I dag fik jeg endelilg smækket alle de tidligere indlæg ud på bloggen. Dejligt. Det skete under et besøg i byen Blatyre i Malawi. Her havde vi et stop i ca 1 time, hvor vi havde mulighed for at købe snacks og drikke til de næste 4 dage. Efter at have handlet og været på net der, gik det videre. Ikke lang tid efter, at vi var kommet ud af Blatyre var det heldigvis tid til att få frokost. Det var meget længe siden, at vi havde spist sidst. Klokken var da 14.30 og morgenmad fik vi ca. Kl 6. Pyha. Det er hårdt at være backpacker. Og vores kære guide spiser aldrig noget. Han har seriøst verdens mest usunde livsstil. Han spiser meget sjældent andet end Biltong (tørret råt kød) og når han gør er det meget små portioner (i forhold til at han er en mand), ha nryger som en skorsten, gerne 2 pakker dagligt og så drikker han som en svamp. Plus han arbejder mere eller mindre hele tiden. Efter denne tur skal have ferie for første gang i 2 ½ år. Nogen som har lyst til at bytte? Nej tak siger jeg bare.
Froksten blev indtaget i det grønne, med ca 20 mennesker som stirrede på os. Der var udsigt til det meget flotte Mulanje bjerg. Som kommer til at være destinationen i morgen. Alle de mennsker som betragtede os mens vi spiste var ret grænseoverskridende. Og meget mærkeligt. Men det er vel noget af charmen ved at være i Afrika? I kan forestille jer, hvordan det var at gå og tisse. Ret svært med alle de mennesker i umiddelbart nærhed. Men vi fandt da en majsmark, hvor man kunne gå lidt ind og tisse relativt uforstyrret.
Efter frokost kørte vi et relativt kort stykke videre. Kom til lejren som egentlig er en golfklub som ligger tæt på Mulanje bjerget. Det er et af de mere mærkelige steder jeg har sovet. Der er et stort klublokale med bar, svømmepøl osv. Mærkeligt. Vi har så fået lov til at sætte vores telte o lige ved siden af pølen. Men det er helt fint og der er omklædningsrom til svømmerne så der er også mulighed for at få et bad. Klager ikke. Kom frem til ca. Kl 16. fik sat teltet op i dagslys (altid en fordel) og bestemte os derefter for at vi ville prøve at spille squash. Dette er en af Mortens favorit sport. Men noget jeg aldrig havde prøvet og vidste at jeg ville være dårlig til fordi jeg er en boldspasser. Men det gik faktisk nogenlunde og vi havde det sjovt i den time jeg kunne holde til det (har nu enormt ondt i højre hånd). Kan ikke finde ud af bagserv og tror aldrig at jeg kommer til at lære det. That is life.
Venter nu på aftensmad (glæder mig allerede). I morgen skal vi op på Mulanje. Skal gå 13 km og opad noget af en stigning. Glæder mig som et lille barn til at få lidt motion:-).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar