Zambia, 14. april

I dag var nok en tidlig dag med meget køring. Vi stod op kl 5.30, pakkede teltet sammen, spiste morgenmad og så afsted. I dag skulle vi køre det sidste stykke til South Luwanga nationalpark. De første timer var det mega koldt (alt er relativt) og jeg sad og små frøs lidt i bussen, som ikke er 100 procent tæt ved vinduerne. Af samme grund er Morten nu begyndt at sidde nærmest vinduet eftersom han aldrig fryser.

Vi kørte i nogle timer uden at noget nævneværdigt skete. Vejene var gode og de fleste af os (bagi9 småslumrede lidt. Efter et hurtigt stop i en lejr som hed Mama Rulu, hvor vi fik mulighed for at komme på toilet (noget som ikke forekommer alt for ofte), og hvor Wilco var inde for at høre hvordan vejen var videre. Han fik at vide at det skulle være nogenlunde i orden. Så så var det ellers bare at begive sig ud i det. Og jeg skal love for at det var en rigtig lortevej! Ikke oplevet så dårlig siden Bolivia, og kan rolig sige at jeg ikke har savnet det. Det var en grusvej med masser af huller i. Eftersigende gør de lokale den nogen gange værre end hvad den egentlig er, dette for at de skal ud og hjælpe dem der sidder fast og på den måde få en ekstra skilling. Meget smart men også rimelig frustrerende. Heldigvis var der ikke brug for det i dag. Men jeg skal love for at hele bussen slingrede og dansede og vi alle fik rystet nyren på plads op til flere gange. Vi har alle et skab i enden af bussen, og når der er så dårlig vej som i dag hænder det at skabene går op (på trods af hængelåse nogle gange) og så er vi nødt til at tage et lille stop og få ting på plads igen. Det er lidt noget rod.

Det tog os en god del timer at tilbagelægge de 130 km som skulle køres fra Mama Rulu og til lejren, hvor vi skal være i nat. Den hedder Wildlife Camp og ligger midt i South Luwangas nationalpark. Campingpladsen som vi bor på ligger lige ud til Luwanga floden og der er en del støjendde næsehorn ca 150 m væk. Som tidligere fortalt er det imponerende hvor meget sådan nogle størrelser kan larme.

Umiddelbart efter, at vi var kommet til lejren spiste vi frokost, satte op telt og snakkede lidt om hvad skal ske de næste par dage. I morgen skal vi op tidlig (igen, igen) og på gamedrive. Det skal nok blive godt. Området her er kendt for meget godt dyreliv, blandt andet lever alle "the big five" her. Det vil med andre ord sige, at vi igen ikke kan bevæge os uden få lejren (og få lidt motion) da det er for farligt. Må indrømme at jeg synes at det er lidt træls. Jeg elesker rat gå ture og føler mig ærlig talt lidt hæmmett når man har god tid til at gøre det men stadig ikke kan. Men det er jo en lille ting.

Klokken er nu 17.45 og jeg sidder og ser ud over floden med en smuk solnedgang. Nedenfor hvor jeg sidder er der en stor flok med flodheste som gnøffer, hygger og larmer og i min umiddelbare nærhed er der en flok med aber som tosser rundt. Hannerne har ekstremt blå testikler og jeg har ikke tidligere set denne form for aber. Men i det mindste har de endnu ikke været pågående eller er brudt ind i teltene. Faktisk er de bare ret søde at se på. Tror at der bliver aftensmad om ikke så alt for længe (vi spiser altid i mørke og håber p at vi ikke fortærer alt for mange insekter med i købet) og så går der vel ikke lang tid før vi skal i seng? Kan ikke klage over den lejr vi nu er i, fornemmede oven i købet at der var lunkent vand da jeg var i bruseren. Slet ikke værst og ikke noget man skal blive for vandt til. I morgen bliven enn travl dag, hvor vi forhåbentligvis får set en masse dyr både når vi er på gamedrive om morgenen og om aftenen. Håber at vi kommer til at se både løve og leopard som de har været heldigee med at se de seneste par dage.