Ushaia, Beagle Channel og "polarekspedition"

I gaar koerte vi ud til lufthavnen for at komme med vores fly til Ushaia. Det skulle i midlertid vise sig ikke at vaere saa let som foerst antaget... Da vi kom ud i lufthavnen fandt vi (langsomt men sikkert, der var ikke saa mange som kunne snakke noget saerlig engelsk) at de havde ombooket deres fly til en anden lufthavn. Men efter meget om og men blev det til at vi fik en voucher paa en taxa hen til den anden lufthavn. Her gik det rimelig smertefrit og efter kort tid var vi godt paa vej til Ushaia som ligger i Tierra del Fuego, i det aller sydligste Argentina. Oeen er delt mellem Chile og Argentina og vi er pt i den argentinske del. Turen ned til Ushaia tog ca. 4,5 timer og havde en mellemlanding i El Calafante. Fra El Calafante havde vi en helt utrolig smuk udsigt nedover masser af oede sletter, isfjelle og flotte klare soeer. Saa det maa siges at vaere en succes.

Fremme i Ushaia, blev vi lige registreret i tilfaelde af, at det skulle vise sig at vi havde svineinfluenza. Skal love for at de gaar op i det. Derefter var det ind i en taxa og saa afsted til noeje udvalgt hostel. Her fik vi pruttet dem kraftigt ned i pris. Der er fordele ved at komme i lavsaesonen:-). Da vi havde faaet sat rygsaekken paa gulvet og vaeret paa toilettet var det ellers ud i byen for at se os omkring. Vi var enorm heldige med vejret. Det var smukt frostklart med en dejlig sol. Men maa sige at det var lidt koldere end jeg havde forventet, er blevet endnu mere glad for mine i forvejen hoejt elskede fleecetroejer. Der er vel et par minusgrader her, og sne. Har ikke set sne siden 17. maj sidste aar. Saa det var vel ogsaa ved at vaere paa tide?

Vi fandt ud af at vi ville ud paa "soeekspedition" med et katamaranskib eftersom vejret var saa godt. Saa kort tid efter ankomst i Ushaia var vi allerede paa vej paa eventyr. Ushaia ligger utrolig smukt og naturen er helt fantastisk. morbror og jeg er enig om at det paa mange maader minder om Norge, jeg kan isaer se en hel del ligheder med Tromsoe. Men i katamaranen sejlede vi ud i den smukke Beagle Channel. Paa den ene side af kanalen er det Argentina, paa den anden er det Chile. Det er lidt morsomt. Det var helt vindstille, men naar man sejler er det ikke det, og det var naesten for smukt til at sidde inde. Saa derfor stod vi ude og proevede at staa mest mulig i lae. Men det var virkelig helt utrolig smukt! Efter et kort stykke sejlads havde vi et stop paa en lille smuk oe, hvor vi fik mulighed for at komme ud og straekke benene lidt. Ikke daarligt. Og morbror blev selvfoelgelig vildt fascineret over en eller anden mos lignende ting? Den saa ud som om den kunne have levet der de sidste milliarder aar, men hvad ved vi?

Efter at have vadet rundt der et stykke tid og set os lidt omkring var det tilbage paa baaden og ud i det helt enorm klare vand. En fornoejelse. Saa sejlede vi ellers derud ad et stykke tid indtil vi kom til en lille oe fyldt med diverse soefugle og soeloever. Det var enormt flot og morsomt at se, soeloeverne larmede lidt og gnoeffede veltilpas. Det er foerste gang i mange aar hvor jeg har set soeloever saa taet paa, det var enormt fascinerende. Mange af havfuglene her, minder ifoelge morbror Nelle meget om dem vi har hjemme, men har alligevel kendetegnsom goer at de ikke er magen til dem vi har hjemme. Vi har blandt andet set maager af diverse slags, skarv-lignende fugle, gaes, aender af diverse slags, og maaske en albatros? Morbror tror det ikke, men de findes i hvert fald ogsaa hernede. Vores guide ombord paa skibet havde ikke de vilde fuglekundskaber saa det er ikke godt at sige.

Da vi havde stoppet der et godt stykke tid var det paa tide at droene videre. Sejlede et stykke tid og begyndte efterhaanden at vaere en lille smule dybfrossen i taerene som kun var udstyret med et stk stoettestroempe eftersom vi ikke lige havde planlagt en havekskurtion da vi forlod hostellet. Men jeg havde heldigvis to par toerklaeder med som jeg kunne vikle om hovedet. Det kan godt vaere at jeg saa ud som en aand, men i det mindste froes jeg ikke saa meget:-).

Det naeste stop var ved en "koedoe" (altsaa fordi den var fyldt med koed) fyldt til bristepunktet med soeloever, der kunne serioest ikke have vaeret flere der! I oevrig naar jeg siger stop mener jeg ikke, at vi var ude af baaden, men bare at baaden stoppede saa vi kunne se soeloeverne. Og den var meget taet paa, saa det var definitivt bedre end national geographic, bortset fra at vi ogsaa fik stanken med i koebet, skal ellers lige love for at det lugtede af fiskelort. Men det maa man jo bare tage med, og de hyggede sig i hvert fald og gnoeffede. Saa det kunne ikke vaere meget bedre. Men et andet (og naesten mere fascinerende) dyr som ogsaa var paa stedet var uldne saeler (direkte oversat fra engelsk). Dem var der noget mere liv i. De svoemmede rundt om baaden og hoppede op ad vandet ligesom delfiner. Det var virkelig stort! Og endnu bedre var at man kunne foelge dem under vandet fordi vandet var saa helt enormt klart. Fantastisk!

