Jujuy og Humahuaca

Skulle foerst lige hilse og sige at man skal holde tungen lige i munden for at udtale begge disse byer, og naar man saa ogsaa skal snakke om Purmamarca er det ved at se ganske saa sort ud:-).

I gaar morges kom vi veludhvilede frem til Jujuy (som er en forkortelse i virkeligheden hedder det S.S. de Jujuy, jeg har glemt hvar det staar for. Men selve omraadet hedder ogsaa Jujuy derfor kan det hurtigt blive forvirrende. Vi fandt en taxa og viste ham et stykke papir, hvor en amigo fra tidligere, havde skrevet navnet op paa et hotel. Men taxachauffoeren havde andre planer for os. Koerte os i stedet til et hostel, her stod vi af og opdagede foerst for sent at det var det forkerte sted. Vi tror ikke at han kunne laese og derfor bare satte os af paa det mest populaere sted for rygsaeksrejsende. Men et fint sted var det. Selvfoelgelig ingen radiator paa vaerelset (og her er vi altsaa i 1200 moh) men der er der noget der varmer paa gangen. Derudover et charmerende lille koekken og masser af festlige tegninger (a la Inka) paa vaeggene og et loft fyldt med savsmuld. Hvad mere kan man sige? Vi var selvfoelgelig solgt.

Efter at have kommet i orden her, begav vi os ud for at udforske byen. Og det er noget af en by, meget Bolivia, masser af smaa indianer lignende mennesker, skoerter og dejlige roede kinder. Men uden saadan en forarmning som jeg husker fra Bolivia. Folk har bedre raad her trods alt. Men vi har hoert rygter om, at der udenfor Salta er store bebyggelsesomraader, hvor der bor masser af fattige bolivianere som haaber paa et bedre liv. Mange af dem er illegale og kommer derfor ikke med i systemet saa f.eks. boernene kan komme i skole. Det er ret hjerteskaerende. Jujuy er en by med ca. 300.000 indbyggere. Og igen, det virker overhovedet ikke saadan. De virker som en smaa soevnig provinsby, hverken mere eller mindre. Men hyggelig at gaa rundt i. der var et flodleje med lidt vand, et flot torv, et par flotte kirker, et kvartals gaagade og nogle parker. Mao. nok til at faa en dag til at gaa med. Og i tillaeg er Jujuy det mest frodige sted vi har set siden Chile. Maa ligge i en fantastisk dal af en afart. Der er i hvert fald groent hele vejen rundt. Smukt! Og masser af flotte frugt og groentsager. Skal ogsaa lige fortaelle at vi i gaar var udsat for noghet af et reklamefremstoed, nemlig en propelflyver som floej over byen og meddelte os det glade (?) budskab. Vi tror at det var noget med valget som snart skal vaere. Men hvad ved vi, vi kan jo kun skraldespansk.

Vi havde egentlig taenkt os at vi ville ud at se Quebrada de Humahuaca (det skriver jeg altsaa kun en gang) som er straekningen fra Jujuy og helt op til den bolivianske graense. Det er en meget flot vej som blandt andet er paa Unescos verdensarvs liste (men det er der efterhaanden ved at vaere ret meget der er, saa ved ikke lige hvor meget det siger). Men efter at have vadet rundt til en hel del turistbyreauer fandt vi ud af at det ville vaere nemmere (og ikke mindst billigere) bare at tage en bus selv. Man har vel vaeret ude en vinternat foer. Ellers gik aftenen med til at lave et laekkert maaltid mad paa det lille komfur og faa et varmt bad. Ahhh... Frokosten var i oevrig noget saerligt. Den blev indtaget hos naboen (vi gisner at de har den samme ejere eftersom det ogsaa er stedet hvor vi spiser morgenmad), det var en 4 retters vegetar ting. Og meget sundt og rensende var det. Foerst fik vi en afgiftningssalat (?) efterfulgt af en kartoffelkage med tomatsauce, derefter en meget tam groensagssuppe uden salt (?) og til slut en broedflan naesten uden sukker. Dette blev skyllet ned med henholdsvis citron/kanel afkog og noget grape agtigt. Hmmm.. Helt sikkert meget sundt men ikke saa godt:-).

