Victoria Falls, 8. april

I dag stod vi op relativt sent. Kl var næsten 8.30 før vi kom hen og fik morgenmad. Luksus i Afrika! Så vi nød en stille og rolig morgenmadog gjorde os derefter klar til noget af en oplevelse. Helikoptertur. Jeg har aldrig tidlilgere fløjet i helikopter så det var ret spændende... Der kom en fyr og hentede os og kørte os et par km vk til helikopterlandingspladsen. Så ventede vi ellers lidt før det blev vores tur til at komme op og se Victoria Falls fra luften. Meget spændende! Der var plads til 6 i helikopteren foruden piloten ved hver afgang, og det var tydeligvis en meget populær aktivitet, i hvert fald var vi ikke de eneste som havde fået den geniale ide':-).

Så fløj vi ellers hen til vandfaldene, og det vaar i sandhed majestætisk. Enormt imponerende. Meget af det man kunne se fra luften var en kæmpe stor "røgsky" af vand fordi der er så meet kraft på vandet. Enormt imponerende. Og vi fik selvfølgelig taget enormt mange billeder og filmet lidt. Hele turen tog ca. 15 min. og det var virkelig godt. Man får et noget andet billede af hvor mægtigt det er fra luften. Så absolut alle pengene værd. I forhold til at det at flyve helikopter må jeg sige at det ikke er meget anderledes end at flyve. Selvfølgelig er landing og begyndelse anderledes, men ikke så meget. Efter turenn blev vi tilbudt at købe et stk tacky video med os og Vic Falls (som blev brugt til alle de videoer de solgte). Øhhh nej tak!!!

Så ventede vi lidt indtil chaufføren fik tid tiil at køre med os. På vej hen til Vic Falls, hvor vi havde bedt om at blive sat af i stedet for hjemme på Drifters Inn, kørte vi forbi en bavian. Og jeg må sige at de er en god del større end jeg havdde forventet. Har ikke lyst til at lege "abernes konge" med sådan en. Så prøver den at stjæle min mad kommer jeg sandsynligvis bare til at give det fra mig....

Vel henne ved Vic Falls var det endelig tid for at se det store, fantastiske vandfald. Hurra! En af de ting jeg har glædet mig aller mest til ved Afrika. Og må sige at det indfriede alle mine forventninger. Det var virkelig spektakulært. Vi gik rundt ved vanndfaldende lidt over 2 timer og selvom vi havde regnslag på blev vi våde helt ind til trusserne. Så meget for regnslag. Der var en helt enorm kraft som slyngede vandet ud over klipperne og som plaskede ned i bunden af kløften med en sådan krafta at der var støvregn++ det meste af tidenn. Men det var fantastisk og virkelig værd at blive lidt sprøjtet til af. Det højeste fald er 108 m, og i gennemsnit er de 92 m høje. Ved ikke helt præcist hvor mange vandfald der er (tror det er 6-9) men fantastisk var det virkelig. Og lyden alene er egentlig nok til at det begynder at krible i en. Så med andre ord: Fantastiske oplevelse, er bare at tage hen og opleve det med egne øjne:-).

Da vi var blevet mætte af indtryk ved Victoria Falls og våde helt ind til nyrene gik vi hen til et nærliggende marked, hvor de solgte diverse træfigurer. Vi var i forvejen blevet tipset af en af de andre deltagere om, at dette var et af de bedste og billigste steder att købe træting (han er garvet afrikarejsende). Så med det in mente endte det med at vi "kom til" at købe en del... Der var enormt mange smukke ting som næsten ikke vejede noget (pånær når man købte lige så meget som os, så vejer det sjovt nok lidt alligevel). Men det er ikke noget problem overhovedet. Vi har nemlig hvert vores skab ombord på bussen, hvor vi kan putte det ind bagerst. Så behøver vi ikke at tænke mere på det før vi kommer til Cape Town:-), Planen er at Morten skal tage det med hjem, men vi får at se hvorr slemt det bliver... I øvrig var prisen 60 USD plus to regnslag. Her i Zimbabwe er de nemlig elle vilde efter at få fingre i tøj osv fordi det er så svært at få fat i. Vores guide har i dag fortalt os at Sydafrika er det billigste land vi skal være i. Grunden til at det er dyrere de andre steder er, at de hovedsagelig importerer alt fra Sydafrika. Her har de bedre muligheder for landbrug og infrastrukturen er god så varene kan transporteres.

Kl. var efterhånden blevet halv fem og vi var blevet godt sultne. Derfor søgte vi mad hos byens nye fastfood restaurant ting. Vi spurgte efter en burger. Men de vi først ville have havde de ikke. Så det blev til at vi fik det de havde. Det var ok, men bestemt ikke et mindeværdgt måltid... Derefter var det tid til at gå på internet. Havde alle blogindlæg med på memorystick, klar til at putte den ind og få lastet op. Men guess what. Der var ikke noget net på det første sted Gik derfor til det næste sted (begge i et rett så slidt center). Der var der heller ikke noget net. Begge steder fik vi besked om at vi kunne prøve igen i morgen. This is Africa! Men i morgen er vi her ikke så det kommer ikke til at hjælpe os ret meget desværre. Så var der ikke så meget andet at gøre end at vende snuden hjemad. Så flere vortesvin på vejen, de ser ærlig talt lidt grumme ud med de stødtænder.men eftersigende gør de ikke noget så længe man lader dem være i fred. Vi fik også byttet min turkise kjole (som efterhånden var ret så træls at se på) væk + en pakke halvspist kiks og to boller for en flot træfigur af et næsehorn. Det må siges at være en old school måde at lavee en handle på...

Kl. halv syv mødtes vi med de øvrige i gruppen og vi gik i samlet flok til en nærliggende restaurant. Her serverede de diverse eksotiske specialiteter. Jeg fik en burger lavet af vortesvin og Morten fik krokodillekebab. Vortesvinet var en sikker vinder og smagte ret meget som oksekød. Krokodille kødet smagte lidt af fisk/kylling men var også godt. Vortesvinet var nok favoritten:-), Så ellers hjem og på hovedet i seng. I morgen bliver nok en tidlig dag, hvor dagen starter lidt i 5 og vi skal være væk herfra senest kl 6. Næste stop Zambia. Grænsen der kan vidst nok være noget af en udfordring. Men vi krydser fingre og håber på det bedste.

P.s. I dag friede Morten til mig ved Victoria Falls.