mandag den 13. juli 2009

Granada rundt i hestevogn










I dag sov vi endelig laenge. Og tror at det var ret tiltraengt... Dejligt! Derefter var det ud og ordentlig se Granada, men foerst var der lidt toejvask der skulle klares. Det er haardt at vaere backpacker, og man kommer virkelig til at saette pris paa en vaskemaskine efter at have gjort det i haanden. Skal i den sammenhaeng ikke snakke om, at vi i gaar fik det meste vasket paa vaskeri og leveret sammenlagt og lige til at stoppe i rygsaekken. Har egentlig ikke rigtig faaet set Granada foer, selvom det er vores tredje dag her i dag. Men, men det er heldigvis aldrig for sent. Tog ind til torvet, hvor vi paa forhaand havde bestemt os for at tage en hestevogn rundt. Helst en, hvor hestene ikke saa alt for udsultede og traelse ud.

Fandt en ung mand, som snakkede godt engelsk og havde munden fuld af guldgebis. Ikke daarligt! Han skulle have 12 USD for os begge for at koere os rundt til de stoerste sevaerdigheder i Granada. Ikke saa galt egentlig. Men det var selvfoelgelig ogsaa efter kraftig prutning. Man er vel en Kirk... Det var en rigtig god tur, han fortalte lidt om historien, og vi saa meget af byen som vi endnu ikke havde set. Masser af flotte gamle kirker, et gammelt fort, som vi var oppe i taarnet for at se udover byen, det aeldste hus i Granada, en tur ned til soeen osv. Ifoelge guiden er Granada den aeldste by i Mellemamerika, hvorvidt det er rigtigt eller ikke ved jeg ikke, men det paastod han i hvert fald. Man foeler sig altid en lille smule dum naar man goer noget som er saa turistet som at koere rundt i en hestevogn, men det er alligevel lidt morsomt.

Efter denne tur var det tide for lidt frokost. Denne blev indtaget i Granadas "gaagade" (hvor der ogsaa koerer biler) et sted, hvor de lavede overraskende gode pizzaer. Ikke vaerst, fra stenovn og det hele. Paa den maade kan man godt maerke at der er mange turister her. der er mange bekvemmeligheder, som man ikke forventede at finde i et land som Nicaragua. Jeg havde ret ondt i hovedet. Tror foerst og fremmest at det skyldes at jeg er en spastiker, som tidligere paa dagen havde vaeret saa smart at knalde mit hoved op i et aircon stativ af jern. Smart! Resulterede i at jeg bed mig kraftigt i tungen og fik en bule i forhovedet paa stoerrelse med Mount Everest. Saa kan man laere at se sig for.

I morgen gaar det videre. vi har endnu ikke helt bestemt os til om vi skal tage til Ometepe, som er en oe i den store soe som ligger udfor Granada og hvis vi tager derud, hvordan vi skal goere det. Hvis ikke vi goer det kommer vi nok til at tage lidt laengere nord paa. Vi vureder om vi skal lave en ca. rute opad. Vi har paa nuvaerende tidspunkt ca. en maaned igen foer vi skal vaere i Mexico City og videre mod NYC. Tiden gaar hurtigt og vi bliver noedt til at prioritere noget.

Ingen kommentarer: