Takin' it easy down the Zambesi 10.-12/4
Nat til fredag skulle Morten og jeg på toilet. Det var lidt uhyggeligt eftersom vi kunne høre mærkelige lyde som kom fra et udefinerbart sted ikke langt væk. Vores lejr lå lige op til Zambesi floden og vi troede at det var næsehorn. Næste morgen fortalte guiden os, at det var rigtigt. Utrolig hvor meget sådan nogle størrelser kan larme, og deres lyd bærer langt.
Fredag morgen startede med, at vi pakkede vores telt sammen, spiste morgenmad og pakkede nødvendige ting til 2 dages kanocruise. Det var ikke så let. Vi fik hver en 15-20 liters spand som vi kunne fylde med de ting som vi mente at vi ville få brug for. Benhård prioritering, men det gik da. Så kom Chris og Edmund, to lokale fyre, som skulle være vores guider på Zambesi i tillæg til Wilco, vores sædvanlige guide. Ikke dårligt. Så gik der ellers et godt styykke tid, hvor folk pakkede deres ting og efterhånden begyndte vi at bære tingene ned til floden.
Det var tungt arbejde, fordi der var et stykke (i hvert fald nogle hundrede meter) fra vores lejr og nedtil, hvor kanoerne stod. Men det gik da. Nede ved kanoerne fik vi et lille lynkursus i padling og fik derefter hvert vores telt, 2 stole, 2 x spand med personlige egendele og i tillæg fællesting som skulle i kanoen. Der blev ret fyldt. Og jeg var selvfølgelig så heldig at jeg fik lov til at sidde forrest (fordi den stærkeste og bedste skal sidde bagerst) med et telt mellem benene. Ikke særlig behageligt! Teltene vi bruger er enormt nemme at sætte op, men de fylder meget og vejer meget. Så var det ellers på med redningsvesten (det var næsten kun os som benyttede os af den) og så kanoen i vandet. Vi fik hver vores padel med dims i hver ende (altså sådan en slags padel som man sædvanligvis ville bruge i en kajak) og så var det ellers bare derudad.
Chris og Edmunds kano skulle hele tiden være i front. Dette fordi de skulle holde øje med flodheste (et potensielt meget farligt dyr) og som Chris sagde, hvis flodhesten skal vælte nogen over bord, foretrækker jeg at det bliver mig. Tak for det siger jeg bare. Zambesi flodenn var ret bred, og der var smukt, grønt og frodigt på bredden. Vi sejlede forbi flere små landsbyer og passered flere steder, hvor enten mænd fiskede eller kvinder vaskede tøj sammen med alle børnene. Mange af stederne, hvor de vaskede tøj var der gærde. Grunden til dette var at de ville forsøge at holde krokodillerne væk. Mange af de små marker var også med hegn rundt, dette for at undgå at flodhestene om natten skulle komme op for at græsse der. Godt man ikke bor sådan et sted normalt! Men mange af de lokale vinkede til os og råbte "Hello" når vi sejlede forbi. Der er enormt mange dejlige unger her, og jeg har advaret Morten og at han nok kommer til at skulle have et par stykker med hjem i rygsækken.
Den første dag så vi Marabou storke (og ja det er dem der er afbilledet udenpå chokoladen), de var enormt store og meget imponerende. Chris mener at de er en af the ugly five. The big five er, som mange af jer sikkert ved, en stor ting her i Afrika. Det bunder i hvilke 5 dyr som oprindelig var sværest at skyde for storvildtsjægerne. På denne liste findes løve, leopard, bøffel. Elefant og næsehorn. Mange safarigæster i Afrika har som ambition at se disse fem dyr. Men i tidens løb er der blevet skabt alternative lister, blandt andet small big five (som er med forskellige smådyr og insekter), the ugly five osv. Indtil videre har vi set elefant ud af de 5 big five, men vi håber da at vi kommer til at se flere. Personlig synes jeg det var enormt stort at se giraffer den anden dag, jeg synes at det er et megett fascinerende dyr. Nå, uanset. På vores vej nedad Zambesi, hvor vi tog det easy, så vi flere gange flodheste. Når dette var tilfældet var det bare om at holde sig i en stor bue udenom. Men selve stemningen og naturen var virkelig utrolig. Og alle lydene fra insekter, fugle og dyr var noget helt specielt. Kan varmt anbefales.
Frokost blev fortæret i skyggen under et træ, ved et lodge som var ved at blive bygget. Ikke værst. Og det var skønt med et langt hvil i den værste hede. Så efter at have spist sandwich og taget det rolig i et par timer (mange benyttede muligheden og fik en lille lur) var det på tide at komme op i kanoen igen. Morten og jeg synes selv at vi klarte med bravour. Vi sejlede i ca. 1 ½ time mere. Det meste af tiden fik vi hjælp af en gunstig medstrøm, så det var ikke så dumt. Efter at have tilbagelagt 28 km, som var dagens distance. Var det tid for at finde stedet, hvor vi skulle slå lejr for natten, nemlig Elephant Bones. Det er en ø som ligger i midten af Zambesi floden. Her var vi virkelig i det fri. Ingen moderne bekvemmeligheder i form af toilet, brusebad eller anden luksus.