I dag stod vi op i rimelig tid, spiste morgenmad hos naboen (bedste morgenmad vi har faaet i Argentina). Derefter afgang til busstaionen. Saa paa vejen en meget stakkels hjemloes som havde baade affoerring og urin paa sine cowboybukser. Vi saa ham ogsaa dagen i forvejen og han var i sandhed trist. Det faar en til at taenke paa hvilket socialnet de mon har her til at hjaelpe saadanne som ham? Naa, men hen til busstationen gik det. Fik en bus op til Humahuaca. Havde faaet at vide at det skulle tage ca. 2 timer og vi ville ende med 3000 moh. Saa vi satte os godt til rette i den meget lokale bus, aller bagerst. Og det var i sandhed en spektakulaer udsigt. Der var maser af fantastiske bjergformationer, med lagkageagtige lag i forskellige farver. Virkelig smukt! Og vi koerte igennem en masse smaa sjove byer paa vejen derop. Blandt andet Purmamarca, hvor vi havde intentioner om at staa af paa vejen ned. Her er der nemlig et meget beroemt bjerg som hedder "de 7 farvers bjerg". Eftersigende skifter det farve efter hvilket tidspunkt det er paa dagen. Meget smukt.

Men efter at have siddet i bussen i lidt over 3 (ikke 2) timer var vi endelig fremme i Humahuaca. Og det var virkelig hele turen vaerd. Der var brostensgader over det hele, et super hyggeligt gammelt torv med traer, en hyggelig lille landsbykirke, en hoej med enstor og imponerende statue, et lille marked og ikke mindst diverse alpaca og lama produkter. Hurra! Elsker uld isaer fra lama og alpaca. Er helt sikert saelgere som koere til Bolivia, koeber det der og saelger med sindsyg profik i Argentina. But who cares. Det er bare saa bloedt og dejligt! Vi vandrede rundt, saa paa hvad der var at se, kiggede paa nogle vanvittige store og meget flott kaktuser (de er meget udbredt heroppe, vi har ogsaa set dem sydpaa men ikke saa udbredt som her). Og ja, jeg blev noedt til at koebe nogle fantastiske uldprodukter, morbror havde ikke de samme lyster. Men glaeder mig allerede til at se vinteren i moede i Norge bevaebnet med alt det uld. Yeah! At jeg saa skal slaebe rundt paa det indtil Rio (hvor morbror forhaabentligvis tager det med hjem) er bare en pille jeg bliver noedt til at sluge.

Efter at have vaeret nogle timer i byen synes vi at det var paa tide at tage videre mod Pumamarca. Men det skulle vise sig ikke at vaere saa enkelt. Vi fandt nemlig ud af at det var et faatal af busserne som stoppede der. Kun de lokale som stoppede alle steder. Oev! Og saa forstod man pludselig hvorfor man alligevel havde brug for et rejseselskab. Men, men... Saa fik vi lidt laengere tid i Humahuaca, fik en kop kaffe og svaelget over lidt mere uld. Aahhh (kaere sykusine du skulle have vaeret her nu, sendte dig en venlig tanke flere gange)... Vi havde mulighed for at komme med en bus til Pumamarca men fandt ud af at vi saa skulle vente mange timer der, og foerst ville vaere hjemme i Jujuy kl 23. Saa vi valgte at tage dirkte til Jujuy i stedet. Man er vel magelig. Men vi tog igen en lokalbus og havde derfor stop ved en masse skaegge steder. Der var blandt andet en flot kirkegard som laa paa en bjergskraaning (det saa meget maerkeligt ud), en hel by i ler som gik i et med fjeldene, koer som grassede naermest lodret, faar som blev luftet i baand (helt serioest det gjorde de), faareflokke, en enkelt lama, en mand som plovede sin mark vha hest, smukke fjelde, store kaktusfjelde og til sidst Jujuy. Dejlig dag:-).

Vel hjemme har jeg nu brugt lidt tid paa net (og ventet paa at man kan gaa ud at faa noget at spise, det kan man jo tidligst kl 20.30, og det er at stramme den). I morgen er busbillet til Salta koebt. Det skal nok blive godt.