tirsdag den 28. april 2009

Mozambique, 24. april

Igen i går var der mulighed for at sove lidt længere. Aftenen i forvejen havde vi haft grill med scampi og et meget stort stykke fisk. Fisken tog i midlertid noget længere tid at tilberede end Wilco havde forudset og derfor fik vi ikke middag før kl 21. På det tidspunkt var jeg ekstremt sulten. Er ikke vandt til at spise med så store mellemrum som det vi gør med Drifters. Men, men...

Efter en god og rolig start på morgenen med morgenmad kunne man gøre som man havde lyst til. Morten og en del andre fra gruppen havde lyst ti lat tage ud på havsafari. Der skulle der være mulighed for at se hvalhajer. De tog afsted kl 10.30. Jeg havde for så vidt lyst men turde ikke helt. Mine snorkle evner på meget dybt vand er begrænset til redningsvest. Så tænkte at jeg ville stå over:-). I stedet gik jeg en meget lang tur langs stranden og efter kort tid blev det helt enormt overskyet. Men det gjorde ikke så meget da det ellers bare ville være blevet for varmt.

Var tilbage i huset ved 12-tiden og så var der tid til at sætte sig ned og slappe lidt af. Havde tænkt på at gå lidt længere. Men da jeg gik et stykke længere i den modsatte retning af den jeg oprindelig havde gået, kom jeg forbi et skib , ikke langt fra huset vi boede i, hvor der var en helt masse mennesker som havde samlet sig rundt. Det gik heftigt for sig, af uvisse grunde, og da jeg så en mand skubbe til en kvinde så hårdt at hun røg i sandet, tænkte jeg at det var bedre at gå hjem. Havde egentlig forventet at Morten og de andre ville komme tilbage ganske snart efter at jeg var kommet. Men der gik lidt over en time.

Morten kom tilbage og fortalte om turen. Det havde ikke været ubetinget succes. Af de 7 som tog afsted var der to (begge fra vores gruppe) som kastede op pga søsyge. Morten havde i tillæg slugt en hel del vand da han var nede sammen med den ene hvalhaj de fandt, det var en "lille" en på ca 5-6 meter. Morten var måske 10 min nede sammen med den, og nogle af de andre endnu kortere tid fordi de blev dårlige. Ved ikke hvor stor succes han synes det var, men nu har han i hvert fald prøvet det. På vej tilbage til land stoppede båden så to af dem der var med kunne foretage et dyk. Det var da mange blev søsyge, fordi de bare sad i en lille båd på et hav med ret meget bølger. Uff, men heldigvis blev morten ikke søsyg.

Efter at have spist frokost, var det tid for at gå hen til et andet hotel, hvor der var mulighed for at køre på ATV/ firhjuling. Dette var noget vi havde set ret så meget frem til. Vi betalte ca. 300 nok pp. For en to timers køretur. |Vi havde en lokal guide med og vi kørte af sandveje hele tiden. Kunne godt mærke at jeg lige skulle vænne mig til at køre på sandveje. Det skred lidt når man kørte i sving osv. Desuden var der ingen sikkerhedsudstyr. Vi spurgte efter hjelme, som ikke var påbudt, og fik udleveret cykelhjelme, som ikke passede. Guiden lo nærmest af os da vi spurgte om at få hjelm. Det var tydeligvis ikke standard. Så det blev til, at vi kørte afsted uden hjelm. Vi kørte igennem små "landsbyer", forbi brønde, marker, masser af me nesker, børn som lo og vinkede, mangrove, klipper, hav og flotte huse ud til klipperne. Det var enn rigtig god tur, men eftersom vi hele tiden kørte steder, hvor der boede mennesker var der ikke så meget mulighed for at give den fuld gas. Det var lidt ærgeligt, men det var smadder sjovt alligevel. Så to timer fløj hurtigt afsted.

Til aftensmad fik vi blæksprutte. Og jeg må sige at det er den mest velsmagende jeg har fået til dags dato. Bliver aldrig noget jeg kommer ti lat bestille på en restaurant, men i det mindste var det ikke ligesom at tyggei elastikker.

Ingen kommentarer: