebe diverse skrammel f.eks. Hennafarve, bindi (til at klistre i panden), smaa baegere til at fylde vand fra Ganges i osv. Ikke en gang ombord paa en baad er man i sikkerhed, nae nej, saa kommer de saamaend sejlende for at spoerge om man vil koebe noget. Tak men nej tak. Heldigvis forstaar de her, i lidt hoejere grad end i Agra, et bestemt NEJ. Saa det er jo en fordel.

Efter baadturen tog vi hen til den samme restaurant som vi var paa aftenen i forvejen og spiste morgenmad. Det var dejligt. Derefter tog vi en cykelrickshaw hjem (fordi vi nu er blevet saa dovne og magelige at vi ikke engang orker at gaa i 25 min, hurra!) og slappede af frem til kl 12. Da kunne man moedes med gruppen igen hvis man havde lyst. Meningen var saa at vores gruppeleder skulle vise os et sted man kunne koebe soelv og et sted man kunne koebe silke. Men han smurte det af paa en lokal (eftersom han selv havde det smaa daaligt) som foerte os langt ind mellem nogle smaa gyder. Her kom vi til ett sted hvor de ville saelge os silke. Men det var vi ikke interesserede i og gik derfor ud igen. Den lokale guide foerte os videre til et sted hvor de solgte soelv. Paa vejen gik vi forbi et mylder af vaerksteder hvor de vaevede, bankede , broderte og gjorde ved. Meget spaendende og jeg kunne ikke lade vaere med at se ind af vinduerne. Men selve stedet hvor vi skulle se paa soelv var ikke noget saerligt. Det virkede som om de hovedsagelig havde "sandalwood" udskaeringer og soelvet var en halv trist forestilling. Saa der blev ikke noget koeb til os.

Havde taenkt os at koebe en "spicebox" og en "lunchbox". Vores gruppeleder havde sagt hvor meget det burde koste men de steder vi har vaeret har det kostet det dobbelte og folkene har ikke vaeret villige til at forhandle det ned, overhovedet! Saa haaber at vores gruppeleder kann vise os det sted hvor de koster det halve..... I dag har vi ellers taenkt os at tage det roligt (jeeg er stadig kvalm, Morten har det heldigvis bedre). Det er svine varmt udenfor og jeg kan maerke at jeg har en maks off dag. Har mest af alt lyst til at saette mig ned paa et fortov og graede. Ikke over noget specielt. Men Indien overvaelder mig lidt pt, og jeg er saa traet af hele tiden at foele at folk vil roevrende mig. Men nu er der heldigvis meget kort tid til vi skal moedes med mor og far i Goa. Det glaeder vi os enormt meget til. Haaber at Goa er lidt "mindre" Indien end Varanasi. Paa den anden side er der ikke Varanasis fejl at jeg er i off mode, saa tager det tilbage. Har vaeret meget spaendende at se alt det vi har set her men glaeder mig mest af alt til at komme videre nu. Men der er stadig godt et doegn til vi kommer saa langt. I morgen aften kl 17.30 skal vi moedes og vores tod til Delhi gaar et par timer efter. Saa har vi en dag i Delhi, hvor vi blandt andet skal have sendt en pakke med posten, foer vi loerdag tager flyet til Goa og moedes med mor og far i Palolem (det aller sydligste Goa) sent loerdag aften. De tager toget fra mumbai (hvis de kan faa fat i billetter). Glaeder mig!


1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hiya,

Have just sent you a big long email. Photos are fantastic. I can see Morton has been visiting with his 3 cameras! He's like, what's his name? David Bailey. When he's famous, he'll just go by one name, The Spruce, just like Britney. Though that does make him sound more like a wrestler!

I'm laughing because I recognise most of your clothes, there's no new fashion seasons when you're on the road heh? But I like the Indian trousers addition.

I forgot to ask you, where will you be in July/August? We should be stopping in Singapore then for a week. I suspect you will be gone to South America though. Remind me to send you my fantastic hostel names from there if you are going to certain areas there.

Anyway, I've all my news in email. nothing new happening here, but all really good still. You will be very disappointed in me, but I joined the St. Patrick's festival committee here, and have been hanging around with all Irish for the last month. I'm a disgrace to myself! But the St. Patrick's Day festival was really good, over 40,000 people at it. Was very busy in the lead-up, and so tired afterwards, but Hughie got a good laugh at me running around bossing everybody on my little radio mike. (I made him work too, and got to boss him on over-time!! Yeah!!)

Chat to you soon,
love,
Claire (and Hughie)