Sidste stop inden retur til Ushaia var en lille oe, hvor der var et fyrtaarn. I forhold til alt det andet maa man vel sige at det blegnede lidt. Men flot var det da, ikke mindst pga de enormt flotte bjerge og traer som var til alle sider. Derefter gik det tilbage mod byen, det var saa smukt at jeg ikke kunne faa mig selv til at gaa ind selvom det absolut ville have vaeret det mest behagelige, men man vil jo saa gerne have det hele med. Og man er vel viking (godt nok en meget lille en, men alligevel inderst inde?) Og inde ved havnen var der et stort containerskib lastet med, guess what, Maersk containere. Jo, jo Maersk er skam ogsaa ved verdens ende som Ushaia markedsfoeres som.

Efter vel overstaaet fantastisk sejllads var det tilbage til hostellet og faa lidt varme i fusserne. Dejligt! Og efter kort tid ville vi ud at have noget at spise. Vores menu inden dfa havde bestaaet af: en paere, en mandarin, to fly croissanter med dulce con leche (Argentinas nationalpaalaeg nr. 1 som stort set er det samme som kondenseret maelk, mao enormt soedt), en fly baguette med skinke og ost, og sidst men ikke mindst en naeve vingummibamser fra Haribo. Ikke det helt vilde. Saa vi bestemte os for at vi rigtig skulle ud og smovse. Saa det blev et sted, hvor man kunne spise alt hvad man kunne for en pris. Kl. var vel 19.30 da vi gik ud for at finde et sted at spise. Men pta det var der ingen ude at spise endnu. Hernede gaar man aller tidligst ud og spiser kl 20.30. Enormt irriterende. Kan ikke lide at spise saa sent. Men det er der jo ikke rigtig noget at goere ved...

Men det var noget af et maaltid vi fik os. Der var helstegt lam (se billedet af morbror), kylling, oksekoed og diverse groensager osv i en buffet. Det var slet ikke daarligt. Mmmm.... Og vi spiste ikke saa meget at vi naesten var ved at braekke os, saa kan man jo godt vaere stolt! Kender en hel del (Anders og Morten isaer) som ville have stortrives sammen med de enormt koedspisende argentinere.

I dag stod vi op i nogenlunde tid. Fik en helt igennem inspirerende morgenmad bestaaende af toastbroed (enormt kedelige), croissant lignende ting sammen med tre slags úber soedt klister til at smoere paa, og en kop the. Mmmmm.... Derefter var det ud og udforske byen. Vi gik rundt paa maa og faa i en hel del timer. Og i dag var vi ogsaa enormt heldige med vejret som var flot og frostklart med sol. Men det var helt klart under frysepunktet, hvor meget er ikke godt at sige. Maaske 4? Gik en del rundt nede ved vandet og det var saa smukt, saa smukt. Kan virkelig anbefales at tage ned til verdens ende:-). I hvert fald naar man er saa heldig med vejret som det vi har vaeret. Tid for frokost som ikke var noget saerligt.

Derefter bestemte vi os for at tage en taxa op til en gletcher som hedder Glacier Martial. Den laa et godt stykke udenfor byen og det var en rimelig stejl bakke, saa vi var glade for at vi havde taget en taxa:-). Da vi kom derop fandt vi ud af at der var der rimelig meget sne. Saa det var ikke saa let at gaa rundt og vi havde ikke ligefrem udstyret i orden til at kunne gaa de helt enorme etaper. Plus skiliften som ellers ville gaa derop var ikke i gang. Derfor bestemte vi os for at vi i stedet bare ville gaa tilbage til Ushaia og nyde den helt igennem fortryllende udsigt udover byen og fjorden. Vi fandt en lille sti som vi troede at der ville vaere saadan en smart lille genvej ned af bjerget. Blev naesten det rene polarekspedition (okay ikke helt men naesten, trods alt er der kun 1000 km til Sydpolen herfra. Det er vaesentlig mindre end alle andre steder ex. Sydafrika og Australien) og endte med at vi kom til en tilfrosset soe hvor vi ikke kunne komme laengere. Saa var der jo ikke andet at goere end at glaede sig over at man havde faaet lov til at gaa i saadan en smuk skov og natur.

Derefter fulgte vi vejen ned til Ushaia og dervar, som tidligere sagt, en helt enorm udsigt. Var virkelig spektakulaert. Tog et godt stykke tid at komme tilbage med det lykkedes til sidst. Tilbage i byen var det tid for at faa fat i busbilletter til Rio Gallegos som vi havde taenkt som destination i morgen. Gik derfor hen til et busselskab som vores hostel havde en reklame for. Der var det i midlertid ikke muligt at faa billetter. Oev! Saa vi var inde og spoerge paa et rejsebureau som sendte os et godt stykke vaek. Der fik vi at vide at de ikke solgte nogle billetter, men hun ringede for os til et konkurent firma og fik bekraftet at de havde billetter med et andet busselskab. Fedt! Saa var det ellers bare tilbage, og det andet selskab var f... lige overfor det foerste. Men det er jo altid godt med lidt motion:-).

Paa det andet rejsebureau ventede vi et godt stykke tid men endte til sidst med at faa de eftertragtede billetter. Hurra! Derefter havde vi taenkt os at gaa ud at spise. Men eftersom klokken kun var lidt over 19 var det alt for tidligt. Tosset land. Derfor gik jeg paa internet for at fylde ventetiden med noget nyttigt. Saa efter at have spist aftensmad er det nok lige i seng. Bussen afgaar i morgen kl 5 (om morgenen) og det skal tage ca. 13 timer til Rio Gallegos. Paa vejen skal vi krydse Magellan straedet og koere en hel del i Chile. Det bliver spaendende!