Vi slog først teltet op, begynder at få lidt rutine i det efterhånden. Morten laver alle de ting, hvor det er smart at være høj og så gør vi de andre ting i fællesskab. Derefter var det tid for at sætte sig ned og nyde solnedgangen over Zambesi. Det var enormt smukt. Middagen som blev tilberedt af vores guide/kok/chauffør/psykolog Wilco var rigtig godt. Det var sammenkogt ret med kylling og bønner. Må sige at jeg virkelig nyder den mad vi får om bord i lastbilen. Har så langt ingenting at klage over. Ellers sad vi i hver vores klap sammen stol rundt om bålet i mørket, snakkede og hyggede os. De aller fleste var i seng inden kl halv ni. Der er ikke så meget at tage sig til når det er så mørkt plus alle var godt smadrede. Men morsomt nok var vi igen oppe som nogle af de sidste. Fatter ikke hvordan det kan lade sig gøre (ikke Morten men mig). I løbet af aftenen (da det var meget mørkt, godt at der var næsten fuldmåne så vi alligevel så lidt) så vi 4-5 elefanter som vadede ud i floden for at drikke og bade. Vi hørte dem meget tydeligt og kunne se deres silhuetter i mørket. Det ville have været endnu mere fantastisk hvis det havde været mens det var lyst, men vi klager ikke! Og flodhestene, som boede på den anden side af floden, grøntede og hylte hele natten. Godt at man har et godt sovehjerte. Da vi om natten skulle op og forrette vores nødtørft, havde vi fået streng besked på bare at gå om bag teltet for at gøre det eftersom der var risiko for at der var vilde dyr i området. Så sagt, så gjort!
Næste morgen skulle teltene pakkes sammen før morgenmad og plastbøtterne pakkes. Nogle af de andre på turen, havde ikke haft plads til alle de ting de ville have med på kanoturen, og havde derfor den forrige aften haft f.eks. Våde soveposer. Ikke rart. Vi var meget glade for vores små smarte soveposer på 800 g som tager meget lidt plads. En meget god investering. Efter morgenmad var det om at komme om bord i kanoen igen. Kunne godt mærke at man var lidt øm i skuldre, håndled og fingre fra dagen i forvejen. Men det gik da. Også i dag så vi flere steder flodheste, vi så også en kingfisher, Mortens nye yndlingsfugl eftersom de har opkaldt en øl efter den i Indien. Vi var også meget heldige med at se elefanter i flok x to nede ved floden for at drikke vand og bade. Meget hyggeligt! Så også en krokodille i løbet af dagen, faktisk mere end en gang. Men heldigvis var de ikke så store, og dermed ikke så frygtindgydende. Det var en fantastisk dag, med masser af sol, bjerge i baggrunden og smukke omgivelser. Men det var hårdere at sejle i kano denne dag end dagen før, mange steder havde vi en del modvind, og kom man først "på tværs" på floden var det hårdt arbejde at komme på ret kurs igen. At Morten sad bag i båden og brystede sig af sin kaptajn tittel 8som Chris havde givet alle som sad bagerst) og bjæffede sine små kommandoer "HØYRE", "VENSTRE", "RETT FREM", gjorde ikke sagen væsentlig bedre!
Men tiden kom hvor detvar tid for frokost. Hurra! På det tidspunkt var jeg ved at være godt smadret, specielt i mine fingre på min højre hånd. Så det var skønt med en pause. Frokosten bestod af pastasalat efterfulgt af en time eller to i skyggen. Ikke værst. Efter frokosten sejlede vi forbi et par hvide fiskere som stolt viste deres fangst. De havde fanget en kæmpe stor tiger fish. Den var enorm og var omtrent 70 cm lang Mortens øjemål på afstand). Imponerende og må have været noget af en kamp at få den ombord!
