Santiago

I gaar havde vi i udgangspunktet ikke de helt vilde planer. men det var jo Kr.Himmelfart, saa vi havde haabet paa en vild fantastisk messe henne i den meget store kirke inde paa Plaza De Armas. Men det var sgu ikke noget saerlig. De havde for det foerste lukket den store kirke og kun aabnet et lille kapel, som langt fra var proppet. Sad der i et par min. indtil jeg sagde at det gad jeg sgu ikke, i hvert fald ikke naar der hverken var roegelse, myrra eller djaevleudrivelse. Man sidder vel heller ikke i kirken hjemme naar der ikke sker noget specielt? Saa vi maa jo nok komme med den konklution at Chilenerne ikke er specielt kristne? I hvertfald trak Kr. Himmelfart ikke de store maengder med mennesker.

Bestemte os derfor for at gaa i en park som ikke skulle vaere saa alt for langt vaek. Den hed Metropolitan og der skulle vaere en svaevebane og alt mulig... Men inden vi kom saa langt, kom vi over floden som loeber gennem Santiago, eller det vil sige kloakken. For den var godt nok ulaekker!!! Ydrk! Stank af lort. Saa det var ikke noget saerligt. Men derefter kom vi ind i noget af et sjovt kvarter. Det var vaesentlig mere forfaldent end der, hvor vi bor. Vedligehold var tydeligvis ikke oeverst paa prioriteringslisten. Men der var en helt masse sjove smaa "frugthaller", en "Gaza" i Odense fodelt over et kaempe stort kvartal. Ret morsomt at se paa, isaer naar man er madvrag som mig (og morbror). Gik et stykke vieder og kom til et sted, hvor de bandt blomster paa bizarre maader. SKal love for at de goer noget ud af det.

Naeste stop, som vi tilfaeldigvis stoedte paa, var et kaempe stort marked. Fortrinsvis med mad. Det var virkelig fedt, og jeg ville oenske at vi havde noget tilsvarende hjemme i Oslo. Det maa man gove folk her i Sydamerika, de er meget bedre til at benytte sig af smaa specialister end hvad vi er hjemme. der er knapt slagtere eller bagere tilbage. Det er jo ogsaa meget nemmere bare at smutte ned i det lokale supermarked... Men her var der masser af smaa boder med koed, groensager *(ikke saa fedt naar det var i samme koeler men alligevel), steder hvor der blev solgt foder, ost, you name it. Og der var masser af mennesker og gang i den.

Men vi bevaegede os efterhaanden (bevaebnet med 1 kg nyindkoebt blommer) videre op mod parken. For at komme derhen skulle man gaa igennem noget af et boheme kvarter med en masse skaegge (og faldefaerdige) huse. Der var ikke en sjael og det var lidt som at vaere Palle alene i verden. Men henne ved parken var der starks noget mere liv, masser af chilenske boernefamiler som var ude at blive luftet i anledning af helligdagen. Saa masser af boern og masser af foraeldre. Vi bestemte os i foerste omgang for at vi ikke ville benytte os af et lille tog for at komme op til toppen af bjerget, i stedet ville vi gaa op og faa lidt motion. Det viste sig imidlertid at vaere vanskeligere end foerst antaget og til slut maatte vi vende om og gaa tilbage til stedet hvor man kunne komme op med et lille "tog".

Da vi foerst var kommet op paa toppen var der en helt mase mennesker og naermest kraemmerstemning. Masser af smaa boder som solgte alt mulig maerkeligt. Mest noget man kunne spise. Og jeg har vel slet ikke faaet fortalt at vi er kommet til varmere luftlag her i Santiago. Har gaaet rundt i bare top for foerste gang i, hvad der foeles som meget, meget laenge. Dejligt! Og der har vaeret masser af sol alle de dage vi har vaeret her. Skoent. Vel oppe paa toppen droenede vi videre med en svaevebane, hvor vi placeret inde i en lille (usikker?) bobbel. Virkede lidt som om at morbror og jeg maaske egentlig var lidt for tunge? Men det gik alligevel paa en eller anden maade. Der var masser af udsigt udover Santiago og der var maser af smog i sigte. Gjodrde at det var naesten umuligt at se ting tydeligt, og det var i hvert fald meget vanskeligt at faa et godt billede. Men, men... Til frokost fortaerede vi en meget chilensk specialitet kaldet "un completo" som er en hotdog lignende ting med et stk poelse (fra glas), et koldt broed som vi faar derhjemme (knap saa soedt her) med masser af majonaese, avocado og tomat. Hmmm... Ikke den helt vilde jubel og kunne godt faa haenderne ned igen. Men saa kan vi i hvert fald sige at vi har proevet...

