Fortsaettelse paa skidesyge

Rebekka er pt diare syg for anden dag i traek. Det er jo aldrig sjov, heldigvis har hun det ikke saa skidt, men hun kan ikke gaa langt fra et lokum for at sige det saadan. Begynder desvaerre selv at blive lidt rastloes (vi kender mig jo) og desvaerre er det ikke den fedeste by vi pt er i. But what can you do? Naar man er syg er man syg. Har i dag gaaet rundt og vindusshoppet. Der var ikke det vilde man havde lyst til for at sige det saadan. Toejet her er ofte syntetisk, lige saa dyrt som hjemme og ikke saerlig paent at se paa. ikke den fedeste kombi. Maa nok vente med shopping til jeg kommer til NY i hvert fald ifht toej. Men den der venter paa noget godt venter ikke forgaeves:-). At finde noget ordentlig mad i byen har ogsaa vist sig at vaere lidt af en udfordring. Der er kun snask (som vi har fundet) og det er ikke engang godt snask. Saa lever lidt af frugt og kiks. Noget man jo ogsaa kan blive lidt mat i skoene af.

Var paa et apotek i gaar for at koebe noget Imodium for at have i baghaanden. Proevede paa skraldespansk at forklare hvad det var jeg ville have. De gav mig uden videre antibiotika. Selvfoelgelig! Takkede paent nej. Var saa paa apoteket igen i dag for at koebe rehydreringspulver. Snakkede der med en plastikkirurg (af alle ting) som ogsaa sagde at Rebekka burde starte paa antibiotika. Hurtigt at stille en diagnose her. Vi tror ikke at det er saa slemt at hun faar brug for det. Men han anbefalede Ciproxin (rimelig staerk antibiotika) i 5 dage. Ville koste ca. 150 dkk. Saa jeg kan faktisk sagtens forstaa at en fattig nicaraguaner vaelger kun at tage det indtil de er blevet raske. SVaert at se de langsigtige konsekvenser af sadanne ting naar man er fattig...

Haaber igen at vi i morgen kan komme videre til kaffefarm. Men hvis ikke, saa maa vi blive en dag mere. Begynder at blive ret kendt i byen. Ved hvor posthus, bank, bedste internet og supermarked er. Saa helt skidt er det ikke:-). I oevrig regnede det monster meget lige for et oejeblik siden .Goer det hver eftermiddag her i Matagalpa. Ret maerkeligt. Og er bange for (hvis ikke Rebekka har taget det ind) at mit vasketoej som ellers naesten var blevet toert er blevet dyng vaadt igen. Oev!