Zambia, 15. april

I går aftes blev Morten, Wilco og jeg siddende oppe til ret sent (kl var måske hen ad halv tolv før vi kom i seng, og det er sent på denne Drifters tur). Det var smadder hyggeligt og vores guide og Morten endte med at være småfulde. Morten og jeg snakkede om, hvor utrolig glade vi er for at have Wilco som guide, han er virkelig en guttermand, og altid med på den værste. An har bl.a. Fortalt os, at der i det seneste er sket en voldsom opblomstring af nordmænd på tur i Afrika, primært igennem Drifters. Det skyldes først og fremmest en mand som hedder Martin (en vi også snakkede med før vi tog afsted) som arbejder på Kilroy i Oslo og anbefaler en tur fra Cape Town til Victoria Falls meget varmt. Det har resulteret i, at Drifters har haft et par ture hvor der har været helt op til 13 ud af 16 deltagere som har været norske. Nej tak siger vi bare. Selvom jeg tror at det ville væære en fantastisk tur op igennem Namibia.

I dag stod vi op kl 5.30. Spiste morgenmad og fik pakket alle vores sager ind i skabet i lastbilen. Jeg var så heldig at mit morgenmads æble blev nakket af en af de frække små vervet aber (muligvis andet navn på skandinavisk, minder meget om hr. Nelson fra Pippi). Det var smadder hurtig og jeg nåede næsten ikke at se den på bordet før den havde stjålet mit æble. Lille skid! Men sådan er det at bo i det vilde Afrika. Man ved aldrig hvad der sker. Og det må vel siges at være noget af charmen? Heldigvis slap vi, for en gangs skyld, for at tage teltet ned. Vi blev hentet ca. Kl 6.30 af en bil som skulle tage os på gamedriving. Der var i midlertid ikke plads til alle fra Drifters i samme bil, så Morten og jeg måtte vente lidt og kom i stedet i en anden bil. Det var helt ok, og vi delte formiddagen med en tysk middelaldrende herre og et hollandsk middelaldrende ægtepar. Alle var meget søde så det var no problemo.

Det var rimelig køligt tidlig på morgenen. Men vi kom godt forberedt i fleece. Troede aldrig at jegde, han skulle komme til at elske det grimme tøj, men føler nu ikke at jeg kan leve uden. Vi kørte først de ca. 6 km hen til Luangwa Nationalpark. På vejen derhen så vi elefanter og giraffer i horisonten. Vel inde i nationalparken var vi klar for det meste. Der er ikke hegn rundt om South Luangwa Nationalpark. Luangwa floden og en bjergkæde udgør et naturligt gærde, men dyrene kan komme og gå som de vil. Fantastisk! Efter kort tid i parken så vi en masse bavianer og impalaer (antilope lignende dyr, som bliver kaldt Afrikas svar på McDonalds for løver og andre rovdyr, fast food (he,he)). Synes at det var meget specielt at de sådan gik rundt sammen, men vores udmærkede lokale guide, Phil, forklarede at det skyldes at impalerne føler sig meget trygge og beskyttet for rovdyr, når de er sammen med bavianer, fordi de har et fantastisk godt syn i dagslys. Bavianerne virker med andre ord som en sirene (og ja, de larmer til tider rimelig meget).

Næste stop var ved en lille flok med zebraer. Det synes jeg, at der er enormt smukke og elegante dyr, med en smart lille mås med fartsstriber. De gik også og græssede sammen med impalaer. Håber at jeg engang i fremtiden kommer til at se (ved godt at det ikke bliver på denne tur) en kæmpe stor flok med zebra som vandrer over en storslået slette. Det ville virkelig have været noget. Men ikke misforstå, var enormt glad for at se zebra i dag. Ort tid efter at vi havde set zebra så vi en puku. Det er også et antilope agtigt dyr, minder meget om impaler, men har ikke hvid bug eller hvide og sorte striber på måsen. Kort tid efter dette så vi en ensom vandbuk. Den havde en aftegning på bagen som næsten så lidt ud som om der var en aftegning af et lokumsbræt (altså samme form).

