Gaiman, en lille flaekke i Argentina

I dag stod vi op, spiste morgenmad (havde lidt medbragt hvilket gjorde det til en noget bedre oplevelse:-. Fik betalt vores regning paa hostellet og saa ellers afsted mod naeste maal, Gaiman. Tog en taxa hen til busstationen. Der var ikke langt men man er vel noget af et dovendyr... Og taxaer koster ikke det helt store her i Argentina, starttaksten er paa ca. 5 nok saa det er jo lige til at overskue. Paa busstationen fik vi en bus til Trelew uden problemer. I Trelew fik vi bestilt en bus til i morgen til Esquel saa det skal vaere i orden til da. Derefter var det videre ud mod Gaiman som vi havde udset os for en lille dags stop over. En lille flaekke med ca. 5000 indbyggere som er kendt for deres staerke forhold til deres walisiske roedder.

Kom frem til Gaiman og blev sat paa noget af en proeve naar man kom midt i siestaen. Hvor i alverden finder man et sted at sove i saadan en lille flaekke naar det er aller mest offseason? Saa vi traskede foerst den ene vej uden at finde noget, spurgte om vej, traskede den anden vej. Ogsaa lukket. Spurgte om vej et sted der var aabent. Traskede igen. ogsaa lukket osv. Var vel 5-6 steder som alle var lukkede. Crashede til slut (uden at ville det) en lokal fest, hvor der var en som snakkede engelsk som proevede at hjaelpe os. Og endelig fandt vi noget. Hurra! Et lille hotel paa et hjoerne, hvor vi ogsaa tidligere havde vaeret men uden at finde nogen hjemme. Men nu fandt vi det helt tilfaeldigt. Har faaet en fin lille dobbeltseng (meget romantisk med min kaere morbror) og en lille braendeovnslignende ting som koere paa gas. Det stinker men i det mindste kommer vi ikke til at fryse alt for meget:-).

Derefter begav vi os ud i byen som er lidt af en forandring fra den ellers altid tilstedevaerende patagonske hoejslette som er, aerlig talt, noget gold i det. Men Gaiman ligger ved en flod og det virker til at de har en del vandforsyninger. I hvert fald er der masser af flotte hoeje traer, rosenbuske (som byen er beroemt for) og al mulig slags vegetation, som morbror goer mig opmaerksom paa. Ikke daarligt og meget hyggeligt. desuden er der noget af en efteraarsstemning her med masser af blade i alle mulige flotte farver paa traeerne. Smukt! Og man kan ogsaa se paa en del af husene at de har staaet her et godt stykke tid, og paa arkitekturen at de adskiller fra meget af det andet vi har set i Argentina. Den walisiske paavirkning er nok smittet lidt af.

Men den store ting her i Gaiman er tetraditionerne. ifoelge guidebogen skulle byen syde af diverse turistbusser som alle skal ind at have high tea med dertilhoerende broed og kager. Men ikke nu, for at sige det mildt, vi har ikke set skyggen af andre turister. Men det er jo ogsaa hyggeligt. Men efter at have ledt en del fandt vi et enormt hyggeligt lille thehus. Her bestilte vi "the works" hos kromutter som derefter havde et lille stykke tid til at forberede det hele. Det var et smukt gammelt hus, flot porcelaen og alt var hjemmebagt og nylavet. Mmmmm... Vi fik 4 forskellige slags broed med dertilhoerende soedt argentinsk sirupsagtigt syltetoej (men hjemmelavet) og derefter 6 (jeps, 6) forskellige slags kager plus alt det the man kunne haelde ned. Til den nette sum af ca. 65 nok. Det var skide hyggeligt og vi sad og smumsede laenge... Virkelig godt og virkelig at anbefale.

Ellers har vi bare danket rundt i byen og set os omkring. Har faaet koebt proviant til den 10 timers lange koeretur med bus i morgen. Denne tager vi om dagen fordi morbror tror og haaber at der er andet at se end den patagonske hoejslette (det haaber jeg saa ogsaa). I aften skal vi bare tage det roligt, proeve paa ikke at blive gasforgiftet. Det er i oevrig ikke kun vores vaerelse som lugter af gas men generelt hele Argentina. Baade fra biler og opvarmning, ikke saa charmerende. Men det er vel tilvaenning? Ingen billeder i dag da jeg sidder ved en nervepirrende langsom computer. Er i oevrig komme ti tanke om hvilken by det var jeg manglede paa min liste over norske byer i gaar, nemlig Stavanger...