Mozambique, 22. april

Endelig en lidt mere lempelig start på dagenn. Aftenen i forvejen havde vi hygget os på restauranten som hængte sammen med boligerne vi boede i. Vi fik en bedre middag, som vi selv betalte og sad ud over aftenen og drak Tipo Tinto, som er lokal rom. Slet ikke værst. Vi fik en engelsk morgenmad som blev serveret af stedet, hvor vi boede. Absolut ikke min livret. Hvad skal man med det når man kan få youghurt og müsli? Men vi tog fra Vilanculos ved 8.30. tiden. Inden da havde vi været i den lokale bank og hævet penge plus været i et lille supermarked, hvor man kunne hamstre sprut. Det var pretty much det eneste de havde. Men når en lokal flaske rom koster ca. 25 nok kan man vel ikke tillade sig at klage?

Derefter kørte vi nedover langs kysten (selvom vi sjældent så vandet) i Mozambique. Vejret var ikke fantastisk, noget som er lidt af et antiklimaks eftersom vi nu er kommet til det punkt på turen, hvor der skal bades og soles. Det regnede en del menns vi sad i lastbilen, men det var meget lokale og korte byger. Så kom vi til et sted, hvor vi fik tilbus om at sejle over til halvøen Imhanbane. Det var med et lille lokalt sejlskib, og det bliver kaldt en dhow. Turen tog vel 45 min og det var en ret så lille skude. Wilco kørte i mellemtiden lastbilen rundt, eftersom der langt fra var plads til den på den lille sejlbåd. Mens vi sad på båden så det meget ud som om det ville begynde at regne, men det holdt sig heldigvis.

Da Wilco var kommet ind på halvøen også, han kom vel 20 min. efter os var det tid for frokost, Endelig, vi fik en god omgang sandwich som sædvanlig. Derefter tog vi hen på det lokale marked, hvor vi havde mulighed for at købe lidt småting. De havde en helt masse smukke ting i flet. Kunne ikke stå for en taske som stakkels Morten nu bliver nødt til at børe rundt i et par lufthavne. Men mon han ikke er så maskulin og sikker på sin seksualitet at det går? Har sagt til ham at han bare skal sige at hans kæreste er på toilettet hvis nogen spørger:-),

Så kørte vi det sidste lille stykke før vi kom til stedet som vi skal kalde hjem i de næste 3 dage. Steddet hedder Barra, vi kom kort tid før solnedgang, og vi bor i små stråtøkte hus som ligger på stranden. Det er vildt godt. Skønt med en ordentlig seng at sove i. Man kan godt blive en lille smule træt af telt:-). Om aftenen spiste vi middag på stedets restaurant. Jeg fik fantastisk gode kongerejer. Mmmm. Anbefales. Og solnedgangen over den brede og forladte strand var bare helt fantastisk. Også selvom solen gik ned allerede kl 17.15. Ret så tidligt. Men så var der jo lidt tid til at slappe af før middagen. Nogle stykker af os sad oppe nogle timer og hyggede os groft. Den altid snøvlende og fulde (om aftenen vel at mærke, heldigvis ikke når han kører lastbil) Wilco som et naturligt midtpunkt.