Heldigvis skulle vi kun padle en lille time yderligere efter at vi havde spist frokost. Det var (især) mine fingre meget taknemmelige for. Denne dag tilbagelagde vi ca. 32 km. Hvilket er en del selvom man sejler med strømmen, det var hprdt arbejde ikke mindst pga den relativt stærke vind. Var godt brugte da vi endelig kom frem. Men der var no mercy, og det var bare med at få alt habbenguttet op af kanoerne og få sat teltet op (igen, igen). Dette var en lidt mindre primitiv lejr med et toilet og et brusebad. Men det var stadig meget rustikt, og der var definitivt ikke mulighed ffor at købe noget nogen steder. I umiddelbart nærhed af vores lejr var der en lille "bande" af lastbilsfolk sm også havde lejrbål og spiste. Vi havde ikke noget særlig kontakt med dem men konstaterede at de også var der. Da det var gjort og de opblæsbare liggeunderlag var på plads med soveposen ovenpå satte vi os ned, så ud over floden og læste lidt. Skønt! Middagen i går var rigtig god, og bestod af noget af et kødorgie. Vi fik butterwurst (usikker på stavemåden men det lyder sådan) som er en sydafrikansk specialitet, piri-piri kyllingestykker og lammekotellet stegt over "grillbål". Dertil fik vi yam på to forskellige måder. Det var meget delikat. Ikke mindst lammekoteletterne. Efter en kop the/kaffe var det tid til at komme i seng igen.
Nat til påskesøndag, var der flere i gruppen (deriblandt Morten) som hørte noget som sniffede rundt om teltene. Wilco fortalte os dagen efter at der sandsynligvis var snak om en leopard. Meget spændende. Men når man sover ligeså tungt som mig går man glip af sådanne spændende ting. Jeg hørte ingenting! Vi stod ret tidligt op og så den meget smukke solopgang. Fantastisk syn over Zambesi floden. Noget jeg ikke kommer til at glemme med det første. Og også denne nat var der masser af flodheste som havde en mening at ytre. Men det var egentlig bare hyggeligt! Så var det tid for at pakke teltet sammen, spise morgenmad og pakke plastikspanden med de private egendele. Det var hurtigt gjort. I prinsippet skulle der så komme en båd og hente os kl 8. Men dette er jo Afrika så vi tog først afsted kl 9.10. Der skulle komme to både i alt. Den ene båd skulle have os med plus lidt småting. Den anden skulle have alle kanoerne på slæb og vores telte og stole i den. Det sidste der skete før vi tog afsted var, at Wilco sagde at vi skulle huske at tage de ting med fra plastikspandende som vi havde brug for, fordi kanoerne først ville komme et stykke tid efter.
Så gik det ellers i fuldt firspring op ad Zambesi. Det som tidligere havde taget os to dage at tilbagelægge tog nu 2 timer. Fedt nok. Da vi kom frem til lejren, vi var taget fra to dage tidligere var taget fra, fandt Wilco ud af at han havde glemt at tage nøglerne til lastbilen ud af plastspanden. Spasser! Så alle de planer vi havde lagt for, hvad vi skulle få tiden til at gå med frem til kanoerne kom, gik i vasken. Øv bøv. Så var der ikke så meget andet at gøre end at sætte sig ned og drikke en øl (i Mortens tilfælde) eller en sodavand (i mit tilfælde). Så gik tiden med det. Og vi ventede faktisk et godt stykke tid før kanoerne endelig kom.
Derefter måtte vi slæbe alt udstyret op til lejren. Det var meget hårdt. Og Morten, den overmodige spasser, tog tog telt. Selv Chris sagde til ham "those tents are heavy man, you are crazy" men når først den mand har bestemt sig for noget er det svært at få ham til at ombestemme sig. Så han oksede afsted med et telt på hver skulder og svedte så det piskede af ham. Hyggeligt. Da alt fra kanoerne var oppe i lejren på nyt var det tid at stille telt op. Mens nogle af de andre hjalp Wilco med at lave frokost, vaskede vi tøj ved hjælp af de selvsamme plastikbøtter. Det var noget af et job, men det var et ypperligt tidspunkt at gøre det på. Efter sådann en omgang bliver man forelsket i sin vaskemaskine derhjemme. Det tager godt nok lidt tid at gøre det på den gammeldaws metode.. Men det gik da. Hængte så alt tøjet op på teltet (som ikke ligefrem var rent) og håber nu at det bliver nogenlunde tøørt inden vi skal afsted i morgen tidlig.
Resten af eftermiddagen har vi brugt på brusebad (godt, men meget koldt), læst, lakkeret negle (selvom neglelakken fra Bali holdt godt måtte der til slut et nyt lag til) og har mere eller mindre dovnet for hårdt. I aften skal vi spise i lejren, et måltid vi skal betale for egen lomme. Det kommer til at koste 15 USD pr mand og kommer sandsynligvis til at blive tag selv. Det er ikke billigt at være i Afrika selvom vi gør det på den mest økonomiske måde man kan gøre det på. En af dem vi rejser med arbejder i rejsebranchen og fortæller at mange af de lodges vi er sejlet forbi de sidste par dage koster 700 USD pr person pr nat inkl. Måltider men ikke inkl bådture eller gamedriving (der hvor maan tager ud i bil og ser efter dyr), det er knagme dyrt! Lejren er i øvrig væsentlig mere livlig nu end sidst vi var her. Her er mange unge børnefamilier, og man hører hele tiden lyden af glade børn som tonser rundt. Det er sikkert pga påsken.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar