Goddaws Mumbai

Efter en dejlig middag på Sublime sidste aften i Anjuna, valgte jeg at gå tilbage til vores hotel alene. Jeg havde aftenen i forvejen gået hen til restauranten og tilbage igen uden problemer. Det skulle i midlertid vise sig at jeg ikke skulle være lige så heldig denne aften. Der var ca. Et par km hjem til hotellet og meget af vejen var på dårlig oplyste og dårlige veje. Men jeg havde ikke på noget tidspunkt følt mig utryg i Anjuna og havde såmænd ikke rigtig skænket det en tanke at noget kunne være gået galt. Men kort tid før jeg kom til et kryds ikke ret langt fra hvor vi boede kom der en mand gående meget hurtigt. Med det samme han kom op på siden af mig sænkede han farten. Noget jeg ikke helt kunne lide. Han begyndte med lidt small talk om hvor jeg kom fra osv. Og spurgte om jeg havde en kæreste, hvilket jeg svarede "selvfølgelig" til. Derefter gik han alt for tæt på mig til at jeg synes at det var behageligt og jeg sagde (ret højt) "fuck of" og vendte mig imod ham. Derefter nev/befamlede han mig på mit ene bryst og løb alt hvad han kunne. Jeg blev lamslået, skreg og råbte idiot efter ham hvorefter jeg skyndsomt gik tilbage mod krydset, hvor der var mange mennesker, lys og ikke langt til hotellet. Skyndte mig hjem til Morten (som nu har lovet at han går med næste gang jeg vil gå hjem) og græd lidt af krænkelse, chok, tanker om hvor galt det kunne havve gået og vanære. Hvad fanden får man ud af at rage et andet menneske på brystet. Total klamt og ufedt. Havde det ikke været fordi vi skulle fra byen tidligt dagen efter, ville jeg have været på politistationen og anmeldt ham. Det er fandme ikke i orden og myndighederne er nødt til at være klar over at dette er et reelt problem. Plus ingen ved om den mand bare kommer til at blive modigere og modigere og det lige pludselig ikke er nok at befamle kvinder. Bare tanken får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig!!! Så advarsel til alle hjemme. I Indien findes der mange klamme mænd som ikke ser noget i vejen for at rage på kvinder efter deres forgodtbefindende.... Ikke fedt! Og ikke i orden.

Næste morgen var det på tide at vende næsen mod Mumbai. Morten og jeg stod tidligt op og gik ud for at se på det vågnende marked som var ved at åbne (i umiddelbart nærhed af hvor vi boede). Havde dog lidt problemer på vejen med dyr. Først gik vi en smutvej ud til hovedvejen. Men da vi var næsten derhenne blev vi nødt til at vende om fordi der var så mange køer/okser som så bistert på os. Kort tid efter blev vi jaget af to gadehunde. Den ene var meget tæt på at bide Morten i læggen, men Ann Kirstine stillede sig i modsat position og hvæsede og skreg af dem indtil de blev lidt mindre modige. Så det var noget af en morgen. Men i det mindste kom der 2 nyindkøbte t-shirts ud af det.

Onsdag morgen spiste vi en sidste morgenmad fra det lokale supermarked (savner det allerede). Pakkede vores sidste habengut og tog en taxa til lufthavnen i Dabolim. På vejen havde vi et stop i Panaji, hvor Morten hentede en kvittering på den pakke manden der havde sendtt for os. Alt skulle eftersigende være i orden.

Flyturen til Mumbai gik uden problemer. Det var et fint og meget lidt fyldt fly fra Indigo som gik på vingerne. Mor og far var i hvert fald lettede over at det denne gang ikke tog 16 timer som sidst da de tog taxa. Vi fik en ret chokerende oplysning da vi landede i form atf at vi fik at vide at der var 40-41 grader i Mumbai. Mor og far huskede det ikke som varmere end Goa hvilket vil sige at det også har været tæskevarmt der. Sådan er det når man altid er på farten, så har man ingen anelse om hvor varmt det egentlig er. Og det er egentlig godt det samme hvis det er over 40 grader!

Mumbai er den største by i Indien med ca. 17 mill. Indbyggere. Af disse bor ca. 55% i slummen. Tænk lige lidt over den. 55% Det svarer næsten til hele Norge og Danmarks befolkning. Det er f.... sygt!Men efter sigende har de ret ordnede forhold med kloak, rendende vand (tror langt fra at det er alle som er så heldige) og de betaaler husleje. Vildt nok. Lufthavnen ligger ca. 23 km fra det hotel vi skulle bo på som ligger 300 m. nord for Victoria Station, næsten midt i et kæmpe stort marked. Turen derhen tog godt en ime fordi vi skulle køre igennem byen hele vejen. Men der var meget at se på så det gik fint!

Hoteller vi til slut fik fat i (det var ikke let!) var overraskende godt. Meget bedre end jeg havde håbet på- Mumbai er det dyreste sted at sove i Indien. Og befolkningen her tjener gennemsnitligt 3 gange mere end den øvrige indiske befolkning. Hvilket vil sige 136 INR som er ca. 3 USD. Med andre ord ikke ret meget at prale af! Den første aften i Mumbai gik vi lidt rundt i det nærliggende kvarter. Fik noget at spise, så på markedet. Et af de bedre jeg har været på og tog det roligt. Var ret smadrede. Morten og jeg fandt en helt igennem fantastisk butik inde i en stor hal hvor der var en forlængelse af markedet. Her købte vi lommekniv, gaffel-ske dims og andre gode sager. Dette er noget vi mere eller mindre har ledt efter i hele indien uden at finde det. Det har været næsten umuligt at finde en afløser til min efterhånden ret så dårlige lommekniv, men det lykkedes i mumbai. Hurra!

I går startede vi morgenen med en ret så skuffende morgenmad fra vores hotel. Ret meget nedtur efter at have fået så fantastisk morgenmad så længe. Men nedturen skulle jo komme på et tidspunkt! Tilbage til alt for sødt gele ovenpå hvidt toastbrød sammen med omelet. Hurra! Og skal ikke spise noget af det efter at jeg er kommet hjem. Her har de ikke fattet at der skal være frugt i syltetøj, ikke kun tilsætningsstoffer og sukker! Derefter gik vi hen til Victoria station. Det var i sandhed en meget imonerende bygning. Københavns hovedbanegård kan godt gå hjem og lægge sig! Inde på selve stationen var der masser af liv og mennesker. Havde håbet at se nogle dabbah wallahs, som er mænd som bringer mad fra de små hjem i provinsen ind til kontorene i byen. På denne måde kan alle mændene stadig få deres kones friske og nylavede mad til frokost. Fantastisk og unikt for mumbai. Desværre så vi ikke nogen dabbah wallahs. Men efter at vi tog en taxa fra Victoria ned til gateway of India kørte vi forbi en vogn som var fuld af lunsjbokser. Fantastisk! Så også mabnge andre smukke gamle bygninger og generelt leben i Mumbai. Ikke værst.

Ved Gateway of India tog vi en båd ud til Elefanta Island som ligger ca 1 time fra Mumbai. Tog det egentlig mest for selve turens skyld. Da vi kom derud spiste vi en meget simpel frokost og Morten, mor og jeg begyndte at okse op ad nogle trapper op til nogle tempelhuler som lå øverst oppe på et lille bjerg/bakke. Var meget glade for at der var butikker hele vejen derop som havde spændt presseninger ud over vejen man skulle gå så man gik i skygge. Ellers ville det have været ulidelig varmt! Det blev til at det kun var mor og jeg som gik ind for at se templerne. Både fordi vi ikke havde ret mange penge og fordi Morten egentlig ikke var så interesseret. Der var i alt 5 huler oppe på toppen. Den første var meget imponerende og noget af det fineste jeg har set indenfor udskæringer siden Jaisalmer og Angkor Wat. Meget smukt. De andre huler var ikke så imponerende. Man skulle have meget god fantasi for at forestille sig hvor flot det engang havde været. Noget jeg ikke nødvendigvis er så god til. Så er det 8i min verden) bare gamle sten.

Så gik det ellers nedad igen, tilbage på skibet og ind mod Mumbai. Vi havde alle svedt meget i løbet af dagen og følte os ærlig talt ret klistrede. Mor sagde at hun ikke troede at hun nogensinde havde svedt så meget før. Så sådan var det. Ingen tvivl om at far er den rigtige at have med ud på søen, han kan virkelig sætte pris på alle de både man sejler forbi på et helt andet niveau end mig. Men vi så da et Maersk containerskib, et olieraffinaderi og masser af skibe. Tilbage i Mumbai hævede vi nogle penge, spiste en middag på en cafe' og så gik det ellers hjem til hotellet hvor mor og far skulle nå at have et bad på vores værelse inden de skulle afsted. Tror (ved) at de var ret så glade for det. Vinkede farvel til mor og far som havde alt for meget toej paa efter Mumbaiske forhold og faeldede en lille taare. Det var dejligt at de kom og der er kun et halvt aars tid til jeg skal se dem igen:-).

I går aftes var også aftenen, hvor Morten og jeg virkelig gjorde det klart atvi er blevet gamle og magelige backpackere. Vi snakkede om hvad vi skulle gøre i dag inden vi skulle ud på lufthavnen i forhold til bad. Morten var nede og snakke med dem i receptionen og fik at en pris at vide på de billigste værelser med tilhørende bad (men uden air con). Fælles badende her er simpelthen for ulækre og jeg nægter at bade i dem. På den anden side er det meget rart at komme til Johannesburg nogenlunde ren (eftersom vi får en meget travl dag der hvor vi skal nå enormt meget og ikke kommer til at have mulighed for at gå i bad før om aftenen). Tilslut bestemte vi os for at beholde vores eget værelse som faaktisk koster hele 240 nok. Og vi skaal kun være her indtil kl 5. Til vores forsvar skal det siges at normal check ud tid er kl 8 om morgenen. Noget som virker fuldstændig hul i hovedet, især fordi de først starter med at servere morgenmad kl 7.30. Megett mærkeligt system.

I dag har vi planer om at være ret meget i aircon og sniffe de sidste rester af civilisation før afgang i aften. Har en del ting vi skal have gjort på nettet, vi skal have drukket kaffe på en kaffebar og vi har intentioner om at prøve at finde en subway (sandwichbar). Vi sp et par stykker på vej gennem Mumbai så der er måske håb? Og så må vi jo indrømme at vi er ved at være klar, både mentalt og fysisk, til at komme videre. Det ufede er at Morten igen er begyndt at have lidt "renda ræv" (som de siger i Norge). Men vi satser på at det går over snart-