Mozambique, 23. april

I dag fik vi for første gang på hele turen (i hvert fald næsten) lov til selv at bestemme når vi ville stå op. Ikke værst. Men eftersom morgenmaden var i vores hus, og der ikke er individuelt loft til hvert værelse (hvis det giver nogen mening? Grundplanet er delt opp, men det hele har åbent op til det samme loft). Det var skønt at have mulighed for at sove længe for en gangs skyld. Vi stod op og tog os god tid med morgenmaden. Det var desværre ret så overskyet, blæsende og små koldt, men vi bestemte os for at vi bare var nødt til at komme ud i det indiske ocean. Aahhh...

Det var lidt en kold fornemmelse at skulle i, men når først man var i var det alletiders (og ikke så dejligt at ikke være i). Var i vandet i hen mod en halv time og hyggede os enormt. Der var inngen andre mennesker på stranden (bortset fra tre andre fra gruppen) så det var ikke værst. Og det er en af de længste strande jeg har set på min rejse. Det er tydeligvis ikke højsæson. Der går nogle strandsælgere rundt men de ser næsten ud som de ikke har forhåbning om at sælge noget. De er i hvert fald ikke aggressive overhovedet. Heldigvis. Vi kom op af vandet, og så var det pludselig ikke så varmt. Bbbbrrr. Men vi løb tilbage til huset og tog os et dejligt koldt brusebad (uf).

Kort tid efter at vi var kommet tilbage begyndte solen at skinne, hvor heldig har man lov til at være? Men på den anden side var det jo ikke noget vi bare kunne regne med at der ville ske. Men, men... Efter at Morten havde fået barberet det meste af sit fuldskæg af, og ja det tog lang tid, bestemte vi os for at gå en tur på stranden. Det var super dejligt solskin ogder var enormt smukt og forladt store dele af stranden. Ikke værst. Nød det i fulde drag. Kom hjem til huset til frokost som blev serveret ved 13-tiden. Sandwich igen, men det kan man aldrig slå fejl med. Plus der var masser af frugt. Blandt andet en vandmelon hvis type jeg aldrig tidligere har set. Den var enorm, og meget mere lys i kødet og med anderledes kærner. Men smagen er næsten den samme. Tror også at der er til i morgen:-).

Da frokosten var vel overstået bestemte vores guide sig for at han ville køre hen til et lille lokalt marked for at købe nogle tomater til aftensmad. Men det skulle vise sig at være vanskeigere end først antaget. Efter at han forsøgte at bakke ud kom han nemlig til at sidde fast i det løse sand som var i indkørslen. Ups! Der var tendenser til det da vi ankom, men skal love for at han kom til at sidde godt og grundigt fast. Nogle af de ansatte på stedet fandt en måtte ti lat ligge under hjulet for at se om det kunne hjælpe til at få den fri. Og et par skovle blev fundet så Morten (blandt andet) kunne hjælpe med ti lat grave lidt. Det skulle i midlertid vise sig at være vanskeligt at få lastbilen op. Den var total stuck! Men der blev moset frem og tilbage og gravet osv uden det helt store resultat. Men det var sjovt at se på og det var tydeligt at Morten hyggede sig maks. Dette var noget han havde mere eller mindre håbet på siden vi startede. Efter et godt stykke tid, hvor lastbilen mere eller mindre bare kom dybere og dybere ned i sanndet og kom tættere og tættere på en mur, kørte der en mand forbi. Han fortalte at han vidste om en som havde en firhjulstrukken traktor som sikkert kunne hjælpe.

Vi satte os ud og ventede på at denne skulle ankomme. Efter relativt kort tid kom den. Det var nærmest en mellemting mellemen gummiged og en traktor (hvis der findes noget sådan) og den havde både en skovl og en lille kran ting. ÅLastbilen blev spændt til kranen ved hjælp af en jernkæde. Og efter meget om og men, frem og tilbage og en god time kom lastbilen endelig fri. hurra! Så gik der tid med det for at sige det sådan. Og det var da ret så morsomt. Ikke mindst fordi den faktisk kom fri til slut. Efter denne spændende begivenhed gik vi en tur til på stranden. Denne gang i modsat retning af sidst. Der var lidt flere mennesker i modsat retning. Og vi fandt et sted, hvor der var mulighed for at leje atv. Tror måske at vi kommer til at gøre det i morgen. Det bliver vildt godt. Der er også mulighed for hvalsafari. Som går ud på at man kan snorkle rundt med kæmpe hvaler på op til 13 meter (som eftersigende kun spiser plankton). Ved ikke helt om jeg tør (eller er ret sikker på at jeg ikke gør). Men Morten vurderer om det er noget han skal.

Nu er aftensmaden ved at blive klar. Vi skal have Sail fish i aluminiumsfolie på grillen, rejer, salat og en lokal specialitet som vidst smager som spinat. Spændende og jeg glæder mig allerede. Mmmm. Vi er enormt heldige med at vores guide er så god til at lave mad.