Malawi, 17. april

I dag stod vi op kl. 8. Og Morten havde lidt ondt i håret. Men morgenmaden skulle ikke serveres før kl 9, så vi havde god tid (for en gangs skyld). Fantastisk! Så der blev faktisk tid til er morgenbad for første gang længe. Til morgenmad ffik vi bacon, æg og the works. Herligt! Efter denne dejlige morgenseance tog vi ind til Selima, som ligger i umiddelbar nærhed (efter at have kommet over den ca. 5 km lange grusvej). Her tog vi først ind på et lille lokalt marked. Det var ærlig talt ikke noget særligt, det var ikke stort, mange af boderne var forladte og generelt solgte folkene kun en ting (f.eks. en tomat bod, eller en løg bod osv.). Men det var da meget godt at få lidt indblik. Efter at have været der et lille stykke tid misforstod jeg noget guiden sagde. Jeg troede at han sagde at vi kunne gå lidt længere op ad vejen til et andet marked. Så derfor gik Morten og jeg ud for at finde det andet marked. Vi gik et godt stykke, men kunne ikke finde det. I stedet fandt vi enbank, hvor vi vurderede at veksle penge, men kursen var ikke bedre end i baren, så det var der ingen grund til.

Så derfor gik vi videre ad den store vej, indtil vores lastbil kom kørende. De havde ledt en del efter os. Det viste sig nemlig at jeg havde misforstået. Det var meningen at vi skulle tage lastbilen hen til det andet marked. Ikke gå. Og ikke nok med det. Vi havde også gået den forkerte vej! Ups Ann Kirstine. Da det var på sit værste havde flere fra gruppen sidet med kikkerter og set ud ad vinduet for at spejde efter os. Men det ordnede sig til slut.

Da Morten og jeg gik rundt for os selv fik vi en hel del opmærksomhed (kun positvt). Vi blev tilbudt diverse varer, blandt andet stoffer og vi så på det lokale liv. Der var masser af folk som gik rundt og dette er det første land i Afrika, hvor vi har set at det er udbredt at cykle. Faktisk var der en hel del cykeltaxaer. Men de var ikke magen ti lrickshawene som man finder i Asien. Her var det en cykel med et dobbeltsæde så man kunne sidde bagpå. Det meste vi så, var 6 mennesker på en sådan cykel, hvoraf 2 var voksne. Ret imponerende. Ellers bliver cyklerne også brugt til at transportere brænde osv. Der kan faktisk være ret meget på.

Efter at være blevet hentet af resten af gruppen, kørte vi et lille stykke hen til det andet marked, dette var noget mere minded mod turister (selvom vi var de eneste der9. Der var 50 boder på rad og række som solgte diverse håndværk. Det var meget træfigurer, flettede kurve, billeder osv. Der var en del fra gruppen som købte enormt meget. Meen vi havde allerede købt meget Zimbabwe så vi købte næsten ingenting. Men vi sad til gengæld og ventede i meeeget lang tid på de øvrige fra gruppen. Der var masser af børn som stod udenfor lastbilen og prøvede at tigge til sig diverse. Men både de lokale butiksejere, guiden og jeg personlig var imod at give dem noget. Pta dette var der nogle som gav dem noget. Det er ikke så smart. Det er desværre ssådan at mentaliteten i Afrika er meget anderledes end andre steder i verden (det har vi allerede set bevis på mange gange). Her er det sådan at man ikke har lyst til at arbejde hvis man ikke strengt taget behøver. Og hvis bbørnene bliver vandt til at hvide mennesker giver dem alt mulig kan det meget hurtigt blive en meget dårlig vane.

Hjemme igen i lejren fik vi frokost og satte derefter i mange timer og snakkede. Vi havde ikke specielt lyst til at bade i søen. Der er nogengange en hel del snegle og parasitter i vandet og vi følte ikke at det var den risiko værd. Men vi har siddet og snakket meget med de norske pigerm og tiden har bare fløjet afsted. Det har været smadder hyggeligt.

Aftensmaden var en enorm omgang lækker grill. Nu er det på tide at komme i seng. I morgen bliver endnu en tidlig dag med efterfølgende meget køring.