Så havde vi en kort pause, hvor vi fik en kop kaffe og mødtes med vores Drifters venner. Derefter påstod vores guide, at han kunne lugte løver i nærheden (personlig har jeg mistanke om at han fik en lille hilsen over walkie, men hvad ved jeg?) Så efter at vi havde drukket vores the og kaffe kørte vi videre af de til tider meget bumpede veje. Og ganske rigtig, efter kort tid var der rent faktisk en hel lille løvefamilie som havde søgt tilflugt fra den meget varme sol under en busk. Der var tre vogne som var fyldt med mennesker, som alle knipsede billeder og nød synet af løver. Det var ret stort, også selvom de lå mere eller mindre fuldstændig stille al den tid vi var der. Må sige at der ikke var meget fut i dem.

Filmede dem i et halvt minuts tid og det ser nærmestt ud som stilfilm (bortset fra at min hånd ikke er helt rolig). Men stort var det, ingen tvivl om det. Vi har nu set 2 ud af the big five. Nemlig løve og elefant. Hvis vi har lidt held i aften, kommer vi også til at se en leopard, som der efftersigende skal være mange af her i nationalparken. Et andet dyr som der er mange af er flodheste, der er regnet på det og der skal være ca. 40 flodheste per km. Det må da siges at være ret imponerende. Når det er dry season ser man dem i meget højere grad eftersom der er mindre vand pr flodhest.

I tillæg til alle disse prægtige dyr, så vi også masser af smukke fugle, Mange af dem aner jeg ikke hvad der hedder, men der var et farvespil uden lige på nogle af dem. Det var virkelig flot. Vi så i hvert fald hornbills (ved stadig ikke hvad de hedder på skandinavisk, men så dem også i Thailand i nationalparken, men de der var her så anderledes ud). I tillæg så vi storke, meget smukke blå fugle, gøge (gjøk), pardise white dowes (?) osv. Så også en ret stor og cool fugl med hanekam som hed southern crowned crane. Der var et mylder af fugle og det var virkelig flot (på den front er Morten i midlertid vanskelig at få op at ringe). Guiden fandt også en skildpadde på vejen, efter lokal overtro skal det give held, og kort tid efter så vi løver, hvem ved måske er der noget om snakken?

Derudover var der masser af interessant vegetation, jeg har personlig fået en forkærlighed for sausagetree. Det ser ud som et træ hvorfra der hænger spanske spegepølser. Det ser ret fjollet ud, men er også noget af et særsyn. Ville ønske at jeg stadig arbejdede med ånder så jeg kunne have vist dem billeder af pølsetræet og fortalt at det er der pølserne gror. Tror i hvetr fald en af de ånder jeg engang arbejdede sammen med ville have sat pris på sådan et eventyr:-). Vi så også et baobab træ, også kendt som “vende-på-hovedet-tråæ”, fordi det ser ud som om at rødderne er i luften. Det er et meget berømt træ og mange afrikanske sagn har baobabtræet med.

Kl. 11 var vi “hjemme” i lejren, wildlife camp. På vejen hertil var vi heldige og støde på en flok med elefanter som krydsede vejen. Man kunne se på de lokale (som var på gåben og cykel), at de havde meget respekt for de store dyr. I hvert fald holdt de sig på behørig afstand. En smukt var det. Jeg synes at der er noget meget unikt og flot over at se vilde elefanter, og de er i hvetr fald mere aktive om dagen end hvad løverne kan prale af. Ifølge vores lokale guide sover elefanter kun 2 ud af døgnets 24 timer. Resten af tiden bliver brugt på at gå rundt og æde.

Kl. er nu 13.15 og vi venter alle i spænding på vores frokost som er en national sydafrikansk ret kaldet Pojki (?). Det er noget med kød og grønsager som skal stå og simre over en sagte ild i mange timer. Det lyder godt og jeg kan sige at vi glæder os. I mellemtiden skal man jo aldrig kimse af en lakrids som ens forældre havde med til indien:-). I aften er der tilbud om at komme på gamedrive. Det er ikke inkludert i turen, men det virker som om alle kommer til at gøre det alligevel. Det koster 35 USD p.p. Og varer nok ca. Lige så lang tid som den vi var på i morges. Så er der ikke andet at gøre end at krydse fingre og håbe på leoparder. Det ville have været stort.

Så er jeg tilbage efter en fantastisk frokost med Pojki, det var virkelig lækkert. Kl. 16 blev vi hentet af et åbent køretøj som skulle tage os ud på natsafari. På vej hen til nationalparken så vi thornicraft giraffer. Det er en “afart” af giraffer som kun findes her i Luangwa nationalpark. De har et anderledes mønster end giraffer andre steder og så er de lidt mindre også. Men de var i hvert faald fantastiske at se på, og at der var en baby giraf gjorde det ikke mindre interessant. Elefanter så vi også inden vi var kommet ind i parken så det tegnede godt.

