Botswana - Zimbabwe (Victoria Falls), 6. april

I dag stod vi op kl 6.00. Pakkede teltet og rygsækkene sammen og fik derefter serveret morgenmad direkte fra den ombyggede lastbil. Den har mange fine detaljer for at sige det sådan. Til min glædelige overraskelse virker det ti lat vi kommer til at få serveret frugt til de fleste af måltiderne som vi får serveret af vores guide Walco. Så hurra for det.

Derefter begav vi os videre igennem Botzwana. Morten og jeg sad omme i førehuset, og det var slet ikke en dum ting (bortset fra at jeg ikke kunne strække mine ben ud). Der var der nemlig førsteklasses udsigt til alle de dyr vi kørte forbi på vejen, og det skulle vise sig ikke at være så få. Vejen vi kørte fra Elephant Sands og op til Kasane ligger i nærheden af en nationalpark som er på den zimbabvianske side af grænsen. Nationalparkerne i Botzwana og Zimbabwe er ikke indhegnet så dyrene kan komme og gå som de vil. Noget af det første vi så efter at vi havde forladt lejren var et elefantlig. Vores guide stoppede ved det så vi kunne se (og LUGTE) det. Det var ikke specielt rart og der var rigtig mange grippe i området. Stanken var ret forffærdentlig! Ikke langt derfra så vi en plettet hyæne som var blevet påkørt af en bil. Den lå og så meget død ud på vejen. Også ret trist.

Heldigvis så vi også nogle levende dyr. Nemlig elefanter. Vi var så heldige at vi både så en lille flok, enkelte ensomme hanner og et par unge hanner som gik sammen. Elefantenn er i sandhed et majestætisk dyr og de afrikanske elefanter er en del større og mere imponerende (synes jeg) end deres asiatiske familie. Det er altså meget stort at køre langs en vej og så går der nochelant en elefant forbi. Ifølge vores guide skulle der være op til 120.000 elefanter i Botzwana. Det er knagme mange! Vi så ogsåå en slange i vejkanten som vores guide tippede at der var en grøn mamba, med andre ord ret så giftig.

Vi havde et ret langt st op ved en bezinstation, hvor der skulle tankes diesel på dyret. Det er åbenbart ikke bare, bare i Afrika. Så det tog lidt tid. Men det var helt ok. Solen i Afrika er i midlertid meget stærk, så man skal huske at beskytte sig imode den. Tror faktisk at jeg vil sige at den er stærkere her end i Asien. Men det kan godt være at det bare er mig??? Efter dette stop kørte vi videre mod Kasane (Morten og jeg nu trygt tilbage bag i bilen, hvor vi egentlig hørte hjemme) og Chobe Nationalpark. Det er meget stort at køre i Botzwana, der er faktisk meget grønt for øjeblikket eftersom regnsæsonen er nylig afsluttet og der er masser af spændende planter at se på, selv for en anti havenørd som mig.

Da vi kom op til Chobe Nationalpark var det tid for at få lidt frokost. Så det var bare med at komme i gang og snitte lidt grønsager og finde alt mulig frem fra gemmerne i skufferne i lastbilen. Så var det tid for en sandwich (mmm....) inden vi blev læsset over i en anden slags kæmpe jeep med plads til mange i bagsædet. Der var en lokalguide som tog os med ud til Chobenationalpark og forklarede os lidt om hvad vi så. Og man må sige at vi så en del. Først og fremmest impalaer, som er et hjorte/antilope lignende dyr med en flot hvid hale. Men vi så også elefanter (flere) blandt andet parkerede guiden os næsten klods op ad en elefant han (kan ikke have været meget mere end 5 m fra den til vognen), man kunne lugte at der lugtede af ellefant for at sige det sådan. Og jeg må indrømme at jeg var meget glad for at sidde i en stor bil så man kunne komme derfra i en vis fart hvis man behøvede det. Men den var meget stille og rolig, kiggede på os men gjorde ingenting overhovedet.

Vi så også 2 små krokodiller som lå i vandet og flodheste. Vi så en flok som var et godt stykke væk, men vi kunne se at de lå og nød at være i det dejligt svalende vand. Vi så også en som havde lagt sig under et træ for at sove. Fascinerende. Ellers så vi en hel del fugle og ikke mindst naturen. Chobe floden som løber igennem nationalparken var megett oversvømmet. Så det var et helt floddelta vi så ud over. Fra den side af floden, hvor vi var, kunne vi også se til Namabia. Ikke værst, så er det næsten som om man også har været der lidt? Men et meget imponerende syn med en så stor flod. Chobe floden løber for øvrig sammen med Zambesi floden efter at de har løbet paralelt forbi hinanden gennem 40 km gennem Chobe Nationalpark. Det var et par meget spændende timer vi brugte i parken og vores guide var god til at se ting og forklare. Så det må siges at være succes!

Guiden kørte os tilbage til Kasane, hvor vi mødtes med vores sædvanlige guide. Han havde ikke siddet på sin flade alt imens vi havde været væk. I stedet havde han haft gang i storindkøb til en lille fam. På 12. Pyha. Og sikke nogle portioner man kan få fat i på div. Her i Afrika. Har aldrig tidligere set så store klumper margarine f.eks. Vi fik en time i Kasane til at købe lidt ind til de efterfølgende dage i Zimbabwe. Fint nok! Og hvad nemmere kan det være end når der ligger en Spar i umiddelbart nærhed af lastbilen. Perfekt! Så vi købte lidt af hvert og er nu klar til at undgå den værste hungersød (i tilfælde der bliver snak om en sådan).

Så var det ellers bare at sætte kursen mod grænsen til Zimbabwe. Det gik smertefrit på den botzwanske side og det gjorde det for så vidt og på den zimbabwianske. Men det tog lidt længere tid der. Både fordi alle skulle udfylde skemaer (men det skal man jo overalt så what else is new?) Men der skulle også betales penge osv. Og da vi endelig var kommet så langt som til at alle havde fået et nyt visum var det tid for at snakke med tolderne. Vores guide har en fryseboks i lastbilen, hvor han har masser af kød. Det kan være et problem i Botzwana, hvor der er en del kontroller og veterinære zoner fordi man er bange for mund og kovsyge blandt besætningerne. Men så langt har der ikke været nogle prooblemer. I hvert fald blev det hverken værre eller bedre end at tolderne kom ind i bilen og begyndte at snuse lidt rundt. De ville bl.a. Gerne se i alle skab som var lukket med hængelås (hvilket vores var). Det hele bar i høj grad præg af, at de håbede at de kunne finde en eller anden lille ting at nakke os på så de kunne få lidt penge. Men det var en meget sød og smilende tolder og sit. Var overhovedet ikke truende. De så ind i et par skabe og så var de tilfredse. End of story!

Så gik det eller mod Drifters Inn i Zimbabwe som ligger lige vved Victoria Falls. På vejen derhen var vi utrolig heldige og så en flok med vilde hunde. Ifølge vores guide er de meget sjældne og fredet. Han mente at det var meget større at se dem end en løve. Og imponerende var de, ingen tvivl om det. Vi var også super heldige og så 2 sabel antiloper som løb over vejen. De er meget sky så vi nåede desværre ikke at forevige dem.

Vel fremme på Drifters Inn fik vi en kort gennemgang af do's and dont's her. Vi blev blandt andet fortalt at der var masser af vilde dyr rundt om husene, hvor vi nu bor, af samme grund er der hegn hele vejen rundt om husene. Vi fik også at vide at det var vigtigt at være tilbage inden solnedgang fordi der er flere dyr på vejeene efter skumring.

Denne aften var der 6 lokale som havde en opvisniing af traditionelle stammeedanse og sang. Hvis jeg fik fat i, hvad damen sagde ordentlig tror jeg at det var zulu og en anden stammes danse som de fremførte. Og dette var virkelig folk som kunne danse i tillæg til at det er en fantastisk musik. Dette var det uden tvivl bedste ddanseshow jeg har været på siden jeg påbegyndte min rejse. De andre kunne ikke nå denne til sokkeholderne og jeg nød det virkelig. Derefter var det tid for middag som var blevet lavet af et stk stor mørk mand. En meget lækker detalje var at vi kunne høre vic. Falls i baggrunden. Man kan høre det som en fjern rumling selvom der er et stykke til vandfaldet. Det skal være enormt nu pga alt deet vand som kommer via regnen i Angola. Det kommer til at blive stort og vi glæder os som små børn...

Vi fik først en græskarsuppe, efterfulgt af grilling med kartofler og coleslaaw 8ikke mit hof men jeg spiser det hvis der ikke er andre grønsager) og ti lslut fik vi noget lækker kage med vaniliecreme til. Ikke værst! Efter at have drukket et par øl var det på tide at tage et bad og så ellers se at komme i seng i en vis fart. I morgen har vi nemlig en tidlig dag igen. Vi skal have en briefing af et "adventure" selskab som vil vise os de ting de har at tilbyde som man kan prøve mens man er ved Victoria Falls. Det skal nok blive spændende...