lørdag den 18. april 2009

Zambia, 13. april

Mandag var en meget lang dag, hvor vi ikke foretog os meget andet end at sidde i lastbilen og lade os transportere. Vi stod op kl 4.30. Pakkede telt og vådt tøj sammen, spiste morgenmad og så var det ellers afsted. Vores tøj, som vi dagen i forvejen så sindrigt havde vasket, var nemlig ikke blevet tørt. Mega skod og lidt af et problem. Men det gik hverken værre eller bedre end at vi fik hængt ca. halvdelen op til tørre inde i bussen. Vi er nemlig så heldige at eftersom vi sidder på bagerste sæde, som de eneste, har vi råderet over to dobbeltsæder. Så vi hang tøj op næsten overalt, hvor det kunne lade sig gøre.

Så gik det ellers mod Zambias hovedstad, Lusaka. Her havde vi et stop på ca. 1 ½ time i et stk meget fancy indkøbscenter. Der var der på ingen måder tomme hylder. Det bugnede af varer i alle de butikker vi var forbi. Der var også et sted hvor de havde internet men det virkede desværre ikke. Sådan er det at være i Afrika! Men v i fik handlet lidt småtterier og spiste en sandwich fra Subway (vores nye yndlingssted, så simpelthen går ud på at man får en sandwich, det er de mærkeligste ting man kan lære at sætte pris på når man er "on the road").

Så gik det ellers videre. I løbet af de næste mange timer kørte vi igennem smukke bjerglandskaber, grønne sletter og forbi masser af små landsbyer. Det at der er grønne sletter så langt øjet rækker er jo ikke ligefrem noget man forbinder med Afrika, men det er enormt smukt. Dene eneste ulempe er at det kan være vanskeligere at få øje på alle de dyr man har lyst til at se. Grunden til at det er så grønt og frodigt er, at det nylig haar været regnsæson. Meget specielt at få mulighed for at se Afrika på sit grønneste (eller i hver fald grønt), men jeg kan nu godt lide det.

Afrika er lige præcis som jeg havde forestillet mig det. Der er masser af lerhytterr med stråtækt tag, men også murstenshuse med bliktag. Butikkerne hedder næsten alle sammen "shoppingcenter" uanset hvor lille og forfaldent det ser ud. Ret morsomt. Ellers får vi læst en masse og oplevet en masse. Men der er meget transport på denne rundrejse og er helt sikkert ikke noget for alle. Man skal kunne lide at sidde stille på sin flade (ikke min største styrke, men jeg lærer) og bare kunne tage alt det ind, som man kører forbi.

I løbet af eeftermiddagen havde vi også et stop hvor vi fik hot dogs a'la Wilco. Det vil sige udefinerbare pølser med svin kalkun and/or kylling (som der stod på pakken) sammen med baguetter med rosiner (lidt en fejl), tomat, salat, syltede miniagurker, løg og diverse slags dressing. Det var faktisk slet ikke så dumt! Sætter virkelig præg på den vestlige inspirerede mad vi får serveret på turen. Lige hvad jeg kunne trænge til.

Det mest bemærkelsesværdige vi kom forbi på turen i dag var et begravelsesfølge. Vi var midt ude i ingenting og pludselig er vejen helt sort af mennesker. Meget mærkeligt. Eftersom det var 2. påskedag tænkte jeg at de sikkert skulle i kirke. Men da vi kom tættere på kunne jeg se at der forrest var nogle som bar på en kiste. Det var et meget smukt og bevægende syn. Der må mindst have været 100 mennesker.

Dagens lejr var meget basic. Den var drevet af en lille landsby og der var ikke rigtig noget som fungerede. Der var vestlige toiletter, men de var mildest talt uhumske da der ikke var noget vand i deres træk og slip system. Men, men vi tilbragte minimalt med tid der så det var ikke så slemt. Da vi stillede telt op fik vi besøg af 5 små tilskuere (lokale børn) som fulgte nøje med på, hvad vi lavede. Vores guide har opfordret os til ikke at give ungerne slik eller andet da ddet vil opfordre dem til at tigge og lære dem dårlige vaner. Jeg er for så vidt enig. Det er bedre at give penge til en organisation som gør noget godt for lokalsamfundet. Desuden har vi ikke set børn som så ud som om de sultede eller, som var meget fattigdomsrammede. Umiddelbart efter aftenens middag var fortæret gik alle i seng efter en lang dag.

Ingen kommentarer: