Dagen fra helvede

I morges vaagnede vi ved at alarmen loed som bestilt kl. 7.30. Gik ud paa badevaerelset og tog mine kontaktlinser i. Rebekka gik ud paa badevaerelset og jeg gik tilbage til vaerelset for at pakke mine sager. Til min store overraskelse var der ingen rygsaekke. Meget maerkeligt. Kaldte paa Rebekka (med panik i stemmen) og bad hende om at komme ud igen hurtigt. Efter kort tid havde vi faaet stadfestet at vi havde faaet stjaalet min store rygsaek, min lille rygsaek og Rebekkas lille rygsaek. hendes store stod maerkelig nok uroert. Fandt kort tid efter ud af, at doeren ind til vaerelset stod paa klem. Meget, meget ulaekkert og mega klamt. Med andre ord er der nogen som har vaeret inde paa vores vaerelse midt om natten, mens vi har lagt i vores seng og sovet, jeg naermest uden en traevl i tillaeg, er der nogen som har listet sig ind og stjaalet vores ting. BBrrrr... Taenk ppaa hvor galt det kunne vaere gaaet hvis vi, som almindelige mennesker, havde vaagnet mens de var der.

Gik ud til hostelejeren (med taarer i oejnene for at sige det saadan) og forklarede ham, at nogen i loebet af natten havde vaeret inde paa vores vaerelse og havde stjaalet mange af vores ting. Han smilede (meget usympatisk fyr i oevrig) og sagde at det kunne han ikke forstaa at der kunne passe. Okay, fedt nok! Men det har det altsaa. Mere sagde han ikke efter at han havde vaeret med os henne paa vaerelset. Han mere eller mindre bare forsvandt. Meget maerkeligt. Men efter ca. 10 min. kom turistpolitiet. De snakkede (selvfoelgelig) ikke ret godt engelsk og vores spansk er jo paa skraldeniveau. Fedt! De kiggede lidt paa doeren, rystede i vinduet og vi tror at de kom frem til den samme konklusion som os, at det maa vaere nogen som har haft en noegle som var kommet ind.

Jeg havde faaet skrevet lidt ned ifht hvad jeg troede at jeg havde mistet. Men det var sgu ikke saa let at faa et noejagtigt overblik. Men eftersom jeg er et monster rodehoved, og noget af det foerste jeg goer naar jeg ankommer til et nyt sted, er at sprede alle mine ting ud over min seng, gulv eller andet. For en gangs skyld var det en fordel, det er nemlig den enste grund til, at jeg ikke ogsaa har mistet alt mit toej. Saa lidt fordele skal der vaere:-). Men lidt toej blev der stjaalet (bl.a. fordi det laa i min lille rygsaek), og vores kameraer med hukommelseskort bl.a. med alle de billeder jeg tog i Sydamerika, og eftersom de ogsaa stjal min mp3 afspiller (hvor jeg har backup) og min eksterne harddisk troede jeg at alle mine billeder var vaek. Men blev meget glaedelig overrasket da vi kom tilbage til hostellet og jeg fandt ud af, at de ikke havde taget min kamerataske til det store kamera og at der der var 2 mindekort. Hurra! Det er i hvert fald noget. Saa skal jeg bare have kopieret det hurtigst muligt! Tjek!

Var foerst nede paa turistpoliti kontoret for at lave en anmeldelse der. Skrev det bare ind og saa var det mere eller mindre det. Det var ifoelge dem der skulle efterforske haendelsen. Derefter blav vi koert til noget der hed noget med juridisk, hvor vi skulle afgive forklaring nr. 2. Meget maerkeligt, men saadan er det aabenbart i Costa Rica. Paa det kontor var der heller ingen som snakkede engelsk. Og eftersom det var ret vigtige anmeldelser eftersom det er dem forsikringsselskabet skal have ringede de til en som snakkede engelsk et andet sted. Forklarede derefter hvad der var sket til manden, derefter var det Rebekkas tur til at fortaelle hvad hun havde faaet stjaalet og derefter skulle han snakke med damen som arbejdede paa politikontoret. Ville maaske have vaeret noget lettere hvis ham som snakkede fantastisk engelsk havde skrevet rapporten og havde fakset/mailet det til hende som sad paa politikontoret? Men det kan jo ogsaa blive lidt for genialt?

Derefter skulle vi sidde ved siden af hende paa skift og "afgive" forklaring. Man sad saadan set bare ved siden af hende og saa skrev hun det hun havde faaet fortalt over telefonen. Og det var langt fra alt som var blevet stjaalet. Saa hun skulle holdes kraftigt i oerene. But what can you do? Efter en del om og men var vi endelig faerdige og kl. var hen ad 11. Vi havde oprindelig bestilt en jeep-baad-jeep som skulle koere os til Monteverde. Men eftersom vi ikke kom med jeepen (som egentlig var en minibus) kl. 8.30 havde vi planer om at komme os saa langt vaek fra La Fortuna som mulig, og havde derfor planer om at komme med den kl. 14.30. Men inden det var der jo lige et par smaa ting som skulle klares. Blandt andet havde jeg jo ikke laengere en rygsaek. Fuck! Og selvom det var en rimelig turistifiseret by kunne vi ingen steder finde en stor rygsaek. dette har resulteret i, at jeg nu ikke laengere er backpacker, jeg er nu blevet damen med rullende sportstaske. Og skulle hilse og sige at saadanne nogle er rimelig tunge i sig selv. Selvfoelgelig smarte naar der er asfalt, men det er der ikke altid her!

Lille rygsaek har vi heller ikke, saa bruger i stedet gul plastpose og den lille kamerataske som de meget dumme tyve ikke tog. Det er i oevrig de maerkeligste ting de har taget. De tog f.eks. ikke Rebekkas telefon som laa let tilgaengeligt, men til gengaeld tog de hendes leggins som laa paa gulvet. Man maa undres. At de ikke tog min mobil skyldtes at den laa under min pude. Men mit mavebaelte laa mellem mit toej, saa var meget heldig med at de ikke ragede mere grundigt igennem dem. Saa heldigvis har vi ikke faaet stjaalet vores vigtigste pairer (pas) og heldigvis ikke saa mange penge. Jeg fik vel stjaalet ca. 90 USD eftersom jeghavde nogle penge i min lille pung og jeg i tillaeg havde et noedlager i min store rygsaek, gaar ud fra at tyvene kan forlyste sig med dem nu.

Efter at have vaeret paa politistationen kom vi i oevrig i tanke om, at vi om natten havde vaagnet kl. ca. 2, vi var nemlig mere eller mindre besvimet paa vores senge og jeg vaagnede da for at gaa ud og boerste taender osv. Rebekka gjorde det samme og derefter slukkede vi lyset. SOm Rebekka siger, hvis vi ikke havde slukket lyset var det maaske aldrig sket. Hvem ved? Og hvem ved hvad der var sket hvis vi havde vaagnet mens de havde vaeret der? Maaske var de bare loebet deres vej? Maaske var de blevet voldelige, hvem ved? Vi har i hvert fald haft svaert ved at overbevise folk om, at det kunne lade sig goere ikke at vaagne naar folk bryder ind. Men hvad kan jeg sige? Jeg kunne sove selvom der var en bulldoser som havde koert lige forbi mig! Og at Rebekka ikke vaagnede skyldtes sikkert at hun var saa udmattet efter alle dagens strabadser.

Tilbage paa hostellet havde jeg taenkt at give ejerene en ordentlig overhaling og i hvert fald insistere paa at vi ikke skulle betale for vores overnatninger. Men han var (belejligt nok) ikke hjemme. Var taget til San Jose? As if! Og saa var der kun ubrugeligt personale tilbage som ikke kunne snakke engelsk og som ikke havde noget ansvar eller mulighed for at kunne give os nogle penge. Saa gav ret meget op overfor det. Der var ikke meget andet at goere end at hoppe ind i bilen da den kom og saa ellers bare komme vaek fra denne helvedes by. Meget bittert at det nu er det man kommer til at huske derfra eftersom vi havde haft det saa fedt der.

Minibussen koerte os ned til soeen, herfra kom vi med en baad (det regnede, men det er ikke noget nyt, det goer det hver dag her i Costa Rica, men heldigvis ikke saa lang tid ad gangen). Det var meget smukt, men var maaske ikke helt i stand til at saette ordentlig pris paa det. Hvis man havde taget offentlig transport ville den samme tur have taget enormt mange flere timer eftersom man saa skulle vaere koert hele turen udenom en soe. Meget nemmere at tage den modsatte vej rundt (men der er ingen vej) eller goere som vi gjorde og krydse den. Det er selvfoelgelig en turist ting som kostede meget mere end busserne, men det var det vaerd. Ingen tvivl om det. Efter sejlturen som ikke var specilet lang skulle vi op ad en helvedes bakke. Ville have vaeret meget nemmere med en rygsaek, men saadan skal det aabenbart ikke vaere. Oev boev! Er ret saa meget bitter, men det vaerste er trods alt at der er nogen som har vaeret inde mens man har lagt og sovet. Og saa kan man alligevel ogsaa taenke at det kunne have vaeret saa meget vaerre. Pis ogsaa!

Saa var der kun den sidste etape tilbage, den foregik paa bitte smaa grusveje og der var knagme stejlt til tider, heldigvis havde vi en fantastisk chauffoer. Uheldigvis havde vi to amerikanske toeser med som forlangte at der skulle skrues maks op for air son'en. Tak for lort. Var ved at blive haes i forvejen. Haaber nu ikke at jeg kommer til at blive haes i tillaeg. Ville virkelig have vaeret prikket over i'et. Vel fremme i Monteverde fandt vi et hostel (proever pa at lade vaere med at blive paranoide og minder hinanden paa det eftersom det ellers bliver alt for traels at rejse). Derefter havde vi taenkt at gaa paa jagt efter et kamera. Men det er en lille snoldet by, saa det blev kun til et engangskamera i denne omgang. Maa klare os med det indtil vi kommer til rigtig civilisation. Haaber at det bliver snart for at sige det saadan. Var derefter i supermarked og fik koebt en hel del af de ting som var blevet stjaalet. Men man kommer hele tiden i tanke om mere og der er meget som ikke kan erstattes saadan bare lige naar man er ude i halvvejs oedemark (okay saa slemt er det overhovedet ikke, der kommer masser af turister her).

I morgen skal vi i hvert fald ikke tidligt op, tror at vi fremover kommer til at aabne oejnene med lidt bange anelser. Haaber at vi nu har overstaaet det vaerste i Mellemamerika. Tegner ikke for godt eftersom guideboegerne mener at det er her der er mest trygt i Mellemamerika. Kan kun blive vaerre med andre ord:-). Men det vigtigste er at vi er uskadte og det er vi heldigvis. Bare ret frustrede og irriterede. I oevrigt, kommer selvfoelgelig ingen billeder paa bloggen foer vi faar et nyt digitalt kamera...