Mozambique, 25. april

I dag stod vi op klokken 6. Pakkede vores grej, spiste morgenmad og gjorde os klar til afrejse. Det tog i midllertid et godt stykke tid før vi kom afsted. Dette skyldtes blandt andet at vi ville vente til "husdrengen" kom så han kunne etage det værste opvask. Af os fik han i øvrig en top (til mænd) som han så ud som om han blev oprigtig glad for. Ikke værst.

Men endelig kom vi afsted. Der var ca. 450 km til maputo, som er hovedstaden i Mozambique, og endedestinationen for dagens rejse. Hjemme i dk, ville det jo ikke have taget så lang tid, but this is Africa... Hele dagen har vi siddet i lastbilen og bumpet (mere eller mindre) afsted. Vejene har for det meste været helt ok, men ikke fantastiske. Vi er kørt forbi uendelig mange marker med majs, lerhytter, farvestrålende små huse i blå, rød, gul og grøn, kvinder som bærer småbørn på ryggen og de mest vanvittige ting på hovedet, ladbiler som er fyldt til randen af mennsker (utrolig hvor mange der kan være på en ladbil), gamle lortebusser, små markeder hvor kvinder sidder og sælger tomater, mandariner og andet godt stablet i små bunker. Med andre ord en helt almindelig dag i Afrika med Drifters.

Kl. 13.30 havde vi endelig pause for at få frokost. På det tidspunkt var jeg enormt sulten. Så det vaar på tide. Det er ikke sådan når man kører med en mand som aldrig skal tisse og aldrig har brug for at spise (han spiser ikke engang når vi holder pauserne), men på den anden side er det ikke så forskelligt fra min barndom på tur med far og mor i campingvognen. I dag har det været ret varmt, og der var en af de andre piger som fik det smådårligt da vi kom ud. Sandsynligvis for lidt at drikke og ikke noget mad i for mange timer. Det kan slå selv den bedste ud. Frokosten blev indtaget ved vejen et sted. Præsterede at få mine bukseben ret så våde i et forsøg på att finde et egnet sted at gå på "toilettet", kom til at gå ned i en godt dækket sump. Fedt!

Så gik turen videre, og selvom der kun var godt 100 km til maputo 8ifølge et skilt kom det til at tage en del timer. Var fremme ved Costa da Sol 8hvor vi skulle sove i nat) kl 17.30. I mellemtiden havde vi kørt igennem det vildeste marked (var ikke helt let med lastbil), forbi den største skraldeplads jeg nogensinde har set. Den var flere kvadratkilometer stor, og der gik masser af mennsker rundtpå den for at se om de kunne finde noget nyttigt. Ret så trist. Der var massevis af mennsker og der blev lidt af en amper stemning på markedet da nogle på vores tur blev ved med at tage billeder (selvom folk blev møgsure) det kolliderede med at en mand kastede en appelsin og derefter en sten efter os. Så var vi (Morten og jeg) nødt til at markere og bede folk om at stoppe med at tage billeder. Det er utroligt, at nogle mennesker ikke kan fatte det selv. Men ellers var markedet en meget farverig affære.

I området hvor vi skal bo er det meget anderledes. Det er helt ned til vandet og det ligger i et kvarter, hvor der var mange pæne blokke. I det fjerne kunne man sågar skimte noget som mindede om skyskrabere (små, men alligevel). Det var skønt endelig at komme frem og vi glæder os til maden vi skal haave på den tilhørende restaurant i aften. Det bliver alt godt fra havet igen. Tror at Morten er ved at glæde sig til att få kød. Noget han også gav kraftigt udtryk for i går aftes til Wilco, som har lovet ham et stk grill-kødorgie en af de nærmeste dage. Det skal nok blive godt. Nu er det tid for et hurtigt bad før vi skal ned at spise.