Tilbage igen med svaevebane, og vi faldt heller ikke ned denne gang, heldigvis... Paa vejen hjem gik vi igennem markedet som nu var naesten lukket. Men vi fik heldigvis fat i lidt essentielle ingredienser til aftenens salat, saa helt spildt var det ikke. Og i supermarkedet som ligger taet paa, hvor vi bor koebte vi 3/4 faerdigstegt kylling. Meget nemmere bliver det ikke... Og det var rigtig laekkert. Faktisk det bedste (uden sammenligning) som vi har faaet i Chile...

I dag havde vi igen ikke de helt vilde planer bortset fra at vi skulle have set lidt mere af byen. Men der var et museum som vi havde noget kig paa. Det var et hus som tidligere havde vaeret ejet af en meget rig chilensk familie, som vel naermest var at anse som royale (ifht pomp og pragt). Indgangsbilletten inkluderede en guided rundtur, paa engelsk (juhu) og det var virkelig interessant. Ogsaa selvom guiden snakkede et lidt mystifistisk engelsk. Men der var virkelig ikke sparet paa noget, masser af marmor, vilde gulve og gardiner. Mange penge, og ikke bange for at bruge dem... I mange aar blev huset brugt af Santiago by til at huse specielle gaester, men nu var det museum.

Derefter vadede vi lidt rundt, saa praesidentmuseet (som man vist nok kan se hvis man bestiller plads en maaned i forvejen), nationalbiblioteket som var flot (men meget svaert at finde toiletterne), og ellers gik vi lidt rundt og stoedte tilfaledigvis ind i operahuset. Der var der en reklame for at de viste La Traviata. Og de reklamerede med at man kunne faa billetter ned til 37 nok. Det var lige noget for morbror, saa vi gik ind og kiggede paa det. Billetdamen fortalte os at vi kunne faa billetter til halv pris hvis vi ventede til kl 17, ca. 45 min senere. Saa det gjorde vi saa. KOm derefter tilbage, stod i koe og snakkede om hvor meget vi var villige til at betale. Jeg var ikke ligefrem villig til at betale saa meget eftersom jeg mest synes at opera er larm. Men det gik hverken vaerre eller bedre, at da vi kom frem til lugen fik morbror, paa en eller anden maade, lusket os til at koebe de aller dyreste billetter? Og han var ikke engang for godt klar over det selv. Men det gik hverken vaerre eller bedre... Saa et hurtigt maaltid til os, hjem og i bad og tage det paeneste backpacker toej paa man havde (er meget svaert med fodtoej, skal det mon vaere en fiks lille roed sandal med groenne stroemper eller hellere en trekkingstoevler med ditto stroempe?).

Og henne i operaen var jeg, for det foerste, lidt skuffet over toejet folk kom i. Der var alt for mange som ikke saa ret meget mere opgejlede ud, end mig og morbror. Er meget imod denne "nedbeklaednin" nej kan vi faa noget lir og nogle store kjoler tak? Det maa blive naeste gang. Men selve operasalen var meget smuk og vi havde faaet nogle helt ok pladser (hvad vi ogsaa burde til den pris). Og hvad kan man ellers sige? Oehhh.... Det var ikke helt saa forfaerdentligt som jeg havde frygtet? Men det var nu ret saa kedeligt til tider. isaer fordi de sang paa italiensk og det var oversat til spansk oeverst paa saadan en rulletekst en. Saa det blev man jo ikke meget klogere af. Og man kunne ikke faa noget paa engelsk. Det i midten og slutningen var ikke specielt spaendende men der var der et par "scener" hvor der var lidt mere gang i den. Hvad de helt praecis handlede om er jeg jamen mig ikke sikker paa. Opera, tjah der kommer i hvert fald til at gaa et stykke tid foer naeste gang.... Men saa kan man da sige at man ogsaa har proevet det.