Så kom vi ellers ind i nationalparken. Vi var alle fra vores gruppe i bilen bortset fra Pat som denne gang (i stedet for os) var blevet overladt til tyskeren og det hollandske ægtepar. Det blev først mørkt omkring kl 18, men så bliver det til gengæld også hurtigt mørkt. Vi så masser af impalaer, pukuer, elefanter (flere flokke blandt andet med en llille baby elefant), zebraflokke, zebraerne her i Luangwa er i øvrigt også en afart (ligesom girafferne) de hedder rawshiys og har også anderledes aftegninger.

Vi så også en Western banded snake eagle som sad i ensom majestæt i toppen af et træ og spejdede udover vidderne på jagt efter et bytte. Solnedgangen var fantastisk, det er virkelig noget de kan her i Afrika, Asien gå hjem og læg dig siger jeg baare (i hvert fald i den henseende). Havde enkort pause, hvor vi drak en øl/sodavand og så på solnedgangen. Meget smukt.

Derefter var det en meget flot og klar nat med masser af stjerner. Og nu kom det som vi egentlig havde ventet på, nemlig nightdriven. Det forregik på den måde at der var en ung fyr som havde en lille projektør som han lyste rundt med alt imens chaufføren kørte langsomt for ikke at køre forbi noget. Og jeg skal love for at vi var heldige. Vi så tre Janets på tre forskellige tidspunkter(efterfølgende bliver det hovedsagelig engelske navnfordi jeg ikke har anelse om, hvad det hedder på skandinavisk). Det var et lille katteagtigt dyr ca. På størrelse med en ildert. Så også en ensom plettet hyene som løb foran bilen i et godt stykke tid. Mærkeligt dyr! Men også ret cool, får mig til at tænke på “Løvernes konge”.

Impalaer så vi mange af, også efter at det var blevet mørkt, når den meget kraftige projektør fejede henover landskabet så man deres lysende øjne. Der var 4 køretøjer som kørte rundt i nationalparken, og i begyndelsen kørte vi meget rundt i de ssamme spor. Men så valgte vores chauffør at lave et afbræk, og det var slet ikke så dumt skulle det vise sig. Vi var nemlig super heldige og fik en leopard at se. Ifølge Pat bør man ikke se den under sit første besøg i Afrika. Vi var de enste som så den og vi så den i mange minutter. Det var enestående. Måden den bevægede sig på, hvordan den smøg sig gennem græsset var noget helt specielt. Vi var meget heldige.

Vi så også græssende flodheste af flere omgange, Det var meget fedt at se de store dyr, rigtigt, ikke bare mumlende nede fra en flod eller sø. Men de virkede ret sky og flygtede mere eller mindre med det samme bilen kom. I øvrig var der flere fra vores gruppe som stiftede nærmere bekendtskab med dem i nat, der var nemlig en flodhest som var oppe for at græsse midt i vores lejr. Den ene norske pige, Oda, sagde at den havde været lige udenfor deres telt (hun havde hørt den gå på plastikken) og hun havde selvfølgelig været livred.

Efter at have set leoparden og klokken havde passeret 20, som var det tidspunkt som var sat for tilbagerejse til Wildlife Camp, gik det hjemover. Men på vejen hjem så vi 2 African civits (på to forskellige tidspunkter). Den er i familie med janeten, men er en del større og ser nærmest ud som en vaskebjørn. Den havde nogle meget specielle tegninger på ryggen. Vi så også en krokodille på ca. 1 m. som lå midt på en bro vi skulle over. Det var så imponerende at selv guiderne sagde “wow”. Det var virkelig en alletiders aften og man må sige at vi fik fuld valuta for vores penge. Pat som var med den anden bil var i øvrig også heldig. Han så en bøffel og en masse løver som fortærede en zebra, heller ikke dårligt, men det satser vi så på at vi kommer til at se i Kruger nationalpark i Sydafrika.

Efter et let aftensmåltid bestående af tomatsuppe og en lidt underlig dessert blev vi informeret om, at vi i morgen skal op kl 4.30. Så nu er det bestemt på høje tid at skrubbe over på toilettet og børste bisserne.