Tortuguero

Saa i udgangspunktet ud til at vaere rimelig vanskelig at komme ud til Tortugoero, som er en nationalpark som er kendt for sine mange skildpadder som kommer der for at laegge aeg. Men det viste sig at vaere en smal sag, heldigvis. Tog fra hostellet kl. 8.30, kom med en taxa, som koerte os et andet sted hen end hvad vi bad om. Heldigvis vidste han bedre end os og vi endte med at komme til den rette busstation. Der er nemlig mange i San Jose. Naaede lige at faa en billet til bussen og afsted var vi. Hurra! Turen til Cariari, som var det naermeste vi kom Tortuguero fra San Jose, tog et par timer. Der var en smuk natur, groent saa langt oejet raekte, men der var ogsaa en hel del taage og mange graa skyer.

vel fremme i Cariari fik vi fat i en billet som skulle give os adgang til den naeste bus og baaden som skulle tage os det sidste stykke. Bussen gik i midlertid ikke fra den station som vi var paa, blev derfor losset ind i en lille bil og koert det rigtige sted hen. Her blev vi most ind i en meget fyldt stoerre bus. Der var en hel del rygsaeksrejsende med, og ingen bagagerom til rygsaekkene. Derfor var de blevet stablet op nederst i bussen. Det var saa der jeg fik en staaplads. Hvor heldig har man lov til at vaere? Saa Ann Kirstine stod og moslede op ad ca. 20 rygsakke og proevede paa at soerge for at ikke alt for mange af dem vaeltede ned i mit eller israelernes hoveder. At der ogsaa var en stor saek kartofler (?) fra en lokal bonde, gjorde at det var det rene cirkus. Og busturen foeltes lang under de omstaendigheder, men det tog vel naeppe mere end 1 1/2 time. Og frem kom vi til slut.

Ved bussens stoppested var det over i en lille baad. Saa var det ellers derud ad. Var heldig at spotte et par store groenne firben paa vejen, saa ogsaa en skildpadde og en caiman. Ikke daarligt naar der bare var snak om transport til Tortuguero. Vel fremme i Tortuguero fandt vi et hyggeligt lille hostel (den naermeste paa kajen, saa behoevede man ikke at baere rygsaekken saa langt). Hyggeligt sted og rare ejere.

Gik derefter lidt paa opdagelse i den lille landsby, godt tilfredse med at det havde vaeret saa let at komme saa langt vaek fra civilisation (selvom der var en del andre backpackere). Ikke vaerst. Det er en meget lille landsby, som i hoej grad baere praeg af turisme. Men meget hyggeligt. Der er ingen biler (al transport foregaar med baad) og nationalparken starter i den ene ende af landsbyen. ret vildt egentlig. Var saa heldige at vi spottede en abe (tror at det var en broeleabe men vi er ikke sikre) meget taet paa hvor vi boede. Vildt fedt. Og jeg kan maerke at jeg helt klart er blevet bedre til at spotte dyr i det sidste aars tid. Ret fedt ogsaa.

Tidlig i seng eftersom vi havde lavet en aftale med en turagent om at vi skulle moedes henne paa hans kontor naeste morgen kl. 5.30 (fandme tidligt, tjek!) Saa naeste morgen var det bare med at faa kontaktlinsen i og saa afsted. Overraskende nok var det allerede lyst da vi tog afsted. Saa ingen solopgang. Havde regnet monster meget i loebet af natten og Rebekka havde hoert nogle serioese lyn og torden (man er vel sa priviligeret at man bare sover). Om morgenen var der fyldt med fuglekvidder fra alle kanter. Naa, men hen til turagenten, og ned i en kanolignende ting sammen med 3 andre turister. Saa padlede guiden ellers derud ad. Ville gerne have hjulpet, men han havde kun en paddel med, saa kunne det da ogsaa bare vaere lige meget.

Baadturen tog ca. 3 timer og vi saa da lidt. Blandt andet broeleaber, og spidermonkey (hedder det bare edderkoppeabe paa dansk?), smaa caimaner (fedt at vi havde set en der var saa stor paa vej derhen, de her var ikke store overhovedet), oegle, nogle fugle, blandt andet en af mine favoritter, Jesus fuglen, hedder saadan fordi den kan gaa paa vandet. Er den lille farverige ting i alt det groenne. Fik rimelig meget traesmag i roeven, og der var noget mindre fugle end i Pantanal. Men alt i alt var det en succes. Lagde lidt en daemper paa glaeden at det en overgang stod ned i staenger. Men heldigvis havde guiden regnsaet med til alle de dumme turister. ikke vaerst.

Da vi havde stenet lidt hjemme paa hostellet bestemte vi os for at gaa langs en sti som var i nationalparken. Laante et par roejsere af turagenten og begav os ellers paa vej. Vi kunne sagtens have klaret os uden de roejsere eftersom der kun var mudret de foerste 50 meter, men saa saa man i hvert fald super smart ud mens man var paa tur, og det er jo aldrig noget minus:-). Var enormt heldige med denne gaatur som gik langs stranden. Tortuguero ligger lige ud til det caribiske hav og det er her skildpadderne kommer for at laegge aeg. Vi saa masser af firben, baade knaldgroenne og brune, nogle af de firben som loeber paa de to bagerste ben (vildt sejt), nogle oegleting med oprejselig hanekam, en capuchin abe (?) magen til den Ross havde i "Venner", en doed kaempe skildpadde og der tilhoerende gribbe i hobetal. Ret morbid, og valgte ikke at gaa ned og se alt for naergaaende paa den. Saa ogsaa en hel del flotte sommerfugle, nogle afdem enormt store, nogle fugle og havde generelt en helt fantastisk tur. Masser at se paa og masser af ting man selv var i stand til at se. En ekstra bonus var at vi tilfaeldigvis fik udpeget en meget gul slange af en tysk guide. Vildt! Skulle eftersigende vaere meget giftig.

Efter at have vadet tilbage til hostellet havde vi, pga meget tidlig start paa morgenen, stadig en hel del timer foer vi skulle paa skildpadde jagt om aftenen. Derfor var det paa tide at teste hostellets udmaerkede haengekoejer. Brugte et par timer der. Dejligt, og skal ikke naegte at jeg ogsaa fik en lille lur. Der kom en rimelig stor enlig groen papegoeje og satte sig i et trae lige ved siden af min haengekoeje. Ret vildt, og den sad der laengere end vi var der. Var maaske det sted den skulle sove om natten? Aftensmad blev indtaget paa et stk. soda (samme med morgenmad/frokost i oevrig, bare en anden) som er en Costa Ricansk (?) fastfood restaurant. Der kan man faa boenner og ris, som er det man faar serveret til alt her i Mellemamerika, enten separat eller blandet og et eller andet koed. er man heldig kan der ogsaa vaere et par andre spaendende ting.

Da kl. blev 19.30 var det paa tide igen at komme hen til stedet, hvor vores turudbyder boede. Kom i gruppe med to spaniere, ikke saa fedt eftersom guiden da blev noedt til at fortaelle alt to gange. Og ikke saa fedt fordi han selvfoelgelig foretrak at snakke spansk. Skal i den forbindelse lige sige at vi i Costa Rica har moedt enormt mange folk som har vaeret enormt gode til engelsk. Saa klager absolut ikke.

Vi gik hen til naerheden af stranden. Her blev vi bedt om at vente lidt i en slags skur. Der kom efterhaanden rimelig mange mennesker og grupper. Vores guide fortalte os lidt om skildpadder og hvad som maaske skulle foregaa paa stranden. Det var helt i begyndelsen af saesonen for store groenne skildpadder (kan serioest ikke huske det engelske navn men var ikke langt fra denne oversaettelse). Fungerede saadan at de havde 2 som var "opdagere" det var deres job at holde oeje med om der var nogle skildpadder paa strande, saa man undgaar at der staar en helvedes masse turister, saa skildpadderne bliver bange og ikke laegger deres aeg. Saa vi ventede kort tid foer vi fik besked om at der var spottet en skildpadde paa stranden.

Vores gruppe kom foerst saa vi fik gruppenummer 1. derefter gik alle grupperne ned ad mod stranden (tror at jeg talte 30 turister). Ventede der et godt stykke tid og blev i mellemtiden fuldstaendig opspist af sandfluer. Var monster irriterende og kloer maks bagefter. Jeg er personlig indehaver af bitte smaa og roede knopper over store dele af hals og op til ansigtet. Og det KLOER skulle jeg hilse at sige. Satans smaa krae. Vi ventede paa stranden helt indtil den store hun (var lidt over en meter i foelge vores guide) var begyndt at laegge aeg. Da hun "endelig" kom i gang var hun i en slags trance, saa derfor kan man godt komme hen og se paa at hun laegger aeg. Hvorvidt det passer eller ej skal jeg ikke udtale mig om, men hun gjorde i hvert fald ikke noget vaesen ud af sig mens vi kiggede paa hende. Og saa gik det ellers paa runde, saa alle grupperne fik deres tur.

Det var enormt fascinerende at se paa, akkurat som at se animal planet. Rigtig fedt! Da den var faerdig med at laegge sine aeg var der mange turister som ikke gad at se mere (meget maerkeligt, man kunne vaere i national parken og se paa dette fra kl 8-10, og saa var der mange som ikke engang gad at vaere der saa laenge. Fat det hvem der kan). De to spaniere fra vores gruppe ville gerne hjem, men det ville vi ikke saa guiden (og ogsaa de) blev. Det naeste der skete efter at hun havde lagt alle aeggene var at hun begyndte at daekke dem til og lave en slags falsk hul for at narre fjenden. Hun virkede til at vaere noget traet, og det er jo ikke saa maerkelig eftersom hun laegger ca. 100 aeg paa stoerrelse med en golfbold inden. Men skal love for at hun nogle gange fik ordentlig fat med lufferne og vaeltede en helt masse sand indover os.

Vi naaede ikke at se hende tage tilbage til vandet, tiden gik fra os og hun kom ikke saa langt. Men det var en meget fascinerende oplevelse at vaere vidne til. meget glad for at vi fik mulighed for at se en enkelt skildpadde selvom det var helt i starten af saeson. Ikke vaerst. At der var en helt masse turister maa man bare se gennem fingrene med. Saadan er det gerne naar der er noget som er fedt. Saa kommer der sjovt nok mange turister. Gik derefter hjem i seng, gennem den lille have paa hostellet, som hver aften var fyldt med masser af froer. ret hyggeligt saa laenge de ikke hopper ind i en (ikke at de gjorde det heldigvis). Paa vejen hjem kom Rebekka og jeg i oevrig ud for noget lidt maerkeligt. Vi var begge ved at falde over et maerkeligt dyr som laa midt paa stien. Det var meget hardt og pilede afsted foer vores guide naaede at se hvad det var. Men vi tror maaske at det var en krabbe (stor) kan ikke rigtig faa det til at passe med andet.